det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

Tiden – fortid, nutid, fremtid
Deltagerne taler ud fra forskellige tidsperioder når de fortæller
om deres oplevelser. Dette kan betyde, at mange ser sygdomserkendelsen
som en tidsmæssig proces, de gennemgår.
Det er væsentligt for deltagerens fortælling hvad der skete
hvornår i denne proces.
Fortiden er for mange vigtig at holde fast i. Fortiden er tryg og
velkendt og det er her ens erfaring ligger. Livsstil, roller, dagligdag
og vaner er knyttet til den velkendte fortid og er derfor
svære at ændre.
”Jeg ryger ikke mere, men i mit hoved er jeg ryger og
det er jeg til en enhver tid.. og jeg er det stadigvæk.
Jeg kan vågne op om natten og lede efter den smøg,
som jeg har tabt i min seng og jeg har ikke taget en
smøg i 2½ år.”
Susan, KOL
Når deltagerne talte om fortiden, talte de om deres tidligere livsstil,
med rygning, god mad og lidt motion. For mange deltagere
var det vigtigt at få lov til at fortælle om den person, de var
tidligere. Mange sammenligner det de kan nu med det de kunne
før de fik sygdommen. Især diabetespatienter, har dog haft sygdommen
i mange år. Disse deltagere sammenligner derfor enten
med tiden for længe siden eller med tiden før evt. komplikationer
eller forværring af sygdommen. Det er meget vanskeligt
for deltagerne at slippe det, de har været vant til at gøre (f.eks.
rygning), da det for de fleste er noget, de har gjort så længe at
de føler, at det er en del af deres personlighed.
Nutiden, der hvor vi møder deltagerne, opleves forskelligt fra
person til person. Nogle har været igennem forandringer over en
længere periode, mens andre først skal til at foretage ændringer.
Uanset hvor de befinder sig, betyder succeshistorier meget
for deres oplevelse af at være på vej i en rigtig retning. Konstante,
uforudsigelige og uønskede forandringer kan opleves som
en stor udfordring, og deltagerne oplever, at de skal balancere
mellem livet før sygdommen og livet nu med sygdommen.
Mange taler om alle de livsstilsændringer, de er i fuld gang med
at foretage. De fleste ved, at de bør ændre deres livsstil, men
mange støder på problemer i dagligdagen.
Der er stor forskel på hvor mange forandringer, den enkelte oplever,
at den kroniske sygdom har medført. Nogle oplever ikke de
helt store forandringer og fortsætter uanfægtet deres liv som
tidligere, blot med små justeringer. Det er oftest dem, der ingen
eller få symptomer har, og for dem er det svært at forstå, at
deres sygdom virkelig kræver forandringer, især i livsstil. Nogle,
især mænd, fralægger sig ansvaret, og lader ægtefællen stå for
at foretage ændringer af f.eks. spisevaner og for at søge oplysninger
hos lægen. Desuden lægger de ansvaret for sygdomsforløbet,
herunder den rette behandling, på lægen alene.
• Ændringerne i dagligdagen kan være mange, fra små,
praktiske dagligdagsændringer, f.eks. hvor meget man kan
købe ind, til større ændringer i ens sociale aktiviteter som
at melde afbud til arrangementer.
• Ændring af vaner. Mange er også i gang med at ændre vaner.
Nogle oplever succeshistorier, når de f.eks. er stoppet
med at ryge, andre oplever, at de bliver nødt til at ændre
vanerne lidt ad gangen. Flere af deltagerne udtrykker en
pragmatisk holdning om, at man jo også kan vænne sig til
at være syg.
”Det kan godt være at jeg skal tage mit blodsukker
fire gange om dagen osv., men det bliver en dagligdag.”
Jesper, diabetes
Fremtiden opleves af mange som et mål, de sætter for sig selv.
Når deltagerne kigger ind i fremtiden, regner de med, at noget
er ændret for altid. Inderst inde føler de sig stadigvæk som den
person, de altid har været, men med en forandret livsstil og nye
vaner, som nu passer til dem. Personens identitet begynder igen
at føles mere sikker. Det kræver en tilvænningsperiode at nå
dertil, hvor man oplever sig selv som forandret og har det godt
med det. I løbet af tilvænningsperioden vil mange af forandringerne
og de nye vaner blive en naturlig del af en. Livet med
kronisk sygdom vil dog blive ved med at byde på forandringer,
men de vil gradvist opleves som mere forudsigelige, og man
vil opleve en større balance. Dog kan der komme perioder, hvor
forandringerne igen bliver uforudsigelige, og hvor mange nye
forandringer vil komme på banen.
”Det [sygdommen] kan sgu også blive en vane, du
skal bare fremad!”
Ejvind, KOL
Forandringsmediatorer
Motivationsfaktorer, som kan påvirke den enkeltes parathed for
forandringer i enten negativ eller positiv retning, fremgår flere
steder i data. I denne analyse kalder vi dem for forandringsmediatorer.
”Jeg synes det (rygestop) er svært, meget svært.
Jeg ved ikke, hvad der skal til, for jeg synes sørme, at
jeg har fået det at vide så mange gange, på mange
forskellige måder – og alligevel plumper man i.”
Alice, KOL
”Man er nødt til at indrette sig, jeg har aldrig været
rask, men man lever jo alligevel.”
Helle, diabetes
Mange oplever, at presset for forandring er blevet et grundvilkår
i deres dagligdag.
33