det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

More documents

Recommendations

Info

2.1 Baggrund For ProjEktEt Med strukturreformens ændrede opgavefordeling har især små og mellemstore kommuner svært ved at samle et tilstrækkeligt antal patienter til patientuddannelse inden for ét sygdomsområde. Region Syddanmark og Komiteen for Sundhedsoplysning har på den baggrund søgt og fået tildelt midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets indsats for patienter med kronisk sygdom til at udvikle, afprøve og implementere et koncept for patientuddannelse på tværs af tre store kroniske sygdomme (hjertekarsygdom, diabetes, og KOL) for på den måde at øge patientgrundlaget og kommunernes muligheder. Projektet indgår i et samlet projektprogram i Region Syddanmark betegnet ”Kronikerindsatsen”. Region Syddanmark og Komiteen for Sundhedsoplysning har bedt Steno Center for Sundhedsfremme om at udvikle og afprøve sundhedspædagogiske metoder, som kan indgå som baggrund for udmøntning af det endelige koncept for patientuddannelse. Den sundhedspædagogiske model, vi præsenterer i denne rapport, er således en del af et større projekt om udvikling af et koncept for tværgående patientuddannelse i kommunalt regi. 2.2 tEorirammE 2.2.1 sundhedspædagogiske elementer i patientuddannelse Patienten som aktiv medspiller Sundhedspædagogik er en disciplin, der har som formål at skabe muligheder for forandring hos deltagerne i en pædagogisk proces. Pædagogik drejer sig om at tilrettelægge betingelserne så en målgruppe, her patienter med kronisk sygdom, bliver i stand til at udvikle ideer, tage beslutninger og handle på et kvalificeret grundlag. Dermed har sundhedspædagogik en ambition om at aktivere folk til at gribe ind i deres eget liv, og er altså meget mere end blot formidling af viden (Jensen 2009). 12 ”De fleste diabetikere er interesserede i deres egen diabetes og ikke i diabetes som emne” Anderson & Funnell 2005 Vores tilgang til sundhedspædagogik i patientuddannelse udspringer bl.a. af ovenstående citat fra de to empowermentforskere Anderson & Funnell. At de fleste diabetikere er interesserede i deres egen diabetes og ikke i diabetes som emne, understreger vigtigheden af at sætte patienten i centrum frem for sygdommen. Dette forudsættes også at gælde for KOL-patienter og hjertepatienter. Den rolle, som patienten skal indtage i fremtidens patientuddannelse er ifølge Anderson & Funnell rollen som informeret, aktiv partner i sin behandling. Patienten skal opdage og udvikle egne evner til at være ansvarlig for sit liv, patienterne skal lære at se sig selv som en ressource, og underviserne skal støtte patienterne i at blive problemløsere (Anderson & Funnell 2005). Samarbejde mellem patient og underviser Den sundhedspædagogiske proces bygger på en samarbejdsmodel, hvor de sundhedsprofessionelle er eksperter i behandling, mens patienterne er eksperter i deres eget liv. Dette stiller krav til begge parter: Både patienten og den sundhedsprofessionelle skal udfylde nye roller og magtbalancen forskydes, således at patienten bliver styrende og sætter dagsordenen for sine behov og ønsker. Dette står i modsætning til en mere traditionel undervisningssituation, hvor det er underviserens dagsorden, der er i centrum. Som Anderson & Funnell påpeger, er det afgørende for succes, at planer for egenomsorg designes til at matche både patientens prioriteringer, mål, ressourcer, kultur og livsstil og patientens sygdom (Funnell & Anderson 2004). Tilrettelæggelsen af sådanne planer kræver et godt samarbejde mellem de to parter. Interaktive undervisningsmetoder Interaktive undervisningsmetoder designet til at involvere patienter i problemløsning og til at adressere kulturelle og psykosociale behov, skal hjælpe patienterne til at opnå klarhed omkring egne mål, værdier og motivation og til træffe beslutninger om deres behandling. Desuden skal patienternes egne erfaringer inddrages aktivt i undervisningen for derved at individualisere gruppeundervisningen og sikre, at indholdet af undervisningen er relevant i forhold til gruppens faktiske behov (Funnell & Anderson 2004) 1 . Her ses en opsummering af hvad vi lægger vægt på i vores tilgang til sundhedspædagogik med henblik på at skabe mulighed for forandring hos deltagere i patientuddannelse: • At patienten skal spille en rolle som informeret, aktiv partner, hvis dagsorden og behov er i centrum • At bruge patientens egne erfaringer i undervisningen • At hjælpe patienten til at opnå klarhed omkring sine mål, værdier og motivation • At udvikle sundhedspædagogiske metoder, der tager udgangspunkt i den enkelte patient og dennes specifikke situation 1 Af Sundhedsstyrelsens MTV fremgår det af den samlede vurdering, at der er moderat evidens for, at patientuddannelser til personer med type 2-diabetes er effektive, såfremt de baseres på ’terapeutisk patientuddannelse’ med deltager- og empowermentorienterede samt voksenpædagogiske principper (se sammenfatningen s. 6).
2.2.2 Fem sundhedspædagogiske principper for forandring Vores arbejde med den sundhedspædagogiske model er desuden afgrænset og fokuseret af fem sundhedspædagogiske principper, som er centrale for Steno Center for Sundhedsfremme (grabowski et al. 2010). • Deltagelse og dialog • Handlekompetence • Lighed i sundhed • Et bredt og positivt sundhedsbegreb • Sundhed i et settingsperspektiv Disse principper, der er inspireret af en række anerkendte sundhedspædagogiske kernebegreber (Jensen 2009), skal forstås som midler til at realisere det overordnede mål om at hjælpe mennesker med kronisk sygdom til at definere egne mål og ændre deres liv i overensstemmelse med disse mål. I udviklingen af den sundhedspædagogiske model anskues handlekompetente patienter som målet. Begrebet handlekompetence får derfor en central betydning. De fire øvrige principper bliver således midler til at realisere dette mål. Nedenstående figur illustrerer denne rangorden. • deltagelse og dialog • lighed i sundhed • Et bredt og positivt sundhedsbegreb • settingsperspektiv handlekompetence Nedenfor beskrives det hvordan vi operationaliserer og inddrager de fem principper: Handlekompetence forstår vi som målet med patientuddannelse. I dette projekt definerer vi handlekompetence som dét at få skabt mulighed for forandring – eller at blive klar til at træffe beslutninger om, hvordan man ønsker at ændre sit liv. Deltagelse og dialog ser vi som et centralt middel, og det betoner vi ved at arbejde med deltagerinvolverende metoder og øvelser som fx billedkort, situationskort og spil, som inviterer deltagerne til at sætte ord på deres tanker og overvejelser. Lighed i sundhed handler om at være opmærksom på deltagernes forskellighed. Vi har vægt på at udvikle forskellige metoder, der hjælper til at sætte ord på de personspecifikke behov (fx billedkort og dialogøvelser), således at alle deltagere reelt har mulighed for at deltage. Et bredt og positivt sundhedsbegreb er centralt for vores tilgang. Det ses blandt andet ved, at vi er opmærksomme på vores sprogbrug (eks. mad vs. ernæring), og ved at vi i vores sundhedspædagogiske arbejde betoner en såkaldt personlig sygdomsforståelse (der vægter erfaringer, oplevelser, følelser, værdier, behov og en subjektiv forståelse af sygdom) i forhold til en traditionel, teoretisk sygdomsforståelse (der vægter begreber, tal, statistik og en medicinsk forståelse af sygdom) (Anderson & Funnell 2005). Ved Sundhed i et settingsperspektiv forstår vi dels, at patientuddannelse skal adressere mennesket i sin setting (med familie, arbejde, venner), dels at der skal skabes en undervisningssituation med afstemte forventninger mellem underviser og deltager, for at give klare rammer for deltagelsen. 2.2.3 state of the art Vores arbejde med udviklingen af den sundhedspædagogiske model bygger på yderligere viden om sundhedspædagogik og patientuddannelse. Konklusionen i den seneste litteraturgennemgang på patientuddannelsesområdet (Sundhedsstyrelsens MTV fra 2009) er, at der er behov for udvikling inden for det sundhedspædagogiske område, og at der skal skabes muligheder for en tæt kobling mellem den sundhedspædagogiske teori og de sundhedsprofessionelles praksis. Den udfordring møder vi ved at basere vores arbejde på den teoretiske basisrapport Sundhedspædagogik i patientuddannelse (grabowski et al. 2010), som afsøger og gennemgår udvalgt litteratur på området. Basisrapporten fastslår ligesom MTV’en fra 2009 og andre studier på området (fx Willaing et al. 2005, Skovlund et al. 2005), at der mangler viden om sundhedspædagogisk praksis og metoder. Udviklingen af en sundhedspædagogisk model for patientuddannelse svarer derfor ikke alene på et behov i den kommunale virkelighed, men også på et teoretisk identificeret tomrum på området. Basisrapporten identificerer og analyserer fem centrale elementer indenfor patientuddannelse, hvor en sundhedspædagogisk tilgang forventes at kunne give et væsentligt bidrag og virke forbedrende. Nedenfor beskrives konklusionerne indenfor hvert 13
Page 1: apport e om projektet ’patientudd
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEgNELSE kapitel 1. intr
Page 7 and 8: kaPitEl 1. introduktion I dette kap
Page 9: med udgangspunkt i deltagernes beho
Page 14 and 15: af disse elementer af patientuddann
Page 17 and 18: Kapitel 3. Projektforløb og metode
Page 19 and 20: lev til fire mere handlingsorienter
Page 21 and 22: dEltagErnE i PatiEntworkshoP navn a
Page 23 and 24: 3.2.3 materiale og analyse Det inds
Page 27 and 28: kaPitEl 4. analysEindsigtEr I dette
Page 30 and 31: oven i købet føle sig rask De fle
Page 32 and 33: 4.1.2. sænket overligger ’Sænke
Page 34 and 35: Der er hele tiden noget, der skal
Page 36 and 37: hensynsfuldt. Omgivelsernes variere
Page 38 and 39: Angstens mangfoldighed: Kronisk syg
Page 41 and 42: ”Jeg har lært, at man er nødt t
Page 43 and 44: Målet med vektorerne er at støtte
Page 45 and 46: situation, og for at de kan identif
Page 47: 5.6 vEktorErnE som samlEt komPlEks
Page 50 and 51: 6.1 BillEdassoCiationEr For nogle d
Page 52 and 53: 6.3 kritisk rEFlEksion Evaluering k
Page 54: 6.6 gEnErEllE anBEFalingEr om øvEl
Page 58 and 59: Rapportens kapitler har indtil nu h
Page 60 and 61: 60 • Den informerende formidlings
Page 62 and 63:
og øvelserne til den specifikke pa
Page 65 and 66:
kaPitEl 8. aFsluttEndE kommEntarEr
Page 67 and 68:
EFErEnCEr Anderson, R.M. & Funnell,
Page 69:
Bilag 2: EvaluEring Fra PrætEstEn
show all

det balancerende menneske - Steno Diabetes Center

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?