Efterspørgselssiden på arbejdsmarkedet

Selvstyre byggende på en selvbærende økonomi må nødvendigvis sikre de enkelte erhverv og virksomheder, der i
økonomisk henseende er det værdiskabende element i samfundet, bedst mulige udviklingsbetingelser.
Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er en afgørende rammebetingelse for den enkelte virksomhed.
I dette kapitel analyseres arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold set ud fra efterspørgselssiden på arbejdsmarkedet -
dvs. hvilke krav og behov erhvervslivet stiller til den eksisterende arbejdsstyrke.
Et aktuelt udtryk for efterspørgsel efter arbejdskraft kan være den eksisterende beskæftigelse. Beskæftigelsen er i dette
kapitel anvendt som indikator for efterspørgsel. Men hvor den lokale arbejdskraft kan fremstå som et vigtigt potentiale for
udviklingen af virksomheder, kan den lokale arbejdskraft også fremstå som en afgørende begrænsning for virksomhedsudvidelser
eller ny-etableringer af virksomheder, fordi kvalificeret arbejdskraft ikke er til stede i fornødent omfang.
3.1 Det historiske grundlag
Den nuværende erhvervsstruktur omfatter et kompleks af erhverv og virksomheder, der er resultatet af flere årtiers
historisk udvikling. De enkelte virksomheder gennemgår en løbende omstilling for fortsat at være konkurrencedygtige på
hjemmemarkedet eller det internationale marked. Nogle virksomheder og brancher formår at omstille sig i tide og udvikler
sig, mens andre virksomheder og brancher dør ud.
Denne omstilling slår igennem på efterspørgslen på arbejdskraft. I Tabel 2 er der forsøgt gennemført en sammenligning
af beskæftigelsesfordelingen på hovedbrancher for årene 1974, 1987 og 1998.
Beskæftigelsesfordelingen på hovedbrancher, 1974, 1987 og 1998
Hovedbrancher 1974 1987 1998
Pct.
Fiskeri, landbrug og råstofudvinding m.v. 18,1 9,0 7,1
Fremstillingsvirksomhed 16,6 11,2 12,8
Forsyning 1,0 1,2 1,5
Bygge- og anlæg 12,3 8,3 6,2
Transport 8,9 8,9 4,9
Handel & privat service, incl. hotel & rest. 17,7 15,8 18,4
Offentlig service 25,4 43,6 46,6
Andet, uoplyst 0,0 2,1 2,4
I alt 100,0 100,0 100,0
Note: Sammenligningerne mellem de tre år skal tages med forbehold, idet der har været anvendt forskellige metoder til
at beregne beskæftigelse. Samtidig er arbejdsstyrke og beskæftigelse vokset betydeligt i perioden.
Kilde: 1974-tal: Ministeriet for Grønland (1978). 1987-tal: Grønlands Statistiske Kontor (1991). 1998-tal: Grønlands
Statistik (2000:6).
Beskæftigelsen i de primære erhverv (fiskeri, fangst, fåreavl og råstofudvinding) er i de seneste 25 år mere end halveret,
og der er intet, der tyder på, at denne udvikling ikke skulle fortsætte. Selv om erhvervene skulle få forbedret
ressourcegrundlag vil ny og mere effektiv teknologi på sigt formindske beskæftigelsen i disse erhverv yderligere. Inden
for råstofudvinding er det fortsat uklart, om der i de kommende år vil komme projekter i gang.
I 1974 havde de primære erhverv en beskæftigelsesandel på 18 pct. I 1987 var disse erhverv nede på 9 pct. af den
samlede beskæftigelse i landet, mens de i dag kun er på ca. 7 pct. I 1987 var 3.053 beskæftiget i den primære sektor og
i 1998 var tallet nede på 2.236 personer. Hvis det årlige fald i beskæftigelsen fortsætter i det kommende årti i samme takt
som i perioden 1987-1998, vil der kun være ca. 1.300 beskæftigede i den primære sektor i 2010.
Fremstillingsvirksomhed, som for Grønlands vedkommende stort set kun omfatter fiskeindustri, har også et fald i
beskæftigelsen i perioden. I 1974 havde fremstillingsvirksomhed 17 pct. af landets beskæftigelse, mens det i 1998 var
nede på 13 pct. Der findes fortsat stort set ingen importbegrænsende produktion sted, selv om der burde være grundlag
herfor, f.eks. i forbindelse med produktion af bygningsartikler.
Samlet set betyder dette, at fiskeri, fangst og fiskeindustri fra at have haft ca. en tredjedel af landets beskæftigelse i 1974
nu er nede på en andel på en femtedel.
Dermed følger Grønland den internationale udvikling, hvor den primære og sekundære sektor beskæftigelsesmæssigt
set spiller en mindre og mindre rolle.
Væksten i beskæftigelsen er primært sket i den offentlige sektor, der siden indførelsen af Grønlands Hjemmestyre til i
dag er næsten fordoblet. Endvidere er der tale om en generel vækst i den tertiære sektor omfattende f.eks. handel,
service, hotel og restauration m.v.

3.2 Status
Den nuværende efterspørgsel efter arbejdskraft er således et resultat af de seneste årtiers erhvervsudvikling ¿ en
udvikling, der viser vækst i serviceerhvervene og den offentlige sektor og fald i efterspørgslen efter arbejdskraft især i
den primære sektor.
Der er tale om omfattende forandringer i efterspørgslen efter arbejdskraft i hele perioden under Grønlands Hjemmestyre,
og der er ikke tegn på, at disse forandringer vil blive mindre de kommende årtier. De overordnede udviklingstræk kan
ligesom i andre lande fortsætte, således at service-erhvervet bliver den altafgørende efterspørger efter arbejdskraft.
Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken må målrettes disse forandringer, for at sikre at kommende generationer af
arbejdskraft uddannes inden for væksterhvervene, samt sikre, at især den ikke-faglærte arbejdskraft ikke fanges i en
fattigdomsfælde i nuværende erhverv i tilbagegang.
Figur 3 viser beskæftigelsens fordeling på hovedbrancher i dag. Den offentlige sektor er totalt dominerende som
arbejdskraftsefterspørger. Hele 47 pct. af beskæftigelsen findes i hjemmestyret og i kommunerne. Herudover kommer
beskæftigelsen i offentligt ejede aktieselskaber.