Nr. 1 Marts 2012 24. årgang - LEV Københavns hjemmeside

KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 

Nr. 1 

Marts 2012 

24. årgang 

I dette nummer bl.a.: 

Et liv som forældre – et liv med handicappolitik – Samtale med Steen Stavngaard 

Mennesker med down-syndrom har meget stor risiko for at blive demente 

Skovtours - en populær aflastning

LEV Københavns Kommunekreds 

B E S T Y R E L S E N 

Formand, HB-medlem Steen Stavngaard, Monrads Allé 46, 2500 Valby 

Tlf. 36 46 37 83 . E-mail: ss@sag.dk 

Næstformand Danielle Pröschold, Tonemestervej 3, 2400 København N 

Medlem af Handicaprådet Tlf. 35 81 33 22 . E-mail: danielle@proschold.dk 

Kasserer Vibeke Holscher, Apollovej 18, 2720 Vanløse 

Tlf. 28 91 38 52 . E-mail: vh@nh-landskab.dk 

Sekretær Birte Lynghøj, Ole Borchsvej 18, 2500 Valby 

Tlf. 36 17 64 15 . E-mail: lyngjens@tiscali.dk 

Bladsekretær Egon Pedersen, Emdrupvej 139, 2400 København NV 

Tlf. 39 69 38 06 . Mobil 20 85 38 06 

E-mail: slet@kantorparkennet.dk 

Webmaster Per Jonasson, Panumsvej 21, 2500 Valby 

Tlf. 36 45 40 43 . E-mail: per@valby.eu 

Bestyrelsesmedlem Anette-Marie Frimann-Jensen, Hvedevej 32, 2700 Brønshøj 

Tlf. 38 89 20 23 . E-mail: olesen@jensen.mail.dk 

Bestyrelsesmedlem Gitte Svarre, Holmbladsvænge 1, 1., 2300 København S 

Tlf. 20 74 27 63 . E-mail: louisemalene@webspeed.dk 

Suppleant Anne Rosbjørn Eriksen, Egilsgade 49, 2.tv. 

2300 København S . Tlf. 32 95 43 16 

E-mail: anne-e@brygge.dk 

Redaktør *) Lasse Rydberg, Borgmester Jensens Allé 31 A 

2100 København Ø . Tlf. 35 38 46 90 

E-mail: lr.stp@ci.kk.dk 

Kritisk revisor *) Mary Tøpholm, Urtehaven 7, 2500 Valby 

Tlf. 36 30 07 69 

* Er ikke medlemmer af bestyrelsen, men medlemmer af Kommunekredsen

I N D H O L D 

Lederen - af Steen Stavngaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 

Et barn med handicap - et liv med handicappolitik. 

En samtale med Steen Stavngaard. Af Lasse Rydberg . . . . . . . . . . . . . . side 7 

Generalforsamling i LEV København den 19. april . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 

LEV København - Beretning for perioden 2010-2011. . . . . . . . . . . . . . . side 15 

Mennesker med Down-syndrom har meget stor risiko for at 

blive demente. Af Lasse Rydberg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23 

Plads til begejstring - Skovtours - weekendaflastning. Af Lasse Rydberg side 29 

Læserbrev: Direktør Jens Elmelund svarer på Bente Holms og 

Wivi Mortensens læserbrev i sidste nummer om Flow i boligen . . . . . . side 35 

Tour de Amager den 2. juni – cykelmotionsløb: 

Opfordring til deltagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 37 

ANNONCER, SATS OG TRYK 

Rosengrenen ApS · Hovedgaden 8 · Postbox 54 · 8670 Låsby 

Tlf. 86 95 15 66 · kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 · Mail: info@rosengrenen.dk 

– hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. 

Udgivelsesplan for 2012 

Her er der en oversigt over LEV Københavns udsendelser 

samt deadline for aflevering af stof. Tag denne plan med 

i jeres planlægning, så skaffer I jer adgang med 

oplysning om arrangementer og lign. 

Vi skal have dit bidrag senest Udgives 

Blad nr. 2 1. maj 2012 primo juni 

Blad nr. 3 1. august 2012 primo september 

Blad nr. 4 1. november 2012 primo december 

LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS WWW.LEVKK.DK 3

Leder nr. 38 fra 

afgående formand Af Steen Stavngaard 

formand for 

LEV København 

Det er nu min leder nr. 38 i dette blad og 

samtidig den sidste. Jeg genopstiller ikke 

som formand til den kommende generalforsamling 

i april. Jeg har altid haft den 

holdning, at poster som f.eks. formand for 

LEV KK var en post man skulle bestride i en 

ikke alt for lang periode. At jeg så denne 

gang har brudt et af mine principper skyldes 

udelukkende, at jeg i hele perioden på 10 

år har været så heldig at være omgivet af 

spændende bestyrelseskolleger med visioner 

og lyst til at gøre en forskel for mennesker 

med udviklingshæmning. At vi så samtidig 

har haft en bladredaktør, som har gjort vores 

blad til et af de mest roste lokalblade, har 

jo også været med til at lysten til at slippe 

hvervet som formand ikke har været så stor. 

Men nu skal det altså ske. 

Er vi så kommet længere i de 10 år? Vi 

har i hvert fald opnået en større kontakt 

med det politiske niveau på Rådhuset end 

vi havde i 2002. Og det er også mit indtryk, 

at vi er omgæret af respekt, når vi i 

disse sammenhænge udtaler os og påpeger 

dette eller hint. Desuden er opgaven 

ligeså vigtig og påkrævet som for 10 år 

siden. Både på dagtilbudsområdet, skoleområdet 

og boligområdet sker der i disse år 

besparelser og indskrænkninger forårsaget 

af den økonomiske krise i samfundet. Tiltag 

som VUM (se beretningen) og forslag om 

en ny dagtilbudsstruktur (se beretningen) 

bliver markedsført som faktorer, der skal 

forbedre forholdene for mennesker med 

udviklingshæmning; men ender desværre 

ofte med (forhåbentlig ikke denne gang) 

at være tiltag, der blot i sidste ende skal 

sikre at området generelt får udmeldt færre 

resurser. Så der er bestemt masser at slås for 

i de kommende år. Derfor håber både jeg 

og resten af bestyrelsen, at der er pårørende 

i LEV kredsen, som nu føler, at det er deres 

tur til at yde en indsats for mennesker med 

udviklingshæmning, unge som gamle, og 

melde sig under fanerne på vores generalforsamling 

den 19. april (se andetsteds i 

bladet). Jeg kan i hvert fald love med min 

erfaring i bestyrelsen, at man kommer til at 

møde nogle spændende andre pårørende, 

som gør arbejdet sjovt og interessant. Så 

mød op og stil op. Vi kan sagtens bruge 

nogle flere hænder!! 


Et barn med handicap 

et liv som forældre 

et liv med handicappolitik 

Samtale med Steen Stavngaard 

Af Lasse Rydberg 

Steen Stavngaard 

En adoption 

”Da jeg mødte Bente var vi begge først i 

tyverne, indstillet på at leve sammen, og 

snakkede hurtigt om, at vi gerne ville have 

børn, mange børn – en gave i livet. Det 

skulle være nu, men det var ikke så nemt.” 

Jeg sidder i stuen hos Steen Stavngaard, 

i København og på landsplan, for at få en 

fortælling om det, helt uventet at blive 

forældre til et barn med handicap og den 

udfordring han og hans kone Bente valgte 

det skulle være, ved aktivt at involvere sig 

i deres barns livsmuligheder. 

Steen og Bente måtte vælge at adoptere 

et barn. ”De næste fire år der forløb 

før adoptionssagen var afsluttet ville jeg 

ikke ønske for min værste fjende. Overfor 

der i over ti år har været meget aktiv i LEV Fortsættes side 8 


forskellige fagpersoner skulle vi forklare, 

hvorfor vi ville have et barn. Jeg kom bl.a. 

ind til en psykolog, der i en time stillede så 

nærgående spørgsmål, for formodentlig at 

sikre sig, at ønsket at adoptere et barn var 

et fælles ønske, at det for mig overskred 

grænsen for anstændighed” 

Steen og Bente kom igennem og en dag 

i 1980 kunne de hente Sune i lufthavnen, 

han var 2 måneder og 7 dage. Han kom fra 

Columbia. Dengang måtte man ikke rejse 

ud og hente sit barn. 

”Vi trak lod om, hvem der skulle tage 

imod ham først, jeg vandt”, fortæller Steen, 

”men da vi så ham komme imod os, hoppede 

Bente over snoren og tog imod Sune. 

Han så op på hende, og jeg fik ham over, 

han lagde hovedet på min skulder og sov.” 

Den dag i lufthavnen blev der knyttet 

meget stærke bånd, der den dag i dag er 

synlige for alle der kender den lille familie. 

”I kan få en bytter” 

En læge og en sygeplejerske havde undersøgt 

Sune før adoptionen blev en realitet, 

og tilbagemeldingen var, at Bente og Steen 

ville modtage et sundt og normalt barn. 

Bente blev hjemme med Sune, dengang var 

der ikke barselsorlov ved adoption – og slet 

ikke hvis man som Bente var studerende. 

”Sune var et stille barn i forhold til, hvad 

vi hørte fra venner og familie der havde fået 

barn. Vi lagde mærke til at han udviklede 

sig langsommere end andre børn, han gik 

først i treårsalderen. Vi var også bange for 

han var blind, for vi synes ikke han brugte 

øjnene”. ”En nat hvor han ikke kunne sove, 

tog jeg ham op og gik rundt i stuen med 

ham”, fortæller Steen, ”jeg lagde pludselig 

mærke til, at han slog ud efter noget 

der hang ned fra loftet. Jeg gik tilbage og 

hver gang gjorde han det igen. Det var 

første gang vi blev klar over at han brugte 

sine øjne.” Den dengang kendte øjenlæge, 

mente at det fra Sune var et valg, en slags 

psykisk blindhed. Et barn der kommer fra 

en tilværelse i forladthed til at blive verdens 

midtpunkt, mødt af overvældende kærlighed 

– kunne man se det i øjnene. 

Hele adoptionssagen trak i langdrag, 

først 2½ år efter vi modtog Sune faldt den 

på plads. På min overraskelse over dette, 

svarede Steen: ”Måske ville man være sikker 

på, at vi mente adoptionen seriøst, for 

da man stod for at afslutte sagen blev vi 

spurgt: Nu skal I være helt ærlige, mener I 

det? ...Ellers kan I få en bytter!” 

Et barn med handicap – en udfordring 

”Bente sagde, nu ved vi at Sune er handicappet, 

nu skal vi have den hjælp, så vi 

kan få et godt liv sammen med ham,” siger 

Steen, ”jeg gik mere og troede at det gik 

over – det var egentlig dybt urealistisk.” 

Sune var ikke bare et barn der var adopteret, 

men også handicappet, det var en 

udfordring for den lille familie. Det betød 

en kamp for Sunes ret til at blive set og hørt, 

til at blive anerkendt, men det medførte 

også at Bente i mange år blev hjemme 

og hendes uddannelse og karriereforløb 

ændrede sig. 

Bente og Steens tilværelse som forældre 

blev den særlige udfordring, at man hele 

tiden skal kæmpe for det, der for andre 

forældre opleves som naturligt. Da Sune 

var 2-3 år meldte de sig ind i LEV, betalte 

kontingentet og læste bladet. En kort periode 

var Bente medlem af kredsbestyrelsen, 

men følte hun havde svært ved at få de ting 

igennem hun ville. Sune kom i skole, Bente 

fik igen gang i sin karriere, og Steen lod sig 

vælge til skolebestyrelsen, et arbejde ”der 

inspirerede mig til at gøre mere ved det, 

at deltage i det handicappolitiske arbejde 

- det var nogle spændende år”. I kampen 

8 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS WWW.LEVKK.DK

for at skaffe bedre vilkår for Sunes skole, 

oplever han at LEV modarbejder de planer 

som han repræsenterer for forældrene. Det 

overrasker ham, og han stiller derfor op på 

LEVs årlige generalforsamling, og læser en 

erklæring op, for at få tingene på rette plads. 

Det gør man ikke uden nogen foreslår ens 

kandidatur. Steen bliver valgt ind i kredsbestyrelsen, 

det første år uden nogen kan 

se ham i en rolle i arbejdet, men snart er 

Steen valgt som hovedbestyrelsesmedlem, 

formand for kredsen og endelig medlem 

af LEVs forretningsudvalg, derfra er han 

stærkt involveret i handicappolitik. I over 10 

år er Steen formand for kredsen – en lang 

periode, for arbejdet med handicappolitik 

Den valgte 

”Da jeg blev opfordret til at stille op til Forretningsudvalget, 

sagde man i kredsen: Du 

må da være vanvittig, der kommer ingen ind 

i FU fra København, vi er alt for anderledes. 

Men jeg blev stædig, stillede op og da jeg 

skulle holde min valgtale lagde jeg vægt på, 

at man skulle være mere lydhør og gøre livet 

for udviklingshæmmede bedre. Det endte 

med at jeg fik en stemme fra næsten alle.” 

Steen kastede sig især over undervisnings- 

og uddannelsesområdet, med deltagelse 

i internationale møder og konferencer, 

med dannelse af netværk og med at blive 

inspireret af, hvad man gjorde i andre lande, 

eller hvad man måske ikke skulle gøre. Et 

har det med at slide folk op. Fortsættes side 10 


arbejde der medførte, at han i en periode 

blev formand for de danske handicaporganisationers 

undervisnings- og uddannelsesudvalg. 

Vi taler om de mange områder, hvor 

Steen har været involveret, og hvor han 

har gjort en forskel, bl.a. var han med til 

at søsætte projektet ”Best Buddies”, var 

medvirkende til gennem sin rolle som udvalgsformand 

i Danske Handicap, at der blev 

vedtaget en særlig ungdomsuddannelse. 

Men jeg vil gerne have ham til at fortælle, 

hvilken sag han ud over dem der har fyldt 

så meget i hans tid i organisationsarbejdet, 

som han er meget optaget af. Og han svarer 

omgående: ”Kampen for en pårørendepolitik 

for pårørenderåd på bosteder er en ret 

så voldsom kamp.” 

Et næsten klassisk oprør 

”Mange bosteder synes selv de laver et 

upåklageligt arbejde”, siger Steen, ”men 

forslag om pårørenderåd er måske et signal, 

at det måske ikke er som det burde være.” 

For Steen er det vigtigste: indholdet i 

livet. For den udviklingshæmmede handler 

det om livet leves så normalt som muligt. 

Det der er naturligt for alle, at gå en 

tur, at gå i biografen kommer til at foregå 

på systemets vilkår. Livet som udviklings- 

hæmmet bliver meget anderledes og begrænset, 

”hvad vil du sige til at skulle leve 

livet på den måde? – det bekymrer mig 

meget”. 

LEV opstod for 60 år siden, da forældre 

til beboere på Åndssvageforsorgens store 

anstalter, ville have indflydelse på, hvordan 

livet kunne leves bedre og rigere end det 

foregik. De ønskede at man skulle se og 

forstå udviklingshæmmede som medmennesker 

med samme ønsker og behov til livet 

som alle andre. Det er lidt det samme opgør 

der sker lige nu, mener Steen. Udlægningen 

af åndssvageforsorgen skyggede for 

problemet. Med nedlæggelse af de store 

institutioner, med udflytning til mindre enheder 

med forbedrede boligforhold, synes 

det som om at de udviklingshæmmede 

fik et bedre liv. Normaliseringen betød, 

at udviklingshæmmede var borgere som 

alle andre, med ret til at bestemme over 

deres eget liv – forældrenes advokatur synes 

overflødig. Men mange forældre oplevede, 

at vilkårene for deres barns liv kunne blive 

bestemt af, at viden ikke videreformidles 

og at den udviklingshæmmedes ønske om 

at tage beslutninger i sit liv, kunne blive 

fortolket ind i en sammenhæng, der ikke 

har plads til at blive modsagt. For Steen 

betyder det, at krisetider rammer dem der 

Julegaver fra LEV 

Jeg vil gerne sige tak til de pædagoger der hjælper 

LEV-KK med at give julegaver til udviklingshæmmede 

uden pårørende. Vi er meget glade for samarbejdet, 

da det ikke vil være muligt uden jeres indsats. Der er 

i år givet en lille gave til i alt 112 personer. 

Venlig hilsen 

Dorte Mørk, julegavekoordinator for LEV-KK 


er ”dyre”. ”Udviklingshæmmede får ikke 

et liv de har ret til som andre. De er måske 

ved at blive opfattet, som nogle der truer 

den generelle velfærd ved, at de forbruger 

så meget.” 

Steen fortæller om udviklingshæmmede 

fra et bosted der skal til fest ude i byen. 

Egentlig er de forskellige mennesker, der vil 

deltage i festen på deres egne vilkår. Nogle 

har lyst til at feste længe, andre vil gerne 

hjem tidligere. Men de skal alle hjem samtidig, 

det er praktisk, når bostedet kun har 

en bus og to medarbejdere med til festen, 

og spørger man på bostedet, hvorfor man 

ikke kan løse den opgave mere smidigt, 

f.eks. at lade dem der har behov for at feste 

lidt længere tager en taxa hjem sammen 

med den ene medarbejder, lyder svaret: 

Går man ud sammen, går man også hjem 

sammen. Men de går jo ikke ud sammen. 

Pårørendepolitik handler for Steen om, at 

arbejde sammen for at bevare den enkeltes 

egen fortælling, for at de til enhver tid kan 

blive set, hørt og forstået. For at kæmpe en 

fælles kamp for at udviklingshæmmedes liv 

stadig skal leves så nær det normale som 

muligt, i pagt med den måde befolkningen 

udvikler og realisere livet på. 

Et farvel med bud på en kommende debat 

Steen har sit internationale samarbejde set, 

hvordan man mobiliserer folk, får synliggjort 

sine projekter i medierne på bedste sendetider. 

”Jeg oplevede i Hamburg hvordan man 

kunne skabe entusiasme for projektet ”Best 

Buddies”, få det gjort synligt på de store TV 

kanaler.” For Steen er det en spændende 

tanke, at se på, om det er rigtigt, at det offentlige 

skal løfte alle opgaver, om ikke f.eks. 

LEV, der også arbejder med selvstændige 

projekter, skulle bane vej for at løse nogle 

opgaver der ikke kun er bundet til det kommunale 

budget, men også gennem frivilligt 

Fakta: 

Steen Stavngaard 

1990- 1998 Medlem af skolebestyrelsen på 

Strandparkskolen 

1994-1998 Medlem af Fællesrådet (Rådhuset 

i København) 

1996- Idrætsforeningen KIFU (de fleste 

år som kasserer) 

1999- Medlem af bestyrelsen i LEV 

København (som formand 

siden august 2002) 

2001-2006 FU i LEV (3 perioder) 

2000-2012 HB medlem 

FU medlem i daværende DSI 

København i starten af 0’erne 

(3 år) 

2000-2006 Uddannelsesudvalget i LEV 

2002- Medlem af skolebestyrelsen 

på Ungdomsskolen i Utterslev 

2003-2010 Uddannelsespolitisk udvalg 

i DH (de sidste 4 år som formand) 

2002-2010 Arbejdsgruppe i LEV om Best 

Buddies 

2002-2010 Medlem af Tøpholmfonden 

2011- Formand for centerrådet på 

Østerbro 

2011- Formand for centerrådet på 

Kvintetten 

arbejde. Steen ser dette som en debat der 

uundgåeligt vil komme når der stadig er 

flere der har behov for offentlig hjælp. 

Steen forlader sine poster i LEV. Samtalen 

slutter selv om vi kunne blive ved: Steen 

Stavngaard får de sidste ord: ”Jeg synes 

det har været en utrolig spændende periode, 

berigende fordi der har været og er 

så mange personligheder, der har noget at 

byde på, der har været med til at sætte en 

ny standard for arbejdet. - Men jeg glæder 

mig trods alt til, at få lidt mere tid til mig 

selv og min familie”. 


LEV Københavns Kommunekreds’ 

ordinære generalforsamling 2012 

Torsdag den 19. april 2012 kl. 17.45 på Ungdomsskolen 

i Utterslev, Horsebakken 19, 2400 København NV 

Til alle, der deltager i generalforsamlingen, uddeles et gratis lod til 

udtrækning af gaver. 

17.45-18.30: Spisning 

LEV København byder på et let aftensmåltid. 

Tilmelding: se nedenfor. *) 

18.30-19.45: Optræden ved (en overraskelse!) 

19.30-21.30: Generalforsamling i LEV København 

*) Tilmelding til aftensmaden før generalforsamlingen er senest 

den 12. april 2012. 

Ring (3617 6415) til Birte Lynghøj, eller mail lyngjens@tiscali.dk 

Du kan også benytte hjemmesiden (www.levkk.dk) via “kontakt” 


Generalforsamlingen 

Dagsorden: 

1. Valg af dirigent 

2. Bestyrelsens beretning 

3. Det reviderede regnskab forelægges til 

godkendelse 

4. Behandling af indkomne forslag 

(forslag skal være formanden i hænde senest 

3 uger før afholdelse af generalforsamlingen) 

5. Valg til bestyrelsen (for 2 år) 

a. Valg af formand 

På valg: Steen Stavngaard genopstiller ikke; 

men Danielle Pröschold opstiller 

b. Valg af bestyrelsesmedlemmer (9-10) 

På valg: Annette-Marie Frimann-Jensen, 

Egon Pedersen, Per Jonasson, Birte Lynghøj 

Gitte Svare, Vibeke Holscher 

(alle genopstiller); 

desuden opstiller Steen Stavngaard 

c. Valg af suppleanter 

På valg: Anne Rosbjørn Eriksen (ønsker ikke 

genvalg) 

d. Valg af kritisk revisor 

På valg: Mary Tøpholm 

6. Eventuelt 


LEV København 

Beretningen for perioden 2010-2011: 

Det er første gang, at vi i foreningen skal lave 

en beretning, der omfatter to års aktiviteter. 

Dette er en konsekvens af den nye struktur 

i Landsforeningen LEV med 4-årige valgperioder 

på landsplan og 2-årige perioder 

på lokalplan med generalforsamling i LEV 

København kun i de lige år. 

Vi har valgt i den skriftlige beretning at 

sætte fokus på de temaer og emner, som vi i 

bestyrelsen har fundet har været væsentlige 

og centrale for vores virke i de seneste to år. 

Hvad er vi opmærksomme på, 

hvad holder vi øje med? 

Det er omsider lykkedes at få pårørenderåd 

på mange bosteder og arbejdssteder. De 

kom endelig i gang i begyndelsen af 2011 

og vi ved, at der mange steder er rigtigt 

godt gang i rådenes arbejde. Vi har i LEV 

KK arbejdet meget på, at det skulle lykkes 

med at få disse råd op at stå, og vi håber 

meget at det kan være med til at kvalificere 

det arbejde, der gøres for mennesker med 

udviklingshæmning på områder som boliger 

og beskæftigelse. Men det er nok for tidligt 

at sige noget om, hvorvidt det så også lykkes 

at gøre disse råd effektive og brugbare 

i denne sammenhæng. 

Voksenudredningsmodellen (”vum”) 

har også holdt sit indtog i den forgangne 

periode. Mennesker med udviklingshæmning, 

der bor på bosteder skal vurderes med 

henblik på at gøre støtten så korrekt som 

muligt ud fra det princip, at der skal gives 

mest støtte til de mennesker, der har det 

største behov. Det er svært at være uenig i, 

men processen med at vurdere mennesker 

set ikke er så nem endda. Der kommer en 

person fra kommunen, der samtaler med 

den udviklingshæmmede, mens en kontaktperson 

fra bostedet er bisidder eventuelt 

sammen med en pårørende til den udviklingshæmmede. 

Efterfølgende konkluderer 

kommunens repræsentant så behovets størrelse 

ud fra samtalen. Det er første gang, at 

repræsentanten fra kommunen ser mennesker 

med udviklingshæmning; men alligevel 

skal vedkommende udtale sig om omfanget 

af hjælp i form af økonomisk støtte. Det 

har givet nogle tilbagemeldinger, som vi 

som pårørende har haft svært ved at genkende 

som særligt realistiske. Det er endnu 

for tidligt at sige noget om konsekvensen 

af hele dette arbejde; men vi holder øje 

med det! 

Lige før det sidste kommunevalg udtalte 

den nu siddende overborgmester Frank 

Jensen på et vælgermøde, at demografimodellen 

selvfølgelig var naturlig at bruge 

i Københavns Kommune. Modellen siger at 

støtten til handicappede borgere skal følges 

af antallet af borgere med handicap. Det er 

ret så oplagt, at flere handicappede også 

skulle give flere penge til gruppen; men 

sådan har det ikke været tidligere. Det ser 

ud til, at flertallet i Borgerrepræsentationen 

i København er enige i denne oplagte idé, 

og vi følger opmærksomt med i om det 

skal lykkes at gøre princippet til virkelighed. 

Siden august 2011 har LEV København 

fået henvendelser fra pårørende til beboere i 

§107 og solistboliger. Disse beboere har fået 

personligt brev sendt ud fra Hjemmeplejevisitationen 

med besked om, at de ikke læn- 

med udviklingshæmning har vi desværre Fortsættes side 17 


gere kan modtage hjælp fra Hjemmeplejen 

som tidligere. Det angives, at årsagen er, at 

beboeren modtager pædagogisk hjælp og 

støtte i henhold til § 107 og derfor ikke er 

berettiget til hjælp i henhold til § 83, som 

hjemmehjælpen bevilges efter. Der angives 

også en dato for afslutning af ydelserne. 

Brevene har givet anledning til stor bekymring 

og uro hos beboerne og deres pårørende. 

Personalet i bofællesskaberne har 

heller ikke været informeret om ændringen 

og konsekvenserne heraf. 

LEV København har via bestyrelsesmedlem 

Danielle Pröschold rettet en skriftlig 

forespørgsel om disse kollektive afgørelser 

til Handicaprådet i København og har naturligvis 

også gjort Landsforeningen LEV 

opmærksom på sagen. 

LEV København vil være synlig. 

Udadrettede aktiviteter 

For at blive hørt er det nødvendigt, at vi 

som handicaporganisation kommer ud og 

gør os synlige på flere fronter. Det gælder 

ikke bare over for medlemmer, interesserede, 

politikere men sandelig også over 

for Hr. og Fru Danmark. Som noget helt 

nyt deltog to af LEV Københavns bestyrelsesmedlemmer 

i Kulturnatten 2010 i LFS´s 

(Socialpædagogerne) telt med ”Hattedamer 

og Suppekøkken” på Gammeltorv. Vi mødte 

op med LEVkort og -nøgleringe, som blev 

delt ud sammen med den varme suppe og 

en snak om, hvad LEV står for. 

En anden måde at nå ud over rampen på 

var LEV Købehavns Netværksmøde d. 26. 

maj 2010, hvor der var oplæg og gruppearbejde 

om netværk og dannelse af netværksgrupper 

(se hjemmesiden www.lev.kk). 

Tre grupper blev det foreløbig til, blandt 

andet en gruppe for familier med hjemmeboende 

børn, der mødes jævnligt og kom- 

Derfor var det også på et senere tidspunkt 

nemt for bestyrelsen at få fat i netværksgruppen 

i forbindelse med et hastemøde 

i Handicapcenter København d. 20. 

september om vigtige ændring af praksis for 

merudgifter (§41) og tabt arbejdsfortjeneste 

(§42). Øvrige medlemmer kunne samtidigt 

også se referatet på vores hjemmeside. 

Med LEV Københavns invitation til ”Stormøde 

om boliger til mennesker med udviklingshæmning” 

blev det særdeles synligt for 

Socialforvaltningen i København, at emnet 

har mange borgeres interesse og bevågenhed. 

Mødet blev afholdt d. 26. september 

i UIU med over 100 deltagere, der bidrog 

sagligt og engageret til debatten. 

LEV Frederiksberg har det samme ønske 

som LEV København om synlighed. Vi har 

indledt et samarbejde, hvor bestyrelserne 

mødes to gange om året. 

Her udveksler vi erfaringer og aftaler også 

fremtidige fælles aktiviteter. Det er foreløbig 

blevet til et meget velbesøgt møde om 

”Den kronisk tilbagevendende sorg over 

det handicappede barn” med indledning 

af psykolog Hanne Nordholm - Carstensen 

i Kulturstation Vanløse d. 11. april 2011. 

På mødet blev bestyrelserne opfordret 

til at arbejde videre på et dagkursus om 

samme emne. 

En arbejdsgruppe er gået i gang med at 

planlægge et dagkursus i maj 2012. 

Information, artikler, debatindlæg, referater 

af aktiviteterne m.v. kan ses på LEV Københavns 

hjemmeside og i LEV Københavns 

blad, der i øvrigt også ligger på hjemmesiden. 

Hovedpunkter af bestyrelsesmøderne 

lægges også ud på hjemmesiden. Medlemmerne 

har længe udtrykt stor tilfredshed 

med bladet, og vi kan med glæde konstatere 

at hjemmesiden besøges i stigende grad. 

munikerer med hinanden over internettet. Fortsættes side 19 


Boliger til alle? 

Det er helt naturligt at en forening som LEV 

interesserer sig for hvordan og hvor et menneske 

med udviklingshæmning kan bo. Det 

fremgår også andetsteds i beretningen at vi 

i LEV København har holdt et usædvanlig 

velbesøgt møde om boliger. 

Netop derfor var det også med stor interesse, 

at vi fulgte kommunens planer om 

at bygge et helt nyt bosted for mennesker 

med udviklingshæmning i forbindelse med 

boliger for såkaldt almindelige mennesker 

i Ragnhildgade på Østerbro. Huset skulle 

være til ca. 27 beboere, og det var kommunens 

ønske at det skulle være beboere 

uden autisme fra ”Bostedet Musvågevej”, 

der skulle flytte derud. Alle involverede blev 

spurgt. Flytning er en kompliceret sag, og 

for både beboere og pårørende var der 

mange overvejelser som man skulle igennem. 

Da kommunen var meget interesseret 

i at netop denne gruppe skulle flytte, fordi 

man ønskede at gøre Musvågevej til et rent 

autistbosted, skabtes der langsomt en positiv 

stemning, og de allerfleste besluttede 

sig for at være med i flytningen. 

Processen med de første møder om det 

nye sted begyndte i efteråret 2010. Der 

blev lagt et stort arbejde i forberedelsen 

gennem møder med forskellige instanser 

både fra de pårørendes, fra ledelsens og 

fra de ansattes side, og stor var derfor alles 

forbavselse, da det pludselig – i august måned 

2011 – blev meddelt fra kommunen at 

denne beboergruppe desværre ikke kunne 

flytte ind: Det ville blive for dyrt, fordi der 

var tale om borgere med særlige behov 

hvad angik plads og udstyr. Kommunen har 

stadig planer om at lade bostedet bygge, 

men det er nu meningen at der skal flytte en 

anden brugergruppe ind som ikke kræver så 

mange ekstraforanstaltninger. Der vil derfor 

vil derfor også blive billigere. Vi skal her ikke 

gå nærmere ind på de reaktioner der var fra 

ansatte og pårørende, men i bestyrelsen i 

LEV var det vores klare opfattelse at der her 

var tale om grov diskrimination. 

Hvis en hvilken som helst anden borger i 

kommunen har brug for ekstrahjælp i form 

af fx større badeværelser, mere plads til kørestole 

og så videre, skal den enkelte borger 

jo ikke betale for det. LEV henvendte sig 

til direktør Jens Elmelund og borgmester 

Mikkel Warming, men desværre var der 

ikke noget at gøre. Begge henviser til at det 

faktisk er Socialministeriet, der har nogle 

regler for hvor meget støtte der må gives 

til boliger til mennesker med udviklingshæmning. 

Dette helt urimelige forhold har 

vi nu givet videre til Landsforeningen LEV, 

og dér er man i færd med at forelægge det 

for socialministeren. Vi er meget spændte på 

hvad sagen ender med og følger sagen tæt. 

Dagtilbudsanalyse 

I LEV har vi med stor interesse fulgt med i 

kommunens arbejde og planer med dagtilbud. 

For knap to år siden nedsatte forvaltningen 

en arbejdsgruppe som skulle se på 

kommunens eksisterende dagtilbud. Alle var 

klar over at der er for få tilbud, og at nogle 

tilbud har meget dårlige fysiske rammer. Vi 

har naturligvis derfor fundet det positivt, 

at der blev iværksat en sådan proces hvis 

formål var og er at skabe flere pladser til 

brugere uden tilbud og samtidig skabe nye 

fysiske rammer for dagtilbuddenes aktiviteter. 

Mange har i dag forhold der under 

ingen omstændigheder er tidssvarende og 

værdige for brugerne. 

Det fremgår tydeligt, at rapporten peger 

hen mod en centralisering. Det er meningen, 

at der skal være et til to tilbud på 

Amager og i Nordvest. Netop dette er vi 

kunne indrettes flere lejligheder, og huslejen Fortsættes side 20 


skeptiske overfor fordi vi i rapporten ser 

en tendens til/fare for at vi nu skal vende 

tilbage til store centralinstitutioner – et begreb 

som man forlod for flere årtier siden. 

Et begreb man bl.a. forlod fordi den enkelte 

borgers behov skulle vurderes højere end 

behov for effektiv stordrift. Det er vores 

opfattelse, at rapporten i høj grad bærer 

præg af økonomi og effektivitet (i kommissoriet 

nævnes det direkte, at det skal juridisk 

undersøges om man alene med begrundelse 

i kørselsomkostninger kan tvinge en borger 

fra et tilbud til et andet). Vi synes altså at 

der bliver peget for lidt på udvikling af de 

eksisterende decentrale tilbud, og at der 

er taget for lidt udgangspunkt i brugerne. 

Det er tydeligt, at rapporten har fokus på 

kørsel og de mange omkostninger der er 

forbundet hermed. Det foreslås i rapporten 

at kørslen skal udliciteres (mere end den 

er i forvejen), og vi er også her nervøse for 

at der ikke er blevet taget nok hensyn til 

brugernes interesser. Man kan spørge om 

der bliver stillet kvalificerede krav til bl.a. 

chaufførerne i udbuddet. Det er meget 

vigtigt at understrege, at man ikke bare 

kan køre ”transport”. Chaufføren er i masser 

af tilfælde et holdepunkt og en del af 

netværket for brugerne. Dette stiller helt 

specielle sociale og fleksibilitetskrav udover 

de faglige/sikkerhedsmæssige. 

I rapporten nævnes også at man kan øge 

antallet af brugernes hjemmedage. Vi har 

i et høringssvar til forvaltningen påpeget, 

at det ikke nytter meget at effektivisere på 

dagtilbuddene, hvis det har negativ effekt 

på bostederne. Det går i sidste ende ud over 

borgerne. Vi understreger igen, at det skal 

være borgernes behov og ikke ønsket om 

en effektiv ”produktion”, der styrer. 

I høringssvaret understreger vi også, at 

der ved kommunens meget store fokus på 

effektivisering er stor fare for at der ikke 

bliver taget nok udgangspunkt i brugere 

og medarbejdere. Der er alt for mange 

eksempler på, at den igangværende jagt på 

effektivitet kun fører til øget pres, højere sygdomsprocenter, 

manglende engagement 

og stor personaleomsætning med øgede 

omkostninger til følge. Vi er selvfølgelig 

helt klar over, at det er kommunens ansvar 

at sikre, at de tilbud der gives, skal være så 

effektive som muligt. Desværre er det vores 

indtryk, at der i rapporten er taget for lidt 

hensyn til de faktiske forhold i udregningerne 

af, hvor der kan effektiviseres. 

Som sagt har vi været skeptiske overfor 

rapportens konklusioner i vores høringssvar, 

men kommunen er gået i gang med 

at implementere rapportens konklusioner, 

og vi håber ikke at det kommer til at få stor 

negativ indflydelse på brugernes ønsker 

og behov. 

Det kan nytte 

Da vi gik ind i sommerperioden 2010 var 

der er par sager, der på afgørende måde 

blev løst til foreningens store tilfredshed. 

Voksentilbuddet på Strødamsvej var i 

overhængende fare for at blive sparet væk 

i forbindelse med budgetforhandlingerne i 

kommunen. Beløbet var ca. 800.000 kroner, 

og mange af politikerne på Rådhuset var 

dårligt nok klar over, hvad det var de ville 

spare væk. Men brugerne, de pårørende til 

brugerne i klubben og LEV KK var ikke til 

sinds at give sig uden kamp, og det lykkedes 

at bevare og endda forbedre klubben, idet 

den nu kom ind som en del af LAVUK. 

Ligeledes var tilskuddet til idrætsforeningen 

KIFU (Københavns Idrætsforening for 

udviklingshæmmede) også i en kort periode 

i fare for at blive en del af en besparelse, 

men ved fælles kræfter lykkedes det bl.a. 

at overbevise socialborgmester Mikkel Warming 

om, at det ville få katastrofale følger 


for idrætslivet for mennesker med udviklingshæmning, 

såfremt en klub som KIFU 

måtte lukke. 

Sådanne sejre kan vi ikke få for mange 

af, og det lunede i sommeren 2010. 

Landsforeningen LEV og 

repræsentation i råd, nævn og udvalg 

En del af vores arbejde foregår eksternt. Vi 

er repræsenteret i Hovedbestyrelsen i LEV 

(Steen) og igennem Danske Handicaporganisationer 

(DH) er vi også repræsenteret i 

mange råd, nævn og udvalg. 

I Handicaprådet sidder Danielle, i Handicapcenterrådet 

sidder Per og i UiUs bestyrelse 

sidder Egon og Steen. Desuden 

har Danielle siddet som et medlem af LEVs 

boligudvalg og som medlem af bestyrelsen 

i ”Bedre boliger”. Udover det sidder flere af 

bestyrelsens medlemmer i de nyoprettede 

centerråd og pårørenderåd. 

Og vi er også repræsenteret i bestyrelsen i 

LAVUK (Annette-Marie) og i DH København 

ved Danielle. 

Arbejdet alle disse steder er med til at 

gøre os synlige som bestyrelse og selvfølge- 

lig primært at få markeret vore synspunkter 

som LEV medlemmer. 

Hvor kigger vi hen, 

når vi ser fremtiden foran os? 

I den kommende periode vil vi følge udviklingen 

af dagtilbuddene nøje. Ligeledes vil 

vi meget opmærksomme på nyt byggeri til 

handicappede i København. 

Kommunen arbejder på, at samle dagtilbuddene 

i to store centre i København, 

og det bliver vigtigt at følge at indholdet 

på tilbuddene bliver i orden, så fokus ikke 

kun bliver på at minimere kørselsudgifter 

og omkostninger; men også handler om at 

give mennesker med udviklingshæmning 

nogle optimale livsvilkår at leve under i 

deres arbejds- og beskæftigelsesliv!! 

Følg vores arbejde på vores hjemmeside 

www.levkk.dk og kom til vores generalforsamlig 

den 19. april (se indbydelsen andetsteds 

i bladet). 

Denne beretning er skrevet af : 

Annette-Marie Frimann-Jensen, Birte Lynghøj 

Jensen og Steen Stavngaard. 


Mennesker med Down-syndrom har 

meget stor risiko for at blive demente 

Et nyt bosted indrettet til udviklingshæmmede med demens 


Jeg står i elevatoren på det nye bosted Grøndalsvænge, 

ind træder den pædagogiske 

leder af stedet, der spørger hvem jeg er. Jeg 

siger at jeg hedder Lasse Rydberg, hvorefter 

han griner og siger, det kaldes han også. 

Det viser sig, at på stedet bor Vivi, hun har 

af en eller anden grund bevaret min kones 

navn i sin erindring og mit navn klæber sig 

til det. Pedellen som jeg møder senere som 

Vivi tidligere har kendt i mange år, fortæller 

at hun ikke kan genkende ham med hans 

navn, men kalder ham Lasse Rydberg. 

Vivi, der har Down-syndrom, har fået 

Alzheimers sygdom og det går stærkt. Hun 

er lige flyttet ind i en bolig i et hus, der er 

beregnet til udviklingshæmmede med demens 

sygdomme. 

Næsten alle med Down-syndrom har meget 

stor risiko for at få Alzheimers sygdom, en 

demenssygdom. 

Demens betegner en række symptomer 

med svækkelse af hjernens funktioner: hukommelse, 

tænkeevne, følelsesliv og/eller 

personlighed – altså et syndrom. Demens 

er altid en følge af sygdom og ikke en følge 

af aldring i sig selv. 

Alzheimers sygdom kan bl.a. forklares 

ved, at nogle proteinstoffer i hjernen ikke 

nedbrydes, men hober sig op omkring 

nervebaner, og der sker også forandringer 

i nerveceller så de efterhånden går til. Pro- 

Sundhedsfaglig leder Anne-Grete Nielsen 

ligger i det 21. kromosom, og for netop 

personer med Down-syndrom er der noget 

galt med det 21. kromosom, som kan forklare 

problemerne med proteinstofskiftet. 

Jeg har opsøgt Anne-Grete Nielsen, der 

er sundhedsfaglig leder, på det nye bosted 

Grøndalsvænge, der er et særligt botilbud til 

ældre mennesker med udviklingshæmning, 

hvoraf en del er demente eller på vej ind i 

denne sygdom. Jeg får en lang videnskabe- 

teinstofskiftet styres af informationer der Fortsættes side 24 


lig forklaring på Alzheimers sygdom, som 

jeg her har forsøgt at sammenfatte. 

Personer med Down-syndrom bliver ældre 

At denne sygdom rammer et overvældende 

antal personer med Down-syndrom har 

man først opdaget, efterhånden som disse 

blev ældre og ældre. Anne-Grete Nielsen 

viser mig en tabel over hvor gamle personer 

med Down-syndrom i gennemsnit blev fra 

1920 og til 1990’erne. 

År: 

Gnsn. 

1920 1940 1950 1960 1993 1995 

levealder 9,0 13,5 18,3 30,5 55,9 55,8 

Der er mange forklaringer på at denne 

gruppe blandt udviklingshæmmede ikke 

Fra en afdeling i det nye botilbud 

til fortrinsvis udviklingshæmmede 

med demens. 

blev så gamle, men der er især to forhold 

der gør sig gældende. Personer med Downsyndrom 

har ofte hjerteproblemer og tillige 

er de mere udsatte for infektioner end 

andre. Gennembruddet for hjertekirurgi og 

opfindelse af antibiotika i sidste del af det 

20. århundrede betød at de fik et længere 

liv, selv om gennemsnitsalderen i forhold til 

befolkningen i almindelighed er lav. 

En sygdom der starter tidligt i livet 

Hvis man kunne forestille sig, at man kunne 

gå ind i hjernen på alle med Down-syndrom 

uanset deres alder, vil man kunne konstatere, 

at forekomsten af senile plaques og 

nevro-fibrilære tangels (forandringerne i 

hjernen) allerede indtræder i ungdommen 

og forøges stærkt i 30-års alderen. 


Anne-Grete Nielsen fortæller, at er man 

opmærksom på de forandringer der skyldes 

Alzheimers sygdom, vil man for mange i 

30-års alderen opleve forandringer. Når 

de fylder 40 år følger vi dem, i det omfang 

det kan lade sig gøre, idet vi bl.a. udfylder 

et demens skema. Det kan godt være at 

det udfyldte skema ikke umiddelbart kan 

fortælle om man står med en person med 

begyndende demens. Pointen er, at man 

med mellemrum udfylder skemaet efter 

nogle år og i nogle tilfælde oftere. Ved at 

sammenligne skemaerne kan man måske 

konstatere forandringerne hos de undersøgte, 

der var noget de kunne bedre før, 

noget de er ved at miste nu, eller deres 

adfærd er ved at ændre sig. Ændringerne 

kan tegne et billede af, om vedkommende 

er ramt af sygdommen. Anne-Grete Nielsen 

fortæller, at processen med at anvende 

det samme skema med mellemrum, kan 

afdække ændringer hos personer, som i 

forvejen opleves som svagt fungerende. 

Anne-Grete Nielsen fortæller, at i 50-års 

alderen er der rigtig mange der får en funktionsnedsættelse, 

i 60-års alderen møder 

vi stort set ikke nogen, der ikke er ramt af 

sygdommen, men hun understreger, der 

er nogen der går fri, selv om de er bærere 

af de neurologiske forhold der betinger 

sygdommen. 

Alzheimers sygdom 

Kendetegnet på Alzheimers sygdom kan 

udvikler sig normalt i den rækkefølge de 

her er noteret: 

Amnesi Nedsat hukommelse 

Afasi Ændret sprog 

Agnosi Ændret opfattelsesevne 

Aprasi Ændret funktionsevne 

Adfærdsforstyrrelse Motoriske funktion, 

tidsorientering, ændringer 

i følelsesmæssige 

funktion, 

basale færdigheder 

m.m. 

Skemaet omfatter disse områder, hvor man 

følger om der tegner sig ændringer. Anne- 

Grete Nielsen siger, at det ofte er overdrevne 

følelsesmæssige reaktioner, der er tegn på 

en begyndende demens. Vedkommende 

oplever i starten der er noget de kunne, men 

ikke kan håndtere mere, det er voldsomt 

frustrerende. Sagt med andre ord, siger 

Anne-Grete Nielsen så er symptomerne ved 

demens: ”Forvirring, ængstelse, irritabilitet 

og angst”. 

Et fyrtårn i demensarbejdet 

Grøndalsvænge er ikke kun en bolig for 

udviklingshæmmede med demens, men det 

skal også fungere som et sted, hvor der kan 

udvikles viden om, hvordan vi bedst hjælper 

og støtter disse beboere. Jeg spørger hvorfor 

denne konstruktion og Anne-Grete Nielsen 

svarer: ”Jo mere du ikke kan overskue dit liv, 

jo mere har du brug for hjælp. Hjælpen er 

både i den måde boligen er indrettet på, 

og i det miljø boligen indgår i. Et vigtigt 

forhold er, at personalet er uddannet til at 

omgås mennesker med demens; hvordan 

afleder de dem, når de bliver ulykkelige, 

angste og forvirrede”? Anne-Grete Nielsen 

siger, at stedet gerne skulle blive et fyrtårn 

nemt huskes på de 5 A`er, symptomer som Fortsættes side 26 


i demensarbejdet, derfor har stedet et tæt 

samarbejde med Rigshospitalet med tilknytning 

af neurologer. Sammensætningen af 

medarbejdere skal tillige tegne et billede 

af et bredt tværfagligt samarbejde, som 

inddrager flere personalegrupper end man 

normalt ser på et bosted. 

Uddannelsen af personalet er obligatorisk 

og omfatter kurser om aldring, demens og 

om de faglige strategier der knytter sig til 

behandling og støtte. Kurser om livshistorie, 

vide hvilken livshistorie Vivi bærer med sig, 

en fortælling hun ikke mere kan viderebringe 

og endelig kurser i neuropædagogik. 

Grøndalsvænge rummer 50 boliger – 21 

af disse er beregnet hovedsagelig til mennesker 

med Down-syndrom med demens. 

Den ældste er fra 1928 den yngste fra 1964 

– der er rigtig mange i 40 og 50-års alderen. 

Stedet er opdelt i mindre enheder med 

mellem 6 til 8 beboere (lejligheder og fællesarealer). 

Til hver enhed er tilknyttet ca. 

6 fuldtidsstillinger. Herudover er der tilbud 

om fysio- og ergoterapi. 

Lejlighederne der er lyse og venlige er 

alle indrettet med faste hjælpemidler. Udviklingen 

af en demens sygdom kan beskrives 

fra at man er mobil, til man har brug for 

lette hjælpemidler, til man har brug for en 

kørestol inden man finder sig selv i forglemmelse 

i fosterstilling. 

Bostedet har sit eget hus liggende i sansehaven, 

det er daghjem for dagbeskæftigelse, 

som ses som en integreret del af at leve et 

værdigt liv med indhold. Aktiviteterne er 

mangfoldige, og kan minde om dem andre 

seniorer vælger: Cafebesøg, udflugter, 

håndarbejde, lave puslespil, spille spil o.s.v. 

Efterskrift 

Der fødes færre mennesker med Down-syndrom 

end tidligere på grund af, at forældre 

har fået ret til at fravælge at gennemføre 

svangerskabet. Anne-Grete Nielsen mener, 

at der tidligere blev født omkring 60 børn 

med Down-syndrom om året (i nogle år 

flere, siger fortællingerne). I dag fødes der 


ca. 20 om året – et tal der måske kan forstås, 

at der er forældre der ikke fravælger deres 

barn, der vil blive født med et handicap. 

Der vil gå en hel del år, før antallet at boli- 

Fra en opholdsstue. 

ger til mennesker med Down-syndrom og 

med demens, vil blive ledig til andet formål. 

Måske vil man til den tid, have løst nogle 

gåder om proteinet. 


Fra en af Skovtours ture 

Plads til begejstring 

Skovtours - weekendaflastning 


Dagbog: 

”… da vi ankom til Slagelse var vi alle meget 

sultne og vi besluttede os derfor at gå 

på bøfhus. Da vi ankom til kolonien var 

mørket for længst faldet på. Det var først 

lørdag morgen det gik op for os hvor smukke 

omgivelser vi var landet i. Vi boede simpelt- 

hen lige ned til stranden. Formiddagen blev 

brugt hjemme og der blev hygget, spillet 

kort, samt løbende indtaget morgenmad. 

Der blev gået tur langs stranden og kastet 

”smut” med sten. 

I huset ved siden af os, viste der sig at 

være bryllup og vielsen skulle foregå på 

stranden lige foran vores hus. Vi valgte der- 

Fortsættes side 30 


for at smutte en tur til byen. Her gik vi på 

loppemarked og fandt gode kup for nogle 

af lommepengene. Resten af lommepengene 

blev derefter brændt af i et supermarked. 

Vi gik tur i Kalundborgs gamle hyggelige 

gader. Her fandt vi et hyggeligt museum 

og dejlige solpletter på en bænk. Vi sluttede 

aftenen i byen med salat og sandwich 

på Greenkitchen. Da vi kom hjem stod det 

på hygge til ”Min søsters børn i Ægypten” 

samt hjemmelavede pandekager. Vi håber 

på dejligt vejr i morgen tidlig så vi kan nå 

at nyde stranden lidt mere.” 

Dette er uddrag af en dagbog fra en weekendtur 

med Skovtours i oktober. 

45 weekender om året, altså næsten hver 

eneste weekend, starter Skovtours en eller 

begge sine minibusser og drager ud på 

eventyr. Det kan være som fortalt i denne 

dagbog til en strand ved Kalundborg, hvor 

temaet er hygge og dyrkelse af kammeratskab. 

Alle weekendture byder på hver sit 

spændende program, der byder på at gå 

på opdagelse og finde oplevelse. 

Aflastning, ungdomstilbud 

eller rejsebureau 

Skovtours er et weekendaflastningstilbud for 

hjemmeboende børn og unge med udviklingshæmning 

i alderen 12 til 25 år. Det har 

intet hus man kan være i, man ejer alene 

fantasien, med hjælp af et par minibusser, 

et skur med materialer og udstyr, og en 

computer. 

Man kalder det en matrikelløs institution, 

der weekend for weekend skal finde ud af 

at skabe et spændende weekendophold 

for sine gæster. Gæster, ja – sådan oplever 

jeg spontant tilbuddet når jeg sidder med 

forårskataloget foran mig. 22 spændende 

tilbud, fra teatertur til selv at lave drama, 

fra idrætsweekend til egen X-Faktor finale, 

fra krabbefiskeri til dyrskue, fra brandmand 

til politi, fra svensk klippelandskab til Orø 

Camping og mange flere spændende oplevelser. 

Det er som at blive fristet af et 

rejsebureauprogram. 

Skovtours kender stederne hvor man kan 

bo: vandrerhjem, sommerhuse, spejderhytter, 

feriekolonier, feriecentre, campingpladser 

med hytter og plads til sine egne telte. 

Det er et meget professionelt tænkt og 

gennemført turarrangement. 

Aflastning – og for hvem? 

”Skovtours er aflastning for forældre, det 

står i front, det er givet med lovgivningen”, 

siger lederen Thomas Lindvig, ”men i vore 

øjne er det et tilbud for børn og unge med 

henblik på aktivitet, så snart børnene og de 

unge er hentet. For os er det et ungdomstilbud 

– et rum for skabelse af ungdomskultur, 

og det er et sted hvor man ikke er sammen 

med sin mor og far”. For Thomas Lindvig 

karakteriserer ungdomskult et naturligt oprør, 

hvor der skal eksperimenteres med roller 

og skabes identitet – Skovtours er netop 

ramme om børn og unges mulighed for at 

gøre ekstraordinære erfaringer ved at skabe 

en egen kultur. 

”Aflastning er kun aflastning hvis forældrene 

kan være trygge, ellers er det ikke 

aflastning heller ikke, hvis der er en smule 

bekymring”, siger Thomas Lindvig og det 

får jeg bekræftet ved en forældreudtalelse: 

”Katrina glæder sig helt vildt til at komme 

med og det er hver gang. Vi tænker nogle 

gange på om det er aflastning for os Karina 

har brug for, hun er altid et stort smil 

når hun kommer hjem, dejligt.” (Jeanette 

Laadal, Skovtours hjemmeside) Jeg tænker, 

aflastning? – for hvem? 

Aflastning for hvem 

Skovtours tilbyder sit rejseprogram (aflast- 


Thomas Lindvig, leder af 

aflastningen Skovtours. 

ning) til hjemmeboende udviklingshæmmede 

i alderen 12-25. Mange ture er for 

børn og unge gruppe fra 12-18 år – andre 

ture er for de voksne fra 18-25 år – og en 

del ture er for alle kaldet mix, det er hovedsagelig 

dem, hvor der skal fejres noget 

eller hvor det er mægtig godt at alle aldre 

er repræsenteret. 

Man har ikke valgt at opdele deltagerne 

efter hvad de kan eller ikke kan. Grundtanken 

er at alle kan være med, ”det kræver 

kun planlægning”, siger Thomas Lindvig, 

og fortæller om rundbold, hvor alle kan 

være med, det handler så enkelt om at se 

på hvilken bold og bat der egner sig og 

tilpasse reglerne til deltagerne, nogle kan 

løbe en kort distance andre en længere, og 

det fantastiske er, at ingen af deltagerne 

oplever, at der er nogen der snyder. Grundprincip 

i Skovtours tilbud er, ”at hvis man 

tager børn og unge og putter dem ind i en 

ramme, hvor de ikke passer, så må vi lave 

rammen om. Det er ikke børnene der er 

noget i vejen med.” 

Rammen er noget afgørende i Skovtours 

arbejde – det vigtigste er at man er sammen 

med andre børn og unge. Langt de fleste 

deltagere er meget voksenafhængig – det 

er det de har lært. Men fjerner man alt det 

der kan forstyrre, og som voksen holder 

sig tilbage, så kan der ske noget magisk, 

nye kontakter opstår i eksperimenterende 

leg med hinanden, roller opstår og fordeles 

uden indblanding – ”De lærer at se 

hinanden,” siger Thomas Lindvig. For de 

ældre over 18 år er grundtemaet, at de på 

et tidspunkt skal flytte hjemmefra. Nu må 

du tage dit til, at gøre rent i sommerhuset, 

hjælpe med at pakke bussen, hjælpe med 

Fortsættes side 33 


at lave mad, ikke mere sætter sig til morgenbordet 

og tro at maden kommer af sig 

selv, hvis du vil have morgenmad, så må du 

finde ud af det, og Skovtours har rigtig god 

tid til at lade dig finde ud af det. 

Aflastning en kultur 

Endnu en grundide er, at ungdomskultur 

skal være en ret man har. Unge med udviklingshæmning 

har ikke samme adgang 

til som andre unge at opsøge og skabe 

kulturelle platforme. F.eks. er en god Skovtoursfest 

nem at skabe, sæt noget musik til, 

pynt op, lidt god mad og dans så er der 

gang i festen. Her oplever man det samme 

som andre unge og det har samme betydning. 

Thomas Lindvig fortæller, at man var 

til koncert med Nick og Jay, hvor der var 

plads til alle – ”vi var jo alle til koncert. Det 

ville de ikke kunne gøre uden mor og far 

– nej, jeg er til koncert med vennerne fra 

Skovtours og her tænkes der både på brugeren 

og personalet.” Omfanget af denne 

opfattelse af de voksne kan forstås ved, at 

en af deltagerne spurgte: ”Thomas, hvad 

laver du når du ikke er med på Skovtours, 

har du ikke et arbejde?” 

Hvad handler det så om? 

Skovtours udsender to gange om året et 

flot katalog med tilbud om weekendture 

det kommende halvår. Man kan tilmelde 

sit barn normalt til 12 weekender om året, 

det behøver nødvendigvis ikke at være en 

om måneden, selv om det er mere end ok. 

Nogle har behov for at tilmelde deres barn 

i flere weekender og det er også ok. 

Man kan godt tilmelde sit barn til Skovturs 

weekend selv om man også benytter 

anden aflastning (privat eller institution). 

Er ens barn under 18 år, skal det visiteres 

til aflastning – tal med din sagsbehandler i 

Handicapcentret. Opholdet er gratis. 

Er man over 18 år tilmelder man sig. Det 

koster 286 kr. pr. weekend (143 kr. pr døgn). 

Weekendturen starter fredag kl. ca. 15.00 

og afsluttes søndag kl. 13.00. 

Der er plads til 12 deltagere og der er 4 

medarbejdere med. 

Lad forældrene svare 

Lad mig advare, de to følgende udsagn er 

fra forældre der er positive. De tegner godt 

det, der er det vigtigste ved aflastning, at 

aflastning er det samme som tryghed. Bekymring 

vil der altid være til en start, den er 

sund og befordrer en ekstra opmærksomhed, 

der er en del af Skovtours selvforståelse. 

Pia Johansen, Trines mor: ”Trine hygger sig 

og er altid glad, når hun skal af sted. Jeg 

er som mor, glad for de forskellige tilbud 

og temaer og tror også, det er derfor Trine 

er så glad for at komme med. Der sker jo 

noget nyt hver gang.” 

Anne Lise Zargarov, Mimis mor: ”I giver 

samtidig vores unger medindflydelse og det 

er ligesom om hun ”vokser” når hun har 

været af sted på weekend. I gør et fantastisk 

stykke arbejde… vi kan mærke på Mimi at 

hun nyder at være af sted. Mimi fortæller os 

jo ikke så meget med ord, men vi kan mærke 

det på hende og hendes væremåde at det 

har været en god oplevelse for hende.” 

Deltagernes svar kan være, at de trofast 

melder sig til weekendtur år efter år. 

Skovtours 

Rymarksvej 7 

2900 Hellerup 

www.skovtours.com 

tlf. +45 26 77 46 92 


Svar på læserbev: 

Kære Bente Holm og Wivi Mortensen 

Tak for jeres brev. Jeg vil her forsøge at 

svare på de spørgsmål, I brændte inde med 

på mødet 26. september 2011. Her var vi 

mange, som havde takket ja til LEVs invitation 

om at komme og høre og tale om boliger 

til mennesker med udviklingshæmning. 

På mødet fremlagde jeg kommunens 

plan for boliger. Sagen er, at vi bygger og 

moderniserer som aldrig før, men det modsvarer 

kun lige det øgede behov, vi oplever 

i København. Der bliver flere københavnere, 

og altså også flere, som har behov for særlige 

boliger. 

I skriver i jeres brev, at der mangler et 

botilbud i kommunen til de ca. 35-55-årige, 

som har behov for følgeskab til at komme 

ud (i biografen, skoven, cafébesøg, sport 

osv). Jeg har noteret mig jeres ønske, og 

vil tage det med i de løbende drøftelser, vi 

har om boligplanen. 

I spørger også til den nye voksenudredningsmetode 

– VUM. VUM er et nationalt 

sagsbehandlingsredskab, som giver Socialforvaltningen 

et rigtigt godt billede af borgernes 

ressourcer, af deres funktionsnedsættelse 

og af deres konkrete støttebehov. Med 

andre ord, så lærer Socialforvaltningen med 

VUM sine borgerne rigtig godt at kende, og 

det forbedrede kendskab skal vi bruge til at 

fordele ressourcerne bedre. Der skal i højere 

grad være en kobling mellem borgernes 

funktionsniveau og tildelingen af ressourcer. 

I skriver også, at I er bekymrede for, at 

dokumentationsopgaver tager tiden fra den 

pædagogiske indsats. Det er selvfølgelig 

ikke meningen. Vi skal dokumentere med 

omtanke, og vi i Socialforvaltningen sigter 

ikke efter mere dokumentation men efter 

mere præcis dokumentation. Det skal give 

os information om, hvad der er den bedste 

indsats. Den skal gøre os klogere, så vi gør 

det, der virker. Og vi skal kunne vise jer – 

forældre og pårørende – at jeres børn og 

familie får den opmærksomhed, der hjælper 

dem bedst. 

Den dokumentation, der foregår på botilbuddene, 

er altså med til at sikre, at vi fortsat 

kan udvikle vores kvalitet. Og jeg må bare 

sige, at jeg deler ikke jeres bekymring for, 

at tilbuddene ender med at blive ”opbevaring”, 

som I skriver. Helt centralt for det 

arbejde, der foregår på tilbuddene, er netop 

at udvikle funktionsniveauet og bidrage til, 

at borgerne bliver så selvhjulpne som mulig. 

Til sidst nævner I aktivitets- og samværstilbud, 

og her vil jeg gøre opmærksom på, 

at Socialudvalget netop har godkendt, at vi 

etablerer 47 nye dagtilbud. Vi har altså fokus 

på, at et godt liv også er at have noget at 

stå op til, og som giver mening og indhold 

i tilværelsen. 

VH Jens Elmelund 

Direktør i Socialforvaltningen 

Københavns Kommune 


Tour de Amager 

Lørdag d. 2. juni 2012 

Start fra Sundbyvang, Irlandsvej 35 kl. 11. 

Tour de Amager er et cykelløb der startede sidste år. Det 

er et motionsløb der fortrinsvis henvender sig til udviklingshæmmede. 

Men der er åbent for alle der har lyst til en 

hyggelig dag. 

Netværkscentrene i København og 

KIFU står for det praktiske. Vi fik 

nogen gode erfaringer sidste år, så løbet 

bliver endnu bedre i 2012. (Vejret kan vi desværre 

ikke styre, men sidste år blæste de tunge 

skyer lige forbi os). 

Ruten er på ca. 32 km, og følger mange steder cykelstierne. 

Der vil være 2-3 depoter på turen, hvor 

du kan få lidt at spise og drikke. 

Vi forventer at du - eller din eventuelle ledsager 

er trafiksikker, og du deltager på eget 

ansvar. 

Prisen for turen er kr. 100. 

Dette dækker tilmeldingsgebyr og 1 

ledsager, kort, diplom og mad/vand på 

depot. 

Tilmelding til: 

KIFU, Svanevej 24, 2400 København 

NV, Tlf. 38140174 - kifu@sof.kk.dk 

Oplys dit navn, adresse og tlf.nr. og 

eventuelle ledsager. 


»Vi kan mere end du tror – men vi behøver din hjælp« 

Medlemskontingent 2010/2012: sæt venligst X Pensionist/studerende 

■ kr. 175,00 årligt enkelt medlem uden blad ■ kr. 75,00 årligt uden blad 

■ kr. 300,00 årligt enkelt medlem med blad ■ kr. 150,00 årligt med blad 

■■ kr. 250,00 årligt parmedlem uden blad ■ kr. 225,00 årligt for par med blad 

■■ kr. 425,00 årligt parmedlem med blad Hvis du er studerende - anfør venligst 

■■ kr. 800,00 årligt for forening med blad hvilket år studiet forventes afsluttet 

■■ kr. 3500,00 livsvarigt medlem 

■■ kr. 5000,00 Guldmedlem (anerkendes med litografi) Betal først, når girokortet modtages. 

■ kr. 300,00 Abonnement 

Undertegnede ønsker at blive medlem af LEV København-kredsen (Skriv venligst med blokbogstaver: 

Navn: 

Landsforeningen LEV 

Adresse: 

Kløverprisvej 10 B 

+++ 5019 +++ 

2650 Hvidovre 

Postnummer: By: 

Telefonnr: Mail: 

Landsforeningen LEV arbejder blandt andet for: 

■ at voksne udviklingshæmmede skal have ret til meningsfyldt 

arbejde og/eller beskæftigelse ud fra egne forudsætninger 

og ønsker 

■ at alle udviklingshæmmede har ret til kultur- og fritidstilbud 

■ alle udviklingshæmmede mennesker har ret til ægteskab, 

samliv, sexliv og fællesskab 

■ at alle mennesker - uanset handicap - har lige ret til livet 

■ udviklingshæmmede børn, unge og voksnes ret til 

kvalificeret undervisning og uddannelse 

- ud fra egne præmisser 

■ voksne udviklingshæmmedes ret til egen, velindrettet 

bolig med stabil og kvalificeret hjælp 

LEV København v/ Steen Stavngaard • Monrads Allé 46 • 2500 Valby 

Tlf. 36 46 37 83 • E-mail: ss@sag.dk 

Udvikling for udviklingshæmmede

Nr. 1 Marts 2012 24. årgang - LEV Københavns hjemmeside

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?