det balancerende menneske - Steno Diabetes Center
det balancerende menneske - Steno Diabetes Center
det balancerende menneske - Steno Diabetes Center
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
af disse elementer af patientuddannelse samt de overvejelser<br />
som vi har haft i henhold til disse konklusioner i forbindelse<br />
med udviklingen og afprøvningen af den sundhedspædagogiske<br />
model:<br />
1. Multifacetteret patientuddannelse:<br />
• Programmer der benytter forskellige metoder og tilgange<br />
ser ud til at have større effekt end mere snævre fokuserende<br />
programmer. Multifacetterede programmer bærer<br />
dog ofte præg af manglende sammenhæng mellem de<br />
indgående elementer.<br />
• Vi har i henhold til den sundhedspædagogiske model lagt<br />
vægt på inddragelsen af forskellige metoder og så vidt<br />
muligt søgt at skabe sammenhæng i mellem de forskellige<br />
elementer. Dette har dog været en særlig udfordring<br />
for os, da arbejdsfordelingen i <strong>det</strong>te projekt har været<br />
sådan, at <strong>Steno</strong> har været ansvarlig for udvikling af<br />
den sundhedspædagogiske model, mens Komiteen for<br />
Sundhedsoplysning er ansvarlig for udviklingen af <strong>det</strong><br />
konkrete undervisningsindhold.<br />
2. Individ og kontekst i patientuddannelse:<br />
• De fleste patientuddannelsesprogrammer tager udgangspunkt<br />
i at de enkelte patienter er ansvarlige for at gennemføre<br />
livsstilsændringer, mens de sociale kontekster,<br />
som patienterne indgår i, kun i meget begrænset omfang<br />
inddrages.<br />
• En tilgang, der fokuserer på <strong>menneske</strong>t løsrevet fra<br />
sin kontekst, risikerer at medføre victim-blaiming og<br />
handlingslammelse hos deltagerne i patientuddannelse.<br />
Derfor er vi opmærksomme på at udnytte de ressourcer,<br />
der måtte være i patientens setting (familie, arbejde,<br />
fritid). I modeludviklingen har vi derfor særlig opmærksomhed<br />
på at adressere <strong>menneske</strong>t i sin setting, sådan<br />
at de ressourcer, der måtte være i patientens liv, kommer<br />
til syne og får mulighed for at blive udnyttet.<br />
3. Deltagelse og motivation:<br />
• De fleste programmer inddrager kun i begrænset omfang<br />
patienterne som aktive deltagere.<br />
• Vi er opmærksomme på at top-down-tankegangen er<br />
dybt forankret i den medicinske verden, såvel som i<br />
patienternes verden. I modeludviklingen har vi lagt vægt<br />
på at udfordre den traditionelle tankegang ved at sætte<br />
deltagernes behov i centrum, uden dog at underminere<br />
underviseren som faglig autoritet. Vi er opmærksomme<br />
på at afprøve nye roller hos både deltager og underviser,<br />
men ved at bibeholde <strong>det</strong> bedste fra den traditionelle<br />
tankegang, og supplere med nye metoder og øvelser.<br />
• I modeludviklingen er vi særligt opmærksomme på<br />
forandringsprocessen, <strong>det</strong> tidsmæssige aspekt af denne<br />
og på de erkendelser og ubalancer, som skal adresseres<br />
for at skabe motivation til forandring.<br />
• Endelig er vi under <strong>det</strong>te punkt opmærksomme på at<br />
sikre deltagelse og motivation af alle typer af deltagere<br />
14<br />
– også dem, der i denne sammenhæng anses for svage,<br />
fordi de har svært ved forandringer. Flere af metoderne<br />
er netop udviklet med henblik på at alle deltagere har<br />
mulighed for at deltage aktivt, uanset hvor deres styrker<br />
ligger - fx med billedkort og praktiske øvelser frem for ren<br />
tavleundervisning.<br />
4. Identitet som tema i patientuddannelse:<br />
• Diagnosticering af en kronisk sygdom kan påvirke patienternes<br />
oplevelse af egen identitet negativt og reducere den<br />
enkelte patients handlekompetencer væsentligt.<br />
• Identitetsbrud og forandrede roller har vist sig at være<br />
centralt i vores modeludvikling, i<strong>det</strong> deltagerne i patientworkshops<br />
definerede <strong>det</strong> som deres største problem.<br />
5. Professionelles kompetencer:<br />
• Patientuddannelse bør varetages af undervisere, der er<br />
uddannet i at håndtere dialogiske processer, hvor patienter<br />
indgår i beslutningsprocesserne og støttes i at træffe egne<br />
beslutninger.<br />
• I projektet som helhed er vi opmærksomme på, hvordan<br />
de sundhedsprofessionelle tilegner sig sundhedspædagogiske<br />
kompetencer. Patienterne oplever fortsat, at<br />
underviserne optræder paternalistisk, selvom de har<br />
intentioner om <strong>det</strong> modsatte (Zoffmann 2008). I patientworkshops<br />
har vi indsamlet viden om patienternes<br />
oplevelser af og ønsker til relationen med sundhedsprofessionelle.<br />
Derudover har vi i arbej<strong>det</strong> med modeludviklingen<br />
løbende indsamlet viden om hvilke professionelle<br />
kompetencer, som en sundhedspædagogisk model for<br />
patientuddannelse fordrer - fx uddannelse i rollen som<br />
facilitator og diskussion om en ny type professionel<br />
identitet. Det er alt sammen viden, som vi tager med<br />
videre til arbej<strong>det</strong> med kompetenceudviklingen i næste<br />
fase af projektet.<br />
• I modeludviklingen er vi opmærksomme på fire dimensioner<br />
af viden (viden om årsager, viden om effekt af<br />
risikoadfærd, viden om alternativer, viden om forandringsstrategier).<br />
Vi har i modeludviklingen lagt særlig<br />
vægt på, at deltagerne kommer på banen med deres<br />
egne erfaringer, oplevelser, overvejelser og tanker. I<br />
den forstand er <strong>det</strong> især erfaringsviden om alternative<br />
handlemåder og forandringsstrategier, som fylder meget.<br />
Men vi lægger også vægt på, at de sundhedsprofessionelles<br />
faglige viden om konkrete emner, fremadrettede<br />
muligheder for handling, gode råd og fakta skal bringes i<br />
spil i øvelserne.