det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

More documents

Recommendations

Info

Angstens mangfoldighed: Kronisk sygdom og følelsen af angst er tæt forbundet, og tidsfaktoren har betydning for graden af oplevet angst. Mange oplever i starten af deres sygdomsforløb en højere grad af angst, end de gør, når de lærer deres sygdom bedre at kende. Ved diagnosetidspunktet drejer angsten sig ofte om, hvorvidt de overhovedet kan leve med sygdommen. 38 ”Motionen bliver udsat, fordi man er nervøs.” Kate, KOL ”Vi er bange for at dø.” Arne, KOL Mange taler om angstens pulsering og at den nogen gange har sit helt eget liv. Særlige situationer eller nye forandringer kan få angsten til at blusse op, mens den i andre perioder ligger i dvale. Det mange frygter, er at miste den person, de er, og den person de ønsker at være. Mange frygter alle de forandringer, der vil ske pga. sygdommen, angsten for det uforudsigelige og uoverskuelige, og angsten for om det kan ske igen. Rigtig mange taler også om den angst, de har for at få komplikationer og følgesygdomme. Panikangst var et problem, vi især oplevede hos KOL patienterne – angsten for lige pludselig ikke at kunne få luft. Det er vigtig at få erfaringer med angsten, men det tager ofte noget tid, før man lærer sin angst at kende. Tider med irritation og vrede: De mange forandringer, som sygdommen medfører, opleves som forstyrrende elementer i dagligdagen. Det kan skabe irritation, at man bliver nødt til at sænke overliggeren, selv i alle de små dagligdagsforetagender, som ikke burde volde problemer. Mange deltagere oplever også en irritation over alt det, de nu skal: Spise medicin hver dag, besøge læger, lave målinger, ændre vaner, spise anderledes, dyrke motion osv. Nogle oplever en vrede, som de retter mod andre. Denne vrede kan skyldes mange forskellige ting, men især oplever nogle en vrede rettet mod de sundhedsprofessionelle, hvis de har fejlet i deres behandling. Andre retter vreden indad, da de oplever, at de ikke kan leve op til alle de forskellige krav fra andre og fra sig selv. Nogle oplever desuden en længerevarende irritation og vrede, mens vreden eller irritationen for andre kan dukke pludseligt og uventet op. ”Jeg synes, jeg har så travlt med sygdommen, og det synes jeg er meget irriterende.” Lis, hjertepatient Nagende skyld: Mange oplever skyld over, at de har fået en kronisk sygdom, mens nogen oplever at blive fundet skyldige i andres øjne. Følelsen af skyld går fra en nagende flovhed og skam over at være blevet syg til en følelse af at have fejlet og svigtet. Andre føler derimod en slags stolthed, og står ved deres sygdom, og deres eventuelle del af ansvaret for at have fået den. De udtrykker også en stolthed over at kunne tackle livet med sygdom, og over at kunne magte de forandringer det medfører og de forandringer der kræves af dem. 4.2. BalanCEstangEn Ud over analyseindsigten det balancerende menneske og de fire underindsigter Kropslig skavank, Sænket overligger, Udfordrende relationer og Vibrerende sind, har vi yderligere en indsigt fra de fire patientworkshops. Denne femte indsigt handler om deltagernes egne ønsker og behov i forhold til hjælp og støtte til at genoprette balancen. Indsigten udgør med andre ord alt det, der kan hjælpe det balancerende menneske, og vi kalder derfor indsigten for Balancestangen. ”Havde jeg ikke fået den træning dengang, så havde jeg ikke været i arbejde i dag, for jeg kunne ikke gå mere end 2-3 skridt..” Alice, KOL Indsigterne stammer især fra fire øvelser gennemført ved patientworkshops: 1. En postkortøvelse, hvor deltagerne skulle skrive hvad der karakteriserede henholdsvis gode og dårlige oplevelser med sundhedsprofessionelle 2. Et målspil, hvor deltagerne skulle identificere og diskutere deres mål med undervisningen 3. En øvelse, hvor deltagerne skulle diskutere hvad der kendetegner god undervisning 4. Et spørgeskema, hvor deltagerne skulle afkrydse en række svarmuligheder om, hvordan de lærer bedst. På baggrund af dette materiale identificerede vi fire dimensioner af balancestangen, som vi gennemgår under følgende overskrifter: • Stemning og atmosfære • Den gode sundhedsprofessionelle • Formålet med undervisningen • Undervisningens indhold Stemning og atmosfære Ud fra data ser vi tre forskellige kategorier, der har betydning for stemningen: • Rammerne: Deltagerne fremhæver, at det er vigtigt med hyggelige omgivelser, der skaber en god stemning. Desuden skal der være en vis grad af homogenitet i gruppen aldersmæssig, social eller erkendelsesmæssig (ikke nødvendigvis sygdomsæssigt). Undervisningens struktur skal være vekslende, gerne gruppebaseret, give rum til diskussion og samarbejde, men ikke vare længere end 2
timer per gang. • Tonen: Tonen kan bidrage til en god stemning. Deltagerne fremhæver humor, respekt, optimisme, positivitet og rum til at sige sin mening. • Midler: Flere midler kan bruges til at skabe en god stemning – blandt andet fremhæves det, at der ikke skal være skrækhistorier, og at der gerne må være en lidt konkurrerende stemning med brug af spil eller konkurrencer af anden art. Formen skal indeholde nye og kreative metoder og være udfordrende for deltagerne Den gode sundhedsprofessionelle Deltagerne lægger vægt på især tre egenskaber ved den gode sundhedsprofessionelle: • At underviseren er vidende og kompetent • At underviseren er empatisk – dvs. at vedkommende skal lytte, være tillidsvækkende og engagere sig følelsesmæssigt • At der er en god interaktion mellem deltagere og underviser – her ønsker deltagerne, at den sundhedsprofessionelle taler i et sprog, man forstår, har øje for den enkeltes behov, ikke løfter pegefingeren, tager deltagerne seriøst og selv kontakter deltagerne. ”Det er utrolig flot at de ringer fra sygehuset og spørger hvordan det går”..”Så kan du spørge, og så svarer de - det synes jeg har været rigtig dejligt” Rita, hjertepatient ”Det er dejligt når en sygeplejerske ringer, fordi hvem kan man ellers ringe til, hvem kan man brokke sig lidt til og være lidt ked af det, trist eller sur - der er såmænd ikke så mange man kan ringe til, når man undtager ens børn, som man ikke synes skal belemres med det. Så er der ikke så mange.. der er ikke så mange, der interesserer sig for mig” Lis, hjertepatient Formålet med undervisningen På baggrund af data har deltagerne især tre formål med undervisningen; at opnå viden, at opleve helhed og at opleve samhørighed. Viden handler om, at deltagerne har brug for viden om, hvordan de undgår komplikationer og opretholder deres nuværende tilstand. ”Jeg vil gerne have at vide hvis jeg selv kan gøre et eller andet - bortset fra at holde op med at ryge” Ejvind, KOL-patient Oplevelsen af helhed handler om at deltagerne ønsker at opnå helhed, accept og tryghed – samt at tage ansvar for livet og sygdommen og få det bedre med sig selv. Og endelig er formålet at opleve samhørighed knyttet til at møde andre i samme situation ”Det betyder meget at få gode råd fra andre [om levevis]”, ”Nu er det 13 år siden, at jeg var på diabetesskole, og man skal hele tiden holde sig ajour” Helle, diabetiker ”Det er utroligt givende for mig for at komme videre, at høre hvordan andre tackler det (sygdommen), det synes jeg er rigtig godt” Rigmor, hjertepatient Undervisningens indhold Deltagerne fremhæver, at undervisningen skal være målrettet den enkeltes behov. Men da vores projekt ikke har haft til formål at identificere konkrete ønsker til undervisningens indhold, har vi ikke analyseret dette nærmere, og konkluderer derfor ikke yderligere på dette felt. ”Det vigtigste er, at man får at vide, hvad der er godt for én, og hvad man kan forvente” 4.3. oPsamling Rigmor, hjertepatient I dette kapitel har vi præsenteret vores analyseindsigt fra patientworkshops. Vi kalder hovedindsigten Det balancerende menneske for at signalere, at mennesker med kronisk sygdom lever med en række ubalancer af fysisk, praktisk, social og følelsesmæssig karakter. Det balancerende menneske er den empiriske kerne i vores undersøgelse og den kerne, som den sundhedspædagogiske model bygger på. 39
Page 1: apport e om projektet ’patientudd
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEgNELSE kapitel 1. intr
Page 7 and 8: kaPitEl 1. introduktion I dette kap
Page 9: med udgangspunkt i deltagernes beho
Page 12 and 13: 2.1 Baggrund For ProjEktEt Med stru
Page 14 and 15: af disse elementer af patientuddann
Page 17 and 18: Kapitel 3. Projektforløb og metode
Page 19 and 20: lev til fire mere handlingsorienter
Page 21 and 22: dEltagErnE i PatiEntworkshoP navn a
Page 23 and 24: 3.2.3 materiale og analyse Det inds
Page 27 and 28: kaPitEl 4. analysEindsigtEr I dette
Page 30 and 31: oven i købet føle sig rask De fle
Page 32 and 33: 4.1.2. sænket overligger ’Sænke
Page 34 and 35: Der er hele tiden noget, der skal
Page 36 and 37: hensynsfuldt. Omgivelsernes variere
Page 41 and 42: ”Jeg har lært, at man er nødt t
Page 43 and 44: Målet med vektorerne er at støtte
Page 45 and 46: situation, og for at de kan identif
Page 47: 5.6 vEktorErnE som samlEt komPlEks
Page 50 and 51: 6.1 BillEdassoCiationEr For nogle d
Page 52 and 53: 6.3 kritisk rEFlEksion Evaluering k
Page 54: 6.6 gEnErEllE anBEFalingEr om øvEl
Page 58 and 59: Rapportens kapitler har indtil nu h
Page 60 and 61: 60 • Den informerende formidlings
Page 62 and 63: og øvelserne til den specifikke pa
Page 65 and 66: kaPitEl 8. aFsluttEndE kommEntarEr
Page 67 and 68: EFErEnCEr Anderson, R.M. & Funnell,
Page 69: Bilag 2: EvaluEring Fra PrætEstEn

det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?