det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

More documents

Recommendations

Info

ProBEs I nedenstående tabel ses en oversigt over de probes, vi anvendte i patientworkshops. 22 Probe Formål Proces Billedøvelse – hvem er du? Bryder isen ved at få den sundhedsprofessionelle og deltagerne til at præsentere sig selv på en alternativ måde. Evalueringskort At få indsigt i deltagernes umiddelbare – top of the mind – reaktioner på øvelserne. refleksionsark med ufuldendte sætninger Sætningerne bruges til at afklare den enkelte deltagers værdier, erfaringer og behov. Med reflektionsarket er det muligt at tage udgangspunkt i den enkeltes egne formuleringer. værdispillet At få indsigt i patienternes behov og værdier i relation til patientuddannelse. Postkort At få informationer om deltagernes oplevelser med og ønsker i forhold til de sundhedsprofessionelle. udfordringskort – billedkort med citater med svære situationer og problemområder Billeder og citater skal inspirere til en snak om de tabuiserede udfordringer ved livet med en kronisk sygdom. Provokerende citater At de provokerende citater tager hul på de tabuiserede sider ved livet med en kronisk sygdom. videofilm – møde med en hjertepatient videofilm – animation, der forklarer en blodprops opståen At skabe identifikation med hjertepatienten og dennes udfordringer med henblik på at deltagerne opnår accept af egen situation. At undersøge om den animerede forklaring skaber større forståelse hos deltagerne om deres sygdom. ros dig selv! At deltagerne får lejlighed til at rose sig selv ved at fremhæve én ting, som de er rigtigt gode til. spørgeskema - jeg lærer bedst.. At få indsigt i patienternes holdning til hvordan de lærer bedst. Deltagerne skal vælge 1-3 kort som symboliserer dem, og forklare hvorfor de har valgt netop disse kort. Efter hver øvelse skriver deltagerne deres kommentarer ned – de positive på de grønne og de negative på de røde kort. Deltagerne færdiggør de ufuldendte sætninger. I plenum læses sætningerne op, og den sundhedsprofessionelle stiller uddybende spørgsmål: • Hvordan var det at udfylde arkene? • Lærte I noget nyt? • Føler I jer bedre eller dårligere klædt på til at snakke om jeres sygdom? Med udgangspunkt i spørgsmålene ”Mit mål med undervisningen er” og ”Undervisningen er god når” prioriterer deltagerne forskellige udsagn - først alene og derefter parvis for at diskutere præferencer for patientuddannelse. Deltagerne udfylder hver især kortene, som efterfølgende diskuteres i plenum. Den sundhedsprofessionelle eller deltagerne selv vælger et citatkort, som læses højt og kickstarter en diskussion. Den sundhedsprofessionelle eller deltagerne selv vælger et citatkort, som læses højt og kickstarter en diskussion. Vi viser videoklippet som optakt til at tale om det, som klippet handler om – og beder deltagerne forholde sig skriftligt til både formen og indholdet. Vi viser videoklippet som optakt til at tale om det, som klippet handler om – og beder deltagerne forholde sig skriftligt til både formen og indholdet. Deltagerne får lov til at tænke lidt over spørgsmålet, inden vi beder hver person sige hvad de er rigtigt gode til. Vi udleverer et spørgeskema med 40 forskellige dimensioner, som de skal forholde sig til (vigtigt, måske, ikke vigtigt)
3.2.3 materiale og analyse Det indsamlede empiriske materiale (herefter data) er som nævnt ovenfor indsamlet gennem interviews, samtaler, observationer og diskussioner. Selve data består derfor både af video, lydfiler, billeder og observationsnoter. Analyseteknisk har vi dannet mønstre og kategorier i data med udgangspunkt i en Grounded Theory-inspireret tilgang (glaser 1978, glaser 1998). Vi har ladet os inspirere af de forskellige analyseprincipper, som denne kvalitative forskningsmetode bygger på, men der er ikke tale om en decideret Grounded Theory-tilgang, da projektet ikke har haft teoriudvikling for øje, og da tidsplanen ej heller gjorde det muligt at arbejde minutiøst med selve teoriudviklingen. Konceptualisering af data udgjorde kerneprocessen i analysen. Herigennem blev nye kategorier genereret, med det formål at finde nye mønstre og derved opnå en ny forståelse af, hvad der foregår i deltagernes verden. Ved kategoriseringen foretog vi en kodning af data. Koderne fremstod på baggrund af spørgsmål som ”Hvad fortæller denne hændelse om deltagernes hovedproblem?” og ”Hvordan adskiller denne hændelse sig fra en tidligere lignende hændelse?”. Kodningerne af data skal ses som byggeklodser for analysen, og foregik på flere måder – en åben kodning, som var relateret direkte til data og en mere teoretisk kodning, hvor vi brugte kendte teoretiske kodninger og bl.a. kiggede efter strategier, identitet, stadier, grad, behov etc. Et vigtigt element i kategoriseringen var, at kategorierne hæver sig over tid, sted og personer, så de ikke udgør en beskrivelse af enkelte mennesker og deres oplevelser, men et mere generelt billede af hovedproblemerne. Undervejs i kategoriseringen foretog vi konstante sammenligninger af udsagn fra forskellige deltagere om forskellige emner, og vi kiggede efter ligheder, forskelle og meningskonsistens. Disse sammenligninger ledte til kategorierne. Ved navngivningen af kategorierne var det vigtigt for os, at navnet favnede indholdet. Kategorierne havde derfor flere navne undervejs i analysen. Desuden var kategorierne og koncepterne først færdigdannede, da vi oplevede en form for datamætning, forstået på den måde at det empiriske materiale bekræftede og understøttede de opstillede mønstre i stedet for at udfordre og forkaste dem. Kategoriseringen førte til en række forskellige kategorier. En kategori var dog særligt fremtrædende og blev omdrejningspunktet for det meste af data. Denne kernekategori omhandler deltagernes hovedproblem og udgør vores hovedindsigt. Kategorien navngav vi Det balancerende menneske. Hovedparten af data viste sig at være relateret til dette hovedproblem, hvorfor det var naturligt at danne fire underkategorier (under-indsigter), som alle handler om forandringer og ubalancer, men som indbyrdes adskiller sig fra hinanden. De forskelle forandringer/ubalancer blev navngivet henholdsvis Kropslig skavank, Sænket overligger, Udfordrende forhold og Vibrerende sind. En udførlig forklaring af de enkelte indsigter følger i kapitel 4. Foruden de fire underkategorier fremkom en femte kategori. Denne adskilte sig kvalitativt, idet den mere direkte handler om hvilke behov, ønsker og krav, deltagerne havde, i forhold til den konkrete interaktion med sundhedsprofessionelle, især med henblik på patientuddannelse, støtte og vejledning. Kategorien blev navngivet Balancestangen og uddybes sidst i kapitel 4. 3.2.4 dialogworkshops med sundhedsprofessionelle Som en del af udviklingen af den sundhedspædagogiske model gennemførte vi tre dialogworkshops blandt sundhedsprofessionelle fra de fire kommuner. De tre workshops havde hvert sit emne og fandt alle sted i Odense. Første dialogworkshop d. 28. september 2010 kl. 9-15: • Præsentation af analyseindsigt fra patientworkshops • Validering af analyseindsigt • Identifikation af patientbehov med udgangspunkt i analyseindsigt Anden dialogworkshop d. 13. oktober 2010 kl. 9-15: • Præsentation af sundhedspædagogisk model • Idégenerering ud fra sundhedspædagogisk model • Prototypeudvikling af undervisningsmoduler til prætest (herefter testmoduler) Tredje dialogworkshop d. 30. november 2010 kl. 10-15: • Evaluering af prætest af testmodulerne fra kommunerne • Evaluering af prætest af testmodulerne ud fra telefoninterviews med deltagere, observation af undervisning samt evalueringsark fra underviserne • Diskussion af kritiske punkter for den sundhedspædagogiske model Vi modtog flere positive tilbagemeldinger på de tre workshops. Mange af de sundhedsprofessionelle gav efter det afsluttende møde udtryk for, at det havde været en overrumplende og interessant oplevelse, at de havde lært meget og at de var glade for at have været med. En sundhedsprofessionel beskrev, at oplevelsen var som at blive inviteret til at se en film, man ikke kendte, og pludselig opleve, at lyset blev tændt, og man blev bedt om at være med til at udvikle filmen. 23
Page 1: apport e om projektet ’patientudd
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEgNELSE kapitel 1. intr
Page 7 and 8: kaPitEl 1. introduktion I dette kap
Page 9: med udgangspunkt i deltagernes beho
Page 12 and 13: 2.1 Baggrund For ProjEktEt Med stru
Page 14 and 15: af disse elementer af patientuddann
Page 17 and 18: Kapitel 3. Projektforløb og metode
Page 19 and 20: lev til fire mere handlingsorienter
Page 21: dEltagErnE i PatiEntworkshoP navn a
Page 27 and 28: kaPitEl 4. analysEindsigtEr I dette
Page 30 and 31: oven i købet føle sig rask De fle
Page 32 and 33: 4.1.2. sænket overligger ’Sænke
Page 34 and 35: Der er hele tiden noget, der skal
Page 36 and 37: hensynsfuldt. Omgivelsernes variere
Page 38 and 39: Angstens mangfoldighed: Kronisk syg
Page 41 and 42: ”Jeg har lært, at man er nødt t
Page 43 and 44: Målet med vektorerne er at støtte
Page 45 and 46: situation, og for at de kan identif
Page 47: 5.6 vEktorErnE som samlEt komPlEks
Page 50 and 51: 6.1 BillEdassoCiationEr For nogle d
Page 52 and 53: 6.3 kritisk rEFlEksion Evaluering k
Page 54: 6.6 gEnErEllE anBEFalingEr om øvEl
Page 58 and 59: Rapportens kapitler har indtil nu h
Page 60 and 61: 60 • Den informerende formidlings
Page 62 and 63: og øvelserne til den specifikke pa
Page 65 and 66: kaPitEl 8. aFsluttEndE kommEntarEr
Page 67 and 68: EFErEnCEr Anderson, R.M. & Funnell,
Page 69: Bilag 2: EvaluEring Fra PrætEstEn

det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?