det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

Angstens mangfoldighed:
Kronisk sygdom og følelsen af angst er tæt forbundet, og
tidsfaktoren har betydning for graden af oplevet angst. Mange
oplever i starten af deres sygdomsforløb en højere grad af
angst, end de gør, når de lærer deres sygdom bedre at kende.
Ved diagnosetidspunktet drejer angsten sig ofte om, hvorvidt de
overhovedet kan leve med sygdommen.
38
”Motionen bliver udsat, fordi man er nervøs.”
Kate, KOL
”Vi er bange for at dø.”
Arne, KOL
Mange taler om angstens pulsering og at den nogen gange har
sit helt eget liv. Særlige situationer eller nye forandringer kan få
angsten til at blusse op, mens den i andre perioder ligger i dvale.
Det mange frygter, er at miste den person, de er, og den person
de ønsker at være. Mange frygter alle de forandringer, der vil ske
pga. sygdommen, angsten for det uforudsigelige og uoverskuelige,
og angsten for om det kan ske igen. Rigtig mange taler
også om den angst, de har for at få komplikationer og følgesygdomme.
Panikangst var et problem, vi især oplevede hos KOL
patienterne – angsten for lige pludselig ikke at kunne få luft. Det
er vigtig at få erfaringer med angsten, men det tager ofte noget
tid, før man lærer sin angst at kende.
Tider med irritation og vrede:
De mange forandringer, som sygdommen medfører, opleves
som forstyrrende elementer i dagligdagen. Det kan skabe irritation,
at man bliver nødt til at sænke overliggeren, selv i alle
de små dagligdagsforetagender, som ikke burde volde problemer.
Mange deltagere oplever også en irritation over alt det, de
nu skal: Spise medicin hver dag, besøge læger, lave målinger,
ændre vaner, spise anderledes, dyrke motion osv. Nogle oplever
en vrede, som de retter mod andre. Denne vrede kan skyldes
mange forskellige ting, men især oplever nogle en vrede rettet
mod de sundhedsprofessionelle, hvis de har fejlet i deres
behandling. Andre retter vreden indad, da de oplever, at de ikke
kan leve op til alle de forskellige krav fra andre og fra sig selv.
Nogle oplever desuden en længerevarende irritation og vrede,
mens vreden eller irritationen for andre kan dukke pludseligt og
uventet op.
”Jeg synes, jeg har så travlt med sygdommen, og det
synes jeg er meget irriterende.”
Lis, hjertepatient
Nagende skyld:
Mange oplever skyld over, at de har fået en kronisk sygdom,
mens nogen oplever at blive fundet skyldige i andres øjne.
Følelsen af skyld går fra en nagende flovhed og skam over at
være blevet syg til en følelse af at have fejlet og svigtet. Andre
føler derimod en slags stolthed, og står ved deres sygdom, og
deres eventuelle del af ansvaret for at have fået den. De udtrykker
også en stolthed over at kunne tackle livet med sygdom,
og over at kunne magte de forandringer det medfører og de
forandringer der kræves af dem.
4.2. BalanCEstangEn
Ud over analyseindsigten det balancerende menneske og de
fire underindsigter Kropslig skavank, Sænket overligger, Udfordrende
relationer og Vibrerende sind, har vi yderligere en indsigt
fra de fire patientworkshops. Denne femte indsigt handler om
deltagernes egne ønsker og behov i forhold til hjælp og støtte til
at genoprette balancen. Indsigten udgør med andre ord alt det,
der kan hjælpe det balancerende menneske, og vi kalder derfor
indsigten for Balancestangen.
”Havde jeg ikke fået den træning dengang, så havde
jeg ikke været i arbejde i dag, for jeg kunne ikke gå
mere end 2-3 skridt..”
Alice, KOL
Indsigterne stammer især fra fire øvelser gennemført ved
patientworkshops:
1. En postkortøvelse, hvor deltagerne skulle skrive hvad der
karakteriserede henholdsvis gode og dårlige oplevelser med
sundhedsprofessionelle
2. Et målspil, hvor deltagerne skulle identificere og diskutere
deres mål med undervisningen
3. En øvelse, hvor deltagerne skulle diskutere hvad der kendetegner
god undervisning
4. Et spørgeskema, hvor deltagerne skulle afkrydse en række
svarmuligheder om, hvordan de lærer bedst.
På baggrund af dette materiale identificerede vi fire dimensioner
af balancestangen, som vi gennemgår under følgende
overskrifter:
• Stemning og atmosfære
• Den gode sundhedsprofessionelle
• Formålet med undervisningen
• Undervisningens indhold
Stemning og atmosfære
Ud fra data ser vi tre forskellige kategorier, der har betydning for
stemningen:
• Rammerne: Deltagerne fremhæver, at det er vigtigt med
hyggelige omgivelser, der skaber en god stemning. Desuden
skal der være en vis grad af homogenitet i gruppen
aldersmæssig, social eller erkendelsesmæssig (ikke
nødvendigvis sygdomsæssigt). Undervisningens struktur
skal være vekslende, gerne gruppebaseret, give rum til
diskussion og samarbejde, men ikke vare længere end 2