det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

More documents

Recommendations

Info

af disse elementer af patientuddannelse samt de overvejelser som vi har haft i henhold til disse konklusioner i forbindelse med udviklingen og afprøvningen af den sundhedspædagogiske model: 1. Multifacetteret patientuddannelse: • Programmer der benytter forskellige metoder og tilgange ser ud til at have større effekt end mere snævre fokuserende programmer. Multifacetterede programmer bærer dog ofte præg af manglende sammenhæng mellem de indgående elementer. • Vi har i henhold til den sundhedspædagogiske model lagt vægt på inddragelsen af forskellige metoder og så vidt muligt søgt at skabe sammenhæng i mellem de forskellige elementer. Dette har dog været en særlig udfordring for os, da arbejdsfordelingen i dette projekt har været sådan, at Steno har været ansvarlig for udvikling af den sundhedspædagogiske model, mens Komiteen for Sundhedsoplysning er ansvarlig for udviklingen af det konkrete undervisningsindhold. 2. Individ og kontekst i patientuddannelse: • De fleste patientuddannelsesprogrammer tager udgangspunkt i at de enkelte patienter er ansvarlige for at gennemføre livsstilsændringer, mens de sociale kontekster, som patienterne indgår i, kun i meget begrænset omfang inddrages. • En tilgang, der fokuserer på mennesket løsrevet fra sin kontekst, risikerer at medføre victim-blaiming og handlingslammelse hos deltagerne i patientuddannelse. Derfor er vi opmærksomme på at udnytte de ressourcer, der måtte være i patientens setting (familie, arbejde, fritid). I modeludviklingen har vi derfor særlig opmærksomhed på at adressere mennesket i sin setting, sådan at de ressourcer, der måtte være i patientens liv, kommer til syne og får mulighed for at blive udnyttet. 3. Deltagelse og motivation: • De fleste programmer inddrager kun i begrænset omfang patienterne som aktive deltagere. • Vi er opmærksomme på at top-down-tankegangen er dybt forankret i den medicinske verden, såvel som i patienternes verden. I modeludviklingen har vi lagt vægt på at udfordre den traditionelle tankegang ved at sætte deltagernes behov i centrum, uden dog at underminere underviseren som faglig autoritet. Vi er opmærksomme på at afprøve nye roller hos både deltager og underviser, men ved at bibeholde det bedste fra den traditionelle tankegang, og supplere med nye metoder og øvelser. • I modeludviklingen er vi særligt opmærksomme på forandringsprocessen, det tidsmæssige aspekt af denne og på de erkendelser og ubalancer, som skal adresseres for at skabe motivation til forandring. • Endelig er vi under dette punkt opmærksomme på at sikre deltagelse og motivation af alle typer af deltagere 14 – også dem, der i denne sammenhæng anses for svage, fordi de har svært ved forandringer. Flere af metoderne er netop udviklet med henblik på at alle deltagere har mulighed for at deltage aktivt, uanset hvor deres styrker ligger - fx med billedkort og praktiske øvelser frem for ren tavleundervisning. 4. Identitet som tema i patientuddannelse: • Diagnosticering af en kronisk sygdom kan påvirke patienternes oplevelse af egen identitet negativt og reducere den enkelte patients handlekompetencer væsentligt. • Identitetsbrud og forandrede roller har vist sig at være centralt i vores modeludvikling, idet deltagerne i patientworkshops definerede det som deres største problem. 5. Professionelles kompetencer: • Patientuddannelse bør varetages af undervisere, der er uddannet i at håndtere dialogiske processer, hvor patienter indgår i beslutningsprocesserne og støttes i at træffe egne beslutninger. • I projektet som helhed er vi opmærksomme på, hvordan de sundhedsprofessionelle tilegner sig sundhedspædagogiske kompetencer. Patienterne oplever fortsat, at underviserne optræder paternalistisk, selvom de har intentioner om det modsatte (Zoffmann 2008). I patientworkshops har vi indsamlet viden om patienternes oplevelser af og ønsker til relationen med sundhedsprofessionelle. Derudover har vi i arbejdet med modeludviklingen løbende indsamlet viden om hvilke professionelle kompetencer, som en sundhedspædagogisk model for patientuddannelse fordrer - fx uddannelse i rollen som facilitator og diskussion om en ny type professionel identitet. Det er alt sammen viden, som vi tager med videre til arbejdet med kompetenceudviklingen i næste fase af projektet. • I modeludviklingen er vi opmærksomme på fire dimensioner af viden (viden om årsager, viden om effekt af risikoadfærd, viden om alternativer, viden om forandringsstrategier). Vi har i modeludviklingen lagt særlig vægt på, at deltagerne kommer på banen med deres egne erfaringer, oplevelser, overvejelser og tanker. I den forstand er det især erfaringsviden om alternative handlemåder og forandringsstrategier, som fylder meget. Men vi lægger også vægt på, at de sundhedsprofessionelles faglige viden om konkrete emner, fremadrettede muligheder for handling, gode råd og fakta skal bringes i spil i øvelserne.
2.2.4 teoretisk baggrund for de sundhedspædagogiske metoder I forbindelse med udviklingen af den sundhedspædagogiske model peger vi desuden på en række sundhedspædagogiske metoder. Metoderne er udviklet i overensstemmelse med vores generelle forståelse af sundhedspædagogik og suppleret af enkelte motivations- og læringsteorier. De pædagogiske metoder betragtes i den sundhedspædagogiske model som redskaber, der åbner for læring ved at skabe grundlag for nye erkendelser hos den enkelte deltager, i samspil med gruppen af deltagere og sundhedsprofessionelle. Målet er at læringen skaber en varig forandring gennem kapacitetsændring. For at læring kan finde sted, kræver det forskellige aktive processer, der opstår i såvel samspillet mellem individ og omgivelser, som i den psykologiske bearbejdelse hos den enkelte. I disse aktive processer opstår impulser og det er vigtigt, at disse impulser kobles med følelser, kropslig situation og tidligere erfaringer, og med det indhold der er på spil, for at den enkelte kan træffe beslutninger, der kan føre til læring (Illeris 2006). Undervisningen bør søge at mobilisere energi til motivation og drivkraft hos deltagerne. Det er her nødvendigt at være opmærksom på en væsentlig skelnen imellem motivation for deltagelse og motivation for læring. Motivation for deltagelse bringer den enkelte med sig, mens motivation for læring kan styrkes eller svækkes gennem de anvendte læringsformer (Høyrup, Voigt & gundersen 2009). Det er i undervisningssituationen vigtigt, at den enkelte deltager får oplevelsen af at være i centrum og blive anerkendt. Det er således centralt, at de pædagogiske metoder tager udgangspunkt i den enkeltes særlige oplevelse af at have en kronisk sygdom, men også kan rumme hele gruppen af deltagere. De forskellige øvelser skal altså kunne rumme en stor grad af diversitet. Metoderne der præsenteres senere i rapporten har følgende karakteristika med inspiration fra Vibeke Zoffmanns tanker om guidet Egen-Beslutning (se f.eks. Zoffmann 2004): • Metoderne bliver unikke og personspecifikke, når deltagerne arbejder med dem – livet kommer så at sige ind i øvelserne • Metoderne gør det nemmere for deltagerne at identificere det blinde felt – dvs. det, man ikke ved om sig selv • Metoderne hjælper deltagerne til at udforske konflikten mellem sygdom og liv • Metoderne stimulerer forløsende viden hos deltagerne. Denne viden øger bevidstheden hos deltagerne om egne styrker, svagheder og muligheder, og skaber derved forandringspotentiale • Metoderne skaber refleksionsrum og rum for klarsyn • Metoderne omhandler især forandringsarbejde, italesættelse af ubalancer samt målsætninger 2.3 oPsamling I kapitel 2 har vi præsenteret den praktiske baggrund for projektet samt det teoretiske fundament for udviklingen af den sundhedspædagogiske model for patientuddannelse. Modellen tager udgangspunkt i en patientcentreret og empowerment-inspireret tilgang og baseres på eksisterende viden om sundhedspædagogik i patientuddannelse. Desuden beskrives de teoretiske tanker bag de sundhedspædagogiske metoder, der præsteres sidst i rapporten. 15
Page 1: apport e om projektet ’patientudd
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEgNELSE kapitel 1. intr
Page 7 and 8: kaPitEl 1. introduktion I dette kap
Page 9: med udgangspunkt i deltagernes beho
Page 12 and 13: 2.1 Baggrund For ProjEktEt Med stru
Page 17 and 18: Kapitel 3. Projektforløb og metode
Page 19 and 20: lev til fire mere handlingsorienter
Page 21 and 22: dEltagErnE i PatiEntworkshoP navn a
Page 23 and 24: 3.2.3 materiale og analyse Det inds
Page 27 and 28: kaPitEl 4. analysEindsigtEr I dette
Page 30 and 31: oven i købet føle sig rask De fle
Page 32 and 33: 4.1.2. sænket overligger ’Sænke
Page 34 and 35: Der er hele tiden noget, der skal
Page 36 and 37: hensynsfuldt. Omgivelsernes variere
Page 38 and 39: Angstens mangfoldighed: Kronisk syg
Page 41 and 42: ”Jeg har lært, at man er nødt t
Page 43 and 44: Målet med vektorerne er at støtte
Page 45 and 46: situation, og for at de kan identif
Page 47: 5.6 vEktorErnE som samlEt komPlEks
Page 50 and 51: 6.1 BillEdassoCiationEr For nogle d
Page 52 and 53: 6.3 kritisk rEFlEksion Evaluering k
Page 54: 6.6 gEnErEllE anBEFalingEr om øvEl
Page 58 and 59: Rapportens kapitler har indtil nu h
Page 60 and 61: 60 • Den informerende formidlings
Page 62 and 63: og øvelserne til den specifikke pa
Page 65 and 66:
kaPitEl 8. aFsluttEndE kommEntarEr
Page 67 and 68:
EFErEnCEr Anderson, R.M. & Funnell,
Page 69:
Bilag 2: EvaluEring Fra PrætEstEn
show all

det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?