det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

More documents

Recommendations

Info

6.3 kritisk rEFlEksion Evaluering kan være et vigtigt værktøj både for undervisere og deltagere. Underviserne får et godt indblik i, hvordan deltagerne forholder sig til de enkelte øvelser, og samtidig motiveres deltagerne til at forholde sig kritisk til undervisningen. Evalueringen skal legalisere den negative kritik. Kritisk refleksion er også en vigtig egenskab i forhold til deltagernes øvrige kontakt med sundhedsvæsenet. Deltagerne vil være bedre rustet til den fremtidige kontakt med sundhedsvæsenet, hvis de får erfaringer med at forholde sig kritisk til oplevelser og erfaringer. Eksempel 1: Evalueringskort Formål: Formålet med evalueringen er, at deltagerne tænker over og sætter ord på, hvordan de har oplevet undervisningen som helhed. På de grønne kort skriver deltagerne de positive oplevelser og på de røde kort de negative oplevelser. På de blå kort skriver deltagerne ideer til forbedring af patientuddannelse. Proces: Underviseren beder nu deltagerne tænke over, hvad der har været godt og skidt ved dagens undervisning, og instruerer dem i at skrive de positive ting ned på det grønne kort og de negative ting ned på det røde kort. Underviseren beder dem om at forholde sig til selve undervisningsmåden (altså øvelserne, hvor deltagerne selv kommer på banen, og præsentationerne fra underviseren) og til materialerne (f.eks. billedkort og citater). Underviseren inspirerer deltagerne til at forholde sig til f.eks. relevans, gruppedynamik, deltagelse og motivation. Deltagernes reaktion: Underviseren hjalp de skriftligt svage deltagere med at udfylde evalueringskortene med stikord. 52 6.4 at komBinErE FlErE kommunikationsværktøjEr Deltagerne er meget forskellige i uddannelsesniveau, temperament, kognition og interesser. Det er derfor en god ide at anvende øvelser, der kombinerer flere forskellige måder at henvende sig til deltagerne. Eksempel 1: Balancekort; hvordan har din sygdom påvirket din dagligdag? Formål: Formålet med øvelsen er, at deltagerne tænker over og sætter ord på, hvordan sygdommen har påvirket deres liv og dagligdag med udgangspunkt i en række billedkort. På hvert billedkort er der et tema og et citat. Billedkortene og temaet giver mulighed for flere associationer, mens citatet er et konkret eksempel på det tema, kortet omhandler. Kortene appellerer dermed både til de deltagere, der foretrækker billeder og til deltagere, der foretrækker tekst og citater. Proces: Derefter er det underviserens rolle at styre en proces, hvor alle får mulighed for at sige noget ud fra de forskellige kort. Det kan f.eks. gøres ved, at underviseren tager et kort op ad gangen og læser det højt. Det vigtigste er, at deltagerne forholder sig til temaoverskriften i den grønne ramme – mens citatet skal ses som ét eksempel på den mere brede problemstilling. Hvis deltagerne føler sig låste af billedet eller citatet, må underviseren vise, at temaet kan bredes ud – f.eks. handler det ikke kun om at sige nej tak til mad, det kan også handle om at sige nej tak til stearinlys, sådan som nogle KOL-patient er nødsaget til eller om at afslå en invitation, fordi man ikke har energi og kræfter til at gå ud. Deltagernes reaktion: Nogle deltagere kommenterede citaterne. Nogle blev meget ramt af billederne, imens andre slet ikke lagde mærke til dem.
6.5 kroPsliggørElsE og BEvægElsE Man husker, når man mærker tingene på egen krop. Derfor kan fysisk stimulering være med til at indlejre viden. Derudover motiverer den deltagerne til selv at bruge deres krop til sansning og bevægelse. Eksempel 1: Balanceøvelse Formål og proces: Se ovenfor. Eksempel 2: tipskupon Formål og proces: Se ovenfor. Eksempel 3: smag rosinen Formål: Se ovenfor. Proces: Deltagerne får udleveret en rosin og skal nu to og to gå sammen og detaljeret beskrive, hvordan rosinen ser ud, hvordan den føles, og endelig hvordan den smager. Deltagernes reaktion: Øvelsen modtages med stor undren – især mændene kommer med sjove og sarkastiske kommentarer til rosinen. Alligevel gør øvelsen indtryk, og under diskussionen af egne spisevaner kommer flere deltagere ind på, at de burde spise slik med samme opmærksomhed, som de spiste rosinen. 53
Page 1: apport e om projektet ’patientudd
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEgNELSE kapitel 1. intr
Page 7 and 8: kaPitEl 1. introduktion I dette kap
Page 9: med udgangspunkt i deltagernes beho
Page 12 and 13: 2.1 Baggrund For ProjEktEt Med stru
Page 14 and 15: af disse elementer af patientuddann
Page 17 and 18: Kapitel 3. Projektforløb og metode
Page 19 and 20: lev til fire mere handlingsorienter
Page 21 and 22: dEltagErnE i PatiEntworkshoP navn a
Page 23 and 24: 3.2.3 materiale og analyse Det inds
Page 27 and 28: kaPitEl 4. analysEindsigtEr I dette
Page 30 and 31: oven i købet føle sig rask De fle
Page 32 and 33: 4.1.2. sænket overligger ’Sænke
Page 34 and 35: Der er hele tiden noget, der skal
Page 36 and 37: hensynsfuldt. Omgivelsernes variere
Page 38 and 39: Angstens mangfoldighed: Kronisk syg
Page 41 and 42: ”Jeg har lært, at man er nødt t
Page 43 and 44: Målet med vektorerne er at støtte
Page 45 and 46: situation, og for at de kan identif
Page 47: 5.6 vEktorErnE som samlEt komPlEks
Page 50 and 51: 6.1 BillEdassoCiationEr For nogle d
Page 54: 6.6 gEnErEllE anBEFalingEr om øvEl
Page 58 and 59: Rapportens kapitler har indtil nu h
Page 60 and 61: 60 • Den informerende formidlings
Page 62 and 63: og øvelserne til den specifikke pa
Page 65 and 66: kaPitEl 8. aFsluttEndE kommEntarEr
Page 67 and 68: EFErEnCEr Anderson, R.M. & Funnell,
Page 69: Bilag 2: EvaluEring Fra PrætEstEn

det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?