det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

3.2.3 materiale og analyse
Det indsamlede empiriske materiale (herefter data) er som
nævnt ovenfor indsamlet gennem interviews, samtaler, observationer
og diskussioner. Selve data består derfor både af video,
lydfiler, billeder og observationsnoter.
Analyseteknisk har vi dannet mønstre og kategorier i data med
udgangspunkt i en Grounded Theory-inspireret tilgang (glaser
1978, glaser 1998). Vi har ladet os inspirere af de forskellige
analyseprincipper, som denne kvalitative forskningsmetode
bygger på, men der er ikke tale om en decideret Grounded
Theory-tilgang, da projektet ikke har haft teoriudvikling for øje,
og da tidsplanen ej heller gjorde det muligt at arbejde minutiøst
med selve teoriudviklingen.
Konceptualisering af data udgjorde kerneprocessen i analysen.
Herigennem blev nye kategorier genereret, med det formål at
finde nye mønstre og derved opnå en ny forståelse af, hvad der
foregår i deltagernes verden. Ved kategoriseringen foretog vi en
kodning af data. Koderne fremstod på baggrund af spørgsmål
som ”Hvad fortæller denne hændelse om deltagernes hovedproblem?”
og ”Hvordan adskiller denne hændelse sig fra en tidligere
lignende hændelse?”. Kodningerne af data skal ses som
byggeklodser for analysen, og foregik på flere måder – en åben
kodning, som var relateret direkte til data og en mere teoretisk
kodning, hvor vi brugte kendte teoretiske kodninger og bl.a. kiggede
efter strategier, identitet, stadier, grad, behov etc.
Et vigtigt element i kategoriseringen var, at kategorierne hæver
sig over tid, sted og personer, så de ikke udgør en beskrivelse af
enkelte mennesker og deres oplevelser, men et mere generelt
billede af hovedproblemerne. Undervejs i kategoriseringen
foretog vi konstante sammenligninger af udsagn fra forskellige
deltagere om forskellige emner, og vi kiggede efter ligheder, forskelle
og meningskonsistens. Disse sammenligninger ledte til
kategorierne. Ved navngivningen af kategorierne var det vigtigt
for os, at navnet favnede indholdet. Kategorierne havde derfor
flere navne undervejs i analysen. Desuden var kategorierne og
koncepterne først færdigdannede, da vi oplevede en form for
datamætning, forstået på den måde at det empiriske materiale
bekræftede og understøttede de opstillede mønstre i stedet for
at udfordre og forkaste dem.
Kategoriseringen førte til en række forskellige kategorier. En
kategori var dog særligt fremtrædende og blev omdrejningspunktet
for det meste af data. Denne kernekategori omhandler
deltagernes hovedproblem og udgør vores hovedindsigt. Kategorien
navngav vi Det balancerende menneske. Hovedparten af
data viste sig at være relateret til dette hovedproblem, hvorfor
det var naturligt at danne fire underkategorier (under-indsigter),
som alle handler om forandringer og ubalancer, men som indbyrdes
adskiller sig fra hinanden. De forskelle forandringer/ubalancer
blev navngivet henholdsvis Kropslig skavank, Sænket
overligger, Udfordrende forhold og Vibrerende sind. En udførlig
forklaring af de enkelte indsigter følger i kapitel 4.
Foruden de fire underkategorier fremkom en femte kategori.
Denne adskilte sig kvalitativt, idet den mere direkte handler om
hvilke behov, ønsker og krav, deltagerne havde, i forhold til den
konkrete interaktion med sundhedsprofessionelle, især med
henblik på patientuddannelse, støtte og vejledning. Kategorien
blev navngivet Balancestangen og uddybes sidst i kapitel 4.
3.2.4 dialogworkshops med sundhedsprofessionelle
Som en del af udviklingen af den sundhedspædagogiske model
gennemførte vi tre dialogworkshops blandt sundhedsprofessionelle
fra de fire kommuner. De tre workshops havde hvert sit
emne og fandt alle sted i Odense.
Første dialogworkshop d. 28. september 2010 kl. 9-15:
• Præsentation af analyseindsigt fra patientworkshops
• Validering af analyseindsigt
• Identifikation af patientbehov med udgangspunkt i analyseindsigt
Anden dialogworkshop d. 13. oktober 2010 kl. 9-15:
• Præsentation af sundhedspædagogisk model
• Idégenerering ud fra sundhedspædagogisk model
• Prototypeudvikling af undervisningsmoduler til prætest
(herefter testmoduler)
Tredje dialogworkshop d. 30. november 2010 kl. 10-15:
• Evaluering af prætest af testmodulerne fra kommunerne
• Evaluering af prætest af testmodulerne ud fra telefoninterviews
med deltagere, observation af undervisning samt
evalueringsark fra underviserne
• Diskussion af kritiske punkter for den sundhedspædagogiske
model
Vi modtog flere positive tilbagemeldinger på de tre workshops.
Mange af de sundhedsprofessionelle gav efter det afsluttende
møde udtryk for, at det havde været en overrumplende og
interessant oplevelse, at de havde lært meget og at de var glade
for at have været med. En sundhedsprofessionel beskrev, at
oplevelsen var som at blive inviteret til at se en film, man ikke
kendte, og pludselig opleve, at lyset blev tændt, og man blev
bedt om at være med til at udvikle filmen.
23