det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

More documents

Recommendations

Info

Rapportens kapitler har indtil nu haft karakter af deskriptiv analyse af kvalitative data, udvikling af vektorer og øvelsesbeskrivelser. I dette kapitel forlader vi den beskrivende stil og fremlægger en række mere fremadrettede anbefalinger for den videre konceptudvikling. Denne afrapportering handler primært om den sundhedspædagogiske del af patientuddannelse, men vi har undervejs gjort os mange tanker om sundhedspædagogikkens bidrag til det samlede koncept. I kapitlet opstilles i alt 20 anbefalinger til hvordan modellen og indsigterne omsættes i det samlede koncept for patientuddannelse på tværs af sygdomsområder samt forslag til metoder, der kan anvendes for at nå succeskriterierne. De tre første anbefalinger har karakter af præmisser, og er på den måde forudsætninger for de øvrige anbefalinger, som er sideordnede. Kapitlet indledes med en oversigt over de tyve anbefalinger. 1. Brug Det balancerende menneske som omdrejningspunkt 2. Se modellen i sammenhæng 3. Standardiser i formål frem for indhold 4. Brug øvelser der skaber helhed 5. Anvend de rette ord 6. Skab rød tråd i materialerne 7. Skab rød tråd i undervisningen 8. Tænk i formidlingsformer 9. Afsæt tid og støtte til målsætninger 10. Vær eksplicit omkring formål 11. Brug øvelser der skaber klarhed 12. Brug varierede pædagogiske øvelser 13. Lad ikke vidensformidling fylde for meget 14. Brug differentierede metoder 15. Brug øvelser der understøtter rettidighed 16. Planlæg ikke for stort et program 17. Lav opfølgning 18. Brug øvelser der skaber samhørighed 19. Brug gennemgående underviser 20. Skab rum for netværksdannelse 58 7.1 trE ForudsætningEr Implementeringen af den sundhedspædagogiske model hviler på tre vigtige forudsætninger. Før vi præsenterer vores øvrige anbefalinger for det fremtidige koncept, gennemgås disse forudsætninger. #1: Brug Det balancerende menneske som omdrejningspunkt Indsigterne omkring Det balancerende menneske er omdrejningspunktet for modellen, og ubalancer og forandringsarbejde står derfor som et helt centralt element i modellen. Samtlige emner i patientuddannelse skal derfor relateres til indsigterne omkring Det balancerende menneske, hvad enten det handler om f.eks. sygdomsforløb, behandling eller fysisk træning og skal inddrages i såvel planlægningen og leveringen af patientuddannelsen. I et konkret eksempel med f.eks. medicinhåndtering betyder det, at emnet skal formidles med tanke på det balancerende menneskes ubalancer og forandringer inden for kropslig skavank (f.eks. i forhold til hvad medicinen betyder for kroppen – er der bivirkninger, træthed m.m.?), sænket overligger (f.eks. hvis trætheden pga. medicinen medfører, at man må ændre sit aktivitetsniveau), udfordrende relationer (f.eks. hvis man ikke ønsker at omgivelserne skal vide, at man er afhængig af at tage medicin) og vibrerende sind (f.eks. de følelsesmæssige reaktioner på at tage medicin permanent). #2: Se modellen i sammenhæng Det sundhedspædagogiske bidrag relaterer sig især til den ene part i patientuddannelse, nemlig deltagerne og deres behov. Modellens vektorer er retningsgivende for den måde, sundhedsprofessionelle skal planlægge og udføre patientuddannelse på for at skabe mulighed for forandring hos deltagerne. Dens metoder har især fokus på, hvordan man får deltagerne i tale, og på hvordan man åbner for refleksion og dialog om de udfordringer og problemer, der knytter sig til forandringsarbejdet. Modellen kan således ikke stå alene, men skal kobles med de sundhedsprofessionelles faglige viden og kunnen om samtaleteknikker, kommunikation, aktiv lytning, motiverende samtale, kognitiv terapi og lignende. Det er i mødet mellem de sundhedspædagogiske metoder og de sundhedsprofessionelles fagligt relevante viden om blandt andet sygdomme, komplikationer, medicin, mad, bevægelse etc., at undervisningen bliver løsningsorienteret. De sundhedsprofessionelle bidrager med viden om løsningsmuligheder og gode råd til at takle udfordringer, og de øvrige deltagere bidrager med erfaringer og gode råd til løsning. #3: Standardiser i formål frem for indhold Vi er bl.a. inspireret af den amerikanske psykolog Edwin Fisher, som mener, at programmer for patientuddannelse skal være standardiserede i forhold til formålet med uddannelsesprogrammet, og ikke i forhold til det konkrete indhold. Det betyder, at et
program ikke skal rumme detaljerede beskrivelser og manuskripter for hvert minut af undervisningen, men i stedet skal bygge på nogle nøgleprincipper, som udstikker en retning og et mål for undervisningen på et mere overordnet plan (Fisher et al. 2005, Hawe et al. 2004). Det er vores anbefaling, at de fire sundhedspædagogiske vektorer anvendes som en rettesnor for design og planlægning af patientuddannelse, og at der levnes plads til variation og fortolkning, når modellen implementeres lokalt af forskellige sundhedsprofessionelle med forskellige styrker og erfaringer. 7.2 anBEFalingEr i Forhold til dE FirE vEktorEr I dette afsnit giver vi vektorerne fra kapitel 5 mere liv. For hver vektor beskriver vi kort hovedbudskabet og succeskriterierne, hvorefter vi kommer med anbefalinger til hvordan disse kriterier opnås. 7.2.1 helhed Helhed handler om at skabe de rammer, der skal til for at deltagerne kan forbinde deres liv og sygdom, så det opleves som forbundne og ikke separate områder. Succeskriterierne for at opnå helhed er: • At forbinde fortid, nutid og fremtid • At se mennesket frem for sygdommen • At sikre en rød tråd i undervisningen #4: Brug øvelser der skaber helhed Vi anbefaler, at man anvender øvelser, der inviterer deltageren til at drage forbindelseslinjer mellem deres fortid, nutid og fremtid, for derved at opnå at deltageren forbinder tiderne og føler sig som et mere helt menneske. Dette kan enten gøres med direkte spørgsmål eller ved en åben og udforskende tilgang. For at sikre en rød tråd anbefales det at bruge øvelser, der direkte knytter an til undervisningens tema, så temaet bliver aktualiseret undervejs i undervisningen. Eksempler: • Øvelser som ’Hvem er du?’, ’Hvad betyder mad for dig’ og ’Balancekortene’ er velegnede, da de inviterer deltagerne til at definere sig selv på en måde, der rækker ud over den kroniske sygdom. Øvelserne giver for eksempel mulighed for at fortælle om sin fortid, sine interesser og sine relationer. • Små fysiske øvelser som f.eks. balanceøvelsen og grounding, der relaterer sig til undervisningens overordnede tema er velegnede. Øvelserne bryder den sædvanlige undervisningssetting og skaber nysgerrighed og god stemning. #5: Anvend de rette ord For at skabe forbindelse til deltagernes hverdagsliv, er det vigtigt at være opmærksom på terminologien i undervisningen. Mad frem for kost, og bevægelse frem for motion skaber bedre konnotationer og genkendelse. Et ord som handleplaner bruges også på jobcentret, og kan derfor være et uheldigt ord, hvis man ønsker at skabe positiv stemning. Ord som evaluering og delmål er også svære og ukendte ord for flere i målgruppen. Eksempler: • Testmodulet om mad hedder Glad for mad og betoner glæden og sanseligheden ved mad frem for det kliniske ord kost. • På balancekortene har vi brugt hverdagsudtryk og citater fra deltagerne, hvilket skaber genkendelighed hos deltagerne. #6: Skab rød tråd i materialerne Det er vores anbefaling, at der udvikles en form for gennemgående materialer til patientuddannelse, som deltagerne kan udfylde og tilpasse undervejs. Det kan f.eks. være med brug af en gennemgående kursusbog eller mappe, som løbende udbygges med løsark eller med kursusspecifikke klistermærker. Klistermærkerne formidler undervisningens pointer på en overskuelig og nem måde, og samtidig kan deltagerne vælge, om de vil tilføje deres egne noter i bogen eller blot bruge klistermærkerne. Derved tager materialet hensyn til både skrivestærke og –svage deltagere. Eksempler: • Der var flere positive tilbagemeldinger på dét at bruge genkendelige materialer fra gang til gang. F.eks. blev det fremhævet, at det var positivt at billedkortene blev brugt flere gange med forskellige formål (først ved en præsentationsrunde og anden gang ved en humørrunde). #7: Skab rød tråd i undervisningen Det er vores anbefaling at forandringer er den gennemgående røde tråd i undervisningen. I samtlige moduler skal der derfor være fokus på forandringer og de udfordringer, der følger med, og diskussioner af hvordan man kommer videre med forandringerne. Eksempel: • I prætesten anbefalede vi, at underviserne skulle indlede hvert modul med at samle op fra sidste gang og slutte af med at gennemgå, hvad der skulle ske næste gang. #8: Tænk i formidlingsformer Vi vil anbefale, at undervisningen inddrager forskellige formidlingsformer (se nedenfor) for at skabe mulighed for forandring hos deltagerne i patientuddannelse: 59
Page 1:
apport e om projektet ’patientudd
Page 4 and 5:
INDHOLDSFORTEgNELSE kapitel 1. intr
Page 7 and 8: kaPitEl 1. introduktion I dette kap
Page 9: med udgangspunkt i deltagernes beho
Page 12 and 13: 2.1 Baggrund For ProjEktEt Med stru
Page 14 and 15: af disse elementer af patientuddann
Page 17 and 18: Kapitel 3. Projektforløb og metode
Page 19 and 20: lev til fire mere handlingsorienter
Page 21 and 22: dEltagErnE i PatiEntworkshoP navn a
Page 23 and 24: 3.2.3 materiale og analyse Det inds
Page 27 and 28: kaPitEl 4. analysEindsigtEr I dette
Page 30 and 31: oven i købet føle sig rask De fle
Page 32 and 33: 4.1.2. sænket overligger ’Sænke
Page 34 and 35: Der er hele tiden noget, der skal
Page 36 and 37: hensynsfuldt. Omgivelsernes variere
Page 38 and 39: Angstens mangfoldighed: Kronisk syg
Page 41 and 42: ”Jeg har lært, at man er nødt t
Page 43 and 44: Målet med vektorerne er at støtte
Page 45 and 46: situation, og for at de kan identif
Page 47: 5.6 vEktorErnE som samlEt komPlEks
Page 50 and 51: 6.1 BillEdassoCiationEr For nogle d
Page 52 and 53: 6.3 kritisk rEFlEksion Evaluering k
Page 54: 6.6 gEnErEllE anBEFalingEr om øvEl
Page 60 and 61: 60 • Den informerende formidlings
Page 62 and 63: og øvelserne til den specifikke pa
Page 65 and 66: kaPitEl 8. aFsluttEndE kommEntarEr
Page 67 and 68: EFErEnCEr Anderson, R.M. & Funnell,
Page 69: Bilag 2: EvaluEring Fra PrætEstEn
show all

det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?