det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

More documents

Recommendations

Info

at gå i dybden og gøre deltagerne meget aktive, styrende og fortællende. Derfor blev workshops tidssat til 4 timer inkl. et let måltid, i stedet for et typisk 1½-2 timers fokusgruppeinterview. Alle workshops blev foretaget af Stenos forskergruppe og blev styret af en erfaren facilitator. Undervejs var en person fra forskergruppen afsat til udelukkende at observere workshoppen, mens en tredje person videofilmede workshoppen. I selve workshoppen var hovedvægten lagt på den tværgående patientuddannelse, og der var således i udgangspunktet ikke fokus på sygdomsspecifikke emner eller øvelser. Til gengæld havde vi i analyseøjemed opmærksomhed på de sygdomsspecifikke behov og hensyn, der måtte være relevante for den sundhedspædagogiske model. Rekruttering Deltagerne til de fire workshops blev rekrutteret via de fire kommunale tovholdere i Region Syddanmark, som efter instrukser fra Stenos forskerteam fik lokale praktiserende læger eller andre sundhedsprofessionelle til at rekruttere patienter, der matchede inklusionskriterierne (diagnosticeret med enten type 2 diabetes, KOL eller hjertesygdom). De interesserede blev formelt inviteret til workshoppen (i brevet omtalt som ’samtale’) og i samme brev informeret om formål, forløb, tid og sted. En uge før selve workshoppen henvendte vi os telefonisk til deltagerne for at minde dem om workshoppen, og for at give dem mulighed for at stille spørgsmål til undersøgelsen. Dette telefonopkald blev samtidig brugt til at interviewe deltagerne om stamoplysninger og sygehistorie. På selve dagen for workshoppen bad vi deltagerne underskrive en samtykkeerklæring, således at materiale (video, tekst og billeder) fra dagen kunne bruges i analysen og vises til andre sundhedsprofessionelle, dog med ændring af navne. Deltagerne (se tabellen side 21) I patientworkshops deltog i alt 25 mennesker med forskellig social og sygdomsmæssig baggrund. Probes (se tabellen på side 21) I patientworkshops blev der inddraget såkaldte probes. I dette afsnit beskrives det nærmere, hvad der menes ved probes og der argumenteres for metodens relevans i forhold til udviklingen af den sundhedspædagogiske model. ”To probe” betyder på engelsk at kulegrave, undersøge og granske. I denne forbindelse skal begrebet forstås som kommunikationsværktøjer, der kan hjælpe forskeren med denne ”kulegravning” af deltagernes liv. Metoden probes er velkendt indenfor innovation, design, udvikling og forskning. ”Cultural probes”, som de også kaldes, blev første gang brugt af gaver, Dunne og Pancetti i 1999 i et designprojekt, hvor de ønskede input og samarbejde med en gruppe ældre i forskellige samfundsgrupper. Siden er metoden adapteret og brugt af forskere indenfor flere forskellige områder, f.eks. har den været brugt 20 som en eksplorativ metode omkring hjælpemidler indenfor sygdomspleje (Crabtree et al. 2003) og til at opnå en holistisk og empatisk forståelse af personer, som dyrker motion for at opnå velvære (Mattelmäki 2003). Metoden finder desuden mere og mere fodfæste indenfor etnografisk forskning (Robertson 2006). Overordnet baseres Probes er på de fire elementer: “Uncertainty, play, exploration and subjective interpretation” (gaver et al. 2004). Tidligere tog forskningsmetoden grundlæggende udgangspunkt i en pakke med forskellige medier såsom billeder, engangskamera, dagbog, båndoptager og postkort. Pakken skulle bruges til at udforske egen dagligdag hjemme og senere sende materialet tilbage til forskerne eller designerne. Probes er med tiden blevet brugt og udviklet i mange retninger, men rummer fortsat oftest en pakke med forskellige medier og opgavetyper, da det sikrer højt deltagerengagement. Metoden probes er valg til dette projekt i ønsket om at gøre deltagerne så aktive, styrende og fortællende som muligt. Tidligere erfaringer blandt Stenos forskere har vist, at patienter med en kronisk lidelse ofte har en bestemt historie, som de fortæller de sundhedsprofessionelle - en såkaldt ”professionel” sygdomshistorie. Dette kan imidlertid undgås, hvis deltagerne skal forholde sig til noget konkret og i stedet for blot at blive stillet løse spørgsmål til deres sygdom. Desuden er ønsket, at øvelserne forhindrer, at deltagerne holder en distanceret facade og føler sig fremmede overfor hinanden, samt forhindrer at snakken bliver styret uhensigtsmæssigt meget af facilitatoren. gennem probe-metoden og dertilhørende en-mands, to-mands og plenum-øvelser er dette forsøgt undgået. I henhold til tidsplanen var det i dette studie ikke muligt at deltagerne modtog probes forud for workshoppen. Til brug i patientworkshops blev der derimod udviklet probes. De er hver især udviklet ud fra deres formål. På side 21 ses en liste med de forskellige probes. Der er både skriftlige og mundtlige øvelser, individuelle øvelser, 1:1-øvelser og fælles plenumdiskussioner. Under de fire patientworkshops havde de forskellige probes to funktioner. Dels ønskede vi så meget viden som muligt om deltagernes behov og ønsker, dels ønskede vi at afprøve brugen af probes som et fremtidigt undervisningsredskab med henblik på at styrke deltagelse og dialog. Sidstnævnte hensigt bygger videre på vores empowerment-baserede tilgang og en hypotese om, at probe-metoden i en videreudviklet form også kan være brugbar som undervisningsredskab. Dette er i overensstemmelse med formålet med probes; at skabe deltagelse og dialog, samt sikre, at mennesker med vidt forskellige forudsætninger kan deltage. Vi anså derfor ikke de anvendte probes som færdigudviklede pædagogiske øvelser, da vi ønskede, at der skulle være mulighed for feedback og hjælp til at videreudvikle øvelserne. På den anden side var det vigtigt for os, at de anvendte probes havde den ønskede funktion undervejs.
dEltagErnE i PatiEntworkshoP navn alder Civil status sygdom uddannelse Pelle 50 Alene Hjertesygdom Ingen uddannelse rita 74 Enke Hjertesygdom Ingen uddannelse henny 54 Alene Hjertesygdom Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelse anders - gift Hjertesygdom Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelse Erik 70 gift Hjertesygdom Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelse torben 69 gift Hjertesygdom Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelse john 54 Kæreste Hjertesygdom Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelse gertrud 75 Enke Hjertesygdom Mellemlang/lang videregående uddannelse rigmor 69 Fraskilt Hjertesygdom Mellemlang/lang videregående uddannelse jens 71 gift Hjertesygdom Mellemlang/lang videregående uddannelse lis 75 gift Hjertesygdom Mellemlang/lang videregående uddannelse harald 71 Fraskilt Diabetes Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelse Birthe 57 gift Diabetes Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelse kalle 57 gift Diabetes Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelse jesper 50 Samboende Diabetes Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelse helle 64 gift Diabetes Mellemlang/lang videregående uddannelse gregers 71 Fraskilt KOL Ingen uddannelse Ejvind 65 gift KOL, hjertesygdom, diabetes Ingen uddannelse alice 62 Kæreste KOL Ingen uddannelse arne 74 Kæreste KOL Ingen uddannelse kate 63 Alene KOL Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelse ruth 70 Alene KOL Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelse anette 58 gift KOL Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelse karl 65 gift KOL Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelse susan 59 Enke KOL Mellemlang/lang videregående uddannelse
Page 1: apport e om projektet ’patientudd
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEgNELSE kapitel 1. intr
Page 7 and 8: kaPitEl 1. introduktion I dette kap
Page 9: med udgangspunkt i deltagernes beho
Page 12 and 13: 2.1 Baggrund For ProjEktEt Med stru
Page 14 and 15: af disse elementer af patientuddann
Page 17 and 18: Kapitel 3. Projektforløb og metode
Page 19: lev til fire mere handlingsorienter
Page 23 and 24: 3.2.3 materiale og analyse Det inds
Page 27 and 28: kaPitEl 4. analysEindsigtEr I dette
Page 30 and 31: oven i købet føle sig rask De fle
Page 32 and 33: 4.1.2. sænket overligger ’Sænke
Page 34 and 35: Der er hele tiden noget, der skal
Page 36 and 37: hensynsfuldt. Omgivelsernes variere
Page 38 and 39: Angstens mangfoldighed: Kronisk syg
Page 41 and 42: ”Jeg har lært, at man er nødt t
Page 43 and 44: Målet med vektorerne er at støtte
Page 45 and 46: situation, og for at de kan identif
Page 47: 5.6 vEktorErnE som samlEt komPlEks
Page 50 and 51: 6.1 BillEdassoCiationEr For nogle d
Page 52 and 53: 6.3 kritisk rEFlEksion Evaluering k
Page 54: 6.6 gEnErEllE anBEFalingEr om øvEl
Page 58 and 59: Rapportens kapitler har indtil nu h
Page 60 and 61: 60 • Den informerende formidlings
Page 62 and 63: og øvelserne til den specifikke pa
Page 65 and 66: kaPitEl 8. aFsluttEndE kommEntarEr
Page 67 and 68: EFErEnCEr Anderson, R.M. & Funnell,
Page 69: Bilag 2: EvaluEring Fra PrætEstEn

det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?