det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

More documents

Recommendations

Info

60 • Den informerende formidlingsform: Har som mål at formidle viden og overbevise deltagerne om, at de skal stole på underviseren. Den viden, der formidles, skal være interessant for deltagerne, så der skal skabes grobund for forandringer. • Den motiverende formidlingsform: Har som mål at overbevise deltagerne om at ændre adfærd/motivere/skabe forandringer • Den samlende formidlingsform: Har som mål at skabe relationer deltagerne imellem og skabe en god relation mellem underviser og deltagere. Eksempler: • I prætestens moduler indgik også forslag til vidensformidling, f.eks. om forandringshjulet eller om de otte kostråd. • Flere af prætestens øvelser knytter an til den motiverende formidlingsform, f.eks. målspillet, som handler om at identificere og tale om mål og barrierer for målopfyldelse. • Hvert af prætestens testmoduler blev indledt med en samlende øvelse (f.eks. Hvem er du?, Humørkort og Grounding), som netop havde til formål at skabe en god relation mellem deltagerne og mellem deltagere og undervisere. #9: Afsæt tid og støtte til målsætninger Vi anbefaler, at der afsættes god tid til arbejdet med at sætte mål. Fremtiden er abstrakt, og det kræver systematik at kunne træffe fremtidige beslutninger og sætte mål for fremtiden. Derfor er det afgørende, at deltagerne får god tid og god støtte til at sætte mål. Det bør dog overvejes, hvornår i forløbet målsætning er mest hensigtsmæssigt, og om man skal starte med at arbejde med større og mere abstrakte mål og derefter med mindre og mere konkrete delmål. Eksempel: • I prætesten var der gode tilbagemeldinger på målspillet, men det var også tydeligt, at det kræver en grundig introduktion, vejledning og opfølgning. #10: Vær eksplicit omkring formål Fra modul til modul er det vigtigt at være bevidst om formålet med patientuddannelsen. Et klart formål skaber mulighed for, at deltagerne oplever, at der er sammenhæng i undervisningen, og er derfor alfa og omega for et godt forløb. Hvis underviserne ikke er meget eksplicitte omkring formålet, processen og outcome for dagen, kan deltagerne opleve dagen som usammenhængende. Eksempel: • Undervisningen skal tænkes som et samlet forløb i stil med en film. Det kan hjælpe at formulere et gennemgående tema/plot, tænke over en indledning, et højdepunkt/ klimaks og en afslutning, samt være bevidst om hvilket budskab, der er det vigtigste. For at konkretisere succeskriterierne for den sundhedspædagogiske vektor HELHED anbefaler vi, at man i den videre konceptudvikling forholder sig til følgende spørgsmål: • Hvordan kan modulet give deltagerne en oplevelse af, at uddannelsen handler om at få sygdommen integreret i hverdagslivet, så sygdom, undervisning, konsultationer og resten af hverdagens aktiviteter er i balance og hænger sammen? • Hvori består den røde tråd for 1. den enkelte undervisningsgang 2. modulet som helhed • Hvad er det vigtigste budskab, deltagerne skal tage med sig fra hhv. de enkelte undervisningsgange i et modul og modulet som helhed? 7.2.2 klarhed Klarhed handler om at opfylde det behov, som deltagerne har for at blive bevidste om, hvad de selv kan gøre, og hvor de har brug for hjælp og støtte. Succeskriterierne for at opnå klarhed er: • At italesætte ubalancen • At bruge visuelle og håndgribelige metoder • At formidle relevant viden #11: Brug øvelser der skaber klarhed I forhold til at opfylde deltagernes behov for at sætte ord på de ubalancer, forandringer og problemer, de oplever, og for at diskutere emner, der normalt er tabubelagte eller svære at komme ind på, anbefaler vi øvelser, der hjælper deltagerne til at reflektere over deres situation og sætte ord på svære situationer. Eksempel: • Øvelser som Balancekort, Mine spisevaner og Målspillet hjælper deltagerne til at reflektere over og sætte ord på, hvordan de har det. Som en deltager siger i citatet nedenfor, er målspillet en svær, men god øvelse, fordi den hjælper med at indkredse det vigtigste. ”Det var meget svært at vælge (det vigtigste mål i målspillet), man har lyst til at tage det hele. Men det gir eftertanke, man indkredser det absolut vigtigste.” Patientevaluering fra prætest • Andre mere skriftlige øvelser inviterer deltagerne til at tænke sig om, inden de skriver deres svar ned, og det vil for nogle deltagere være med til at skabe klarhed.
#12: Brug varierede pædagogiske øvelser Vi anbefaler varieret brug af pædagogiske øvelser og metoder som f.eks. citatkort og billedkort, der hjælper deltagerne til at opnå klarhed om deres egne problemer og udfordringer, fordi de inviteres til at vælge det citat eller billede, som de netop finder relevant i forhold til deres aktuelle situation. Eksempel: • Det er vores erfaring, at brug af visuelle og taktile øvelser med billedkort, citater, artefakter (som f.eks. en rosin) og lignende skaber nysgerrighed, fordi øvelserne er sjove og anderledes. Der var dog blandede meninger om især billedkortene. Som det fremgår af citaterne nedenfor, var der deltagere, der fandt dem lidt ensformige i længden og deltagere, der blev gladere for dem, efterhånden som de lærte øvelsen at kende. ”Det (billedøvelse) var fint en enkelt gang.” Patientevaluering fra prætest ”I starten var det lidt svært, men så blev det godt, det var en ny måde, der bryder med det traditionelle.” Patientevaluering fra prætest #13: Lad ikke vidensformidling fylde for meget Vi anbefaler, at man i den videre konceptudvikling stiller spørgsmålet: Hvor lidt vidensformidling er nok? Deltagernes egne erfaringer og behov skal være i centrum for undervisningen, og kunsten består i, at underviserne kommer ind med relevant viden på det rette tidspunkt. Eksempel: • Det er vores erfaring fra prætesten, at vidensformidlingen i undervisningsmodulerne ikke skal fylde for meget, og at det er i mødet mellem deltagernes erfaringsviden og undervisernes faglige viden, at undervisernes viden bliver relevant. • Et studie fra England har undersøgt sammenhængen mellem den tid, underviseren taler i undervisningen, og deltagernes oplevelse og forståelse af deres sygdom. Man finder, at jo mindre underviseren taler, desto bedre oplever og forstår deltagerne deres sygdom. Det taler for en mere faciliterende tilgang til undervisningen (Skinner et al. 2008). #14: Brug differentierede metoder Vi anbefaler, at øvelserne varierer, således at der både er skriftlige øvelser for dem, der udtrykker sig bedst på skrift, og øvelser, der gør det muligt, at personer med skrive- og læsevanskeligheder kan deltage uden betydelig hjælp fra underviserne. Eksempel: • I prætesten var der flere deltagere, der havde svært ved de øvelser, hvor de selv skulle læse eller skrive meget. Her var det nødvendigt at bruge både underviser og observatør som støtte til øvelserne. For at konkretisere succeskriterierne for den sundhedspædagogiske vektor KLARHED anbefaler vi, at man i den videre konceptudvikling forholder sig til følgende spørgsmål: • Hvordan får man deltagernes formål med den enkelte undervisningsgang/hele modulet/hele forløbet frem? • Hvordan inddrager man deltagernes formål i den enkelte undervisningsgang/hele modulet/hele forløbet? • Hvordan klarlægger man hvilken viden, der er relevant for de enkelte deltagere? • Hvordan sikrer man, at den metodiske tilgang inkluderer alle deltagere? • Hvordan formidler og diskuterer man de professionelle intentioner med denne undervisningsgang/dette modul? 7.2.3 rettidighed Rettidighed handler om at opfylde deltagernes behov for at gøre det rette på det rette tidspunkt. Succeskriterierne for at opnå rettidighed er: • At fokusere på den enkeltes forandringsproces • At sikre ro og tid til forankring • At sikre timing i undervisningen #15: Brug øvelser der understøtter rettidighed For at tage hensyn til deltagernes behov for at have ro til at tænke over deres situation og de forandringer, de står overfor, anbefaler vi at anvende øvelser, der hjælper deltagerne til at fokusere på deres egen forandringsproces og øvelser, som giver mulighed for fordybelse. Eksempler: • For at sikre opmærksomhed på den enkeltes forandringsproces blev deltagerne præsenteret for forandringshjulet og inviteret til at se deres egen forandringsproces i relation til hjulet. For nogle var det en åbenbaring, for andre et irritationsmoment. • Øvelserne kan også designes, så der er plads til individuel overvejelse og fordybelse – som f.eks. i Målspillet, hvor deltagerne kan reflektere over deres mål. genkendelige øvelser havde en positiv virkning, da deltagerne kan bruge erfaringerne fra forrige gang og dermed nemmere gennemføre øvelserne. #16: Planlæg ikke for stort et program Vi anbefaler, at den videre konceptudvikling stiller spørgsmålet: Hvor lidt planlagt program er nok? For at sikre god tid til de enkelte øvelser, til opfølgning og til fri snak i pauserne. Samtidig giver det rum til, at underviseren kan tilpasse materialet 61
Page 1:
apport e om projektet ’patientudd
Page 4 and 5:
INDHOLDSFORTEgNELSE kapitel 1. intr
Page 7 and 8:
kaPitEl 1. introduktion I dette kap
Page 9: med udgangspunkt i deltagernes beho
Page 12 and 13: 2.1 Baggrund For ProjEktEt Med stru
Page 14 and 15: af disse elementer af patientuddann
Page 17 and 18: Kapitel 3. Projektforløb og metode
Page 19 and 20: lev til fire mere handlingsorienter
Page 21 and 22: dEltagErnE i PatiEntworkshoP navn a
Page 23 and 24: 3.2.3 materiale og analyse Det inds
Page 27 and 28: kaPitEl 4. analysEindsigtEr I dette
Page 30 and 31: oven i købet føle sig rask De fle
Page 32 and 33: 4.1.2. sænket overligger ’Sænke
Page 34 and 35: Der er hele tiden noget, der skal
Page 36 and 37: hensynsfuldt. Omgivelsernes variere
Page 38 and 39: Angstens mangfoldighed: Kronisk syg
Page 41 and 42: ”Jeg har lært, at man er nødt t
Page 43 and 44: Målet med vektorerne er at støtte
Page 45 and 46: situation, og for at de kan identif
Page 47: 5.6 vEktorErnE som samlEt komPlEks
Page 50 and 51: 6.1 BillEdassoCiationEr For nogle d
Page 52 and 53: 6.3 kritisk rEFlEksion Evaluering k
Page 54: 6.6 gEnErEllE anBEFalingEr om øvEl
Page 58 and 59: Rapportens kapitler har indtil nu h
Page 62 and 63: og øvelserne til den specifikke pa
Page 65 and 66: kaPitEl 8. aFsluttEndE kommEntarEr
Page 67 and 68: EFErEnCEr Anderson, R.M. & Funnell,
Page 69: Bilag 2: EvaluEring Fra PrætEstEn
show all

det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?