det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

More documents

Recommendations

Info

3.1 ProjEktForløB Vi har i projektet gennemført en brugerdreven innovationsprojektproces kaldet Design Thinking. Design Thinking er en menneskecentreret tilgang, der bygger på empati og etnografi. gennem Design Thinking løses problemer ved brug af designværktøjer og designmetoder. I denne sammenhæng forstås godt design som produkter, services, interaktioner og oplevelser, som ikke kun tilfredsstiller en funktion eller løser et problem, men som også er ønskværdigt, ambitiøst og tiltrækkende for ”brugeren”. Herved tildeles deltageren eller ”brugeren” den afgørende rolle i forhold til løsningen, hvilket gør Design thinking til et mind-set og ikke blot en metode (Brown 2008, Lockwood 2010). Design Thinking består af en hurtig og interaktiv proces, som kan tilpasses omskiftelige omstændigheder. Tilgangen til problemet er i høj grad kreativ, hvilket i andre sammenhænge har vist at skabe nye, innovative, praktiske og til tider radikale løsninger, på en tværfaglig og deltagende måde. Et typisk Design Thinking procesforløb har fire hovedfaser. I første fase lægges vægt på at foretage eksplorative, etnografiske studier. I anden fase analyseres de kvalitative data, og problemer og uopfyldte behov hos brugeren identificeres. Tredje fase er en idégenereringsfase, hvor der skal findes løsninger, og i fjerde fase skal disse tidlige prototyper af løsninger afprøves, forbedres og kommunikeres (Brown 2008, Lockwood 2010). I nedenstående figur illustreres dette forløb og arbejdsgangene i de fire faser uddybes: 18 Forskningsfasen Første fase udgjorde den eksplorative, etnografiske forskningsdel, hvor relevante forskningsspørgsmål blev identificeret og besluttet. I denne fase planlagde, forberedte og gennemførte vi interviews og workshops. Vi interviewede i alt 25 patienter i fire kommuner, og gennemførte tre sygdomsspecifikke workshops; KOL i Esbjerg Kommune, Hjertesygdom i Varde Kommune, Type 2-diabetes i Langeland Kommune samt en tværgående workshop med patienter fra alle tre sygdomsgrupper i Odense Kommune. Via disse sygdomsspecifikke workshops har vi sikret opmærksomhed på de sygdomsspecifikke behov, der måtte være for patientuddannelse i de tre sygdomsgrupper. Analysefasen Analysefasen bestod hovedsageligt af analyse af data fra interviews og workshops. I denne fase afholdt vi desuden den første af tre dialogworkshops. Her præsenterede vi vores forskningsresultater; hovedindsigten Det balancerende menneske og fire underindsigter Kropslig skavank, Sænket overligger, Udfordrende relationer og Vibrerende sind for gruppen af sundhedsprofessionelle fra de fire kommuner. Formålet med workshoppen var, at de sundhedsprofessionelle skulle validere vores indsigter fra forskningsfasen samt være med til at identificere patienternes behov for støtte og undervisning ud fra analyseindsigterne. Idégenereringsfase og konceptudvikling I tredje fase fortsatte arbejdet med de identificerede patientbehov, og gennem videre analyse blev fire fundamentale behov vedrørende patientuddannelse identificeret. Dette førte til en yderligere idégenerering, hvor de fire fundamentale behov
lev til fire mere handlingsorienterede sundhedspædagogiske vektorer: Helhed, Klarhed, Rettighed og Samhørighed (uddybes i kapitel 5). I denne fase afholdt vi desuden den anden dialogworkshop, hvor vi præsenterede de fire sundhedspædagogiske vektorer samt de anvendte kommunikationsværktøjer. Endvidere ønskede vi, at de sundhedsprofessionelle skulle stå i spidsen for udviklingen af fire prototyper af testmoduler med udgangspunkt i vores fund og anvendte metoder. Forankringsfase I fjerde fase blev undervisningsmodulerne videreudviklet, introduceret og afprøvet. Evalueringer fra de sundhedsprofessionelle, interviews med deltagere og observationer af prætesten blev analyseret, så en yderligere tilpasning af de sundhedspædagogiske vektorer og metoder kunne finde sted. Endelig afholdt vi den tredje og sidste dialogworkshop, hvor vi diskuterede erfaringerne fra prætesten af de sundhedspædagogiske metoder, diskuterede kritiske spørgsmål til metoderne og modellen samt udarbejdede den endelige sundhedspædagogiske model. 3.2 mEtodE 3.2.1 aktionsforskning Overordnet kan projektets metode beskrives som aktionsforskning. Aktionsforskning er en kvalitativ forskningsmetode med mange forskellige benævnelser, bl.a. dialogforskning, forskningsbaseret udviklingsarbejde, pædagogisk udviklingsarbejde, interaktionsforskning, udviklingsforskning m.m. (på engelsk bl.a. ’participatory action research’, ’community based research’, ’action learning’, collaborative enquiry’) (se fx greenword & Levin 1998, Lingard et al. 2008, Nielsen & Svensson 2001, Reason & Bradbury 2001). generelt sigter aktionsforskning mod at: • etablere et samarbejde mellem forskere og praktikere, bl.a. om afgrænsning af problem og forskningsspørgsmål, om indhentning og fortolkning af data og om opnåede konklusioner • forandre og løse de opstillede problemer Ambitionen om at forskere og professionelle samarbejder undervejs i projektet, ophæver ikke skellet mellem de to faggrupper. Målet er at den reflekterende praktiker og forskeren spiller sammen, og at begge parter er opsat på vidensdeling og på at lade sig udfordre undervejs i udviklingsprocessen. Der er således tale om et samarbejde, hvor to grupper af professionelle med hver deres sæt af kompetencer indgår i et dialektisk samspil i udvikling af patientuddannelse. Det er forskernes opgave at levere et udspil til udviklingsprocessen. Udspillet bygger på resultater fra egen kvalitativ forskning samt en sammenstilling af den eksisterende litteratur. Praktikernes opgave er at bidrage til en kvalificering af dette udspil på baggrund af erfaring med egen praksis, kultur og kontekst (patientgruppe, geografi place- ring, sociokulturelle forhold m.m.). Med udgangspunkt i aktionsforskningen bestod forløbet med udviklingen af den sundhedspædagogiske model således af to dele. Den første del af projektet, hvor vi gennemførte workshops med patienter og analyserede data, havde karakter af forskning, mens den sidste del af projektet var mere præget af udvikling i samarbejde med de sundhedsprofessionelle. I dette projekt har samarbejdet især drejet sig om fortolkning af data og konklusioner samt om udvikling af undervisningsmoduler til prætesten. I projektet bidrager forskerne med analyser, teorier, metoder og begreber, hvorefter dette er diskuteret mellem forskere og henholdsvis patienter og professionelle, for at kvalificere og styrke modeludviklingen. 3.2.2 Feltarbejdets metoder Patientworkshops For at generere empirisk materiale om patienters behov og ønsker til patientuddannelse har vi udført feltarbejde. Feltarbejdet rummer flere forskellige forskningsmetoder. I alt har vi foretaget 25 telefoninterviews med patienter forud for deres deltagelse i patientworkshops, 4 workshops med i alt 25 deltagere samt observation af disse workshops. • Workshop med diabetespatienter i Rudkøbing 16. august 2010 • Workshop med hjertepatienter i Varde 17. august 2010 • Workshop med KOL-patienter i Bramming 18. august 2010 • Workshop med en blandet patientgruppe i Odense 1. september 2010 Til brug i de fire workshops udviklede vi forud for gennemførelsen følgende forskningsspørgsmål: Hvilke patientoplevede behov og værdier skal en sundhedspædagogisk model for patientuddannelse adressere for at skabe handlekompetente patienter? Formålene med patientworkshops var således at identificere behov, ønsker og udfordringer hos patienter med kronisk sygdom i uddannelses- og vejledningssituationen. Derudover var vi interesserede i at udvikle og afprøve forskellige deltagerorienterede metoder og at få en indsigt i, hvordan patienter lærer bedst. Forskningsspørgsmålet og formålene blev operationaliseret og undersøgt gennem følgende tematikker: • Deltagernes egne mål med undervisningen • Relationen til de sundhedsprofessionelle • Udfordringer og problemer med sygdommen • Forandringer i dagligdagen • Den gode læringssituation • Motivationsfaktorer • Fælles henholdsvis specifikke karakteristika i de tre sygdomsgrupper Workshops med patienter blev afholdt med afsæt i en semistruktureret emneguide. Vi ønskede med de fire workshops 19
Page 1: apport e om projektet ’patientudd
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEgNELSE kapitel 1. intr
Page 7 and 8: kaPitEl 1. introduktion I dette kap
Page 9: med udgangspunkt i deltagernes beho
Page 12 and 13: 2.1 Baggrund For ProjEktEt Med stru
Page 14 and 15: af disse elementer af patientuddann
Page 17: Kapitel 3. Projektforløb og metode
Page 21 and 22: dEltagErnE i PatiEntworkshoP navn a
Page 23 and 24: 3.2.3 materiale og analyse Det inds
Page 27 and 28: kaPitEl 4. analysEindsigtEr I dette
Page 30 and 31: oven i købet føle sig rask De fle
Page 32 and 33: 4.1.2. sænket overligger ’Sænke
Page 34 and 35: Der er hele tiden noget, der skal
Page 36 and 37: hensynsfuldt. Omgivelsernes variere
Page 38 and 39: Angstens mangfoldighed: Kronisk syg
Page 41 and 42: ”Jeg har lært, at man er nødt t
Page 43 and 44: Målet med vektorerne er at støtte
Page 45 and 46: situation, og for at de kan identif
Page 47: 5.6 vEktorErnE som samlEt komPlEks
Page 50 and 51: 6.1 BillEdassoCiationEr For nogle d
Page 52 and 53: 6.3 kritisk rEFlEksion Evaluering k
Page 54: 6.6 gEnErEllE anBEFalingEr om øvEl
Page 58 and 59: Rapportens kapitler har indtil nu h
Page 60 and 61: 60 • Den informerende formidlings
Page 62 and 63: og øvelserne til den specifikke pa
Page 65 and 66: kaPitEl 8. aFsluttEndE kommEntarEr
Page 67 and 68: EFErEnCEr Anderson, R.M. & Funnell,
Page 69:
Bilag 2: EvaluEring Fra PrætEstEn
show all

det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?