det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

More documents

Recommendations

Info

5.5 vEktor 4: samhørighEd Den vektor, vi kalder samhørighed, handler om at understøtte menneskets behov for samhørighed. Mange af deltagerne føler sig alene med deres sygdom og har brug for at opleve, at de hører sammen som gruppe. I gruppeundervisningen er der rum til at drøfte de problemstillinger, man er fælles om pga. sygdommene. Samhørighed handler også om identitet – at skabe sig en ny gruppeidentitet. Hvor man før havde en gruppeidentitet med andre raske, er det nu vigtigt at finde sig en ny gruppeidentitet. Det handler også om at spejle sig i andre og måske finde nogle rollemodeller. ”Når man er i gruppen koncentrerer man sig og arbejder på sagen. Når man går derhjemme, er det svært at tage sig sammen. Når vi stopper, er vi enige om at starte i fitness sammen.” 46 Patientevaluering af prætest ”Det er rigtig godt at tale med sidemanden og med gruppen. Det giver inspiration og ideer.” Patientevaluering af prætest Deltagerne har også brug for at opleve samhørighed i forhold til de sundhedsprofessionelle. Flere deltagere har mange dårlige oplevelser med sundhedsprofessionelle. De føler sig talt ned til eller talt til i et uforståeligt sprog. De efterspørger ligeværdighed, dialog og normalitet i relationen til de sundhedsprofessionelle. Oplevelsen af relationen til de sundhedsprofessionelle i prætesten er blandet: ”De (underviserne) er tålmodige og har store ører.” Patientevaluering af prætest ”Der er for meget snak fra dem – for meget skole.” Patientevaluering af prætest Der er tre succeskriterier, som er afgørende for at opnå samhørighed: • Styrke gruppedynamik (på tværs) • Spejle og dele erfaringer • Skabe et tillidsvækkende miljø 5.5.1. styrke gruppedynamik (på tværs) Patientuddannelseskonceptet retter sig mod en blandet patientgruppe, og derfor er det afgørende for samhørighedsfølelsen at fokusere på de ting, de har til fælles på tværs af diagnoser, frem for sygdomsspecifikke emner. Samhørighedsfølelsen udfordres også af at nogle deltagere er mere aktive og verbalt stærke end andre. De deltagere, der er mere tilbageholdende – enten fordi de har læse- og skrivevanskeligheder, eller fordi de af natur ikke er udfarende – skal man i undervisningssituationen tage hensyn til, dels ved at opfordre dem til at deltage og dels ved at respektere deres tavshed. Deltagerne fremhæver imidlertid også negative sider ved gruppearbejde. De udtrykker at det kan være problematisk, at skulle blotte sig over for en fremmed, man ikke har noget til fælles med – eller endnu værre; en ikke helt fremmed fra lokalsamfundet, som man ikke har lyst til at blotte sig overfor. En lavpraktisk løsning er at variere gruppearbejdet, så man ikke altid arbejder sammen med de samme. ”Jeg kunne ikke lide øvelserne 2 og 2. Så skal man snakke med tilfældige mennesker. Hvem siger, vi har noget til fælles? Jeg bryder mig ikke om det.” Patientevaluering af prætest 5.5.2. spejle og dele erfaringer Samhørighed opnås blandt andet ved at opfylde deltagernes behov for inspiration og erfaringsudveksling ved at spejle deres historier i andre. Denne spejling har også betydning i det nye identitetsarbejde. Det er derfor vigtigt, at der er plads til, at deltagerne kan komme på banen. ”Det er rigtig godt at tale med sidemanden og med gruppen. Det giver inspiration og ideer.” Patientevaluering af prætest ”Det betyder meget at få gode råd fra andre [om levevis]”, ”Nu er det 13 år siden at jeg var på diabetesskole, og man skal hele tiden holde sig ajour” Helle, diabetiker ”Det er utrolig givende for mig for at komme videre, at høre hvordan andre tackler det (sygdommen), det synes jeg er rigtig godt” Rigmor, hjertepatient 5.5.3. skabe et tillidsvækkende miljø Et tillidsvækkende miljø – en tryg, god og hyggelig stemning - er afgørende for at deltagerne kan dyrke samhørigheden. Når vi selv spurgte deltagerne hvad der kendetegner en god undervisningssituation, fremhæver de humor, respekt, optimisme, positivitet og rum til at sige sin mening. ”Man bliver mødt dernede med, at det er okay, man har det, som man har det.” Patientevaluering fra prætest
5.6 vEktorErnE som samlEt komPlEks Evalueringen af prætesten viser, at styrken ligger i at tænke vektorerne sammen. Skal den ønskede effekt opnås må alle vektorer derfor medtænkes. De negative tilbagemeldinger fra deltagerne handler ofte om, at der kun er fokus på én vektor, mens de andre negligeres. For eksempel hjælper Målspillet og flere af de andre øvelser til at skabe klarhed for den enkelte deltager om udfordringer og muligheder – men hvis der ikke er god tid og øvelsen bliver forhastet (rettidighed), mister den værdi. 5.7 oPsamling I kapitel 5 har vi gennemgået vektorerne i den sundhedspædagogiske model. Fra prætesten står det klart, at modellen bidrager til at udveksle erfaringer, italesætte ubalancer, adressere tabuemner, skabe nysgerrighed omkring sjove og anderledes øvelser. Det står også klart, at der er nogle formmæssige udfordringer og kritikpunkter, som skal imødegås i det endelige koncept 2 : • Der skal være klare formål med hele det samlede forløb, med de enkelte moduler og de enkelte øvelser for at sikre sammenhæng i undervisningen • Ukendte/nye øvelser skal introduceres og demonstreres grundigt, og må ikke forekomme for abstrakte for deltagerne • Deltagerne har brug for meget hjælp og støtte til at formulere mål • Der skal i programmet afsættes god tid til øvelserne, til social snak og til opfølgning. • Programmet skal være fleksibelt, så der er plads til impulsivitet og afvigelser • Hvis det endelige koncept stiller krav om refleksion og læse- og skrivefærdigheder, skal der være undervisere nok til at hjælpe og støtte dem, der måtte have brug for hjælp • Vidensformidlingen skal ikke være lang, uvedkommende, teoretisk, men vedkommende og skal baseres på deltagerne behov og problemer. • Øvelserne skal være meget varierende for at tilgodese deltagernes forskellige kompetencer til at deltage/medvirke/ arbejde 2 Disse punkter kan ses som et supplement til anbefalingerne, der følger i kapitel 7 47
Page 1: apport e om projektet ’patientudd
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEgNELSE kapitel 1. intr
Page 7 and 8: kaPitEl 1. introduktion I dette kap
Page 9: med udgangspunkt i deltagernes beho
Page 12 and 13: 2.1 Baggrund For ProjEktEt Med stru
Page 14 and 15: af disse elementer af patientuddann
Page 17 and 18: Kapitel 3. Projektforløb og metode
Page 19 and 20: lev til fire mere handlingsorienter
Page 21 and 22: dEltagErnE i PatiEntworkshoP navn a
Page 23 and 24: 3.2.3 materiale og analyse Det inds
Page 27 and 28: kaPitEl 4. analysEindsigtEr I dette
Page 30 and 31: oven i købet føle sig rask De fle
Page 32 and 33: 4.1.2. sænket overligger ’Sænke
Page 34 and 35: Der er hele tiden noget, der skal
Page 36 and 37: hensynsfuldt. Omgivelsernes variere
Page 38 and 39: Angstens mangfoldighed: Kronisk syg
Page 41 and 42: ”Jeg har lært, at man er nødt t
Page 43 and 44: Målet med vektorerne er at støtte
Page 45: situation, og for at de kan identif
Page 50 and 51: 6.1 BillEdassoCiationEr For nogle d
Page 52 and 53: 6.3 kritisk rEFlEksion Evaluering k
Page 54: 6.6 gEnErEllE anBEFalingEr om øvEl
Page 58 and 59: Rapportens kapitler har indtil nu h
Page 60 and 61: 60 • Den informerende formidlings
Page 62 and 63: og øvelserne til den specifikke pa
Page 65 and 66: kaPitEl 8. aFsluttEndE kommEntarEr
Page 67 and 68: EFErEnCEr Anderson, R.M. & Funnell,
Page 69: Bilag 2: EvaluEring Fra PrætEstEn

det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?