det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

og øvelserne til den specifikke patientgruppe. Et alt for stramt
styret og detaljeret program forhindrer undervisernes mulighed
for at være fagligt kreative.
Eksempel:
• Erfaringen fra prætesten er, at der bør være relativt få
emner og god tid til de enkelte emner, og at vidensformidlingen
gerne skal kombineres med praktiske eller fysiske
øvelser eller erfaringsudveksling deltagerne imellem.
• Deltagerne har glæde af regelmæssige og relativt lange
pauser i undervisningen, så de kan snakke mere uformelt
og hygge sig sammen. Det kan også skabe grobund for, at
deltagerne etablerer en form for socialt netværk uden for
patientuddannelsesregi.
#17: Lav opfølgning
”..it is unreasonable to believe that a one-time
inoculation of education will be enough to sustain a
lifetime of hard work.”
62
Anderson & Funnell (2005:271)
”As patients’ health status and need for support
changes over time, diabetes self-management education
must reflect this and be an ongoing process
rather than a one-time event”
Clark (2008: 118)
Ved patientworkshops efterspurgte flere af deltagerne opfølgning
på undervisningsforløbet. Som flere rapporter har vist – senest
Sundhedsstyrelsens MTV om patientuddannelse fra 2009
- mangler der generelt viden om langtidseffekten af patientuddannelse,
da de fleste undersøgelser har en observationstid,
der er begrænset til max 2 år, men effekten synes at aftage med
tiden 3 .
Men på baggrund af den eksisterende viden på feltet står det
klart, at effekten af patientuddannelse ikke varer ved efter
undervisningsforløbets afslutning.
3 Danske Regioner 2007 Gruppebaserede patientuddannelser
i regioner og kommuner: 27; SST 2005 Patientskoler og
gruppebaseret patientundervisning – en litteraturgennemgang
med fokus på metoder og effekter; SST 2009 MTV: 77 – se også
Newman S et al. Self-management interventions for chronic illness.
Lancet 2004; 363:1523-1537; Bartholomew T et al. Patient selfmanagement
of chronic disease in primary care. JAMA 2002;
288:2469-2475; Ellis SE et al. Diabetes patient education: a metaanalysis
and meta-regression. Patient Educ Couns 2004; 52:97-
105; gary TL et al. Meta-analysis of randomized educational and
behavioral interventions in type 2 diabetes. Diabetes Educ 2003;29:
488-501; Lorig et al. Outcomes of border health Spanish/English
chronic disease self-management programs. The Diabetes educator
2005;vol:31 iss:3; Jerant et al. Perceived control moderated the selfefficacy-enhancing
effects of a chronic illness self-management
intervention Chronic Illness 2008; 4; 173; Wilson et al. The Expert
Patients Programme: a paradox of patient empowerment and
medical dominance Health and Social Care in the Community
2007:15 (5)
Det gælder i øvrigt også generelt for livsstilsinterventioner som
vægttab og motion på recept, at effekten af interventionen stopper,
når interventionen stopper. Se f.eks. evaluering af motion
på recept og reviews af interventioner, der skal øge fysisk
aktivitetsniveau.
På den baggrund og koblet med anbefalingerne fra Anderson &
Funnell (2005: 271) og Clark (2008:118) om at patientuddannelse
bør være en fortsat proces og ikke en engangsaffære (jf.
citaterne øverst i afsnittet) anbefaler vi, at der laves opfølgning
på patientundervisningsforløb.
Der findes os bekendt ikke evidens for hvordan opfølgningen
bør organiseres (f.eks. via telefon, emails, kursus) eller hvor
ofte (f.eks. månedligt eller årligt). Derfor bør det undersøges og
afprøves. Det kan f.eks. gøres i et patientuddannelseskoncept
som dette.
For at konkretisere succeskriterierne for den sundhedspædagogiske
vektor KLARHED anbefaler vi, at man i den videre konceptudvikling
forholder sig til følgende spørgsmål:
• Hvordan tilgodeses den rette timing for gruppen såvel som for
den enkelte deltager?
• Hvordan er ro, tid og forankring tænkt ind i den enkelte undervisningsgang
såvel som i modulet?
• Hvordan får man deltagerne inddraget i beslutninger om den
rette timing?
7.2.4 samhørighed
Samhørighed handler om at opfylde deltagernes behov for at
dele deres erfaringer med andre i samme situation.
Succeskriterierne for at opnå samhørighed er:
• At styrke gruppedynamik (på tværs af sygdomme)
• At skabe rum for erfaringsudveksling
• At skabe et tillidsvækkende miljø
#18: Brug øvelser der skaber samhørighed
For at styrke gruppedynamikken inddrages øvelser, der lægger
op til, at samtlige deltagere kommer aktivt på banen med erfaringer
og input. F.eks. har øvelser, hvor deltagerne skal arbejde
sammen to og to, mulighed for at skabe samhørighed gennem
samarbejde og historieudveksling.
Eksempler:
• Et eksempel på en sådan øvelse er Balancekortene, som
inviterer deltagerne til at komme med egne erfaringer og
sammen diskutere svære situationer og udfordringer.
• I prætesten var der gode tilbagemeldinger på at lave en
samlende øvelse som start på undervisningen – f.eks.