det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

More documents

Recommendations

Info

5.2 vEktor 1: hElhEd Den vektor, vi kalder helhed, handler om at sikre en kobling til menneskets hele liv. Det er her, det brede sundhedsbegreb kommer i spil, idet vektoren dækker patientens behov for at føle sig som et helt menneske, for at få det bedre med sig selv og for at få det bedre psykisk. Det handler altså om helhed i mental forstand og om at sikre en tæt kobling til menneskets liv – således at man ikke kun adresserer patienten, men også mennesket, ægtefællen, kollegaen etc. Således skal setting’s og hele dagliglivet inddrages. Vi trækker her på deltagernes udsagn, om at de oplever at være en anden end de plejer, at de har mistet noget af sig selv og at de skal lære sig selv at kende på en ny måde. Fra et patientperspektiv er der ingen tvivl om, at helhed er et helt centralt behov. Det var tydeligt i patientworkshops, og det er også tydeligt i evalueringen af prætesten. En deltager fremhævede således, at det er vigtigt ikke altid at snakke sygdom, men også at tale om alt det andet i ens liv, der holder én i gang: ”Det handler jo om, hvad dit liv er, hvad der holder én i gang. Man kan ikke snakke sygdom hele tiden. Det bliver man syg af.” 44 Patientevaluering af prætest Med udgangspunkt i data er følgende succeskriterier afgørende for at opnå helhed: • Forbinde fortid, nutid og fremtid • Se mennesket frem for sygdommen • Sikre rød tråd i undervisningen 5.2.1. Forbinde fortid, nutid og fremtid Deltagerne orienterer sig både bagud og fremad i tid. Dels gav de udtryk for, at deres liv skulle minde mest mulig om livet før den kroniske sygdom, dels er det tydeligt, at de har brug for at finde en ny identitet og finde sig til rette med den. De skal, som en deltager sagde: ”lære sig selv at kende på en ny måde”. Og det skal patientuddannelse støtte og hjælpe dem til. 5.2.2. se mennesket frem for sygdommen Deltagerne gav udtryk for at de havde brug for at blive mødt og set som hele mennesker, og ikke alene som patienter, hvilket de ellers i mange henseender oplever. Patientuddannelse skal derfor adressere deltagerne som mennesker, og ikke som patienter. 5.2.3. sikre rød tråd i undervisningen Deltagerne har brug for klare rammer og forventningsafstemning. Det kan en klar rød tråd og et tydeligt formål i såvel det hele forløb samt i hver enkelt undervisningsgang bidrage til. Med inspiration fra dramaturgien kan man tænke patientuddannelse som en film med et script og spørge: ”Hvad er den røde tråd? Hvad er historien og plottet?” Den røde tråd vil skærpe deltagernes opmærksomhed og gøre, at opnåede indsigter og erkendelser huskes bedre. 5.3 vEktor 2: klarhEd Den vektor vi kalder klarhed handler om at skabe klarhed om det enkelte menneskes udfordringer og muligheder. Klarhed hænger tæt sammen med helhed – men fokus er her på at skabe bevidsthed om og sætte ord på de forandringer og ubalancer, det balancerende menneske oplever og ønsker at opnå klarhed omkring. Målet er blandt andet, at det bliver synligt for den enkelte, hvad vedkommende selv kan klare, og i hvilke situationer vedkommende har brug for hjælp og støtte. Denne afklaringsproces kan hjælpes på vej ved at sætte ord på hvordan man har det, og ved at deltage i diskussioner med andre i samme situation. Som det fremgår af nedenstående citat, har undervisningsmodulerne hjulpet til at få mere klarhed over livet med sygdom. ”Det vigtigste var, at jeg fik fokus på, at jeg ikke kan klare det her selv. Jeg skal have hjælp og støtte.” Patientevaluering fra prætest Betingelserne for at deltagerne kan opnå klarhed er blandt andet, at der skal være ro og tid til at gennemføre øvelserne, reflektere og diskutere. Flere af øvelserne fra prætesten inviterer til, at hver deltager vælger et billedkort eller et citat, som er rammende for netop deres situation og liv, og derved tager øvelsen udgangspunkt i de personspecifikke behov, samtidig med at den kan gennemføres på gruppeplan. Det kræver dog dygtig facilitering af underviseren at opnå balance mellem det fælles og det individuelle. Der er tre succeskriterier, som er afgørende for at opnå klarhed: • Italesætte ubalancen • Bruge visuelle metoder • Formidle relevant viden 5.3.1. italesætte ubalancen Deltagerne har brug for at tænke over og sætte ord på de ubalancer og forandringer, som livet med en kronisk sygdom medfører. Det er vigtigt for at de kan komme overens med deres
situation, og for at de kan identificere både problemområder og succeshistorier, og dermed blive bevidste om, hvor de har brug for hjælp og støtte. Patientuddannelse skal derfor rent metodisk bruge forskellige øvelser og kommunikationsværktøjer, som fremmer refleksion og dialog. 5.3.2. Bruge visuelle og håndgribelige metoder De kommunikationsværktøjer, patientuddannelse skal inddrage for at deltagerne kan bringe deres egne erfaringer i spil og opnå klarhed om deres situation, bør være visuelle og håndgribelige som f.eks. billeder, video og citater. At anvende sådanne metoder hjælper til at stimulere kreativiteten og skaber identifikation og associationer. 5.3.3. Formidle relevant viden Deltagerne efterspørger relevant viden – dvs. viden, der svarer på personspecifikke behov om sygdommen, komplikationer, strategier, mad, motion etc. Udfordringen i patientuddannelse er at adressere de personspecifikke behov, som deltagerne måtte have, og første skridt handler om at gøre deltagerne bevidst om hvilke behov og ønsker, de har til undervisningen. 5.4 vEktor 3: rEttidighEd Den vektor, vi kalder rettidighed, handler om gøre det rette på det rette tidspunkt. Rettidighed handler også om, at man ikke skal se den kroniske sygdom som lineær og fortløbende, men som en proces i iterativ forstand. Det betyder, at der vil være ting, som en patient måske har lært én gang, men alligevel har behov for at få genopfrisket. Endelig handler rettidighed også om selve undervisningens længde. Der skal være tid til impulsive indslag, hvis en deltager har været ude for noget alvorligt eller meget glædeligt, som det kan være relevant at diskutere. Rettidighed kom også frem som et vigtigt aspekt i prætesten, men mest for det negative. Manglen på rettidighed kom til udtryk idet mange af deltagerne oplevede undervisningen som tidspresset og for fastlagt. ”Jeg kunne tænke mig, at der var mere tid til det impulsive og til at tage sig tid til at tale med hinanden”. Patientevaluering fra prætest ”Der var et fastlagt program, som instruktøren fulgte. Der var ikke mulighed for at tage ting op, som faldt uden for det valgte tema.” Patientevaluering fra prætest Det eneste positive udsagn om rettidighed handler om, at pausen var god i forhold til at få tid til at snakke sammen: ”Pausen var god for en snak” Patientevaluering fra prætest Der er tre punkter som er afgørende for at opnå rettidighed: • Fokus på den enkeltes forandringsproces • Ro og tid til forankring • Timing i undervisningen 5.4.1. Fokus på den enkeltes forandringsproces gruppeundervisningens udfordring er at skabe vedkommende og relevant undervisning for en gruppe mennesker, som befinder sig på vidt forskellige stadier i erkendelses- og forandringsprocessen. Som tidligere fremhævet understreger deltagerne betydningen af, at undervisningen møder den enkelte dér, hvor vedkommende er, og ser den enkeltes behov. Da grupperne sjældent er homogene, kan dette være svært, men de sundhedspædagogiske metoder hjælper til at identificere de personspecifikke behov og udfordringer. 5.4.2. ro og tid til forankring Det at have ro og tid til forankring har vist sig at være meget vigtigt – det viste sig bl.a. i prætesten, hvor der generelt var for lidt tid til både de enkelte øvelser, til social snak og til opfølgning. Desuden bliver det tydeligt i deltagernes udmeldinger om, at pausen er god, for der er tid til snak udenfor programmet. 5.4.3. timing i undervisningen En ting er selve indholdet, noget andet er timingen af indholdet og programmet i forhold til at opbygge en form for spændingskurve og samtidig bevare den røde tråd. Timing handler også om at skelne mellem, hvad der for en given patientgruppe er mere eller mindre vigtigt indhold. Ved at bruge øvelser, der bygger på deltagernes erfaringsviden, kan vidensformidlingen fra de sundhedsprofessionelle blive sat aktivt i spil på det tidspunkt, hvor behovet opstår. 45
Page 1: apport e om projektet ’patientudd
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEgNELSE kapitel 1. intr
Page 7 and 8: kaPitEl 1. introduktion I dette kap
Page 9: med udgangspunkt i deltagernes beho
Page 12 and 13: 2.1 Baggrund For ProjEktEt Med stru
Page 14 and 15: af disse elementer af patientuddann
Page 17 and 18: Kapitel 3. Projektforløb og metode
Page 19 and 20: lev til fire mere handlingsorienter
Page 21 and 22: dEltagErnE i PatiEntworkshoP navn a
Page 23 and 24: 3.2.3 materiale og analyse Det inds
Page 27 and 28: kaPitEl 4. analysEindsigtEr I dette
Page 30 and 31: oven i købet føle sig rask De fle
Page 32 and 33: 4.1.2. sænket overligger ’Sænke
Page 34 and 35: Der er hele tiden noget, der skal
Page 36 and 37: hensynsfuldt. Omgivelsernes variere
Page 38 and 39: Angstens mangfoldighed: Kronisk syg
Page 41 and 42: ”Jeg har lært, at man er nødt t
Page 43: Målet med vektorerne er at støtte
Page 47: 5.6 vEktorErnE som samlEt komPlEks
Page 50 and 51: 6.1 BillEdassoCiationEr For nogle d
Page 52 and 53: 6.3 kritisk rEFlEksion Evaluering k
Page 54: 6.6 gEnErEllE anBEFalingEr om øvEl
Page 58 and 59: Rapportens kapitler har indtil nu h
Page 60 and 61: 60 • Den informerende formidlings
Page 62 and 63: og øvelserne til den specifikke pa
Page 65 and 66: kaPitEl 8. aFsluttEndE kommEntarEr
Page 67 and 68: EFErEnCEr Anderson, R.M. & Funnell,
Page 69: Bilag 2: EvaluEring Fra PrætEstEn

det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?