Urskovsmuseum
Urskovsmuseum
Urskovsmuseum
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Urskovsmuseum</strong><br />
Sophus Michaëlis (1865-1932)<br />
Udgivet: 1918<br />
Fra Træbukken - Tre Stemninger<br />
[www.estrup.org - ID: T299 - TS: 2007-02-06 16:01]<br />
Side 1
Side 2<br />
ENGANG om Aarhundreder eller Aartusinder, naar hele Kloden er opdyrket, Sahara<br />
udparcelleret i Havelodder, Sibirien bragt under Ploven og de sydamerikanske<br />
Pampas-Sletter gjort i Hartkorn, da vil ogsaa Urskovenes Tid være forbi.<br />
Ligesom Bison-Oksen fredes i en enkelt Skov i Lithauen, for at Arten ikke skal<br />
uddø, saaledes vil man - som en videnskabelig Kuriositet - lade en Stump Urskov blive<br />
staaende hist og her.<br />
For Eksempel i Brasilien eller Caracas vil en eller anden af Fremtidens Kæmpebyer<br />
midt imellem sine Murkolosser frede en Rest af den Urskov, paa hvis Grund den er<br />
bygget.<br />
Midt i den almægtige Højkultur vil man bevare en Ruin af Urnaturen, af den<br />
jomfruelige Skov fra Oldtidens Dage, da ingen Menneskefod gjorde sig disse Egne<br />
underdanig.<br />
Og denne Stump Urskov vil blive opretholdt efter alle Kunstens Regler som en Art<br />
botanisk Have, et Museum for ellers udryddede Vækster og Dyr.<br />
Til den Tid vil Menneskenes Børn være som den Eventyrets Prins, der drog ud for at<br />
lære Frygt at kende. De vil kun kende til kunstige Gys og ad videnskabelig raffineret Vej<br />
søge de Fantasiens kildrende Indtryk, som Naturen selv ikke længer paatvinger dem.<br />
De vil gaa ind i "Urskoven" gennem et Tælleapparat og, har de travlt, med "Fører"<br />
vove sig ind i den smukt holdte Labyrint af Tykning og Vildnis, hvor banede Stier med<br />
"Vejvisere" fører rundt til de tusinde Mærkværdigheder.<br />
Hvor Urskoven tætner sig allersortest, vil elektriske Glødelamper kunne tændes højt<br />
oppe i de sammenfiltrede Kroner for at sprede fantastiske og stemningsvækkende<br />
Belysninger.<br />
Kæmpetræer og Lianer vil flette deres uigennemtrængelige Mure tæt langs den<br />
bekvemme Fodsti. Man vil kunne kaste pirrende Blik ind i Djunglens aldrig udforskede<br />
Nat.<br />
Her hænger et vidunderligt Eksemplar af den frygtelige Kvælerslange, ubevægelig<br />
snoet om en Stamme. Vær blot ikke bange! Man kan trygt passere under dens<br />
Kæmpebug. Et næppe synligt Sikkerhedsnet hindrer den i at styrte sig over sit Bytte;<br />
men en Gang om Ugen er der Fodring med store levende Hjorte.<br />
Urskovsmuseet vrimler med Aber, dresserede i Frihed. I dette Friluftsbur entrer de<br />
til Vejrs, gynger, svajer, leger og slaas og producerer deres Abekattestreger med en<br />
Naturlighed, som aldrig ses i en zoologisk Have; Nødder og Bananer behøver ikke at<br />
medbringes.<br />
Tværs over Stien ligger den farlige Koralslange som en tynd, rød- og hvidstribet<br />
Snor. Tag den op uden Frygt og vind den om dine Fingre - dens Gifttand er brækket<br />
ud, og den er saa uskadelig som en Perlesnor, men den isner dig behageligt paa din<br />
varme Haand.<br />
Kolibrierne svirrer omkring mellem Lianerne som smaa glødende Ildkugler eller som<br />
pludselige Lynblink i den elektriske Lystaage.<br />
Her slipper Lyset ganske, og mellem det knitrende Bambuskrat stirrer du ned til<br />
den nattedunkle Sø, hvor Vildnissets Dyr søger Drikke; du hører deres Tunger labe<br />
og smaske; og pludselig skinner - næsten kun en Armlængde borte - to Øjne som<br />
grønne Fosforgløder, indfattede i en svovlgul sitrende Ring. Det knager i Djunglen,<br />
mens Tigeren knurrende kryber frem paa Bugen. Den krummer sig til Spring - det er<br />
mod dig, den sigter - og gennem det finmaskede Net aander du Brunsten fra dens<br />
Svælg og prikkes af dens Knurhaar som af Nagle, der risper din Kind.
Side 3<br />
Her bovner alle Tropernes Urter og Blomster i yppigste Fylde. Og dog beherskede<br />
af Sagkundskaben. Thi alle de sjældne Arter bærer Porcelænsetiketter. Og ved<br />
Plakatopslag rundt omkring paa Stammerne er det under høj Mulkt forbudt at<br />
botanisere eller plukke Blomster, hvorved Sjældenhederne vilde staa Fare for at uddø.<br />
Elektriske Gløder blandt Orkidéer. Højkultur og Vildnis mødes. Urskovsmuseet<br />
springer ud om disse elektriske Blus, der selv ligner gnistrende, og straalende Blomster:<br />
Orkidéerne fylder Rummet med Trope.<br />
Fra de fritsvævende Planter hænger tætblomstrede Klaser ned som hvidlig<br />
Straaleregn fra en. sprængt Raket. Op ad de flettede Straatapeter kryber Stængel-flor<br />
ligesom med hektisk Feberrødme. Her strutter visne Ris besatte som med bleggrønne<br />
Florvinger eller sølvgraa Tusmørkemøl. Her har gullige Blomster spraglet sig ud<br />
med alle Raaddenskabens brune Stænk og Pletter. Her skinner en Blomst blank<br />
som det guleste Smør. Her er flossede Silkeærmer til smaa usynlige Alfearme. Lilla<br />
sønderflængede Slør fra Feers Bryster. Glatte grønne Vokssko til smaa fantastiske<br />
Venusfødder.<br />
Det er jo ingen Gartnerfantasi, som har udklækket. disse Blomster. Det er slet<br />
ikke - som dum Avissnak fortæller - et Udslag af fin-de-siecle Dekadence. Disse<br />
Blomster er ikke fremelskede af nogen sygelig Ekscentricitet hos Nutidsmenneskene.<br />
De er Naturens egne vilde Børn - Planteverdenens selvskabte Indfald og Luner.<br />
Udskejende Drømme af Moder Jords Søvn. Saadanne bizarre Former og Farver,<br />
Tegninger og Toner kunde ingen dødelig Hjerne udpønske. Dertil udkræves Naturens<br />
egen vidunderlige Fantasi, der varierer alt Liv i uendelige Nuancer og tæller selve<br />
Menneskeslægten blandt sine Paradokser.<br />
Disse Orkideer i en Stue er kun Menneskerov fra Naturens babyloniske Haver, der<br />
ikke kender anden Gartner end den endeløse Variering, for hvilken intet er umuligt.<br />
I Kählers glasurdryppende Krukker en Række Buketter plyndrede fra Fru Floras<br />
Frilufts-Driverier hele Ækvator rundt. Blomster fra Tropernes overdaadige Vildnis,<br />
fra Madagaskar og Andesbjergene, fra Meksiko og Ny Zealand, fra Kochinkina og<br />
Filippinerne, fra Birma og Sumatra.<br />
En Haandfuld Blomster ranet fra Naturens fjerneste Brudekammer, som krydres af<br />
Vanille og Patchouly, Ylang-Ylang og tusind andre hidsende afrodisiske Dufte.<br />
Et lille beskedent Pluk. I ubetraadte Bjergkløfter og Urskovsdybder gror endnu utalte<br />
Arter, som ingen menneskelig Fantasi har drømt om og ingen Samler finder i sin<br />
Katalog.<br />
Naturen spotter alle vore Systemer og Teorier. Den ler af vor kortsynede<br />
Gøren-Forskel mellem organisk og uorganisk, mellem Planter og Dyr.<br />
Planterne kan jo aande og sove, tænke og drømme. De fordyber sig i deres eget<br />
Væsens Løndom med en Styrke, der gør alle Videnskabsmænd til Skamme.<br />
De lever og nyder med en usigelig Sødme. De dufter af Lykke. De lægger Planer.<br />
De er grusomme som Rovdyr.<br />
Derhenne bærer Nepenthes sine insektædende Bladkrukker, der er saa raffineret<br />
"udtænkte" som nogen menneskelig Done eller Musefælde:<br />
Disse "Kandebærere" er som Planteverdenens Heks, der lokker sødt og uskyldigt<br />
Liv ind i sit Kagehus for at æde det. Planten hænger sine Krukker ud med lifligtduftende<br />
Honningvand paa den dybe Bund. Insekterne drages til og lokkes ned i Faldgruben<br />
- for at udsuges, thi Krukkens indvendige Sider er saa glatte og stejle, at de ikke kan<br />
krybe op igen. Og Veedsken paa Bunden holder dem fast.
Sig saa, at Naturen ikke har Bevidsthed og Planterne ikke "Sjæl".<br />
Side 4<br />
En Plante med blodtørstige Kirtler. I Urskovsmuseet en Plante, der ligger paa Lur<br />
som en Røver. Et Snigmorder-Vokskabinet, hvor en Plante fører Gift og Dolk og i<br />
grønne Kander drikker det Liv, den tørster efter.