det balancerende menneske - Steno Diabetes Center
det balancerende menneske - Steno Diabetes Center
det balancerende menneske - Steno Diabetes Center
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2.2.2 Fem sundhedspædagogiske principper<br />
for forandring<br />
Vores arbejde med den sundhedspædagogiske model er<br />
desuden afgrænset og fokuseret af fem sundhedspædagogiske<br />
principper, som er centrale for <strong>Steno</strong> <strong>Center</strong> for Sundhedsfremme<br />
(grabowski et al. 2010).<br />
• Deltagelse og dialog<br />
• Handlekompetence<br />
• Lighed i sundhed<br />
• Et bredt og positivt sundhedsbegreb<br />
• Sundhed i et settingsperspektiv<br />
Disse principper, der er inspireret af en række anerkendte sundhedspædagogiske<br />
kernebegreber (Jensen 2009), skal forstås<br />
som midler til at realisere <strong>det</strong> overordnede mål om at hjælpe<br />
<strong>menneske</strong>r med kronisk sygdom til at definere egne mål og<br />
ændre deres liv i overensstemmelse med disse mål.<br />
I udviklingen af den sundhedspædagogiske model anskues<br />
handlekompetente patienter som målet. Begrebet handlekompetence<br />
får derfor en central betydning. De fire øvrige principper<br />
bliver således midler til at realisere <strong>det</strong>te mål. Nedenstående<br />
figur illustrerer denne rangorden.<br />
• deltagelse og dialog<br />
• lighed i sundhed<br />
• Et bredt og positivt sundhedsbegreb<br />
• settingsperspektiv<br />
handlekompetence<br />
Nedenfor beskrives <strong>det</strong> hvordan vi operationaliserer og inddrager<br />
de fem principper:<br />
Handlekompetence forstår vi som målet med patientuddannelse.<br />
I <strong>det</strong>te projekt definerer vi handlekompetence som dét at<br />
få skabt mulighed for forandring – eller at blive klar til at træffe<br />
beslutninger om, hvordan man ønsker at ændre sit liv.<br />
Deltagelse og dialog ser vi som et centralt middel, og <strong>det</strong><br />
betoner vi ved at arbejde med deltagerinvolverende metoder og<br />
øvelser som fx billedkort, situationskort og spil, som inviterer<br />
deltagerne til at sætte ord på deres tanker og overvejelser.<br />
Lighed i sundhed handler om at være opmærksom på deltagernes<br />
forskellighed. Vi har vægt på at udvikle forskellige metoder,<br />
der hjælper til at sætte ord på de personspecifikke behov (fx<br />
billedkort og dialogøvelser), således at alle deltagere reelt har<br />
mulighed for at deltage.<br />
Et bredt og positivt sundhedsbegreb er centralt for vores<br />
tilgang. Det ses blandt an<strong>det</strong> ved, at vi er opmærksomme på<br />
vores sprogbrug (eks. mad vs. ernæring), og ved at vi i vores<br />
sundhedspædagogiske arbejde betoner en såkaldt personlig<br />
sygdomsforståelse (der vægter erfaringer, oplevelser, følelser,<br />
værdier, behov og en subjektiv forståelse af sygdom) i forhold<br />
til en traditionel, teoretisk sygdomsforståelse (der vægter<br />
begreber, tal, statistik og en medicinsk forståelse af sygdom)<br />
(Anderson & Funnell 2005).<br />
Ved Sundhed i et settingsperspektiv forstår vi dels, at patientuddannelse<br />
skal adressere <strong>menneske</strong>t i sin setting (med familie,<br />
arbejde, venner), dels at der skal skabes en undervisningssituation<br />
med afstemte forventninger mellem underviser og deltager,<br />
for at give klare rammer for deltagelsen.<br />
2.2.3 state of the art<br />
Vores arbejde med udviklingen af den sundhedspædagogiske<br />
model bygger på yderligere viden om sundhedspædagogik og<br />
patientuddannelse. Konklusionen i den seneste litteraturgennemgang<br />
på patientuddannelsesområ<strong>det</strong> (Sundhedsstyrelsens<br />
MTV fra 2009) er, at der er behov for udvikling inden for <strong>det</strong><br />
sundhedspædagogiske område, og at der skal skabes muligheder<br />
for en tæt kobling mellem den sundhedspædagogiske teori<br />
og de sundhedsprofessionelles praksis.<br />
Den udfordring møder vi ved at basere vores arbejde på den teoretiske<br />
basisrapport Sundhedspædagogik i patientuddannelse<br />
(grabowski et al. 2010), som afsøger og gennemgår udvalgt<br />
litteratur på områ<strong>det</strong>. Basisrapporten fastslår ligesom MTV’en<br />
fra 2009 og andre studier på områ<strong>det</strong> (fx Willaing et al. 2005,<br />
Skovlund et al. 2005), at der mangler viden om sundhedspædagogisk<br />
praksis og metoder. Udviklingen af en sundhedspædagogisk<br />
model for patientuddannelse svarer derfor ikke alene på et<br />
behov i den kommunale virkelighed, men også på et teoretisk<br />
identificeret tomrum på områ<strong>det</strong>.<br />
Basisrapporten identificerer og analyserer fem centrale elementer<br />
indenfor patientuddannelse, hvor en sundhedspædagogisk<br />
tilgang forventes at kunne give et væsentligt bidrag og virke<br />
forbedrende. Nedenfor beskrives konklusionerne indenfor hvert<br />
13