lokalsamfund - Fonden for Entreprenørskab

lærervejledning 

Vores 

lokalsamfund 

Et undErvisningsmatErialE for 0.-3. klassE

CoPYrigHt © 2007 

fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af dette materiale eller 

dele af det er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 

vorEs lokalsamfund – undervisningsmateriale for 0.-3. klasse. 

udrbejdet af pædagogisk konsulent marianne skovsted Pedersen. 

idé efter ”our community”, udgivet af Ja Worldwide 

forlag 

fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise 

Ejlskovsgade 3d 

dk - 5000 odense C 

tlf.: 65 45 24 61 

fax: 65 45 24 99 

E-mail: gsk@ffe-ye.dk 

isBn 87-90386-39-6 

2

Indhold 


forord 

materialets opbygning 

trin for trin - vejledning 

koPisidEr 

kopiside 1 svar og byt 

kopiside 2a - 2B klippe/klistreark 

kopiside 3 stemmeseddel 

kopiside 4 Plantegning 

kopiside 5a - 5r klippeark til plantegning 

kopiside 6 Byggepoint 

kopiside 7a - 7C Person/fag - privat ansatte 

kopiside 8a - 8B Personer/fag - offentlige ansatte 

kopiside 9 Pengesedler 

kopiside 10a - 10g Bordkort 

kopiside 11 Penge 

Plakat - Bybilledet 

Beslutningsplakat 

3

forord 

når børn er fordybet i leg, er de ofte i en ekstrem lærerig tilstand. det er derfor 

ikke uden grund, at alle pattedyrs unger leger. i leg kan forestillinger og hypoteser 

om virkelighedens verden afprøves, og gennem legen udvikles kreativitet, 

selvstændighed og evnen til at tænke innovativt. 

det må derfor være en stor og oplagt pædagogisk opgave at tilrettelægge 

undervisningssituationer, der som en naturlig del inddrager legen. 

dette materiale tager udgangspunkt i børns fantastiske evne til at leve sig ind i en 

fiktiv situation. gennem 5 lektioner bliver de udfordret på fantasi, samarbejdsevner 

og evne til at danne hypoteser og ræsonnementer. rammerne er et lokalsamfund, hvor 

eleverne er aktive medspillere. gennem ”leg” lærer de bl.a. om grundlæggende 

elementer i et demokratisk samfund. 

i lov om folkeskolen står bl.a.: 

stk. 2. folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, 

fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelser og fantasi og får tillid til 

egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. 

stk. 3. folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og 

pligter i et samfund med frihed og folkestyre. 

utallige veje kan føre til opfyldelse af ovennævnte mål; og materialet ”vores 

lokalsamfund” er et særdeles kvalitativt bud på én vej, hvormed en målrettet indsats 

kan starte allerede på yngste klassetrin. 

i min daglige praksis forsøger jeg at skabe et læringsmiljø baseret på et pædagogisk 

grundsyn om, at læring er en aktiv proces. det er elevernes aktive læringsarbejde, 

der bør udgøre læringsprocesserne. den sproglige formulering og dialogen mellem 

eleverne er central i forhold til den enkelte elevs udvikling. når en elev skal ”hjælpes 

videre” fra det, han allerede kan ind i det felt, hvor han kan løse en opgave sammen 

med andre (”nærmeste udviklingszone”) er det et grundvilkår, at der er mulighed for 

sparring og feed-back. 

det har derfor været mig en stor fornøjelse, at lave denne danske udgave af 

undervisningsmaterialet ”vores lokalsamfund”, der på fornemste vis tilgodeser 

ovennævnte pædagogiske vision - og som jeg dermed har store forhåbninger om, vil 

kunne bidrage til nogle lærerige og medrivende timer for eleverne. det er samtidig et 

tilbud til læreren om et velbeskrevet og veltilrettelagt forløb, der kan følges ”trin 

for trin”; men også med mulighed for at vælge aktiviteter til og fra. 

rigtig god arbejdslyst! 

marianne skovsted Pedersen 

lærer og pædagogisk konsulent ved Cfu-midtvest 

4

materialets opbygning 

lokalsamfundet er bygget op omkring 5 lektioner. En lektion skal ikke forstås som en 

skoletime; men som et indholdsmæssigt delemne. tidsrammen vil naturligvis være 

afhængig af hvilke aktiviteter, der vælges. 

lektion 1: lokalsamfundet 

lektion 2: den tomme butik 

lektion 3: Byg et lokalsamfund 

lektion 4: myndighed og skat 

lektion 5: Penges cirkulation i samfundet 

materialets dele 

• lærervejledning med en trin-for-trin-vejledning til hver af de 5 lektioner 

• plakater 

• elevens arbejdshæfte til besvarelser og refleksioner 

• kopisider og klippeark 

• diplom til hver elev for gennemførelse af projektet 

lærervejledningen 

vejledningen til de 5 lektioner er bygget op efter følgende ramme: 

1. kort sammenfatning af lektionens indhold. 

2. mål og læringsprocesser 

til hver lektion er en række emnerelaterede mål beskrevet. disse mål er forskellige 

fra lektion til lektion. 

forløbet vil ligeledes indeholde elementer fra arbejdet med forskellige faglige 

trinmål. 

Hvorvidt målene indgår i den enkelte lektion, vil naturligvis være afhængig af de 

valgte aktiviteter. 

slutteligt er der opstillet mål, som beskriver læringsprocesser og som tilgodeser 

opbygningen af en socialt velfungerende klasse, hvor alle elever kan følge sig 

trygge, vigtige og velkomne. 

3. lærerens forberedelse 

Hvorvidt alt på listen skal iværksættes, er afhængig af, om der arbejdes med alle 

aktiviteter. 

4. Trin for trin vejledning 

der vil flere steder i ”trin for trin vejledningen” peges på forskellige muligheder 

for tilrettelæggelsen af en aktivitet. afgørende for valget kan eksempelvis være 

elevernes faglige niveau eller et bestemt læringsmæssigt sigte. 

5. opsummering – evaluering 

opsummering og evaluering er tilknyttet de emnerelaterede mål. 

Husk at samle dokumentationsmateriale såfremt klassen arbejder med portfolio - 

f.eks. i form af fotos. 

5

logbogsskrivning vil være velegnet m.h.t. elevernes refleksion over egen læring. 

Hvad har du lært?/Har du lært noget nyt? 

6. Tillægsaktiviteter 

tillægsaktiviteterne er forslag til yderligere fordybelse eller helt nye vinkler på 

delemnet. 

Plakaterne 

den store farveplakat med lokalsamfundet er gennemgående i hele forløbet. den 

præsenteres i 1. lektion og bør hænges op et synligt og tilgængeligt sted i klassen. 

Beslutningsplakaten, der er synliggørelsen af en demokratisk proces, bruges kun i 2. 

lektion. 

arbejdshæftet 

der lægges i mange aktiviteter op til, at eleverne formulerer sig om deres tanker og 

meninger. dette kan gøres både mundtligt og skriftligt. læreren bør i den 

forbindelse gøre sig overvejelser over, hvilke mål der ønskes tilgodeset. 

overvejelser omkring skriftlig formulering: 

med mindre det drejer sig om at nedskrive stikord, vil en skriftlig formulering ofte være 

mest hensigtsmæssig som værende en individuel proces. alle elever vil dermed være 

aktive. 

skriftligt arbejde kan gemmes – evt. som dokumentation. 

Hvis klassen arbejder med børnestavning, vil det naturligvis ikke være nogen hindring, 

at alle – uanset fagligt niveau – kan udtrykke sig med ord på skrift. 

i mange tilfælde vil det være muligt at udtrykke sig skriftligt ved hjælp af tegning - evt. 

suppleret med skrift. 

vælger man skriftlig formulering, er der mulighed for at bruge arbejdshæftet. 

overvejelser omkring mundtlig formulering: 

talte ord kan nemt deles af flere, så medlæring og interaktion eleverne imellem med 

held kan ”sættes i spil”. 

det er vigtigt, at den mundtlige formulering tilrettelægges på en sådan måde, at flest 

muligt kommer til orde – er aktive i processen. materialet indeholder gode ideer, 

inspireret af tankegangen bag ”Cooperative learning” (udviklet af kendte amerikanske 

forskere). 

disse ideer bygger på at skabe et højt aktivitetsniveau, hvor resursestærke elever får 

mulighed for at udnytte deres potentialer til fordel for de mere resursesvage elever, der 

uden undtagelse inddrages i de intensive processer og gennem fællesskabet får 

mulighed for at tilegne sig ny færdigheder og viden. 

6

det er i den forbindelse meget vigtigt at pointere følgende: 

for at eleverne har mulighed for at agere efter hensigten, bør læreren, inden en 

aktivitet sættes i gang, sikre sig at eleverne helt præcist ved, hvad der forventes af 

dem. Eks.: ”når vi om lidt skal lege svar og BYt, er det jeres opgave at gøre det så 

stille som muligt. i skal gå rundt mellem hinanden uden at sige den mindste lyd og 

uden at støde ind i hinanden. Halvdelen af jer får lille kort med et spørgsmål på. 

spørgsmålet lyder: Hvad tror du ordet lokalsamfund betyder? 

kun når man stiller spørgsmål, og når man svarer, må man tale; men kun med rolig 

stemme. den der……… osv.” 

det er altid en god idé efterfølgende at lade nogle elever vise øvelsen for klassen. 

dels fordi udtryk som ”at gå roligt”,” at tale stille” osv. ikke for alle børn er indlysende, 

dels af hensyn til elever med svage auditive præferencer (som der er flest af i 

aldersgruppen). 

kopisider og klippeark 

i tilknytning til en del aktiviteter skal der bruges forskellige kopisider. 

koPisidE 1: ”svar og byt” – kopieres på karton (eller lamineres) udklippes som 

forberedelse til lektion 1. kortene øverst på siden bruges til aktivitet 

2c mens kortene nederst på siden bruges til aktivitet 9. 

koPisidE 2: klippeark, der udleveres til hver elev. Hvert billedudsnit klippes ud og 

limes ind i elevbogen side 4-5. kopiside 2a og 2B giver mulighed for 

at vælge sort/hvid- eller farvekopi. 

koPisidE 3: stemmesedler – kopieres som forberedelse til lektion 2. 

koPisidE 4: Plantegning – forstørres til a3 størrelse. Plantegningen bruges af 

elevgrupper, der i lektion 3 bygger et lokalsamfund. 

koPisidE 5: 18 klippeark med forskellige bygninger til plantegningen på koPisidE 

4. Bygningerne klippes ud – evt. efterhånden som eleverne ”køber” 

dem. 

koPisidE 6: klippeark med ”Byggepoint” – kopieres på karton (eller lamineres) 

og udklippes som forberedelse til lektion 3. Hver elevgruppe skal 

udstyres med 100 byggepoint. 

koPisidE 7: Jobkort (det private erhvervsliv) – kopieres på blåt karton og klippes 

fra hinanden som forberedelse til lektion 4. der skal være et blåt kort 

til 75 % af eleverne. flere elever kan udmærket have samme jobkort. 

(rund op såfremt elevantallet ikke kan opdeles i de 75% = .). 

koPisidE 8: Jobkort (offentligt ansatte) – kopieres på rødt karton og klippes fra 

hinanden som forberedelse til lektion 4. der skal være et rødt kort til 

25 % af eleverne. flere elever kan udmærket have samme jobkort. 

koPisidE 9: Penge – kopieres på karton og klippes fra hinanden som forberedelse 

til lektion 4. der skal kunne uddeles 3000,- kr. til hver elev. 

koPisidE 10: Bordkort – kopieres på karton og bukkes på midten som forberedelse 

til lektion 5. der kopieres kun ét af hvert. 

koPisidE 11: Pengekort – kan evt. bruges som det er, eller kan kopieres på karton. 

7

1. lektion lokalsamfundeT 

Eleverne skal danne sig forestillinger om, hvad et lokalsamfund er. de skal ved hjælp 

af den store plakat identificere personer, butikker og andre aktiviteter, der hører et 

lokalsamfund til. På baggrund af dette drages sammenligninger til eget lokalsamfund. 

emnemål fælles mål læringsprocesser 

Eleverne skal kunne 

• fortælle hvad et 

lokalsamfund er 

• dentificere folk, 

butikker og anden 

aktivitet i et 


• se ligheder og 

forskelle mellem 

lokalsamfundet på 

plakaten og eget 


lærerens forberedelse 

alt efter hvilke aktivitetsformer, 

der vælges, arbejdes 

med elementer på vej mod at 

eleverne skal kunne 

dansk 

• bruge talesproget i samtale, 

samarbejde og fremførelse, 

• give udtryk for erfaringer og 

viden, 

• forholde sig skriftligt, 

• lytte aktivt, 

• bruge sproget til formidling 

af viden, 

• fungere som ordstyrer i 

mindre forsamling 

samfundsfag 

• beskrive, hvordan det 

enkelte menneske indgår 

i forskellige grupper og 

fællesskaber 

it 

• arbejde med tekst på 

computeren – evt. formatere 

• bruge et digitalt kamera 

der arbejdes med 

• classbuilding 

• kommunikative og 

sociale færdigheder 

(præsentere, 

opsummere, takke) 

• brainstorm 

• videndeling 

• samarbejde 

• refleksion 

til denne lektion kan der bruges: 

lærervejledning, arbejdshæfte 

Plakat af lokalsamfundet, ”svar og byt” spørgekort - koPisidE 1, klippeark - koPisidE 

2 

Billeder fra et lokalsamfund (til f.eks. overhead eller power-points) 

Evt. materialer til fælles lister til ophængning i klassen (beskrevet i aktivitetsforslag 5, 

7, 10b og 10c). Evt. kladdepapir til eleverne (aktivitetsforslag 2a, 2b, 6b og 7b) 

8

TrIn for TrIn VeJlednInG 

InTrodukTIon 

fortæl eleverne 

• at I sammen skal finde ud af hvad et lokalsamfund er og få gode ideer til, hvad man 

kan gøre i sit eget lokalsamfund 

• hvilke læringsmål, der er opstillet for hele forløbet 

• om tidsperspektivet – hvor mange timer klassen skal arbejde med emnet, og evt. 

hvornår i skal gøre hvad 

klasseakTIVITeT 

1. fortæl eleverne, at i i dag skal se nærmere på hvad et lokalsamfund er 

2. lad børnene formulere sig omkring deres opfattelse af, hvad et lokalsamfund er. 

det kan f.eks. gøres på flg. måder: 

a. lad dem skrive, hvad de tror ordet betyder. dette kan gøres i elevhæftet side 1. 

(vent evt. med at lade eleverne skrive før klassen i fællesskab har lavet øvelse b 

og/eller c). 

b. lad dem to og to drøfte sig frem til et mundtligt eller skriftligt svar på hvad ordet 

betyder. 

c. leg ”svar og BYt”. det gøres på følgende måde: 

Halvdelen af eleverne udstyres med en seddel hvorpå der står: ”Hvad tror du 

ordet lokalsamfund betyder?” – koPisidE 1 

Herefter går børnene stille rundt mellem hinanden. de elever, der er forsynet 

med spørgekort, har til opgave at opsøge en elev uden kort og stille ham/ 

hende spørgsmålet. når spørgsmål/svar er udvekslet, overgår spørgekortet 

til den adspurgte, og man fortsætter aktiviteten i en ny rolle. gentag ”svar 

og byt” så længe øvelsen virker dynamisk. det er selvfølgelig både tilladt og 

hensigtsmæssigt, at eleverne på baggrund af refleksion over kammeraternes 

svar ændre egne svar. 

Husk at gøre eleverne opmærksomme på hvilke forventninger til deres adfærd 

der stilles. f.eks.: ”gå stille og roligt rundt – tal med lav røst”. (se nærmere under 

afsnittet om materialets opbygning). 

3. saml op i plenum – suppler om nødvendigt. 

Eks.: Et lokalsamfund er et område hvor familier og enkeltpersoner kan leve, 

arbejde, handle, gå i skole og være en del af et socialt fællesskab. 

forklar hvad et socialt fællesskab er. (Et sted, hvor man føler, at man hører til: 

arbejde, skole, idræt, foreningsliv, institutioner etc.) lad evt. eleverne selv nævne 

sociale fællesskaber, som de kender og måske deltager i. 

4. den fælles definition på et lokalsamfund nedskrives 

a. på fælles plakat/tavle 

og/eller 

b. eleverne skriver i elevhæftet side 1 

5. vis evt. billeder fra andre lokalsamfund – gerne meget anderledes end det af 

eleverne kendte miljø. evt. fra andre egne af verden 

9

6. Bed eleverne tænke på deres eget lokalsamfund – og lav brainstorm på, hvad der 

findes her. Brainstorm kan laves på forskellige måder 

a. Eleverne kan mundtligt – efter tur komme med forslag, der skrives på tavle. 

b. Eleverne kan enkeltvis, to og to eller i små grupper inden for et fastsat tidsrum 

(3 min f.eks.) nedskrive/tegne ting fra deres lokalsamfund. der opsamles herefter 

i plenum. 

c. lege ”kom til te” på flg. måde: 

c1. Eleverne sætter sig i grupper på fire eller fem (alt efter klassens størrelse). 

c2. Hver elev tildeles et nummer fra 1-4(5) – (går antallet ikke op med 

elevantallet i klassen gives blot flere 2’ere eller 3’ere). gruppens opgave er at 

nedskrive/tegne de ting, de på et givent tidsrum ved fælles hjælp kan komme 

i tanke om, som værende en del af deres lokalsamfund. der vælges en 

ordstyrer i hver gruppe, hvis opgave er at sørge for, at alle kommer til orde 

og venter på hinanden. Hver elev skriver/tegner egen liste med gruppens 

forslag. 

c3. Herefter går gruppens medlemmer ”til te”, således at alle 1’tere alle 2’ere 

osv. sammen danner nye grupper. vælg nye ordstyrere. 

c4. Eleverne læser efter tur deres liste op for den nye gruppe – og alle tilføjer 

evt. nye ting, til deres egen seddel. lær eleverne at sige pænt tak for 

hjælpen. (det er bl.a. med til at skærpe deres oplevelse af at der har fundet 

et samarbejde sted). 

c5. i princippet sidder alle elever nu med indholdsmæssigt samme liste, der kan 

overføres til arbejdshæftets side 1 eller skrives på fælles liste til ophæng i 

klassen (evt. med illustrationer). 

arBeJde med PlakaTen 

• Spørg eleverne, om de har lyst til at finde ud af noget om et lokalmiljø, som er 

fuldt af farver og fantasi. lav lidt spænding ud af præsentationen af plakaten. 

fortæl evt. eleverne, at dette lokalsamfund nu er klassens helt private, og at de 

kan være med til at gøre det til et rigtigt god sted at leve. 

• Præsenter plakaten et sted, hvor alle elever kan se på den samtidig. Tal med 

børnene om nogle få af de ting, de kan få øje på. (lad være med at tale om for 

mange ting af hensyn til næste aktivitet). nogle har måske relevante spørgsmål, 

som det er nødvendigt at få afklaret. 

• Plakaten hænges op et tilgængeligt sted i klassen. 

7. Eleverne skal nu være ”detektiver” og finde ud af, hvad der findes i lokalmiljøet 

på plakaten. de skal udarbejde tre lister med hhv. mennesker, butikker og andre 

genstande som de finder på plakaten. dette kan gøres på følgende måder – tag eks. 

hensyn til niveau, der kan tegnes og/eller skrives: 

a. Hver elev udfylder side 2 i arbejdshæftet – der arbejdes evt. parvis. 

b. Eleverne grupperes 3-4 stykker sammen. Eleverne i hver gruppe skiftes nu til at 

gå hen til plakaten og ”hente ord” til de tre lister. f.eks. kan det aftales, at man 

kun må hente et ord – og at det skal afleveres til gruppen ved at sige: ”Jeg har 

hentet ordet Brandmand til listen med mEnnEskEr”. 

vil man træne børnenes hukommelse, vil det være en god idé at give børnene lov 

til at hente tre ord ad gangen. 

10

8. spørg eleverne, hvad de har skrevet op og lav en fælles liste på tavlen. 

9. drøft med eleverne om de ville synes om at bo i lokalmiljøet på plakaten og med 

hvilke begrundelser. 

Hvis man vil sikre at alle får mulighed for at komme til orde, er det en god idé at 

lege ”svar og byt” som beskrevet i punkt 2c. Brug spørgekort på koPisidE 1. 

10. Eleverne skal beskrive ligheder og forskelle mellem plakatens lokalmiljø og deres 

eget. dette kan gøres på flg. måder: 

a. individuel besvarelse i elevhæftet side 3. 

b. På baggrund af en fælles snak, hvor ligheder og forskelle er noteret på tavlen 

laves en plakat. Eleverne tildeles/vælger en lighed eller en forskel, som 

de illustrerer, klipper ud og limer på en fælles plakat inddelt i to dele med 

overskrifterne: forskEllE og ligHEdEr. 

c. klassen kan også deles i grupper, der laver hhv. plakat med forskEllE og 

plakat med ligHEdEr. 

arBeJdsHÆfTe 

11. På side 4 og 5 i elevhæftet er en farveløs kopi af lokalsamfundet på den store 

plakat. det er elevernes opgave at finde ud af, hvad der mangler på deres kopi ved 

at sammenligne med plakaten. ved hjælp af kliPPEarkEt – koPisidE 2 udfylder 

hver elev sin kopi med det manglende billedudsnit. 

Bed eleverne være nøjagtige, når de placerer udsnittet. 

12. gør eleverne opmærksomme på, at de ting, de har limet ind i arbejdshæftet er 

vigtige ting i et lokalsamfund. drøft evt. hvordan det ville være at bo et sted, hvor 

der ikke fandtes butikker, huse, skole, legeplads osv. 

oPsummerInG - eValuerInG 

• Hvad mener klassen, at de har lært i denne lektion? 

• Kan de forklare, hvad et lokalsamfund er? 

• Har de bevidsthed om, at lokalsamfund kan være meget forskellige? 

• Hvad måtte vi undvære, hvis vi ikke havde et lokalsamfund? 

TIllÆGsakTIVITeTer 

• Eleverne kan lave lister over, hvad der findes i deres eget lokalsamfund. Lad dem 

evt. selv finde på overskrifter 

• Til plakaten kunne laves en ”Ordtavle” på baggrund af aktivitet nr. 7. Dette kunne 

gøres på flg. måde: læreren skriver ord fra tavlen på små lapper papir. 

Et ord på hver lap. Eleverne trækker et ord, som de illustrerer i en given ramme 

(f.eks. 10 x 10). illustration + ord limes på passende baggrund (15 x 12) og der 

trækkes et nyt ord osv. alle illustrationer hænges op omkring plakaten. 

Evt. trækkes snor til den tilhørende illustration. 

• Til punkt 10a og 10b kan computerens tekstbehandlingsprogram anvendes til at 

lade eleverne formulere tekst til deres illustrationer. 

11

• Eleverne kan lave tegninger og/eller tage billeder af deres eget lokalsamfund 

og lave en udstilling i tekst og billede. Her kunne et tekstbehandlingsprogram 

inddrages. udstillingen kunne evt. erstattes af et slide-show. 

• Klassen kunne arbejde historisk med eget lokalsamfund. Hvordan så det ud for 20, 

50 eller 100 år siden? 

• Der kunne skrives fantasihistorier eller laves fantasibilleder om, hvordan der vil 

være i lokalområdet 20, 50 eller 100 år frem i tiden. 

2. lektion 

HVad GØr VI Ved den Tomme BuTIk? 

Eleverne skal være beslutningstagere omkring anvendelsen af den tomme butik på 

lokalsamfundsplakaten. deres ideer drøftes i mindre grupper, hvorefter klassen via 

en afstemning skal afgøre, hvilket forslag der vil være bedst ud fra lokalsamfundets 

behov og ønsker. 



• fortælle hvilke 

butikker og serviceinstitutioner, 

der 

er vigtige for et 


• samarbejde i grupper 

for at løse et 

problem 

• lytte til andre 

• Argumentere på 

andres vegne 

• lære sig betydningen 

af at kunne stemme 

for at afgøre et 

spørgsmål 



med elementer på vej mod, at 


dansk 


samarbejde og diskussion, 

fremlæggelse 


viden 

• forholde sig skriftligt 

• lytte aktivt og følge op med 

spørgsmål 

• bruge sproget til formidling 

af viden 

• fungere som ordstyrer i 

mindre forsamling 

matematik 

• arbejde med enkle modeller 

og gengive træk fra virkeligheden 

ved tegning 





(fremlægge, præsentere, 

argumentere, takke) 

• problemløsning 


• analytisk/kritisk og 

innovativ tænkefærdighed 



lærervejledning, arbejdshæfte og/eller papir, Plakat af lokalsamfundet, 

Beslutningsplakat, stemmesedler – koPisidE 3, ”stemmeurne”, Evt. kladdepapir 

(aktivitetsforslag 1), Evt. materialer til 3 plakater (aktivitetsforslag 7a) 

12


InTrodukTIon 

• Spørg ind til, hvad eleverne kan huske fra sidste lektion. 

• Kan de huske, hvad et lokalsamfund er? 

• Hvilke slags bygninger findes ofte i et lokalsamfund? 

• Hvilke mennesker findes der i et lokalsamfund? 

• Har de lagt mærke til noget i deres eget lokalsamfund siden sidst? 

• Fortæl klassen at de har et vigtigt arbejde at gøre i denne lektion. De skal nemlig 

afgøre, hvad den ledige butik skal bruges til. vis dem butikken på plakaten. 

• Det er deres ansvar, at lokalet bliver til gavn for flest mulige mennesker i 

lokalsamfundet. forklar at vigtige afgørelser ikke er lette at tage. de må tænke sig 

nøje om, lytte til andre og tænke flere muligheder igennem. 


1. giv eleverne 5 minutter til at skrive eller tegne et eller flere forslag til, hvad de hver 

især synes den tomme butik skal bruges til. det er vigtigt, at de tænker på, hvad 

der er bedst for lokalsamfundet og ikke, hvad de selv har lyst til. der kan skrives og/ 

eller tegnes på side 6 i elevbogen. 

2. dan grupper på 3-4 elever – gerne med en ordstyrer, og lad eleverne i hver gruppe 

præsentere deres forslag for hinanden efter tur. det er en god idé at aftale en fast 

struktur for præsentationen (så ordstyreren har nogle rammer at styre efter). det 

kunne f.eks. være: 

a. der fremlægges efter tur. 

b. der må ikke afbrydes under fremlæggelsen. 

c Efter fremlæggelsen er der spørgsmålsrunde til fremlæggeren. 

3. grupperne skal herefter tage stilling til hvilket forslag, de vil gå videre med. det 

kan være en meget vanskelig proces for mange børn. det kan derfor være af 

stor betydning, at eleverne inden denne opgave bliver gjort opmærksomme på, 

at opgaven ud over at finde frem til et fælles forslag også går ud på at lytte til 

hinanden og at være meget opmærksomme på, om andres forslag er bedre for 

lokalsamfundet end ens egne. 

grupperne kan starte processen med at lave en argumentationsrunde – hvor alle 

uden afbrydelser får lov til at fremkomme med deres mening om de forskellige 

forslag. 

sæt evt. tidsbegrænsning på. 

Hver gruppe skal vælge en til at fremlægge deres beslutning. 

4. når klassen igen er samlet tages BEslutningsPlakatEn frem, og læreren 

forklarer, at den kan hjælpe klassen med at træffe beslutningen om, hvad den 

tomme butik skal bruges til. 

5. Hver gruppe fremlægger nu deres fælles forslag. dette forslag skrives ind i venstre 

side af BEslutningsPlakatEn 

13

6. forklar eleverne at klassen nu i fællesskab skal vælge 3 af de stillede forslag ud. 

a. læs forslagene op igen – og bed eleverne tage stilling til om nogle forslag 

er kommet med, fordi man selv har lyst til dem, og ikke fordi lokalsamfundet 

har behov. kryds af efterhånden som forslagene drøftes og godkendes ud fra 

ovenstående kriterium. 

b. nu læses de afkrydsede forslag (måske er det alle) op igen. Bed eleverne 

stemme på det bedste forslag ved at række hånden op. man kan kun stemme én 

gang og ikke på sit eget forslag. skriv antallet af stemmer op på plakaten. 

c. forklar at klassen nu har deltaget i en afstemning ved håndsoprækning. skriv 

de tre valgte på plakaten. 

7. ros klassen for at de nu er kommet så langt, at der kun er tre forslag tilbage, og 

forklar, at de nu skal komme frem til det allerbedste forslag. 

forklar at det bliver et meget vanskeligt valg, da alle tre forslag er gode. Bed dem 

om at tænke sig grundigt om ved bl.a. at tænke på ulemper og fordele ved de tre 

forslag. det kan evt. gøres på en af flg. måder 

a. skriv de tre forslag op på store stykker papir - et forslag på hvert. opdel 

eleverne i tre grupper og bed dem udfylde hver en plakat med fordele og 

ulemper. Efter 5-7 min cirkulerer plakaterne til en ny gruppe. dette gentages 

endnu engang, så hver gruppe har haft mulighed for at skrive på alle tre 

plakater. 

b. ”dobbeltcirkel”. Eleverne deles op i to lige store grupper (evt. med ”et 

tvillingepar”, hvis der er ulige antal). grupperne stiller sig to og to overfor 

hinanden (ansigt til ansigt) i to cirkler – en indercirkel og en ydercirkel. 

indercirklen repræsenterer ulemper og ydercirklen repræsenterer fordele. 

læreren nævner et af de valgte forslag og de to partnere, der står ansigt 

til ansigt udveksler meninger. På signal fra læreren takker partnerne 

hinanden for snakken og ydercirklen rykker en tak til højre. Her fortsætter 

meningsudvekslingen. 

Efter et par rokeringer læser læreren et af de andre forslag op, der så danner 

udgangspunkt for elevernes meningsudveksling. det sidste forslag drøftes på 

samme vis. 

Herefter vælges i fællesskab de positive og negative sider ved forslagene, der 

skal skrives ind på plakaten. 

c. skriv direkte på plakaten fra klassens brainstorm. 

8. læg op til diskussion/refleksion om de tre forslag ved f.eks. at spørge om 

forslagene 

• hører hjemme i hovedgaden? 

• kan føre til støj, lugt eller anden forurening? 

• gavner få eller mange i lokalområdet? 

9. stop diskussionen og forklar eleverne, at de nu skal til den endelige afgørelse og 

komme frem til ét forslag. de skal denne gang prøve en afstemning ved hjælp af en 

stemmeseddel. Præciser at det er et personligt valg. udlever stemmesedler til alle 

- koPisidE 3. 

10. stemmesedler puttes i ”stemmeurnen” og eleverne får en lille pause mens 

stemmerne bliver talt op. Et par elever kan være stemmeoptællere. 

11. annoncér resultatet tilpas højtideligt – og benyt evt. anledningen til at sige lidt om 

den demokratiske proces, eleverne har været igennem. 

14

oPsummerInG – eValuerInG 

• Udfyld de to øverste opgaver på side 7 i elevhæftet. 

• Bed eleverne sige lidt om, hvad de har lært. Hvad indeholder en god 

beslutningsproces f.eks. 

TIllÆGsakIVITeTer 

• Lad eleverne bruge kreativiteten og reflektere over, hvordan butikken skal se ud. 

lad dem tegne deres idé på side 7 i elevhæftet. 

• Lav en plakat over vigtige punkter i en god beslutningsproces. 

• Lad eleverne parvis lave modeller i en skotøjsæske af den valgte løsning eller lav 

en ”foldebog”, hvor forsiden er facaden og opslaget er interiøret. Brug evt. en 

transparent som glas i udstillingsvinduet. 

15

3. lektion 

BYG eT lokalsamfund 

Eleverne udfordres til at opbygge et lokalsamfund. der arbejdes i mindre grupper, 

der præsenteres for et byggeområde med vejnet. gruppen får udleveret 100 

”Byggepoint”, der kan veksles til boliger, butikker og andre bygninger. Eleverne 

bestemmer selv placeringen af de valgte bygninger, gadenavne og andre elementer i 

lokalmiljøet. aktiviteten afsluttes med, at eleverne præsenterer deres lokalmiljøer 

for klassen. 


Eleverne skal 

• kunne beskrive 

vigtige elementer i 

et lokalmiljø, 

• være bevidste om 

hvilke behov, der er i 

et lokalsamfund, 

• kunne samarbejde 

om opbygningen af 

et lokalsamfund, 

• kunne se, at det 

de har bygget 

repræsenterer 

vigtige elementer i 

lokalsamfundet 





dansk 


samarbejde, diskussion og 

fremlæggelse 

• lytte aktivt 

matematik 

• kende problemstillinger, der 

løses med addition, 

• arbejde med forberedende 

multiplikation, 

• arbejde med enkle modeller 

og gengive træk fra 

virkeligheden ved tegning, 

• vælge og benytte regningsart 

i forskellige praktiske 

sammenhænge, 

• kende til hvordan tal kan 

forbindes med begivenheder 

i dagligdagen. 



lærervejledning, Plakat af lokalsamfundet, Plantegning – koPisidE 4 

klippeark – koPisidE 5, Byggepoint – koPisidE 6 

Evt. farveblyanter, lim, sakse, Evt. skilte til lokalsamfundets navne 



• kommunikation 


• talforståelse 

• analytisk/kritisk og 

innovativ tænkefærdighed 


16


InTrodukTIon 

• Tal med klassen om, hvad I lavede i sidste lektion. 

• Hvad blev man enige om m.h.t. den tomme butik? 

• Hvad var begrundelsen for at klassen netop valgte den løsning? 

• Hvordan blev det bestemt? 


fortæl eleverne at de skal bygge et lokalsamfund op. at de i grupper på 4-5 personer 

skal tage stilling til hvilke butikker og bygninger, de vil have - hvordan de skal se ud, 

og hvor de skal placeres. til slut skal de give gaderne og lokalsamfundet navn. 

spørg om de er klar til den store udfordring? 

1. Hver gruppe får udleveret en plantegning af de byggeklare grunde. koPisidE 

4 (Husk at forstørre til a3). forklar eleverne, hvad der er veje, og hvad der er 

byggegrunde. 

2. grupperne præsenteres for klippearkene med huse, butikker, fabrikker og andre 

bygninger. koPisidE 5. forklar, at gruppen selv skal bestemme hvilke bygninger, de 

vil have i deres lokalsamfund; men at de må foretage nogle valg, fordi hver gruppe 

kun får udleveret 100 ”Byggepoint” til at købe bygninger for. 

Byggepoints uddeles. koPisidE 6 

Priserne skrives på tavlen: Et hus koster 5 point 

En butik koster 10 point 

En brandstation, en skole, en fabrik etc. koster hver 15 point 

3. grupperne får nu 3-5 min til at beslutte sig for hvilke bygninger, de har brug for, 

hvorefter de får til opgave at optælle det antal byggepoint, der skal bruges. muligvis 

fører dette til nødvendige ændringer af beslutningerne. 

grupperne udvælger et gruppemedlem, der skal op til læreren og veksle byggepoint 

til bygninger. Herefter kan ”byggeriet begynde”. grupperne drøfter, hvor de vil 

placere de forskellige bygninger? 

for at gøre det mere overskueligt for de yngste elever kan denne aktivitet evt. deles 

op i tre, således at grupperne først tager stilling til hvor mange huse, de har brug 

for i lokalsamfundet. Hvorefter de nødvendige byggepoint bruges til huse. gruppen 

placerer herefter husene, hvor de finder det mest hensigtsmæssigt. 

dernæst gentages proceduren med butikker og til sidst med øvrige bygninger. 

det er en god idé at vente med at lime bygningerne på, til hele lokalplanen er 

besluttet – der kan jo opstå gode ændringsforslag undervejs. 

4. grupperne har nu mulighed for at 

a. give gaderne navne, 

b. give området (lokalsamfundet) et navn, 

c. farvelægge f.eks. grønne områder (parker, legepladser, skov, kolonihaver), 

d. tegne parkeringspladser, fodgængerovergange, trafiklys etc... 

17

5. Hver gruppe skal præsentere deres lokalsamfund for klassen. det kan gøres på 

følgende måder: 

a. Efter lidt forberedelse i grupperne (gerne med fælles aftalte kriterier for 

fremlæggelse, f.eks. at alle skal sige noget, og at fremlæggelsen skal indeholde 

begrundelser for gruppens valg) fremlægges på skift for hele klassen. 

b. grupperne placerer deres forslag på hver sit bord fordelt i lokalet (gerne 

med lidt plads omkring). der opsættes evt. navneskilt med lokalsamfundets 

navn. Halvdelen af grupperne bliver ved deres lokalplan, hvor de fremlægger 

deres projekt for de andre hold, der nu går fra fremlæggelse til fremlæggelse 

(fremlæggelsestid aftales). På signal fra lærer skiftes til ny fremlæggelse. 

når alle har hørt fremlæggelsernem skiftes roller så nye lokalsamfund bliver 

præsenteret på samme måde. 

man takker naturligvis for præsentationen, inden man forlader den 

fremlæggende gruppe. 

det aftales forinden, hvorvidt der må stilles spørgsmål til den fremlæggende 

gruppe. 

6. ros eleverne for deres indsats og fortæl dem, at de nu skal være med til at danne et 

stort lokalsamfund i fællesskab. 

• Ryd plads på gulvet og læg alle arkene sammen til et stort lokalområde. 

giv eleverne nogle minutter til at kigge og tale sammen om resultatet. 

• Diskuter om der mangler noget, eller om der er for meget af noget. 


• Spørg eleverne om, hvad de har lært i lektionen. 

• Bed eleverne fremkomme med nogle refleksioner over gruppearbejdet. 

• Har eleverne fået større forståelse for, hvad der bør være i et lokalsamfund? 


• Eleverne kan tegne og/eller skrive om deres drømmesamfund. 

• Eleverne kan skrive en liste over de ting, de hver især synes er gode i deres eget 

lokalsamfund. 

• Eleverne kan skrive en liste over ting, som de mener bør ændres i deres eget 

lokalsamfund. 

• Såfremt der er for meget af én ting i det store sammenlagte lokalsamfund kan 

klassen efter samme model som i lektion 2 forsøge at finde gode alternativer. 

skal der bygges mere beboelse, flere butikker, flere institutioner, rekreative 

områder osv.? 

18

4. lektion 

mYndIGHed oG skaT 

Eleverne opfordres til at finde forskelle mellem den store plakat og billedet i 

arbejdshæftet. de største mangler i elevernes arbejdshæfte handler om offentlige 

tjenester. Eleverne bliver bedt om at tage stilling til i hvilket lokalsamfund, de helst 

vil bo. der skal reflekteres over, hvem der mon betaler for de offentlige tjenester – 

og om nødvendigheden af at betale skat, så det offentlige kan tage ansvar for, at et 

lokalsamfund fungerer godt. 



• statens og kommunens 

betydning 

for lokalsamfundet 

• nødvendigheden af 

at betale skat 

• hvilke konsekvenser 

det ville få for 

lokalsamfundet, 

hvis det offentlige 

ikke tog ansvar 





dansk 

• lytte aktivt 

• bruge talesproget i samtale 

matematik 

• kende til hvordan tal kan 

forbindes med begivenheder 

i dagligdagen 

• kende problemstillinger, der 

løses med addition 

samfundsfag 

• redegøre for og forholde sig 

til hovedprincipperne i den 

danske velfærdsstat 

• beskrive samspillet mellem 

stat, region og kommune 

• vurdere muligheder og 

begrænsninger i forskellige 

velfærdsmodeller 



lærervejledning, arbejdshæfte, Plakat af lokalsamfundet 

ark med privat ansatte (blå) – koPisidE 7 

ark med offentligt ansatte (røde) – koPisidE 8 

Pengeark – koPisidE 9 

Evt. materialer til mindmap og fælles liste 





• reflekterende 

tænkning 

19


InTrodukTIon 

• Tal med eleverne om, hvad de lavede i sidste lektion. 

• Hvilke valg foretog de for deres lokalsamfund? 

• Hvad hed de forskellige lokalsamfund? 

• Hvilke forskelle er der på det tænkte lokalsamfund og det lokalsamfund, som de 

bor i i virkeligheden? 


1 Bed eleverne slå op på side 8 og 9 i arbejdshæftet. 

På disse sider mangler nogle ting i forhold til den store plakat (eller side 4 og 5 i 

elevhæftet). 

lad eleverne skrive eller tegne de ting, der mangler – og saml op i fællesskab ved 

at skrive dem op på tavlen. 

der mangler 7 ting: Politibetjente, Brandmænd og brandbil, Parkbetjent og 

affaldsspand, gadefejer, skolepatrulje og fodgængerovergang, legeplads, 

ambulance og læge. 

2. spørg eleverne, i hvilket lokalsamfund de helst vil bo. På plakaten eller i 

arbejdshæftet? Bed dem forklare hvorfor. 

3. spørg klassen om nogen ved, hvem der betaler for gadefejer, politi, ambulance etc.? 

fortæl dem, at det skal de nu til at finde ud af. 

4. Blå og røde jobkort fordeles. Husk at mindst 75 % af eleverne skal have blå kort - 

koPisidE 7 og 25 % skal have røde kort - koPisidE 8 

a. fortæl klassen, at det er lønningsdag i lokalsamfundet. alle bliver betalt med 

3000 kr. (3 x 1000 kr.) koPisidE 9. 

b. Bed alle med blå kort række hånden i vejret, og lad dem fortælle, hvilke jobs de 

har. når de efter tur fortæller det, gratulerer læreren dem for deres gode indsat 

i lokalsamfundet og udbetaler dem 3000,- kr. kom evt. med en kommentar eller 

et spørgsmål til deres specielle erhverv. 

c. Bed alle med røde kort række hånden i vejret. spørg nogle af eleverne om 

hvilket job han/hun har og gratuler ham/hende for hendes gode indsats i 

lokalsamfundet. 

d. spørg efter hvem der aflønner folk med røde kort. 

spørg renovationsarbejderen: ”Er det dem, der kaster affaldet, der betaler din 

løn?” 

spørg politimanden: ”Er det indbrudstyvene, der betaler din løn?” 

spørg læreren, hvem der aflønner ham/hende: ”Er det skolebørnene, der 

betaler din løn?” osv. 

e. spørg alle i klassen om ikke de er enige i at, politimanden, lægen, brandmanden 

osv. gør et godt stykke arbejde i lokalsamfundet. mens børnene nikker beder 

læreren en af dem med blåt kort om at betale 1000,- kr tilbage. forklar at dette 

er skat. 

20

f. forklar eleverne at skat er det, som betales tilbage til staten og kommunen, 

af det man har tjent, og at skattepengene bliver brugt til at sikre vigtige 

velfærdstjenester i lokalsamfundet. f.eks. gadelys, bibliotek, renovation, skole, 

vejarbejde, politi, legepladser, parker, museer, sygehuse, plejehjem, børnehaver 

etc. 

• Forklar eleverne, at man ikke kan have alle disse velfærdsgoder uden at 

betale skat. skatten bliver bl.a. brugt til at betale løn til de offentligt ansatte. 

• Bed én af de offentligt ansatte (røde kort) om at indsamle skat fra alle de 

privatansatte (blå kort). 

• Når alle skattepenge er samlet ind, uddeles løn 3000,- kr til de offentligt 

ansatte (røde kort). 

• Spørg nu de offentligt ansatte, hvor mange penge de har og derefter de 

privat ansatte. de offentligt ansatte har mere, for de har endnu ikke betalt 

skat. 

• Sig ”undskyld” til de privatansatte og forklar eleverne, at uanset om man er 

ansat privat eller offentligt, skal man betale skat. det er ens for alle. indsaml 

1000,- kr. i skat fra de offentligt ansatte. 


• Hvad mener eleverne, de har lært i dag? 

• Hvad ville der mon ske, hvis ingen betalte skat? 


• Lav en ”Mindmap” over nødvendige arbejdsopgaver i et lokalsamfund. Private 

lønmodtagere samles i én gruppe, idet selve arbejdets art oftest er irrelevant i 

forhold til lokalsamfundet. 

• Lav en liste over genstande, bygninger og stillinger, der er betalt af skattepenge. 

• Efter udbetaling af løn til de offentligt ansatte vil der være skattepenge til overs. 

diskutér i klassen hvordan disse penge skal bruges. Prøv evt. at koble det til 

elevernes egne lokalsamfund. 

21

5. lektion 

HVordan PenGe CIrkulerer 

Eleverne skal forstå, hvordan pengene cirkulerer i den lokale økonomi. via små tekster 

og rollespil får eleverne indsigt i, hvordan pengene flytter sig fra fabrikken, gennem 

banksystemet, ud til diverse butikker i lokalmiljøet. der afsluttes med elevrefleksion 

over, hvad der ville ske, hvis pengene ikke cirkulerede i lokalsamfundet. alle elever 

får udleveret et diplom for godt arbejde. 


Eleverne skal 

• forstå hvordan 

penge flytter sig 

fra en virksomhed 

til en anden i 

lokalsamfundet 

• indse nødvendigheden 

af at folk, 

næringsliv og 

lokale myndigheder 

arbejder sammen 

for at skabe et godt 


• opnå forståelse for 

hvad det vil sige at 

spare 

• kunne se konsekvenserne 

for et 

lokalsamfund, hvis 

ikke beboere og 

næringsliv sammen 

får pengene ikke 

cirkulerer 





dansk 


samarbejde og diskussion, 

fremlæggelse 


viden 

• lytte til andres oplæsning af 

en tekst 

• gengive tekster i dramatisk 

form 

samfundsfag 

• redegøre for hovedprincipperne 

i den danske 

velfærdsstat 

It 

• bruge IT- og medieværktøjer 

til at skabe og eksperimentere 

med udtryk 




arbejdshæfte og/eller papir, Plakat af lokalsamfundet 

7 Bordkort – koPisidE 10, 1 Pengekort – koPisidE 11 

diplomer – koPisidE 12 



• kommunikation 

• videndeling 

• talforståelse 


• analytisk/kritisk 

og innovativ tænke 

færdighed 


22


InTrodukTIon 

• Spørg eleverne om de kan huske, hvad de lavede i sidste lektion. 

• Kan de nævne eksempler på offentligt ansatte? 

• Hvad er skat – og hvem betaler den? 

• Hvad ville der ske i lokalsamfundet, hvis ikke der blev betalt skat? 


1. der lægges op til rollespil 

a. spørg eleverne hvad der sker med pengene, når de ansatte har fået deres løn. 

Hvad bruges pengene til? Hvor bruges de? 

må man bruge alle pengene på én gang? 

b. fortæl eleverne at de i denne lektion skal finde ud af hvordan pengene 

cirkulerer i lokalsamfundet på plakaten. 

2. Bed eleverne om at slå op på side 10 og 11 i arbejdshæftet. forklar, at de små 

tekster er en historie om, hvordan penge cirkulerer i et lokalsamfund. læs 

teksterne op for klassen. gå ikke til en ny tekst før eleverne forstår alle ord. 

lad eleverne følge historiens gang via pilene. lad evt. eleverne farvelægge siden. 

teksterne kan evt. laves til ”rap”. 

3. teksterne læses op for klassen én gang til, men denne gang illustreres teksten på 

følgende måde: 

de 7 bordkort (koPisidE 10) fordeles på syv borde. 7 elever placeres én ved hvert 

bord. sørg for at alle elever ved, hvad der står på bordkortene. idet læreren læser 

den første tekstramme op igen gives PEngEkortEt (koPisidE 11) til eleven ved 

bordkort 1. – evt. med yderligere forklaring omkring lønudbetaling. 

PEngEkortEt sendes videre fra bordkort 1 til bordkort 2 mens tekstramme to 

læses. fortsæt med at læse teksterne og sende PEngEkortEt frem til bordkort 7. 

forslag til ekstra forklaringer: 

1. forklar at de fleste mennesker får lønnen udbetalt direkte til deres konto i 

banken. 

2. tal om hvorfor det kan være vigtigt at spare. Hvad kan ske, hvis man ikke har 

nogle opsparede midler? 

3. spørg børnene om de har været i en bank – og hvilke oplevelser og opfattelser 

de har i den forbindelse. 

4. Hvorfor tårner problemerne sig op for Hr. Hansen? Hvad gør han? 

5. spørg børnene om de har været i en gårdbutik. 

6. Hvad laver man hos en mekaniker? Hvor handler han mon henne? 

7. Hvad mon pengene ”går hen” fra skobutikken? 

det er vigtigt, at eleverne forstår, at skobutikken er nødt til at købe nye varer på 

skofabrikken. 

Prøv at få eleverne til at forklare, hvad der ville ske, hvis ikke pengene kom ind i de 

lokale butikker? lad dem evt. drøfte problematikken to og to, inden det diskuteres i 

fællesskab. 

23

4. fortæl klassen, at de nu skal lave rollespil ud af teksterne. de skal spille de 

forskellige personer, som de nu har hørt om. dette kan gøres på følgende måde: 

del klassen i to hold og lad den ene halvdel spille de fire første tekster og den 

anden halvdel de sidste. 

skitsér de otte scener for eleverne, og fortæl dem at de selv skal finde på replikker 

og bevægelser. skriv evt. de nødvendige roller op på tavlen. 

drejebogen kunne se sådan ud: 

scene Handling roller 

1 lønudbetaling på fabrikken. alle er trætte 

og glæder sig til at få løn. 

2 de ansatte drøfter, hvad de skal bruge 

pengene til. der kommer mange forskellige 

forslag, som ender med at nogle af pengene 

skal bruges, mens andre skal spares op. 

3 folk går i banken for at sætte penge ind på 

kontoen. de glæder sig til weekenden. 

4 folk går ud for at handle. de går ind til 

grønthandleren, der desværre får udsolgt af 

nogle af sine varer. 

5 Hr. Hansen kommer kørende for at købe 

varer til sin butik. de ansatte på gården er 

på vej hjem med dagens høst; men desværre 

går deres traktor i stykker. de må ringe til 

mekanikeren for at få den repareret. Hr. 

Hansen betaler og kører hjem. 

6 Hos mekanikeren bliver traktoren lavet. 

Bonden betaler for arbejdet og køber måske 

noget benzin. mekanikeren betaler løn til 

sine ansatte og de holder fyraften 

7 de ansatte taler om, hvad de skal lave i 

weekenden. nogle skal ud at handle inden 

de tager hjem. stål beslutter sig for at gå ud 

for at købe nye sko. 

8 Chefen i skoforretningen udbetaler løn til 

ekspedienten, der fortæller at de mangler 

sko. Chefen ringer for at bestille nye vare 

Chefen på skofabrikken 

ansatte 

ansatte 

Bankpersonale 

kunder (ansatte) 

Handlende (ansatte) 

grønthandler Hansen 

Hr. Hansen 

ansatte på gården 

mekaniker 

mekaniker + ansatte 

Bonde 

mekaniker 

ansatte 

skoekspedient 

sko-ekspedient 

skohandler 

Chef på skofabrikken 

24

5. Eleverne øver og spiller hele stykket sammen. Evt. med udklædning. 


• Hvad har I lært i dag? 

• Hvad har I lært i løbet af alle 5 lektioner? 

• Hvordan kan de bruge det lærte? 

• Prøv at få eleverne til at reflektere over, hvor vigtigt det er, at folk arbejder og 

betaler skat og tager ansvar ved at deltage i de demokratiske processer. lad dem 

forstå, at deres valg også betyder noget for lokalsamfundet – selvom de kun er 

børn. Hvordan kan de mon gøre en forskel? 

TIllÆGsakTIVITeT 

• Arbejdshæftet side 12 

• Lad eleverne i mindre grupper lave lignende rollespil om pengenes cirkulation i 

lokalsamfundet. udgangspunktet kan være lønudbetaling til personer i forskellige 

job – både privatansatte og offentligt ansatte 

• Eleverne kan lave tegneserier med tekster om pengenes kredsløb i lokalsamfundet. 

tegneserierne kan evt. scannes ind og vises som dias-show med indtalt tekst 

afsluTnInG 

tak eleverne for deres indsats. 

del diplomer ud til alle. 

uPEr suPEr 

25

lokalsamfund - Fonden for Entreprenørskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?