Donor Nyt 88 - Bloddonorerne i Danmark

Nyt blod og nyt hjerte • side 6-7
NAT-testning af donorblod • side 8-9
Bloddonorernes jerndepoter • side 12-13
nr. 88 • juni 2008
iNTerNATioNAl BloddoNordAg

2 donor nyt • juni 2008
leder
TAk Til vores
TrofAsTe doNorer
international festdag
Hvert år markeres Den Internationale Bloddonordag den
14. juni over hele verden. Det er dagen, hvor vi fejrer
bloddonorsagen og anerkender den store indsats, verdens
frivillige og ubetalte donorer yder. Årets tema er en
hyldest til de trofaste, loyale donorer, der igennem
adskillige år har støttet bloddonorsagen og taget sig tid
til at blive tappet, når der var behov for det.
Trofaste donorer giver sikkert blod
Det er mange faktorer, der er afgørende for den høje
sikkerhed i vores blodforsyning. En af dem er, at vores
donorer er til rådighed, når der er behov for at tappe dem.
En anden er, at de er ærlige omkring deres adfærd og
oplyser om en eventuel smitterisiko, de kan have været
udsat for. Og en tredje at de bliver ved med at være
donorer, når de først er kommet ind i systemet – så længe
det er muligt. Der er nemlig den store fordel ved faste
donorer, at de kun kan have pådraget sig smitte i tids-
rummet siden den seneste tapning, hvorimod nye donorer
i princippet har hele livet indtil den første tapning til at
være blevet smittet.
Nye donorer modtages med glæde
Der skal ikke herske tvivl om, at vi er meget glade for at
få nye donorer. Vi er helt afhængige af, at vi hvert år kan
erstatte de cirka 10 procent, der må stoppe af forskellige
årsager. Og vi er rigtig glade for, at stadigt flere unge
mennesker finder sagen vigtig.
Det er dog et faktum, at det er ressourcekrævende at få
en ny donor ind i systemet. Der er en række procedurer,
blodbankpersonalet skal gennemgå, før en ny donor må
blive tappet første gang. Og så er der statistisk set en
større risiko for smitteoverførsel i blod fra nye donorer.
doNor NyT Nr. 88
39. årgANg
juNi 2008
Udgivet af:
Bloddonorerne i Danmark
Vesterbrogade 191
1800 Frederiksberg C
Tlf.: 7013 7014
Fax: 7013 7010
E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk
www.bloddonor.dk
Ansvarshavende redaktør:
Niels Mikkelsen
Hold jer informerede
Målet med Den Internationale Bloddonordag er også
at sætte fokus på, hvor afgørende den høje forsyningssikkerhed
er. Vi har alle et ansvar for, at patienter over
hele verden trygt kan modtage donorblod. Vi kan være
meget stolte af vores egen situation herhjemme, da vi
har en af verdens allermest sikre blodforsyninger.
Men vi må ikke glemme, at det høje sikkerhedsniveau kun
bliver opretholdt, hvis vi bliver ved med at værne om det.
Derfor er det vigtigt, at donorerne holder sig informerede
– blandt andet via Donor Nyt – og spørger i blodbanken,
hvis de er i tvivl om karantæneregler eller har andre
spørgsmål.
Tak for jeres store indsats
Der skal herfra lyde en stor tak til alle vores loyale
donorer. I gør en stor og prisværdig indsats for at hjælpe
andre mennesker, og det er jeres fortjeneste, at vi til
enhver tid kan behandle patienter med sikkert blod i
Danmark. Lad os fortsætte de gode takter, så fremtidige
generationer også kan være helt trygge, hvis de skulle
få brug for blod.
Rigtig god fest den 14. juni!
Med venlig hilsen
Niels Mikkelsen
Præsident
Den Internationale Sammenslutning
af Bloddonororganisationer
Redaktion:
Mikkel Dybtved Andersen
Kristian Broberg
Marie-Louise Frederiksen
Andrea Krüger Holm
Michael Bach Ipsen
Karin Magnussen
Malou Rode
Ane Rønn-Poulsen
Lægefaglige konsulenter:
Karin Magnussen og Ellen Taaning
iNTerNATioNAl BloddoNordAg
Design og tryk: Datagraf
Trykt på svanemærket papir
Forsidefoto: www.wbdd.org
Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad
er velkomment, men med kildeangivelse.
Oplag: 225.000
ISSN nr: 0902-2643
Næste udgivelse: Oktober 2008

NABoerNe
Holder
også fesT
den internationale Bloddonordag
fejres over hele verden lørdag den
14. juni. i sverige er der røde løbere
og prisuddelinger på programmet,
mens de tyske donorer inviteres
indenfor hos forbundsrepublikkens
præsident Horst köhler.
I Sverige byder blodbankerne donorerne på
lidt ekstra at spise og drikke, når de er
blevet tappet, og i Skåne ruller de endda
røde løbere ud. Og de 10 mobile blodbusser
fra Umeå i nord til Lund i syd har som mål
at teste 500 nye donorer lørdag formiddag.
engageret journalist
I Stockholm overrækkes prisen ”Årets
Blodgivningsinsats 2008”. Prisen går til
journalisten Tommy Schönstedt, der har
taget initiativ til en artikelserie om blod-
donation i avisen Expressen. I juni og august
sidste år trykte avisen 13 spændende
artikler og gav læserne mulighed for at
tilmelde sig som donorer via en kupon eller
elektronisk. Det gav rundt regnet 1.100 nye
donorer fordelt i hele landet. Prismodtageren
tog sig ikke kun af det journalistiske
arbejde, men også af det administrative
arbejde med de mange tilmeldinger.
Middag med præsidenten
Hos vores naboer mod syd vil den tyske
forbundspræsident Horst Köhler den 14.
juni tage imod 70 udvalgte bloddonorer
og frivillige fra det tyske Røde Kors. De er
inviteret til Rigsdagen i Berlin, hvor de efter
mødet med præsidenten får en guidet
rundtur i byen. Dagen slutter med middag
på den berømte restaurant Opernpalais,
hvor deltagerne vil modtage et certifikat
og et billede til minde om dagen.
roser til donorerne
I Norge vil dagen også få stor medie-
opmærksomhed. Røde Kors’ Blodprogram
plejer at forsyne blodbankerne med roser,
som gives til de donorer, der tappes den
14. juni. I år er roserne dog gemt til et
andet stort arrangement, nemlig Norsk
Røde Kors Blodprograms 75-års jubilæum
til efteråret, som også fejres med et stort
seminar i Oslo.
TeksT
ane rønn-poulsen
foTo
michael bach ipsen
de 10 svenske mobile blodbusser får travlt den 14. juni, hvor målsætningen er at teste 500 nye donorer.
fAkTA:
Du kan læse mere om Den
Internationale Bloddonordag
på www.wbdd.org
Selv om man flytter til
det sydlige Sverige eller til
Nordtyskland, kan man stadig
godt give blod i Danmark
– det eneste krav er, at man
har et dansk cpr-nummer.
juni 2008 • donor nyt
3

TeksT
eva rødgaard nielsen
og majken vestergaard
4
donor nyt • juni 2008
uNge
BloddoNorer i grækeNlANd
virkeligheden kom tæt på deltagerne
på ungdomskonferencen, der blev
afholdt i det brandplagede grækenland
sidste sommer.
fAkTA:
De repræsenterede lande var:
Angola, Brasilien, Danmark,
Estland, Frankrig, Grækenland,
Italien, Letland, Malta,
Rumænien, Slovenien og
Spanien.
I år afholdes den internationale
ungdomskonference fra den 28.
til den 31. august i Catania på
Sicilien.
Læs mere om Den
Internationale Ungdomskomité
på www.fiods.org
Trods heftige skovbrande i Grækenland strømmede unge
mennesker fra hele verden til den internationale ungdomskonference
i byen Loutraki en god times kørsel fra Athen.
Deltagerne skulle udveksle erfaringer, tanker og ideer om
bloddonation, og det var en interessant omgang, da der ud
over repræsentanter fra ti europæiske lande var deltagere
fra så eksotiske steder som Angola og Brasilien.
Konferencen var arrangeret med kreativitet og stort
engagement. Alle deltagere blev mødt i lufthavnen og
guidet med tog til Korinth, hvorfra turen gik videre i bus
mod konferencecenteret i Loutraki. På landevejen var der
for hver 500 meter placeret et vinkende barn klædt i den
græske informatør-bluse.
Efter indkvarteringen kørte bussen til byens rådhus, hvor
de delegerede blev budt velkommen af byens borgmester
og underholdt med græsk folkedans, musik og taler.
Hårdt arbejde
Der var et meget tæt program med workshops, der skulle
give deltagerne fra de forskellige lande mulighed for at
tale sammen og udveksle erfaringer. Blandt andet kunne
italienerne fortælle, at de en gang om året holder olym-
piade for deres bloddonorer og informatører. Ikke nok med
det, holder de også fri resten af dagen, hvis de har været
inde og give blod.
Fra dansk side kunne vi berette om et meget velfunge-
rende sundhedssystem, hvor der altid er blod nok. Vi er

forvænte herhjemme i den sammenhæng, og de danske
deltagere udtrykte forundring over, hvor skidt det står til,
så snart man er ude over de danske grænser.
Det var en konference, der bød på mere end forventet.
Der var over 40 grader i skyggen og en del tørke, som
desværre gav grobund for de skovbrande, der var i
området. Fra hotellet kunne man på den anden side af
bugten se ilden, som lyste rødt og uhyggeligt fra bjergene.
De lejede busser til deltagerne blev inddraget til evakueringen
af de nærmeste områder, ligesom nogle få af
arrangementerne på konferencen måtte aflyses. Mange
mennesker i landsbyerne i området havde mistet familiemedlemmer
i branden, og forståeligt nok var deltagerne
berørte af situationen. Der blev holdt et minuts stilhed
under afskedsmiddagen.
ungdomsorganisationen på plads
Arbejdet med at stabilisere Den Internationale Ungdoms-
komité var også på dagsordenen, og således blev der valgt
en ny ledelse med Marion Duclos fra Frankrig som
formand. Sekretær blev den afgående formand Leticia
Ferreira fra Brasilien, og endelig gik kassererposten til
Michail Drougos fra Grækenland. De tre skal stå i spidsen
for at videreføre det arbejde, som blev startet på ungdoms-
konferencen i Litauen tilbage i 2004. Målet er at skabe
ungdomskomitéer rundt omkring i alle de lande, som
arbejder for ubetalt og anonym blodgivning, og specielt
Danmark kan med stor ekspertise deltage i dette arbejde.
foTo
bloddonorerne i
danmark
Næstformand for Bloddonorerne i Danmark, Mikkel
Dybtved Andersen, har hidtil siddet i Den Internationale
Ungdomskomité for Danmark, og han er yderst tilfreds
med valget af nye ledere:
– Det er dejligt at se, at Leticia, som har været en
fremragende formand, vælger at fortsætte det store
arbejde, så vi har nogle erfarne folk med på vognen.
Derudover er det et stærkt valg, at Marion er blevet ny
formand, for hun taler alle de tre officielle sprog i vores
internationale organisation, så hun er en rigtig god
brobygger.
Tilfredshed i den danske lejr
Selv om naturens hærgen kom meget tæt på konferencen,
var der i den danske delegation stor enighed om, at turen
havde været det hele værd.
En enkelt måtte dog et smut på sygehuset på grund af
væskemangel, men hun fik en rigtig god behandling, og
selv om det ikke umiddelbart bragte undtagelsestilstand
hos deltagerne, så var det en god påmindelse om, at man
skal tage sig af hinanden – og netop derfor er disse
arrangementer vigtige.
Tilfredsheden med det vellykkede arrangement blev ikke
mindre af, at gæstfriheden var helt i top, selv om skovene
i området var på vej til at blive til aske.
juni 2008 • donor nyt
5

TeksT
ane rønn-poulsen
foTo
privat
6 donor nyt • juni 2008
eN selvfølge
AT Hjælpe ANdre
Tine på 22 er både informatør for
Bloddonorerne i danmark og for
organdonorsagen.
Om Tine:
Tine Voight er 22 år og bor i
Odense. Til daglig er hun
studerende på Syddansk
Universitet, hvor hun læser den
engelsksprogede diplomingeniøruddannelse
Global Management
and Manufacturing. Ved siden
af passer hun sit studiejob som
kunderådgiver i TDC.
Tine voight har trods sine bare 22
år haft alvorlig sygdom tæt inde på
livet. Hendes far har gennemgået to
organtransplantationer og derfor været
afhængig af både organdonorer og
bloddonorer. Nu vil Tine gerne være
med til at sætte fokus på donation
og på vores ansvar for at hjælpe
hinanden.
Tine er en helt almindelig ung studerende.
Hun bor i Odense og er vokset op i en
kernefamilie med far, mor og to mindre
søskende på 17 og 13 år. Donor Nyt har sat
Tine stævne en formiddag på Rigshospitalet,
hvor hun har meldt sig til Bloddonorernes
basiskursus for nye informatører.
Tine har selv været bloddonor, siden hun var
18 år, og hun runder snart de 10 tapninger.
Det falder hende helt naturligt at hjælpe
andre:
– Man kan lige så godt give det, man kan,
og det at give blod kræver ikke ret meget.
Og så synes jeg, at det kunne være spændende
at komme ud og møde nye menne-
sker. Både andre informatører og de nye
bloddonorer, man forhåbentlig hverver. Det
er vigtigt at sætte fokus på donorsagen i det
hele taget, både blod- og organdonorsagen,
påpeger Tine.
uvisheden
Det er ikke tilfældigt, at Tine nævner
organdonorsagen. Den har hun nemlig haft
tæt inde på livet.

Det hele begyndte i starten af 2001, hvor
Tines far, Jes, følte sig træt og syg. Han var
på det tidspunkt 43 år. Først kunne lægerne
ikke finde ud af, hvad der var i vejen. Det
var en hård periode, og med Tines egne ord
blev ikke bare hendes far, men hele familien
syg, fordi de alle var bekymrede og nødt til
at tage hensyn.
diagnosen
Diagnosen lød i første omgang på lungebetændelse,
men ved et lægetjek blev det
konstateret, at Tines far havde vand i både
lunger og ben og skulle indlægges akut. På
Odense Universitetshospital konstaterede
lægerne en uhelbredelig hjertesygdom
forårsaget af en virus. Den eneste mulighed
for at blive rask var at få transplanteret et
nyt hjerte. Tine var på det tidspunkt 16 år.
Flere måneders ventetid fulgte, men en nat i
april 2001 skete der noget. Natteroen blev
afbrudt af Jes Voights telefon, der ringede:
Skejby Sygehus havde et hjerte klar til ham.
Jes’ bror og svigerinde blev tilkaldt for at
sørge for børnene, inden turen gik til Århus,
hvor Jes blev opereret næste morgen. Han
modtog tre liter donorblod under transplantationen,
som heldigvis forløb helt efter
bogen.
livet som transplanteret
Et par måneder efter transplantationen var
Jes Voight i fuld vigør igen. Han begyndte at
løbe og havde endda flere kampe som
fodbolddommer. Han vendte også tilbage til
en fuldtidsstilling på GASA Odense som
salgschef, men de senere år har han dog
måttet erkende, at kræfterne ikke længere
helt rækker til det høje aktivitetsniveau.
Desuden har han det seneste års tid haft
problemer med den ene nyre – en følgevirkning
af den medicin, han må tage for
ikke at afstøde det nye hjerte. I februar i år
måtte han derfor igen på operationsbordet
på Skejby Sygehus, hvor han gennemgik en
succesfuld nyretransplantation.
I dag er Tines far førtidspensionist, men
stadig aktiv med huset og haven hjemme i
Odense. Og så er han sammen med Tine
begyndt at holde foredrag om det at være
transplanteret – eller pårørende til en
transplanteret. Netop Tines rolle som
pårørende til en patient, som har været
afhængig af andre menneskers beslutning
om at donere noget af sig selv, har fået
hende til at gå aktivt ind i arbejdet med at
udbrede kendskabet til både organdonor- og
bloddonorsagen.
Tag stilling og gør en forskel
Hendes primære interesse ligger i at få
endnu flere unge til at tage stilling til det at
være donor.
– Den enkelte kan have mange grunde til
ikke at ville være donor – det vigtigste er at
tage stilling, siger hun. Ifølge Tine er det
afgørende at møde de unge, der hvor de er –
på gymnasier, universiteter, i idrætsforeninger
og så videre.
– Det er vigtigt at bruge kampagnemateriale,
der henvender sig specifikt til unge, så de
får den nødvendige oplysning om både
bloddonation og organdonation – vi må
kommunikere med dem i øjenhøjde, mener
Tine.
donor fra fødslen
Tine går ind for, at man skal stå i organdonorregistret
fra fødslen, så man aktivt
skal sige nej, hvis man ikke ønsker at være
organdonor.
– Folk har forskellige indstillinger til ting,
og man skal til enhver tid respektere et nej,
påpeger hun.
– Men det er meget afgørende for den
enkeltes valg, at man bliver ordentligt oplyst
og informeret. Det er vigtigt at vide, hvad
der sker, når man melder sig som donor,
og hvordan det hjælper de patienter, der
modtager ens blod eller organer – og ikke
mindst deres pårørende. Det vil jeg meget
gerne være med til at sætte fokus på, slutter
hun.
Have a heart and a coke! Tines far lige efter
sin hjertetransplantation på skejby sygehus.
i forbindelse med operationen modtog han
tre liter donorblod.
fAkTA:
Meld dig som bloddonor
på www.bloddonor.dk
Tag stilling til organdonation
via www.sundhed.dk
Læs mere om informatørerne
på side 15 og på
www.bloddonor.dk
juni 2008 • donor nyt
7

TeksT og foTo
ane rønn-poulsen
8 donor nyt • juni 2008
doNor iNfo
sTore
forveNTNiNger
Til Ny TesT
overlæge i rigshospitalets Blodbank
Henrik ullum er begejstret for den
nye NAT-testning af donorblod. Men et
besøg i blodbanken må aldrig erstatte
test hos egen læge, advarer han.
Når en bloddonor bliver tappet i
blodbanken, bliver blodet testet for at
sikre, at der ikke er smitte i blodet.
Man tester for HIV og to typer leverbetændelse,
som kaldes hepatitis B
og hepatitis C. I dag bruger blodbankerne
test, hvor smitten findes
ved at finde antistoffer for HIV og
hepatitis C, mens hepatitis B bliver
fundet på baggrund af et protein i
blodet.
vinduesperioden snyder test
For alle typer test gælder dog, at der
går et stykke tid, fra en person er
blevet smittet, til sygdommen kan
findes i blodet. Dette tidsrum kaldes
”vinduesperioden”. Kroppen danner
nemlig først antistoffer et stykke tid
efter, at man er blevet smittet med
en virus. Med de nuværende testmetoder
er der en vinduesperiode for
HIV på godt tre uger, mens den er
cirka 45 og 70 dage for hepatitis B
og C. Henrik Ullum påpeger dog, at
disse intervaller kan variere og være
væsentligt længere i nogle tilfælde.
I meget sjældne tilfælde kan
vinduesperioden være skyld i, at
blodbanken ikke opdager en virus i
en portion blod. Idet donoren endnu
ikke har dannet antistoffer, kan virus
ikke måles i blodet, og den kan
derfor i værste fald overføres til den
patient, der modtager blodet. Det
sker heldigvis ekstremt sjældent, da
donorer generelt er rigtig gode til at
svare ærligt på spørgeskemaerne i
blodbanken.
indførelse af NAT-test
Alligevel har Folketinget besluttet at
indføre en ny og endnu mere sikker
testmetode, den såkaldte NAT-test.
Hvor man i dag afslører virus ved at
påvise antistoffer i blodet, tester man
ved NAT-testen blodet for det arvemateriale
(DNA og RNA), som virus
producerer. Henrik Ullum forklarer
processen:
– Man opformerer arvematerialet fra
virussen, så man fra at have nogle
få kopier af det får rigtig mange, og
med mange kopier er det lettere at
finde materialet i den nye test. Vi
finder nu selve virussen i stedet for
at finde et biprodukt fra virussen.
Da der er en forstærkningsproces
indbygget, er testen meget mere
følsom end de tidligere metoder, og
NAT-testen er derfor meget sikker.
Da virus kommer hurtigere ud i
blodet end antistofferne, bliver
vinduesperioden væsentligt kortere
med den nye NAT-test, og ifølge
Henrik Ullum får patienterne nu den
bedste sikkerhed mod HIV, hepatitis
B og hepatitis C fra donorblod:
– Fra at have været et af de få vestlige
lande, der ikke udførte NAT-test,
får vi nu en af de allerbedste testmetoder,
der overhovedet findes.
Vi får nedsat en i forvejen lav risiko
med skønsmæssigt en faktor 10,
forklarer den tilfredse overlæge.
falsk positiv
I nogle få tilfælde kan det forekomme,
at der sker en forkert reaktion ved
test af en portion donorblod for virus
– selv om der ikke er virus i blodet.
En sådan reaktion kaldes ”falsk
positiv”. Hvis donor er så uheldig, at
testen gentagne gange reagerer falsk
positivt, får donor to års karantæne.
Men det er vigtigt at pointere, at der
er tale om et teknisk problem, og at
en falsk positiv donor ikke er smittet,
understreger Henrik Ullum.
– Ingen testsystemer er perfekte, og
tidligere oplevede vi jævnligt, at folk
blev testet falsk positive, forklarer

han. Med NAT-testen, som er meget
fintfølende, kan man straks med
sikkerhed afgøre, om et positivt
testresultat er ”sandt positivt” eller
”falsk positivt”.
Blodbanken er ikke et testcenter
De nye testmetoders korte vinduesperioder
kunne måske friste nogen til
gå i blodbanken for at blive testet
efter en risikoadfærd. Men Henrik
Ullum advarer på det kraftigste imod
dette misbrug:
– Det er meget uhensigtsmæssigt,
hvis nogle opfatter blodbanken som
en mulighed for at blive testet for
sygdomme. Hvis vores bedre testning
medfører, at mange flere personer,
der har været udsat for risiko,
donerer blod, risikerer vi, at vi ikke
opnår en gevinst i form af højere
sikkerhed. Dermed sættes alles
sikkerhed over styr.
Henrik Ullum opfordrer til, at donor
ved mistanke om smitte eller sygdom
beder om en pause fra at blive tappet
og går til sin egen læge eller bruger
nogle af de andre muligheder for at
blive testet – for eksempel klinikker
overlæge i rigshospitalets Blodbank Henrik
ullum glæder sig til at indføre den mere sikre
NAT-test, men advarer samtidig mod, at en
donor bruger blodbanken som test efter en
risikoadfærd.
for hud- og kønssygdomme eller
infektionsmedicinske afdelinger,
hvor man kan blive testet anonymt.
danmark er i top
Selv om der under debatten om
indførelse af NAT-testen har været
meget postyr om sikkerheden i den
danske blodforsyning, maner Henrik
Ullum til besindighed:
– Det har hele tiden været sikkert at
modtage blod i Danmark. Vi har en
meget lav smitterisiko blandt vores
bloddonorer, og det er afgørende for
den høje sikkerhed. Med indførelsen
af NAT-testningen anvender vi de
allerbedste teknologiske testmetoder,
der findes – så fra at Danmark har
været et rigtig sikkert sted at
modtage blod, bliver det nu et
ekstremt sikkert sted at modtage
blod.
NAT-testen forventes indført over hele
landet i løbet af 2008 og 2009.
fAkTA:
NAT
Forkortelsen NAT står for
Nukleinsyre-Amplifikations-
Test.
Falsk positiv
Læs mere om falsk positiv på
www.bloddonor.dk
Man kan blive testet:
• hos ens egen praktiserende
læge
• hos enhver anden
praktiserende læge
Man kan blive testet anonymt:
• på klinikker for hud-
og kønssygdomme
(Venerea-klinikker)
• på specielle HIV-screeningsklinikker
på hospitalerne
Derudover kan man få
anonym telefonisk rådgivning
om HIV hos Sikker6.info på
tlf. 33 91 11 19 eller via
www.sikker6.info. Her kan du
blandt andet få oplysninger
om, hvilke sygehuse der
tilbyder HIV-test og
rådgivning.
Kilde: www.netdoktor.dk
juni 2008 • donor nyt
9

10 donor nyt • juni 2008
sygeplejersker og frivillige havde travlt med at informere og tage blodprøver på de mange fremmødte.
Tv2 zulu er
åreTs BloddoNor
årets Bloddonor 2008 er nu fundet blandt mange oplagte
kandidater. vinderen er en lille afrikansk stammekriger!
Stammekrigeren er nok bedre kendt som symbol på TV2
Zulu. Tv-stationen blev indstillet til Årets Bloddonor 2008
af GivBlod, som blandt andet er PR-koordinerende for
Region Hovedstadens syv donorkorps. GivBlod har haft et
fantastisk samarbejde med TV2 Zulu i forbindelse med
arrangementet ”Giv blod til Zulu og ta’ billetten”.
Arrangementet foregik i Rådhushallen på Københavns
Rådhus i februar, og omkring 450 mennesker mødte op
for at melde sig som bloddonorer – og oven i hatten få to
billetter til Zulu Awards. Af de 450 fremmødte fik mere
end 200 taget blodprøver af de hårdtarbejdende
sygeplejersker.
PR-medarbejder Merle Romose fra GivBlod begrunder
indstillingen af TV2 Zulu:
– Jeg synes, det var fantastisk, at de tænkte på os, da de
gerne ville uddele billetter til Zulu Awards og samtidig
støtte en god sag. Vi fik enormt mange tilmeldinger på
dagen og ikke mindst en masse PR op til og på dagen.
Det er sådan nogle tiltag, vi har brug for, for at få vores
sag gjort til hverdagskost for danskerne. Vi skal have nogle
ressourcestærke spillere med. Zulu har et stærkt brand og
en ung målgruppe.
Den officielle kåring af TV2 Zulu som Årets Bloddonor
2008 finder sted på Rådhuspladsen lørdag den 14. juni
på Den Internationale Bloddonordag.

feriekrise
– eller AgurkeTid?
flere gange om året fortæller medierne: Blodbankerne
mangler blod i ferieperioderne – det kan koste menneskeliv!
Men er det virkelig så slemt? og hvad gør blodbankerne for
at undgå blodmangel?
Flere gange om året, for eksempel ved påske-, sommer- og juleferie,
falder antallet af tapninger i landets blodbanker. I helligdagene holder
blodbankerne lukket og tapper slet ikke, mens der blot er nedsat
aktivitet i sommerperioden. Dels er der færre mennesker på arbejde i
blodbanken, og dels vælger færre donorer at lade sig tappe. Men selv
om det er ferietid, er der stadig brug for blod. I ferietiden er der færre
planlagte behandlinger, men der sker desværre stadig ulykker, ligesom
de kronisk syge patienter har brug for blod hele året. Men kan man
som bloddonor nu ikke holde ferie med god samvittighed?
planlægning betyder alt
Det er blodbankernes ansvar at sørge for, at der er blod nok hele året
rundt – dermed også i ferieperioderne. Derfor lægger de hvert år en
plan for deres tappeaktiviteter, så de til enhver tid kan opfylde behovet
for blod. Før hver ferie sørger blodbankerne derfor for at fylde lagrene
op, så de har noget at tage af, når der er brug for det. I perioderne op
til en ferie foretages der således flere tapninger end normalt. Der er
altså ingen grund til, at man som bloddonor skal have dårlig
samvittighed over at holde ferie – men det er godt, hvis man kan afse
tid til at komme i blodbanken og blive tappet, inden man tager af
sted.
faste donorer er i høj kurs
Da blod har begrænset holdbarhed, er det nødvendigt at bygge lagrene
op over længere tid og at supplere dem i løbet af ferieperioden. I disse
perioder har blodbankerne særligt brug for de faste donorer. Fordelen
er, at de er vant til at blive tappet, og det er derfor muligt at få flere
donorer ’igennem systemet’. Nye donorer bliver ikke tappet første
gang, de er i blodbanken – de får taget en blodprøve og udfylder et
spørgeskema.
Blodmangel?
Det kan ske, at blodbankerne trods omhyggelig planlægning løber tør
for blod. I de tilfælde er det muligt at få blod fra andre blodbanker.
Takket være vores donorers store indsats og på grund af god
planlægning koster ferietiden heldigvis ikke menneskeliv på grund af
blodmangel. I hvert fald ikke så længe vi i Danmark har så mange
gode, faste donorer, der er villige til at lade sig tappe regelmæssigt,
og som oven i købet husker blodbanken i forbindelse med ferierne.
TeksT
andrea krüger holm
foTo
bloddonorerne i danmark
fAkTA
et eksempel: region Midtjyllands
Blodbank øst er en samlet
betegnelse for blodbankerne
i Århus, Grenå, Randers,
Silkeborg, Odder og Skanderborg.
Her er den normale lagerbeholdning
på godt 1.300
portioner røde blodlegemer.
For at forebygge en mangelsituation
bestræber blodbankerne
sig på, at der i ugerne
op til sommerferien indkaldes et
forøget antal bloddonorer. Fra
slutningen af maj til midt i juni
øges antallet af tapninger, så
lageret kommer op på omkring
1.650 portioner røde blod-
legemer, hvilket svarer til en
stigning på ca. 25%. Tilsvarende
øges antallet af tapninger også
op mod årets øvrige ferier.
Det sker for at sikre, at hospi-
talerne kan få de forsyninger
af donorblod, de har behov for
– selv i en periode, hvor mange
bloddonorer holder ferie og
derfor kan være vanskelige at få
til tapning. Dette kan kun lade
sig gøre, fordi bloddonorerne
udviser stor forståelse og velvilje.
Kilde: Afdelingssygeplejerske
Hanne Haahr og overlæge
Niels Grunnet, Blodbanken,
Skejby Sygehus.
juni 2008 • donor nyt
11

12 donor nyt • juni 2008
TeksT
karin magnussen
overlæge
blodbanken,
region hovedstaden
lav blodprocent som følge af jernmangel er et
problem for mange bloddonorer. Ny forskning
viser, at man med en forholdsvis enkel indsats
kan afhjælpe problemet markant.
Jernmangel er et almindeligt problem i befolkningen,
og især hos bloddonorer kan det føre til lav hæmoglobinkoncentration
– også kendt som blodprocent. Dette er
et problem for bloddonorerne og også for blodbankerne,
da man ikke må tappe donorer med lav hæmoglobinkoncentration.
I Danmark følger vi de europæiske
retningslinjer, og de lavest accepterede værdier er på
henholdsvis 7,8 mmol/liter for kvinder og 8,4 mmol/liter
for mænd. En del mennesker har normalt en lavere
hæmoglobin koncentration end dette.
vi tilstræber glade donorer
Mange donorer er frustrerede over at blive afvist i
blodbanken på grund af for lav hæmoglobinkoncentration,
ligesom det kan få donorerne til helt at blive væk, særligt
hvis de oplever problemet gentagne gange.
På Herlev Hospital indførte man i 2005 en procedure til
undersøgelse af donors jerndepot (ferritin), og på
baggrund heraf tilbydes jerntilskud for at forebygge lav
hæmoglobinkoncentration.
Det overordnede formål med undersøgelsen var at
undersøge effekten af proceduren på hæmoglobin- og
jernkoncentrationen hos donorerne. Derudover skulle
undersøgelsen vise, hvordan behandlingen fungerer for
både donorer og blodbankpersonale.
ferritin er et protein, der lagrer jern.
på figuren ses jernet som det mørke i midten.
succes Med jerNTilskud
Behandlingsproceduren
Kort fortalt tager proceduren udgangspunkt i
undersøgelser af både hæmoglobinkoncentration og
kroppens jerndepot, kaldet ferritin. Det kan nemlig godt
lade sig gøre at have en hæmoglobinkoncentration, der
tillader tapning, og samtidig have et meget lavt jern -
depot i kroppen – ligesom det modsatte også kan være
tilfældet.
Målinger af begge faktorer sikrer, at man inden eventuel
behandling udskiller de donorer, der ikke vil have glæde
af et jerntilskud. Det kan gøre sig gældende i sjældne
tilfælde, hvis donor er syg, men oftest drejer det sig
om donorer, som naturligt har en lav hæmoglobinkoncentration
uden at mangle jern. Disse personer er
helt raske – de kan bare ikke være bloddonorer, da
deres hæmoglobinkoncentration ligger under den lavest
accepterede værdi. Et jerntilskud vil ikke ændre noget for
dem. Proceduren sikrer altså, at hjælpen kun sættes ind
over for de donorer, der har gavn af et jerntilskud.
jerntabletter skal hjælpe
Ved en tapning mister en bloddonor lidt mere end 200 mg
jern, hvilket svarer til et jerndepot på 30 mikrogram/liter.
Bloddonorer skal derfor gerne have et jerndepot, som er
større end dette. Hvis jerndepotet måles til at være mindre
end 60 mikrogram/liter, bliver donor tilbudt jerntabletter.
De 879 donorer, som deltog i undersøgelsen, havde alle
en lav hæmoglobinkoncentration – enten lige på eller
under den accepterede grænse for bloddonorer. De fik alle
50 jerntabletter til indtagelse i tiden efter den første
tapning, og hvis jerndepotet var under 60 mikrogram/liter,
blev de tilbudt 20 tabletter efter de følgende tapninger.
Derudover fik donorerne både mundtlig og skriftlig
information om jernholdig kost og om, hvilke fødevarer
der hæmmer jernoptaget.

lovende resultater
Forsøget med at benytte den udarbejdede procedure viste
sig at have en god effekt. Jerntabletterne resulterede i en
betydelig stigning i hæmoglobinkoncentrationen for både
de deltagende kvinder og mænd, hvilket var en væsentlig
årsag til, at det lykkedes at bibeholde størstedelen af
donorerne frem for at måtte afvise dem.
I juli 2007, to år efter at undersøgelsen blev påbegyndt,
var 79 procent af kvinderne og 85 procent af mændene
stadig aktive donorer. Deltagerne fordelte sig som vist i
skemaet forneden.
der er hjælp at hente
Jernmangel – altså lavt ferritin-niveau – kan være
ubehageligt for donorerne, da det kan nedsætte deres
udholdenhed og også bidrage til en sygdom, der giver
uro i benene. Og lav hæmoglobinkoncentration gør, at
man bliver træt og uoplagt.
Disse gener har afholdt mange donorer fra at komme
tilbage i blodbanken, men undersøgelsen på Herlev
Hospital har vist, at en forholdsvis enkel indsats med
jerntilskud samt mundtlig og skriftlig vejledning hjælper.
Det giver donorerne en større tilfredshed og fører i sidste
ende til, at flere fra den udsatte gruppe fortsætter som
donorer uden problemer – selv om de oprindeligt slet
ikke kunne blive tappet.
status i juli 2007, to år efter forsøgets påbegyndelse:
fAkTA:
Aktive ikke fremmødte donorer udelukket donorer udelukket donorer udelukket pga.
donorer donorer pga. hæmoglobin pga. sygdom andre omstændigheder
kvinder 79% 15% 4% 1% 1%
Mænd 85% 7% 4% 3% 1%
undersøgelsens udformning
Undersøgelsen er foretaget
i perioden fra juli 2005 til
marts 2006 ud fra studier
af 879 bloddonorer (701
kvinder og 178 mænd), der
alle havde en hæmoglobinkoncentration
på eller
under den accepterede
grænse for bloddonorer. De
879 donorer, der opfyldte
kriterierne for at deltage i
undersøgelsen, udgjorde
cirka 6% af blodbankens
samlede antal donorer i
forsøgsperioden.
Hæmoglobinkoncentration
kaldes i daglig tale blod-
procent. Blodprocenten
illustrerer blodets indhold
af de røde blodlegemers
farvestof hæmoglobin.
De røde blodlegemer
er ansvarlige for at
transportere ilt rundt i
kroppen, og det er derfor
vigtigt, at man har en høj
koncentration at tage af,
når man bliver tappet.
ferritin
er et specielt protein,
der lagrer jern.
jernholdig kost
Man kan selv gøre noget for
at holde sine jerndepoter
fyldte og dermed hjælpe til
at opretholde en normal
blodprocent. De bedste
jernkilder er indmad, kød,
skaldyr og fisk, langtidshævet
groft brød, grønne
grøntsager, tørrede frugter
og bælgfrugter. C-vitamin
er med til at fremme
optagelsen af jern, da jern
bindes til C-vitamin og
dermed bliver lettere at
optage fra tarmen.
jernhæmmende kost
Der er imidlertid også
nogle stoffer, der hæmmer
optagelsen af jern i
kroppen – her skal man
især være varsom med te,
kaffe, hvidt brød og rødvin,
der indeholder store
mængder af stoffer, der
binder jern, så det ikke
kan optages fra tarmen.
Se desuden vores pjece
”Jern i kosten” på
www.bloddonor.dk
Hæmokromatose
er en sygdom, hvor man
mangler den naturlige
hæmning i optagelsen af
jern. Et jerntilskud til disse
personer kan gøre dem
syge, og det er derfor
vigtigt at undersøge
donorerne, inden de får
jerntabletter med hjem
fra blodbanken.
juni 2008 • donor nyt
13

14
donor nyt • juni 2008
lANdeT ruNdT
førsTe opgAve for vores Nye proTekTor
Næstved HKH Kronprins Frederik har afløst sin far,
HKH Prins Henrik, som protektor for Bloddonorerne
i Danmark. Prins Henrik har været protektor for
bloddonorsagen siden 2001 og haft stor betydning
for arbejdet med at sætte fokus på sagen.
Den officielle overdragelse af protektionen
skete i februar ved indvielsen af Danmarks
første regionale transfusionscenter i
Næstved. Bloddonorerne bød
velkommen til Kronprins Frederik,
som udtrykte sin store respekt for de
mennesker, som frivilligt og ubetalt
møder op i blodbanken for at få et
stik i armen – og dermed yder et
uerstatteligt bidrag til behandlingen
af danske patienter.
Herefter indviede den nye protektor
transfusionscentret og fik overrakt
Pelikanvasen, der er designet af
glaskunstneren Pernille Bülow.
sTorsTileT doNorfANgsT i rANders
jason Watt fortalte om sit liv og om, hvor vigtigt
det er at hjælpe andre ved at være bloddonor.
landsformand valdemar riis søndergaard overrækker
Bloddonorernes nye pelikanvase, som ellers kun gives
til bloddonorer, der har givet blod 100 gange.
randers Handelsskolen Minerva i Randers har tradition
for at yde en bemærkelsesværdig indsats for at skaffe
nye bloddonorer. I år var ingen undtagelse, da skolen i
slutningen af januar var vært for et stort arrangement,
som skulle skaffe nye donorer blandt skolens elever.
Trækplasteret ved årets arrangement var racerkøreren
Jason Watt. Han fortalte med stor entusiasme om sit liv
og om at fighte sig gennem sygdom – og om hvordan
man kan hjælpe ved at give blod. På grund af medicin
kan han ikke længere selv være bloddonor, men han
fik sammen med initiativtagerne på skolen 217 nye
donorer til at melde sig. Heraf var de 69 under 18 år,
så de vil blive kontaktet, når de fylder 18.
Ud over foredraget af Jason Watt var der workshops
på programmet, og dagen efter kunne eleverne klassevis
få lejlighed til at stille spørgsmål og få taget deres
blodtryk. To klasser kunne ikke være med til arrangementet,
da de var ude af huset på dagen. Fra disse
klasser har hele 48 efterfølgende meldt sig som
donorer.
Foto: Finn john carlsson

frivillige Med
MAsser Af eNgAgeMeNT
den sidste lørdag i marts var 22 entusiastiske unge mellem 18 og 30 år
samlet på rigshospitalet. de havde meldt sig til Bloddonorernes basiskursus,
som skal ruste dem til deres fremtid som informatører for bloddonorsagen.
De kom med morgentoget fra alle egne af
landet. Fælles var interessen for bloddonorsagen
og en stor portion engagement
i det frivillige arbejde. På Rigshospitalet
ventede en interessant dag med en masse
information, indtryk og diskussion – og
ikke mindst mødet med de andre unge.
indblik bag kulisserne
Dagen begyndte med en rundvisning i
tappelokalerne og Rigshospitalets blodbank,
der er landets største. Selve blodbanken er
normalt ’lukket land’ for donorerne, men i
anledning af kurset havde vi fået lov til at
kigge indenfor. Det er blandt andet her, de
tappede blodportioner bliver centrifugeret
og derefter opdelt i henholdsvis røde blod-
legemer, plasma og blodplader.
Hvad skal man vide som informatør?
Rundvisningen gav et godt indtryk af, hvad
der sker med blodet efter tapningen – og
viste, hvordan blodet gavner en hel masse
patienter. Derudover fik de nye informatører
en masse at vide om Bloddonorerne i
Danmark og de lokale korps. De fik
gennemgået karan tænereglerne og lærte,
hvordan de skal oplyse om bloddonorsagen
og hverve nye donorer. Det er den type
opgaver, de kommer ud for, når de fremover
skal ud og møde danskerne på markeder,
festivaler, til motionsløb eller på uddan-
nelsesinstitutioner.
learning by doing
Det er en kendt sag, at man lærer en
færdighed bedst ved at prøve den i praksis.
Derfor skulle de nye informatører da også
igennem en ’donor-hverve-leg’, hvor nogle fik
til opgave at være informatører på en festival,
og andre skulle agere forskellige typer
festivaldeltagere. Efter hvert ’møde’
evalueredes situationen, og de forskellige
tilfælde blev diskuteret.
de unge er vigtige ambassadører
Bloddonorerne i Danmark prioriterer det
frivillige arbejde meget højt. Al erfaring viser,
at unge er de bedste ambassadører til at
hverve andre unge. Bloddonorsagen nyder
stor interesse og velvilje i befolkningen, men
det er alligevel fortsat vigtigt at have de unge
til at sætte fokus på sagen. Nye kræfter er
afgørende for, at vi også i de kommende
mange år kan have en af de allerbedste
blodforsyninger i verden.
Kurset på Rigshospitalet viste med al
tydelighed, at der heldigvis er masser af
engagerede unge, der har lyst til at yde en
frivillig indsats – og til at få en masse gode
oplevelser og socialt samvær igen.
uNgT Blod
TeksT og foTo
ane rønn-poulsen
‹‹ Hvad sker der med blodet efter tapningen?
‹ kursusdeltagerne prøvede kræfter med at
informere om donorsagen og at hverve nye
donorer ’i praksis’.
fAkTA:
Hvad er en informatør?
En informatør er et ungt
menneske på mellem 18 og
30 år, der har lyst til at gøre
en frivillig arbejdsindsats for
at informere om bloddonorsagen
og at hverve nye
bloddonorer. Bloddonorerne
i Danmark har nu ca. 250
informatører.
vi kan altid bruge flere frivillige!
Skulle du have fået blod
på tanden og lyst til at vide
mere om de frivillige
informatører, så besøg
www.bloddonor.dk
juni 2008 • donor nyt
15

BloddoNorerNe fejres
over Hele verdeN
✂
den internationale Bloddonordag
markeres hvert år den 14. juni.
WWW.BloddoNor.dk
doNorTilMeldiNg
DN 88/2008
er du suNd og rAsk, mellem 18 og 60 år og vejer over 50 kilo, kan du blive
bloddonor. brug denne kupon, send en sms med teksten Blod til 1299,
eller meld dig til på WWW.BloddoNor.dk
Navn
Gade
Postnr. By
E-mail
givBlod og Bloddonorerne i
region Hovedstaden indtager
rådhuspladsen på den
internationale Bloddonordag den
14. juni. det gjorde de også
sidste år, som det ses her.
Den Internationale Bloddonordag er dagen, hvor man hylder
alle verdens bloddonorer. Dagen markeres både i Danmark og
i en lang række andre lande med fantasifulde, sjove og
oplysende arrangementer lige fra motionsløb og marcher til
musik og mulighed for blodtypebestemmelse. De lokale
donorkorps yder hvert eneste år en formidabel indsats for at
gøre dagen så festlig som muligt.
Temaet for 2008 er at hylde de trofaste donorer – altså dem,
der igen og igen kommer i blodbanken for at blive tappet.
De er med til at trække det seje læs og sørge for, at verdens
blodforsyning er så sikker som overhovedet muligt. Statistikken
Fødselsdato Telefonnr.
Dato Underskrift
viser nemlig, at jo flere trofaste donorer, der tappes, jo mindre
er risikoen for smitteoverførsel. I Danmark har de mange
trofaste donorer betydet en meget høj forsyningssikkerhed,
således at der altid er det nødvendige blod til alle danske
patienter.
Herhjemme vil bloddonorsagen være synlig i gadebilledet på
denne dag over hele landet – på rådhuspladser, togstationer og
i bybilledet. Dagens væsentligste formål er at fejre de trofaste
donorer, men derudover er det også hensigten at skabe
opmærksomhed om bloddonorsagen og at skaffe nye donorer.
Vi glæder os til at fejre vores fælles sag med manér!
VESTERBROGADE 191 • 1800 FREDERIKSBERG C
Sendes ufrankeret
Bloddonorerne
betaler portoen
bloddonorerne i danmark
+++ 6046 +++
1931 Frederiksberg c