det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

Der er hele tiden noget, der skal ændres på (f.eks. mad, medicin,
forventninger etc.) og det kræver en høj grad af forandringsparathed
og robusthed. Forandringskravet opleves af flere
deltagere som noget, man bare er nødt til at følge, mens andre
oplever det som stressende, irriterende og meget påtrængende.
Deltagernes forandringsparathed svinger meget afhængig af,
hvor de er i deres erkendelsesproces. Men det handler også om
hvorvidt det er en mediator, der fungerer som indre eller ydre
motivation.
Vi har identificeret fem forskellige forandringsmediatorer:
• Ambivalens og vægtning
• Personlighed – en aktiv spiller
• Nødvendigheden af at tage kampen op
• Ydre påvirkning
• Sundhedspædagogik - sundhedsprofessionelle
Ambivalens og vægtning
Ambivalensen udgør en indre mediator. Deltagerne taler især
om, at de godt ved, at de skal ændre noget, men at de samtidig
ikke altid helt kan se hvorfor og oplever, at det er rigtigt svært.
På den ene side vil de gerne gøre alt det, der forlanges af dem,
på den anden side har de det jo egentlig også meget godt, som
de har det. Deltagerne vægter derfor de fleste forandringer i
forhold til, hvor vigtigt det er for dem at forandre vanen eller situationen,
og hvor meget forandringen egentlig vil påvirke deres
liv. Denne vægtning kan falde både positivt og negativt ud.
Personlighed – en aktiv spiller
I data blev det også klart, at personlighed spiller en stor rolle,
når det drejer sig om forandringsparathed. Nogle er meget
pragmatiske omkring ændringer og har mange erfaringer med
forskellige forandringer, mans andre har en personlighed, hvor
forandringer opfattes som problematiske eller udfordrende,
hvorfor de ofte foretrækker det kendte og sikre.
Nødvendigheden af at tage kampen op
Nogle ser forandringerne som en udefrakommende kamp, som
de bliver nødt til at tage op, fordi ”det gør man”. De ser udfordringerne
i det, selvom det er forandringer, som er blevet dem
påtvunget. Dette kan ligeledes ses som en proces, der indebærer,
at de lærer at leve med deres sygdom og kommer overens
med den.
Ydre påvirkning
En ydre påvirkning fra mennesker som deltageren holder af
eller ser som forbillede kan også optræde som enten som en
negativ eller positiv mediator. Et positivt eksempel kan være,
at datteren ønsker at moderen skal holde op med at ryge, fordi
datteren er bange for at moderen dør. Et eksempel på en negativ
ydre påvirkning er hvis man sammenligner sig selv med en rask
person, med samme uhensigtsmæssige vane, og derefter slutter,
at det nok ikke så slemt (f.eks. rygning).
34
Sundhedspædagogik – sundhedsprofessionelle
Endelig identificerer vi sundhedspædagogik og/eller de
sundhedsprofessionelle som en vigtig mediator, der enten kan
påvirke paratheden i positiv eller negativ retning. Det kan for eksempel
være hvis den sundhedsprofessionelle møder patienten
med en bedrevidende attitude. Det vil ofte resultere i en negativ
påvirkning af forandringen. Hvis patienten derimod bliver mødt
med empati og forståelse, vil det ofte resultere i positiv indflydelse
på forandringer.
Forandringsproces
Ud fra data identificerer vi en række elementer, der viser sig at
kunne indgå i en slags forandringsproces. Denne forandringsproces
gennemgås ved alle ændringer. Forandringsprocessen
kan ses som en slags kværn eller maskine, der bearbejder
ændringerne og gør det muligt at praktisere dem i dagligdagen.
Processen finder løbende sted og der kan være mange
forskellige forandringer i gang på én gang. Hvor længe det tager
at gennemgå processen for en enkelt forandring kan variere
meget. Det er desuden vigtigt at være bevidst om, at forandringsprocesser
har forskellige formål, indhold og betydning for
den enkelte.
Ud fra deltagernes fortællinger har vi identificeret følgende
elementer i forandringsprocessen:
• Ændringer – det kan dreje sig om både små og store ændringer
som skal bearbejdes.
• Erfaringer – det er nødvendigt for deltagerne at finde ud af,
hvad der virker, hvad man kan klare, og hvad man ikke kan
klare, før en ændring kan finde sted.
• Læring – deltagerne beretter, at de oplever at det er
nødvendigt, at de lærer at leve med sygdommen både rent
erkendelsesmæssigt, praktisk, socialt og følelsesmæssigt.
De oplever, at denne læring, tilegnelse af viden, kan ske på
mange måder, f.eks. ved at få sætte ord på egne oplevelser
eller ved at høre og læse om relevante emner. Men det er
nødvendigt at kunne relatere denne nye viden til deres
egen dagligdag.
• Eksperimentering – der er også en oplevelse af, at det er
nødvendigt at eksperimentere med de nye ændringer rent
praktisk. De oplever, at de bliver nødt til at prøve forskellige
muligheder af og føle, hvordan det opleves både fysisk og
følelsesmæssigt
• Omrokering – i forbindelse med forandringer sker der også
en omrokering af roller i en given situation – og nogle ændringer
kræver, at deltageren f.eks. tager rollen som en, der
stiller krav til sine omgivelser
• Forandring – indtræffer, når patienten er klar og har ændret
noget. Patienten oplever, at de bliver nødt til at gå lidt frem
og tilbage i processen, før de er i stand til at ændre noget
for altid.
• Tilvænning – når forandringen er sket, vil der være en
periode, hvor deltageren skal vænne sig til den nye vane
(f.eks. at være stoppet med at ryge). For nogen er denne
tilvænningsperiode meget lang.