De fattige og hjemløse Én dag ad gangen I de ... - Kofoeds Skole

Marts 2010
De fattige
og hjemløse
leder side 2
Én dag
ad gangen
side 3
I de udstødtes
tjeneste
side 6

De fattige og hjemløse
Det europæiske fattigdomsår 2010 er
LEDER begyndt. Formålet er at bekæmpe fattigdommen.
”Stop fattigdommen nu,” som et motto
helt berettiget lyder. Der er allerede udgivet rapporter
om emnet, medierne er med og antallet af konferencer,
høringer og seminarer om emnet i løbet af året vil
være stort. Kofoeds Skole vil også tage sig af sin del.
Politikerne kommer med initiativer og forsøger ikke
mindst – tydeligt præget af om man er regeringsbærende
eller i opposition – at komme med ud- og indspil
til emnet.
Blandt almindelige danskere, som ikke er professionelle
på den ene eller anden måde i dette specielle
emne, fornemmer jeg en vis tøven. Er fattigdommen
kommet tilbage? Hvordan skal udviklingen forstås?
I storbyerne ser vi tiggere i gaderne. Mange er udlændinge.
Og blandt almindelige borgere fornemmes
også en tøven lidt i retning: ”Spis nu lige brød til,”
når fattigdomsbegreberne tages i brug om dagens
Danmark
Der er også noget med de hjemløse. Mange køber
gerne et nummer af hjemløseavisen: Hus Forbi. Det
giver en god følelse. De fleste danskere kan ikke lide
tanken om, at der skulle være fattigdom midt i blandt
os. Og slet ikke tiggere eller folk, der er henvist til at
sove i papkasser på gaden med sulten knurrende i de
tomme maver. Ikke i Danmark.
Regeringen har iværksat en stor hjemløsestrategi.
Den er god og ambitiøs. Men hvor mange hjemløse
har vi? Det har i mange år været ukendt, og skønnet
har sædvanligvis blandt de professionelle hjælpere
ligget på omkring 12.000.
SIDEN SIDST
For fjerde år i træk bød Kofoeds
Kælder i januar de hjemløse indenfor
til et par timers hygge og socialt
samvær. Der var pyntet fint op med
duge på bordene og stearinlys.
Anledningen var den årlige nytårskur.
Omkring 20 mennesker mødte
op til højtbelagt smørrebrød, søde
kager og varm kakao. Og til hundene
var der sørget for en godbid.
Det har vi nu ret solid viden om
efter at der to gange er gennemført
en landsomfattende tælling med medvirken
af massevis af fagfolk. Tallet er
omkring 5.000. Det skal bemærkes, at man til tællingen
har brugt den moderne – udvidede – form for
definition af begrebet ”hjemløshed”. Man medregner
både ”subjektiv” og ”objektiv” hjemløshed. Egentlige
hjemløse i den gammeldags hårde forstand – altså
dem, som ikke sover i en rigtig seng – andrager omkring
500. Tallet for hjemløse i Danmark ligger altså
et sted imellem 500 og 5.000 afhængig af den definition,
man vælger. Det tal svarer til de lande, vi plejer
at sammenligne os med.
Ellers drejer debatten sig mest om fattigdomsbegrebet.
Har vi fattigdom i Danmark, og hvordan skal
den defineres? Absolut fattigdom eller relativ? ”Der
må være en (fattigdoms)grænse”, som et andet motto
lyder. At der er lavindkomstfamilier i Danmark er jo
uden for enhver tvivl, men er de ligefrem fattige?
Sociale problemer opfattes inden for en overordnet
ramme for forståelse. Begreber og forestillinger afgrænser
og begrænser virkeligheden. Lukker ord
som ’fattigdom’ og ’hjemløshed’ vores øjne for andre
sociale problemer end den hårde, materielle mangel-
og nødsituation? En EU-undersøgelse viser, at mange
danskere ikke ser fattigdom, og hvis de gør, opfatter de
den som selvforskyldt. Ser vi ikke fattigdommen, fordi
begrebet stiller sig i vejen? Glemmer vi den skjulte
fattigdom, fordi vi kun fokuserer på den materielle?
Jens Aage Bjørkøe, Forstander
Medmenneskelighed og kærlighed
Skuespilleren Torben Zeller gæstede
arrangementet og opfordrede de
fremmødte til at huske at kramme
og tænke på hinanden. – Næste
gang, jeg møder jer på gaden, vil jeg
give jer et kram – og jeg håber også,
at I husker at give mig ét, sagde han
smilende, mens han krammede
dem, der sad nærmest.
Til slut blev der delt gaver ud til
alle. En taske indeholdende hjemmestrikkede
sokker, et halstørklæde
og en hue, undertøj, en rullekravebluse,
en førstehjælpstaske, liggeunderlag,
økologisk shampoo og
noget at spise.
-nn
FOTO: KOFOEDS SKOLE
Karen Hegelund Nielsen er vokset op som adoptivbarn under
’slavelignende forhold.’ Nu prøver hun at bearbejde sin fortid
gennem psykoterapi. Hun håber engang at få kræfter til at fortælle
sin historie til sine børn.
PORTRÆT
Tekst og foto: Malene Alexandersson
På trods af sit spinkle ydre, bærer Karen rundt på en
usædvanlig tung bagage, der stammer helt tilbage fra
barndomsårene i Grønland.
Hun er vokset op som adoptivbarn under det, hun
selv kalder slavelignende forhold. Hun skulle opvarte
familien på alle tænkelige måder, og ydmygelser og
vold var en stor del af hverdagen.
-En nat trak min adoptivfar mig pludselig ud i køkkenet
og smed mig på gulvet. Så hoppede han med
hele sin vægt på min ryg. I dag har jeg stadig mange
problemer med ryggen efter det. De kunne også finde
på at straffe mig ved at sende mig ud i isvinteren
uden handsker, så jeg fik forfrysninger i mine fingre,
husker Karen.
Da hun var 15, sagde kroppen stop. Hun fik et
sammenbrud, og blev fjernet fra familien. Efter en
turbulent tid med druk, ensomhed og depression,
mødte hun en mand og sammen fik de tre dejlige
piger. Men snart blev Karens hverdag igen fyldt med
ydmygelser og vold, og ægteskabet begyndte at
minde alt for meget om forholdet til adoptivfamilien.
En ny nedtur meldte sig.
Karen Hegelund Nielsen i
sit værelse i Miteq.
ÉN dag
ad gangen
Mod på at overleve
Karen har fra naturens side en stærk overlevelseskraft.
Hun kæmper videre på trods. -Da jeg var barn, var det
en nødvendighed, for hvis jeg ikke kunne det, jeg blev
bedt om, fik jeg tæsk, siger hun. Men det har også
været hendes redning. Som barn dygtiggjorde hun sig
inden for alverdens sportsgrene. Det var hendes helle.
Her fandt hun viljestyrke, og siden har hun flere gange
truffet drastiske valg, som har hjulpet hende ud af en
håbløs situation – hun stoppede ved egen hjælp sit
alkoholmisbrug, og hun forlod sin voldelige mand og
rejste til Danmark.
I Danmark kommer Karen i kontakt med Miteq,
Kofoeds Skoles bofællesskab for socialt udsatte kvinder
fra Grønland. Hun starter i terapi, og det skal vise sig
at blive et vendepunkt i hendes liv. I starten er det meget
svært for hende at fortælle sin historie, for hun forventer
ikke, at nogen vil tro hende. Dybt inde ved hun,
at hun er et godt menneske, og at hun taler sandt.
Men efter et helt liv, hvor hun har fået ørerne tudet
fulde af det modsatte, ved hun ikke, hvad hun skal tro.
Hendes selvtillid er helt i bund.
2 Kofoeds Avis | marts 2010 Kofoeds Avis | marts 2010
3
>>

Kroppen husker
De dårlige oplevelser fra barndommen sidder stadig i
kroppen som en hæmsko. -Der er så mange ting jeg
kan, men jeg bliver hele tiden stoppet, fordi jeg ikke
tror på mig selv og ikke kan sige fra, siger hun.
Gennem terapien bliver Karen bevidst om sine egne
negative handlemønstre og finder styrke i sig selv til
at ændre dem.
-Vi arbejder meget fysisk i terapien. Hvis jeg er ked
af det eller vred, spørger terapeuten: hvordan føles
det i kroppen? Hvor kan du mærke det? Hvor kommer
den følelse fra? Jeg skal selv sætte ord på og hele
tiden mærke efter, fortæller Karen. Terapeuten hjælper
hende med at ændre de svære følelser til noget
positivt ved at få hende til at tænke på noget rart.
-Og så mærker jeg efter igen, og luner jeg mig. Det
giver afsæt til en runde mere, hvor vi dykker ned i
det, der gør ondt og er svært. Der er altid god tid, og
det er meget vigtigt for mig, fortæller Karen.
En del af gruppen
Hver måned holder Miteq et intensivt terapiophold i
Sorø for grønlændere. Særligt i starten var det svært
for Karen at være en del af en gruppe, for som barn
var det netop en del af hendes afstraffelse, at hun
skulle sidde stille i et hjørne, når familien var samlet.
-Første gang jeg skulle være med blev jeg så bange og
ked af det, at jeg lå i fosterstilling og græd. Det var en
meget svær start, husker Karen.
Hun begynder efterhånden at se, at der er andre,
som også har det svært, og at det kan lindre lidt at
dele erfaringer med hinanden. -Deres historier er
anderledes end min, men vi har det til fælles, at vi har
ar på sjælen. Jeg kan godt lide bare at sidde i kredsen
og lytte til de andre, og langsomt kan jeg selv begynde
at åbne mig.
Ridder af Dannebrogsordenen
Hendes Majestæt Dronningen har
udnævnt Kofoeds Skoles forstander,
pastor, dr. phil Jens Aage Bjørkøe
til Ridder af Dannebrogsordenen.
Udnævnelsen sker på baggrund af
en indstilling fra skolens bestyrelse.
Jens Aage Bjørkøe har siden begyndelsen
af 1970-erne været knyttet til
det sociale arbejde for de svageste i
vores samfund. Hans indsats på
specielt Vesterbro – og fra 1979 som
forstander for Kofoeds Skole – er
imponerende og kendt langt ud over
landets grænser. Dertil kommer et
omfattende forfatterskab inden for
det sociale område. -thop
Helt nye udfordringer
Karen har i mange år flygtet fra sin krop, så det har
været overvældende for hende pludselig at skulle
mærke efter, hvordan hun faktisk har det. Gennem terapien
får hun traumerne ud af kroppen, og langsomt
lærer hun at mærke sine egne grænser.
Hun har endelig fået sagt fra over for adoptivfamilien,
og de har nu ikke længere kontakt. -Bagefter var
jeg rystet og lidt forvirret, men det føltes alligevel
godt. Jeg opdagede, at jeg også er en person, der tør
sige sin mening, fortæller Karen. Hun har også lært at
håndtere konflikter uden at være bange. Det er en
helt ny verden for hende, for hun har altid levet med
angsten som fast følgesvend.
I takt med at terapien hjælper Karen til at hele
gamle sår, dukker der nye udfordringer op. Hun kan
pludselig sige fra og stå ved sine meninger, og er ikke
længere så konfliktsky og eftergivende. Det betyder,
at hun kan såre andre mennesker, og det er en svær
balancegang. -Den store opgave er at finde ud af,
hvem jeg egentlig er. Jeg har aldrig mærket mig selv
før; hvad mener jeg? Hvad kan jeg lide? Hvordan skal
jeg reagere på forskellige situationer? Hver dag er
som et eksperiment, og jeg får øje på nye muligheder.
Det er spændende og lidt skræmmende, synes hun.
Fremtiden
Karens mål er, at hun en dag bliver i stand til at
snakke med sine døtre om sin fortid. Hun er stadig
ikke klar, men hun er kommet langt takket være terapien.
Før var hun bange for at komme til at græde,
når hun snakker om sit liv og for, at hun ikke kunne
stoppe igen, nu kan hun bedre rumme det. Hun er
parat til at fortælle sin historie, for hun synes, det er
vigtigt, at gøre opmærksom på det menneskelige i at
have det sådan, som hun har det. Og fremtiden?
Lige nu tager hun én dag af gangen. -Så længe jeg
prøver, skal det nok gå, slutter Karen.
Stenmaling
I Natur- og Miljøværkstedet er der kommet en ny aktivitet på programmet i
de seneste måneder: stenmaling. Årsagen hedder Sandra Valentina Tolic, hun er
bosnisk kroat og har boet i Danmark siden den jugoslaviske borgerkrig kom på
tværs af hendes tilværelse.
PORTRÆT
Eleverne i Natur- og miljøværkstedet
har vist god energi og interesse for
at arbejde med stenmaling, synes
Sandra. Sammen med eleverne
arbejder hun med at sætte stenene
sammen til figurer, som de maler og
giver udtryk. Lige nu ser hun og eleverne
frem til foråret og muligheden
for igen at komme ud på stranden og
samle sten ind til nye figurer. -Tænk
hvis vi kunne komme en tur til
Bornholm, så kunne vi måske samle
ind til et hav af trolde. Der er noget
helende over at være på stranden.
Og så er der sten i hundredvis, som
alle er forskellige. Der er ikke to der
er ens, og så er de nærmest evige,
forklarer Sandra den fascination af
sten, som hun arbejder med at formidle
til eleverne.
Fra selvmord til livsnyder
Sidste år udgav Sandra Valentina
Tolic bogen Landet hvor børnene
Tekst og foto: Thomas Pedersen
h i t t e r
kaster med bananer, hvori hun fortæller
historien om sin flugt og om
sin vej ind i det danske samfund.
Som katolsk, kroatisk kvinde, gift
med en muslimsk mand og bosiddende
i Bosnien, var gode råd temmelig
dyre, da den jugoslaviske borgerkrig
brød ud og skabte had og
mistænksomhed mellem kulturer
og religioner, som hidtil havde levet
fredeligt sammen. Først måtte
Sandra flygte til Danmark sammen
med mand og barn. Siden kæmpede
hun en lang, sej kamp for at holde
sammen på et ægteskab, der endte
i vold og et længere ophold på et
kvindehjem. Forløbet bragte Sandra
Valentina Tolic på selvmordets rand.
I sin bog fortæller hun om, hvordan
hun ved hjælp af Gud og kærligheden
kæmpede sig vej tilbage til at
skabe en tilværelse for sig selv og
sine to børn og igen lærte at omfavne
livet.
Sandra Valentina Tolic
sammen med nogle af
de malede stenfigurer,
som er blevet til i Natur-
og Miljøværkstedet.
Kurser, foredrag og digte
Sandra Valentina Tolic skal undervise
i Natur- og Miljøværkstedet
frem til 30. april. Herefter håber hun
at kunne arbejde videre med at lave
kurser i stenmaleri, foredrag og
færdiggøre en digtsamling, som er
undervejs. Selvom fremtiden på jobfronten
er lidt usikker, er Sandra
dog helt sikker på, at den kommer
til at foregå i Danmark. -Min kamæleon
er holdt op med at skifte farve.
Den er standset på rød og hvid,
mine børn er danske, mit liv er her.
Jeg kan ikke tage tilbage efter 18 år
i Danmark, siger Sandra.
Landet hvor børnene kaster med
bananer er udkommet i 2009 på
forlaget Lyset og er på 129 sider.
4 Kofoeds Avis | marts 2010 Kofoeds Avis | marts 2010
5

Det kan være et sejt træk at repræsentere de socialt udsatte på gaden.
Det handler om tillid, åbenhed og et stort engagement – ikke kun på
gadeplan, men også i forhold til myndighederne. Sådan er hverdagen
for Kofoeds Kælders jurist, Dorthe Bruun.
INTERVIEW
Af Naja Mammen Nielsen
Foto: Peter T. Jensen
Siden juni 2009 har Dorthe Bruun talt de marginaliserede
gruppers sag. Hun er uddannet jurist og kunne
sagtens sidde i en traditionel fuldmægtigstilling, men
arbejdet tiltaler hende ikke, og menneskene på gaden
er blevet hendes mærkesag.
-Der er en tendens til, at dem som råber op får
hjælp, mens dem som spiser af skraldespanden og er
psykisk syge ikke bliver hørt, fortæller Dorthe Bruun.
Denne indstilling motiverer hende til at gribe til
handling. Alle hverdage trækker hun i arbejdstøjet og
opsøger folk, der har brug for hjælp til at navigere i
det offentlige system. Selv ikke kolde vinterdage med
sne og slud får hende til at blive inden døre. På denne
tid af året er der mere end nogensinde brug for støtte
og opmærksomhed overfor dem, som står udenfor.
Tillid på gadeplan
Gruppen, hun har kontakt med, er primært hjemløse
og andre socialt udsatte, som har deres daglige gang
i indre by. De består hovedsagligt af personer med
alkoholmisbrug, fysiske og psykiske lidelser og er på
overførselsindkomst i form af pension eller kontanthjælp.
De er de dårligst stillede og mest vanskelige at
hjælpe, og det tager tid og energi. Misbrug og dårlig
levestil gør det svært for denne gruppe at finde ressourcerne.
Der er et stort behov for juridisk bistand og
mange magter ofte ikke at tage kampen op med systemet.
På trods af at Dorthe Bruun vil det bedste, så er
det en lang proces at opnå tillid og det er sjældent, at
hun fortæller, at hun er jurist ved første møde.
-Det kræver tid og hjerterum og ikke mindst en
organisation, som kan og vil lave arbejdet, for det kan
intet menneske klare alene, fortæller Dorthe Bruun og
I de udstødtes tjeneste
fortsætter – opsøgningen på gaden er i praksis utrolig
vanskelig, både fordi det tager tid at få kontakt, men
også fordi det kan være vanskeligt for dem, vi møder
på gaden, kort og præcist at fortælle om problemet.
Dorthe Bruun har dog masser af tid og lader sig ikke
slå ud, når der skal kæmpes for en sag.
Tid og plads
De meget forskellige mennesker, Dorthe Bruun møder,
betyder at ingen dage er ens. Som regel er hun i
Kofoeds Kælder fra kl. 8-9, hvor der er god mulighed
for at etablere kontakt til brugerne. Derudover går
Dorthe Bruun sammen med sine kolleger på gaden
hver dag fra kl. 10.00 og et par timer frem. Med sig
har de en ladcykel med varm the, kaffe, suppe, gode
råd og opmuntrende ord. Der bliver talt med alle,
der er interesserede. En del er begyndt at komme i
åbningstiden i kælderen, hvor det er muligt at be-
Dorte Bruun, på arbejde i de københavnske
gader. Her sammen med to hjemløse og en
praktikant fra Kofoeds Kælder.
Projektet blev startet den 15. juni 2009
I de første 7 måneder har der været ca.
68 juridiske forespørgsler
Ca. 51 forespørgsler i Kofoeds Kælder og
17 gange på gaden
Sagerne spænder bredt, fx:
socialret – kontanthjælp og pension
forvaltningsret – til at søge aktindsigt
familieret – i forhold til samvær med børn og
EU-ret – udenlandske hjemløses rettigheder.
skæftige sig med juridiske problemstillinger.
Efterhånden har rygtet om Dorthes juridiske ekspertise
spredt sig i gaderne, og hun modtager i stigende grad
henvendelser om juridisk bistand. Ingen sager er for
små til at blive kigget på, og hun indvilliger altid i at
hjælpe, hvilket har betydet, at flere af brugerne er begyndt
at tiltale hende ”juristen”.
Behovet er meget forskelligt fra person til person.
I nogle sager kan hun nøjes med en opringning eller
skrivelse, mens hun i andre fungerer som bisidder ved
kommunen. Blandt andet fortæller Dorthe Bruun at et
område, der giver de hjemløse en del vanskeligheder,
er i forhold til kontanthjælp, som kan være svært at få
tildelt, når de ikke er registreret på nogen fast bopæl.
Men i det mindste behøver de ikke længere selv at slås
med systemet, da de har en god støtte i Dorthe Bruun,
der altid til klar i de socialt udsattes tjeneste.
6 Kofoeds Avis | marts 2010 Kofoeds Avis | marts 2010
7

FATTIGDOMSÅRET
skudt i gang
REPORTAGE
Af Thomas Pedersen
Foto: André Andersen
Jann Sjursen var blandt dagens talere til
fattigdomskuren, og har siddet i Kofoeds
Skoles repræsentantskab i en årrække.
Torsdag d. 21. januar tiltrådte han officielt
som Formand for Rådet for Socialt Udsatte,
hvor han afløste Preben Brandt.
2010 er officielt fattigdomsår i EU. Torsdag d. 21.
januar blev det første danske arrangement i den
anledning, afholdt i Multihallen på Kofoeds Skole.
Foreningen Stop Fattigdom Nu havde inviteret
til en fattigdomskur, som på en både alvorlig og
festlig måde skulle sætte fokus på et af de helt
centrale politiske spørgsmål i den hjemlige debat:
fattigdomsgrænsen – er der brug for den eller ej?
Uddrag af Jann
Sjursens tale til
fattigdomskuren:
Fattigdom skal måles
Målet med fattigdomsåret må
være en bred og fornuftig debat
om, hvordan problemer med fattigdom
i Danmark løses. Det er
løsninger, der er interessante …
Det diskuteres meget om fattigdom
kan måles i Danmark – situationen
i Afrika in mente. Skal fattigdom
måles relativt eller absolut
– altså er familier fattige, hvis deres
indkomst er under en bestemt
grænse på 50 eller 60 procent af
midten i indkomstfordelingen?
Eller er familier fattige, hvis deres
indkomst er under en bestemt
grænse i kroner?
Fattigdom skal måles både relativt
og absolut. Det relative mål
siger noget om, i hvor stor udstrækning
mennesker systematisk
lukkes ude af fællesskabet. En
indkomst, der giver adgang til almindelige
goder i samfundet, er
nødvendig for at være en del af
fællesskabet. Mennesker skal ikke
lukkes ude af hverken arbejdsmarkedet,
boligmarkedet eller fra at
tage aktivt del i fritidsaktiviteter,
der kan skabe værdifulde sociale
relationer. Vi må holde fast i, at et
vist minimum af indkomst er nødvendigt
for at være med, selvom
det heldigvis ikke er alle fællesskaber,
der kræver adgangsbillet
eller betaling.
En relativ fattigdomsgrænse,
som den bruges af EU og OECD,
er et godt mål for, hvor store andele
af befolkningen, der er fattige
i den forstand, at de lukkes ude af
fællesskabet eller er i stor risiko
for at blive lukket ude. Den grænse
viser noget om, hvordan vi lykkes
med generelt at inkludere folk, om
det går fremad eller tilbage over
en periode.
Fastsættelse af en fattigdomsgrænse
skal bruges til at lave politik
og vurdere politik ud fra. Er
samfundsudviklingen sådan, at
flere og større grupper hægtes af
udviklingen – sakker de bagerste
længere bagud, eller haler de ind
på midten? Skattereformen, som
virkeliggøres fra denne måned
betyder øget ulighed. De bagerste
taber endnu en gang terræn.
Herover: Stof til eftertanke.
Fattigdomskuren gav også deltagerne noget
at tænke over.
Tv: Advokat Simon Kjær Jensen, alias skuespilleren
Peter Larsen, oplæser en stævning
til regeringen med krav om at indføre en
fattigdomsgrænse.
Der skal også være en grænse for,
hvor lave ydelser samfundet giver
til mennesker, der af den ene eller
anden grund har behov for kontanthjælp,
pension eller anden
støtte. Det kan man kalde en absolut
bund. Det er, og har længe været,
min og Rådet for Socialt
Udsattes mening, at niveauet for
blandt andet starthjælp er alt for
lavt. Det virker ærlig talt virkelighedsfjernt,
når starthjælp, kontanthjælpsloft
og 450 timers reglen
fremhæves som et gode. For hvem?
Politik er ofte at arbejde på at
forene det uforenelige. Det ved
ikke mindst jeg. Argumenterne for
de laveste ydelser er, at det skal
kunne betale sig at arbejde. Og
selvfølgelig skal det det. Men de
lave ydelser rammer også de mennesker,
der ikke kan arbejde, om
det så skyldes mangel på kvalifikationer
eller noget så banalt som
sygdom.
Fattigdom skal bekæmpes – det
er vel umuligt at være uenig …
Heldigvis lever vi i et samfund,
hvor der trods megen politisk støj
er enighed om, at vi har et ansvar
både for vort eget liv og vort fælles
liv, og at de fattige både herhjemme
og internationalt er et fælles
ansvar.
Det er et ikke uvæsentligt udgangspunkt
for en konstruktiv
debat. Et andet er viljen.
Med en fattigdomsgrænse, så
alle kendte det ”kontante” grundlag
for debatten, så vil det være
lettere at komme videre i udviklingen
af løsningerne og få vendt
skuden i fællesskab.
For det skal vi: Fattigdom er
steget i Danmark siden midten af
90’erne. Den udvikling skal vendes,
så Danmark fortsat er det
land, der har færrest fattige.
8 Kofoeds Avis | marts 2010 Kofoeds Avis | marts 2010
9
Jann Sjursen

REPORTAGE NYT TILTAG
Tekst og foto: Thomas Pedersen dilddressingen med stenbiderrogn. Den skal serveres til
de bagte kartofler. Til de kogte kartofler er der hakkebøffer
af magert oksekød med krydderurter.
Tekst og foto: Thomas Pedersen
-Har kartoflerne fået nok? Gider du lige checke dem
Ingolf?
Det er lige før spisetid en fredag i Madværkstedet.
Underviser Sidsel Katlev skal lige have overblik over situationen,
så både forret, hovedret og dessert er klar til
servering, når fredagsholdet lige om lidt sætter sig til
bords.
-Vi arbejder generelt med sund mad på alle holdene,
men tirsdag er vegetardag, og så har vi vores diabetikerdag
om fredagen. Vi laver ikke sådan hard core diabetikermad,
men arbejder med nogle enkle, lækre retter, som
er fattige på fedt og sukker, fortæller Sidsel Katlev.
Almindeligvis starter holdet kl. 10.00, hvor Sidsel og
eleverne aftaler hvem, der skal arbejde med hvad i løbet
af dagen. Undervejs ryger der også nogle tips og små fiduser
over bordet, for eksempel at man godt kan spise to
ostemadder, hvis det er uden smør, mens man nok skal
nøjes med en enkelt, hvis ikke smørret kan undværes.
Jordbæris med tomat
Ingolf er ny på holdet, men allerede i gang med at anrette
desserten, jordbæris med tomat, på et glasfad. Han
laver selv sin mad derhjemme. -Der er jo ikke andre til at
gøre det, og man skulle da være en skarnsknægt, hvis
ikke man kunne bikse en frikadelle eller en hakkebøf
sammen, siger han, mens han stiller dagens dessert i fryseren,
og går ud for at få sig en smøg.
En liflig duft af bagte kartofler begynder så småt at
brede sig fra ovnen. Sidsel går rundt mellem eleverne og
giver et råd og en hurtig bemærkning. Efterhånden kommer
der styr på både de kogte kartofler, gulerødderne og
Så er der serveret. Lena er i gang
med at servere, mens Ingolf ser på
i baggrunden.
Trivsel skaber
forandring
Der er for tiden voksende interesse
for Madværkstedet. Kofoeds Avis
spiste med for at se på baggrunden.
Avanceret suppe
Pernilla tager sig en lille pause med en kop te og sin
avis.
-Jeg kommer her mest for at få noget at spise, men
det er også godt at se andre mennesker. Jeg har faktisk
mødt nogle af mine bedste venner her på skolen, fortæller
Pernilla, som valgte at blive vegetar for et halvt år siden.
–Det var en veninde, som foreslog mig det, og det
har egentlig ikke været så svært, og så har jeg faktisk
fået det bedre psykisk, siger hun. At der er kød på menuen
i dag generer hende ikke, hun springer bare hakkebøffen
over og spiser grøntsagerne. Heldigvis for
Pernilla finder vegetarretter ofte vej til fredagsholdets
spisekort.
-I sidste uge lavede vi en græskarsuppe med kanel og
en mangosalat. Salaten var god, men den der græskarsuppe
var nu noget avanceret, mener Pernilla.
Det skal være hyggeligt!
-Jeg tror, at nye smagsoplevelser giver eleverne inspiration
til deres egen madlavning, selvom det nok er meget
forskelligt, hvad den enkelte går i gang med derhjemme.
Men det vigtigste i forhold til at skabe sunde vaner er
næsten at sørge for en hyggelig stemning i undervisningen.
Det er når eleverne trives, at vi kan skabe forandring,
siger Sidsel Katlev.
Og hyggeligt er det i hvert fald, da vi alle sidder ved
det store spisebord, og kan sætte tænderne i de lækre sager,
mens snakken går om løst, fast og planer for den
kommende weekend.
Hvis man har en dårlig ryg, er det en dårlig idé at
arbejde med tunge løft. Mange elever går på skolen
som et led i et arbejdsprøvningsforløb, hvor deres
erhvervsevne skal afklares. Her har eleverne ganske
ofte helbredsproblemer, men langtfra alle er så entydige,
som eksemplet med den dårlige ryg. Der findes
både fysiske og psykiske skavanker, som kan være
svære at identificere, og det giver en risiko for, at den
enkelte elev ikke får det fulde udbytte af sit forløb.
Men nu har skolens medarbejdere fået en medspiller,
som kan hjælpe dem med at sikre, at eleverne ikke bliver
udsat for hårdere belastninger, end de kan tåle. Hun
hedder Ellen Ryg Olsen, og er skolens nye, lægefaglige
konsulent.
Eleverne kan ikke selv bestille tid hos hende, men
værkstedsmedarbejdere og proceskonsulenter får mulighed
for at sende deres elever op til et helbredscheck hos
hende.
Ønsk en historie
Der kommer omkring 500 elever på
Kofoeds Skole hver dag, og der er
150 ansatte. Skolen er med andre
ord fuld af historier, som kan fortælles,
for eksempel her i Kofoeds Avis.
Her på redaktionen vælger vi historierne
til, men i høj grad også fra.
Ellen Ryg Olsen
Derfor er det interessant for os at
vide, om der er emner eller spørgsmål,
som vores læsere interesserer
sig særligt for.
Så ligger du inde med et spørgsmål
om, hvordan skolen arbejder,
vores resultater, særlige elevgrup-
ER HELBREDET
I VEJEN?
Ny lægefaglig konsulent skal sikre,
at aktiveringsforløb bliver tilpasset
elevernes helbred.
-Jeg skal hjælpe værkstedsmedarbejderne og sagsbehandlerne
når de er i tvivl, og se på om der er særlige
hensyn, der skal tages i forhold til elevernes arbejdsmarkedsperspektiv.
Jeg kan også indhente oplysninger,
der skal bruges i sagsbehandlingen fra elevernes
egen læge. Det handler om at sikre, at eleverne ikke
tager skade af at være i et revalideringsforløb, fortæller
Ellen Ryg Olsen.
Med mere end tyve års erfaring som praktiserende
læge og socialmediciner, har Ellen Ryg Olsen stor erfaring
på sit felt. I 2005 udgav hun bogen Syge på tvangsarbejde,
og gør sig gerne til borgernes talsmand i forhold
til ’Systemet’. Ikke fordi hun er imod aktivering, det skal
bare gøres ordentligt. -Folk skal da i aktivering, så de
måske kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, men ikke
på bekostning af helbredet. Det er en slags kvalitetssikring,
så de forløb de skal igennem bliver tilpasset deres
helbred, slutter Ellen Ryg Olsen.
per, bestemte aktiviteter eller andet,
du gerne vil vide mere om, så send
en mail til os på ks@kofoedsskole.dk
eller skriv til: Kofoeds Skole,
Nyrnberggade 1, 2300 København S,
Att: Kofoeds Avis. Vi glæder os til at
høre fra dig. -thop
10 Kofoeds Avis | marts 2010 Kofoeds Avis | marts 2010
11

Danmarks socialt udsatte
har brug for DIN hjælp
BLIV STØTTEMEDLEM
Kofoeds Skole er en selvejende institution, som yder ”Hjælp til selvhjælp” til arbejdsløse
og socialt udsatte mennesker. Som støttemedlem af Kofoeds Skole er du med til at hjælpe
socialt udsatte mennesker. Du bakker konkret op om de 4000 elever, der årligt har sin gang
på Kofoeds Skole. Du vil som støttemedlem modtage Kofoeds Avis fire gange årligt samt
invitationer til arrangementer på skolen m.m.
FRADRAG FOR ENGANGSBELØB OG GAVEBREVE
Du kan også støtte os med et engangsbeløb på vores hjemmeside eller få tilsendt et girokort
– vi sætter stor pris på alle bidrag! Kofoeds Skole er godkendt efter Ligningslovens § 8A.
Det betyder, at bidrag udover 500 kr. kan trækkes fra i SKAT. Som gavebrevsgiver kan du
opnå fuldt fradrag.
TILMELD DIT BIDRAG TIL PBS
Du har nu mulighed for at tilmelde dit bidrag til Betalings Service (PBS) – det vil spare dig
for en masse besvær med girokort og gebyr. Samtidig sparer du Kofoeds Skole for en masse
administrationsudgifter. Dermed går flere penge til arbejdet for socialt udsatte i Danmark.
Gå ind på vores hjemmeside www.kofoedsskole.dk og tilmeld dit bidrag elektronisk til PBS.
KONTAKT
Kontakt os på stoettekreds@kofoedsskole.dk eller 32 68 02 80. På www.kofoedsskole.dk kan
du læse mere om vores arbejde og give DIN hjælp til Danmarks socialt udsatte. (janef)
REDAKTION: Thomas Pedersen (Ansvar), Ole Meldgaard, Naja Mammen Nielsen, Marianne Bjørkøe og Malene Alexandersson.
LAYOUT: Rikke Saabye | FORSIDEFOTO: André Andersen
TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 | Red. sluttet d. 12 . februar 2010
Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder.
Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag.
KONTAKT
Nyrnberggade 1, 2300 København S | Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17
ks@kofoedsskole.dk – www.kofoedsskole.dk | Postgiro: 9 11 88 45
SKRIV TIL REDAKTIONEN: kommunikation@kofoedsskole.dk
FÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole 32 68 02 80 eller ks@kofoedsskole.dk
STØTTEMEDLEM 1: Medlemskab 2010, 200 kr. kr.
STØTTEMEDLEM 2: Medlemskab 2010 for arbejdsløse,
studerende og pensionister, 100 kr. kr.
EVT. GAVE kr.
I ALT kr.
Ved betaling via netbank: Oplys venligst medlemskab og eventuelt gavebeløb.
Næste blad
udkommer
1. juni
2010
Magasinpost – UMM
ID nr.: 42416
Afsender: Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S.