Download som PDF - Dansk Metal

En bog om appetit på uddannelse og god mad!

appetit på
uddannelse
En god uddannelse er den bedste investering, grød, men altid bygger på de bedste idéer,
man kan gøre. Både for samfundet og for den opskrifter og råvarer.
enkelte. Med en uddannelse i ryggen får man
større sikkerhed for job, højere løn og et sun- Valget af uddannelse er et af de vigtigste, vi
dere og længere liv.
træffer i livet. Der er mange til at hjælpe de unge
Men gode uddannelser kommer ikke af sig
selv, og hvis vores uddannelser fortsat skal
være de bedste og sikre, at vi kan konkurrere
med omverdenen, så skal de plejes og passes.
Ganske som når man laver god mad.
I Dansk Metal og 3F arbejder vi hver eneste
dag på at udvikle og forny vores uddannelser.
Vi sørger for, at de ”råvarer”, der bruges, er de
bedste: De bedste lærere, det bedste udstyr på
skolerne, ordentlige forhold under praktikken
og så videre.
Og ganske som det danske køkken lader sig
inspirere af udenlandske strømninger, bliver
industriens uddannelser mere og mere globale.
Fagforeningerne sidder med ved bordene,
både på de enkelte skoler, i ministerier og råd,
nævn og udvalg. For os er det afgørende, at
vores uddannelser ikke bliver til kedelig vand-
med at træffe uddannelsesvalg, men for mange
kommer den vigtigste rådgivning fra mor. Denne
”kogebog” er en appetitvækker til mødre, hvis
børn skal vælge en uddannelse - men far må
naturligvis også gerne kigge med.
Thorkild E. Jensen
Forbundsformand,
Dansk Metal
Børge Frederiksen
Formand, industrigruppen,
3F Fagligt Fælles Forbund

4
råvarer med muligheder
Der er mange veje til et godt liv.
Der findes ikke kun én opskrift - heldigvis!
Alligevel er der ingen tvivl om, at der er en
ingrediens, man skal huske, hvis man ikke vil
havne i den sorte gryde og det er - uddannelse!
Det kan de ti inspirerende personer, du kan
læse om i denne bog, tale med om. De har alle
taget en erhvervsuddannelse og det betyder, at
de har et forspring, fordi de kan noget, fordi de
har et håndværk.
Vi samlede dem omkring et veldækket middagsbord
for at høre, hvilke gode råd om uddannelse,
de hver især har. Til daglig laver de
vindmøllevinger, fødevarer, biler, informationssystemer
til toge, bryllupskjoler, emballage
og rustfri cykler. De finder olie og vand i undergrunden,
fræser i jern og leder deres egen
virksomhed. Det er kort sagt folk som dem, der
får samfundet til at køre.
Den aften omkring bordets glæder fortalte de
om sig selv men henvendt til dig, der læser disse
ord. Og fordi de hver især har fundet vejen til en
god tilværelse, uanset hvor svært et udgangspunkt,
de har haft, ja, så synes vi, de er gode at
lytte til. Tag Henrik, den skoletrætte knøs, der
fik at vide, at han var uegnet i skolesystemet.
Han scorede topkarakterer og er nu direktør for
en global virksomhed. Eller Annette, rejsemontøren,
der kniber sig i armen for at finde ud af,
om hun drømmer eller er vågen, når hun skal
på endnu en spændende opgave - i Indien, Kina
eller Rusland. Eller hvad med Flemming, der har
været igennem tiden med olie på fingrene, men
nu er ekspert i elektronisk fejlfinding på store
tyske biler, der nærmest er computere på hjul.
Nogle af de ti gik tidligt i gang med at uddanne
sig. De tog den lige vej og har siden
løbende videreuddannet sig. Andre ventede lidt,
gik måske en omvej, inden de fandt tilbage til det
gyldne spor. Men fælles for de ti glade mennesker,
hvis historier vi hører om i denne bog er, at
deres liv blev mere spændende og udfordrende,
fordi de valgte at dygtiggøre sig. Fordi de så sig
selv som det, mennesker altid er: råvarer med
muligheder.
Uden mad og drikke duer helten ikke, siger
man og det har vi taget konsekvensen af, så du
kan også lade dig inspirere af de ti middagsgæsters
livretter. God appetit!

forret
Grillet havtaske med stenbiderrogn
og agurk/tomat-salsa.
Agurk/tomat-salsa:
Agurken skylles, skrælles og skæres ud i stave
af 5 cm. længde. Drysses med salt og trækker
ca. en ½ time.
Tomaterne får et kryds i toppen og blomsten
fjernes i bunden med en skarp kniv.
Dyppes i kogende vand i ca. 5 sek. og derefter
over til afkøling i iskoldt vand.
Tomaterne befries for skind og deles i kvarte,
befries for kerner og skæres i strimler.
Agurkerne presses fri for væde og vendes forsigtigt
med tomatstrimlerne og friskhakket dild.
Trækker derefter en times tid i køleskabet.
Dressing:
Kerner og skind fra tomaterne blendes med lidt
olivenolie og smages til med friskpresset citronsaft,
salt og peber.
6 pers.
Materialer:
600 g. havtaskekæber/-haler
250 g. frisk stenbiderrogn
1 agurk
3 store tomater
½ bdt. dild
Rognen (Fås frisk hos fiskehandleren)
Stenbiderrognen befries for hinder ved at ridse i
hinderne med en kniv, lægge det i koldt vand og
befri det for hinder med piskeris eller elpisker.
Når hinderne er fjernet, saltes rognen med lidt
fint salt, vendes rundt med en ske og sættes på
køl i en times tid før servering.
Grillet havtaske
Havtaskehaler/-kæber befries for hinder og
skæres ud i medaljoner på ca. 50 g.
2 stk./prs. Pensles med olie og grilles på grillpande/grill
et par min. på begge sider.
Anrettes på tallerken med stenbiderrogn og
agurk/tomat-salsa alt efter fantasi og kreativitet.
Velbekomme
7

8
hoved
ret
Helstegt kalveculotte med nye danske kartofler,
sprøde grøntsager og beurre blanc med kørvel.
Kødet:
Kalveculotten afpudses, fedtet ridses og de brunes
af på pande i smør.
Sættes i ovn på rist og intervalsteges i ca. 20
min. ved 175°, tages ud og trækker ca. 20 min.,
og sættes i ovnen igen ca. 15-20 min. afhængig
af, hvor rosastegt man foretrækker kødet.
Trækker ca. 20 min. igen, så saften trækker ud i
kødet inden anretning.
Beurre blanc:
Skalotteløgene pilles, finthakkes og sauteres af i
smør, uden at tage farve. Hvidvinen hældes på,
koges op og reduceres til det halve. Kalvebouillonen
tilsættes, koges ind til ca. 2/3 er tilbage.
Skalotteløgene sigtes fra, og bouillonen piskes
op med koldt smør, lidt ad gangen til en cremet
konsistens og smages til med salt og peber.
Lige før servering tilføjes den plukkede kørvel.
Kalveculotteskiverne anrettes med sprøde
asparges/gulerødder og nye kartofler, alt efter
fantasi og kreativitet.
Velbekomme
6 pers.
Materialer:
1-1½ kg. kalveculotte
1 kg. nye, danske kartofler
500 g. nye, spæde
gulerødder med top
750 g. hvide asparges
1 bundt kørvel
2½ dl. tør hvidvin
1 l. lys kalvebouillon
250 g. skalotteløg
250 g. smør

6 pers.
Materialer,
Rabarberkompot:
1 kg. rabarber
400 g. sukker
1 vanillestang, flækket
saft fra 1 citron
2 dl. vand
500 g. udrullet butterdej
smeltet smør til pensling
1 spsk. rørsukker
Bagte rabarber:
250 g. rensede rabarber
50 g. rørsukker
1½ tsk. stødt kanel
½ tsk. friskrevet ingefær
Rabarber-consomme:
375 g. rensede rabarber
375 g. jordbær
150 g. sukker
3 dl. vand
1 vanillestang
Rabarberis:
200 g. jordbær
200 g. rabarber
100 g. sukker
75 g. glucose
1 blad husblas
dessert
Indbagt rabarberkompot, bagte rabarber med kanel
og ingefær, rabarber-consomme og rabarberis.
Indbagt rabarberkompot:
Vask rabarberne og snit dem i mindre stykker.
De lægges i en gryde og overhældes med
sukker. Den flækkede vanillestang, citronsaft og
vand tilsættes. Læg låg over og lad dem simre
ved svag varme. Fjern låget efter 15 min. og rør
rundt. Når rabarberne er blevet til kompot, tages
de fra varmen og køles ned.
Fyld rabarberkompotten i tærteforme og
læg butterdejen over. Klem dejen godt fast
på ydersiden af formene og smør dejen med
smeltet smør. Drys rørsukker over og sæt
tærterne i køleskabet i mindst en ½ time. Stil
tærterne i en ovn forvarmet til 175°. Bages til
butterdejen har hævet sig og er blevet gylden.
Serveres straks.
Bagte rabarber med kanel/ingefær:
Rabarberne skylles og skæres i pæne stykker
på skrå. Vendes med krydderierne og rørsukker.
Placeres på bageplade på bagepapir med lidt
afstand til hinanden. Bages ved 150° indtil de er
møre. Køles af herefter.
Rabarber-consomme:
Vand og sukker koges op med flækket vanillestang.
Rabarberne skæres fint og koges sammen
med 250 g. af jordbærrene i ca. 15 min.
Sies gennem et viskestykke.
Afkøles og serveres koldt med fintsnittede jordbær
i små portionsglas.
Rabarberis:
Rabarber og jordbær koges igennem med
sukker indtil det bliver til puré, og sigtes fri for
væde. Tilsæt glucose og et blad smeltet husblas.
Kør på ismaskine.
(Man må godt snyde lidt på forhånd, og købe en
færdig rabarbersorbet, hvis man ikke lige ligger
inde med en ismaskine!)
11

” for folkeoplysning.
Danmark har en
stærk tradition
Målet er, at
alle skal uddanne
”
sig hele livet
artofler.

14
verden rundt
- med tog
Annette Lavridsen havde ikke drømt om, at hele verden
ville blive hendes arbejdsplads, men sådan er det blevet.
Da Annette Lavridsen, 42, blev færdig som
elektronikmekaniker som 18-årig, havde hun
ingen anelser om, at hendes job ville blive at
rejse kloden rundt for at installere informationssystemer
i toge. Lige nu er hun på vej til
Spanien. Tidligere har hun været i Kina, Rusland,
Indien og Tyskland.
Jobbet som projektassistent og rejsemontør
i Focon giver Annette en stor faglig tilfredsstil-
lelse. Og resultatet af hendes arbejde vækker
også tilfredshed, for alle togrejsende er glade
for informationssystemer. ”Folk møder vores
systemer på perronerne og inde i togene og
uden på togene. Hvilket nummer har vognen?
Hvor er toget på vej hen? Er der forsinkelser?
De lidt større systemer, som vi installerer, gør
det muligt for folk at se video og høre radio.”
Annette Lavridsen arbejder både med
almindelige bumletog, højhastighedstog og
metroer. Men det er ikke kun brugernes til-
fredshed, der gør Annette Lavridsen glad.
Samarbejdet med togfolk i fjerne lande har
virkelig åbnet hendes øjne.
”Det rigtigt fede er, når jeg befinder mit et helt
nyt sted og arbejder sammen med andre men-
nesker. Jeg kan godt knibe mig selv lidt i armen,
når jeg står i et eller andet tog langt ude i Indien
og tjekker, om det vi har lavet virker sammen
med lokale folk. Jeg har jo det hele med hjemme
fra, nyt software og den slags og har hele tiden
opbakning hjemmefra.”
Kan du anbefale din uddannelse?
”Ja! Men det er lidt underligt, for jeg havnede
faktisk lidt tilfældigt på den i sin tid. Uden en
uddannelse ryger man af sporet i fremtiden,
men pointen i mit tilfælde er nok, at bare det,
at man tager en faglig uddannelse, at man
dygtiggør sig, ja, det kan føre så mange steder
hen. Jeg havde ikke drømt om, at hele verden
ville blive min arbejdsplads, men sådan er det
blevet.”
Og næste station på karrierevejen?
”Jeg er super glad for mit job, men jeg har
faktisk en drøm om at videreuddanne mig til
psykolog, for alt det jeg har oplevet, særligt
efter, at jeg er begyndt at rejse til Indien, har
virkelig åbnet mine øjne. Du kan sige, at jeg
også er kommet på en åndelig rejse, som jeg
ikke havde fået, hvis jeg ikke havde haft min
uddannelse og mit job.”
”Jeg er også kommet på en
åndelig rejse, som jeg ikke havde
fået, hvis jeg ikke havde haft
min uddannelse og mit job”

oller
i karry
Annette Lavridsen’s livret...
Fremgangsmåde
Rør kødet med salt til det bliver sejt. Tilsæt mel, æg
og løg. Ælt farsen sammen med hænderne og tilsæt
mælken lidt ad gangen, mens der æltes. Formes med en ske.
Bollerne koges stille og roligt i en gryde med saltet vand.
I en stegepande sauteres løg og æbler i olien. Tilsæt krydderierne
og lad det hele simre indtil det er helt mørt. Hæld
fløden på og kog yderligere 5 min. Blend saucen og pres den
igennem en fin sigte. Smag om der mangler salt eller tabasco.
Boller i karry serveres med basmati ris.
4 pers.
Komponenter:
Fars
400 g. hakket
kalv og flæsk
15 g. salt
40 g. mel
2 æg
1 finthakket løg
150 g. mælk
Karrysauce
200 g. skrællede æbler
200 g. groft skåret løg
50 g. vindruekerneolie
1 spsk. karry
1 tsk. kakao
Tabasco
Salt
150 g. fløde
Pynt
Ristet karry, forårsløg
og lidt chili
17

18
det drejer sig
om præcision!
Opskriften på det gode liv, er at man virkelig kan noget.
At man får respekt og anerkendelse for sin kunnen. Uden uddannelse
kommer du ikke med i fremtiden, mener Hans Blaabjerg Kjær.
Hans Blaabjerg Kjær, 22, kan noget ved en
CNC-styret drejebænk, som får fagfolk til at
spærre øjnene op. Faktisk er han så skrap til
at dreje eller fræse, at han repræsenterede
Danmark ved de faglige verdensmesterskaber,
World Skills, sidste år.
Det han kan, har alt at gøre med præcision, og
det er lige netop det, der i sin tid trak ham ind på
industritekniker-uddannelsen. ”På uddannelsen
lærte vi at fræse og dreje et hvilket som helst
emne i metal og plast. Vi lærte at betjene maski-
nerne med de rigtige fremgangsmåder og værk-
tøjer så vi kunne ramme inden for de mindste
tolerancer.
Jeg har åbenbart flair for præcision, og jeg var
fra starten fascineret af, hvor præcist man faktisk
kan lave tingene. Du kan tage en klump rå jern og
lave to dele uafhængigt af hinanden, som ender
med at passe fuldstændigt præcist sammen. Det
er fedt. Jeg er nok ret meget perfektionistisk. Jeg
lærer hurtigt og jeg arbejder hurtigt”.
Hvad er det gode ved erhvervsuddannelserne?
”Jeg gik helt sikkert den vej på grund af det
praktiske, du kommer ud og skaber noget, du
kan se, det du laver, du gør en forskel. Jeg synes
man skal tage en erhvervsuddannelse, fordi man
så ikke bare kommer til at sidde på et kontor,
men kommer til at bruge sine hænder og sin
krop sammen med hovedet. Her bliver alle beregningerne
og ideerne til noget, man selv kan
se. Det er kontant afregning. Enten passer det
ellers også har du ikke været dygtig nok. Det
kan jeg godt lide.
Når folk ser det, jeg laver, siger de ofte, at det
kommer de aldrig til at kunne, fordi det er for
svært, men det er altså ikke umuligt. Det er klart
det ser vildt ud når jeg kører i fuldt tempo til
VM, men man starter jo i det små. Man skal nok
lære det, man må aldrig give op.”
Du lyder ikke som om du frygter for fremtiden?
”Det vil jeg ikke sige! Rigtigt meget bliver
”Du kan tage en klump rå jern
og lave to dele uafhængigt af
hinanden, som ender med at passe
fuldstændigt præcist sammen.
Det er fedt!”
rykket ud til Østen, men vi er dygtige i Danmark,
og derfor skal vi fortsætte med at uddanne os
- så skal der nok blive brug for os. Jeg har nået
meget større mål, end jeg havde sat mig fra
starten, så nu har jeg fået smag for mere. Derfor
vil jeg helt sikkert videreuddanne mig. Produktionsteknolog
og maskiningeniør er det jeg stiler
efter. For mig er opskriften på det gode liv, at
man virkelig kan noget. At man får respekt og
anerkendelse for sin kunnen, og at man får lov at
bygge vigtige projekter op hvor andre er afhængige
af mine færdigheder. Og så skal man så
kunne tjene gode penge. Det lyder måske hårdt,
men det er meget enkelt: Uden uddannelse kommer
du ikke med i fremtiden.”
19

Hans Blaabjerg Kjær’s livret.
indbagt ørred
[med nye grøntsager og citronhollandaise]
Fremgangsmåde [fisk]
Filetér fisken, fyld merian og kørvel imellem
de to stykker fisk, samt lidt salt. Pak fisken ind i
butterdej og bag den ved 200° til dejen er færdig
og dermed også fisken.
Vask grøntsagerne og damp dem møre i kogende
vand, med lidt smør og salt.
4 pers.
Dele
En lille ørred
1 stort stykke butterdej
1 bdt. merian
1 bdt. brøndkarse
1 bdt. kørvel
300 g. nye gulerøder
300 g. vilde asparges
400 g. nye kartofler
1 citron
Citronhollandaise
250 g. smeltet smør
2 spsk. hvidvinseddike
Saft og skal af 2 citroner
3 dl. pasteuriserede æggeblommer
Fremgangsmåde [citronhollandaise]
Pisk citronsaft, hvidvinseddike og æggeblommer
over svag varme til det begynder at tykne.
Tag gryden af varmen og pisk det smeltede smør
i, uden af få vallen i bunden af smørret med.
Smag til med salt og citronskal.
Pynt med brøndkarse og citron.
Johnny Wichmann’s livret:
forloren
hare
[på oksekød]
Fremgangsmåde
Rør kødet med salt til det bliver sejt, tilsæt
mel og æg. Ælt farsen sammen med hænderne
og hæld så mælken i lidt ad gangen.
Fordel serranoskinken på et stykke bagepapir,
rul farsen aflang og læg den herefter oven
på skinken. Brug bagepapiret til at rulle serranoskinken
rundt om farsen. Læg haren i et fad
og steg den i ovnen ved 180°, til den føles fast
når man trykker på den.
Til saucen laves en melbolle af lige dele smør
og mel i en gryde over jævn varme. Hæld den
kogende hønseboillion i under kraftig piskning.
Kog nu i ca. 40 min. under låg for at fjerne melsmagen.
Slut saucen af med fløde, ribsgele, kulør,
stegesky og salt.
Tyttebær og sukker koges op og trækker færdig
på siden af komfuret.
Serveres med nye kartofler og friteret persille.
4 pers.
[sy] Opskrift:
Fars
400 g. hakket oksekød
15 g. salt
40 g. mel
2 æg
150 g. mælk
10 skiver god serranoskinke
Sauce
300 g. hønsebouillion
20 g. smør
20 g. mel
25 g. ribsgele
100 g. fløde
Stegesky fra kødet
Salt
Saucekulør
100 g. tyttebær
25 g. sukker
21

22
vi gør folk
smukkere
For Johnny Wichmann handler det gode jobliv om at have
en solid basisviden og om at holde fast i det man brænder for.
Johnny Wichmann, 41, har altid vidst, hvad han
ville, men gik alligevel en omvej, før han var
tilbage ved sin drøm, som altid har handlet om
tøj og mode.
Han har for længst sit eget skrædderi, og det
er stadig det samme, som gør ham glad: ”Det
bedste er at kunne få ens egne visioner over i et
produkt, som ens kunde synes er flot. Nummer
to er at rykke kunden i opfattelsen af hvad der
er smukt uden at rykke vedkommende så meget,
at vedkommende ikke kan se sig selv. Det er jo
meningen med at få syet en kjole eller dragt, at
vi skal gøre folk smukkere. Det er dejligt at have
et menneske foran sig, der ikke før har prøvet at
få syet noget og som så oplever, at der sker en
transformation.”
Johnny Wichmann var kun 12-13 år gammel,
da han var klar over, at han ville inden for mode,
tøj og skrædderi, men hans familie ville have, at
han skulle have en mere sikker uddannelse først,
så det blev til en handels- og kontoruddannelse,
og det har faktisk været en rigtig god ballast.
”Når jeg ser tilbage, så har jeg faktisk haft
brug for at vide en hel del om markedsføring
og salg, så jeg spildte ikke de år. For mig
handler det gode jobliv om at have en solid
basisviden, som man har fra sin uddannelse.
Min historie er historien om tidligt at finde ud
af, hvad jeg havde lyst til - og så have holdt ud
- også når det var vanskeligt. Man skal holde
fast ved sin drøm, være parat til at stå ved den,
når det er hårdt.
Et godt råd til moderen, hvis unge pige eller
dreng vil være skrædder?
”Spørg ind til, om det den unge vil, virkelig er
noget, han eller hun brænder for, for det er en
livsstil at være skrædder, ikke et job. Mærk efter
og respekter den unges drøm, hvis den stikker
dybt. Sig det bare som det er: Det bliver hårdt arbejde
og man skal kunne en masse ting, som man
ikke lærer på beklædningsarbejderuddannelsen.
Det vigtige er, og det gælder jo alle uddannelser,
at man virkelig tænker igennem, hvad det er,
man gerne vil. Og så det skader det jo ikke, at man
har et blik for om, man vil kunne leve af det!
”Min historie er
historien om tidligt
at finde ud af, hvad
jeg havde lyst til -
og så have holdt ud
- også når det var
vanskeligt”

24
skoletrætheden
forsvandt
Henrik Sørensen var skoletræt, da han gik ud af folkeskolen, men på
erhvervsuddannelsen fik han lyst til bøgerne igen. Fordi han kunne
se, at teorien kunne bruges til noget. I dag er han direktør og hovedaktionær
i en global virksomhed.
Da han som 16 -årig og meget skoletræt forlod
folkeskolen, lå det ikke i kortene, at Henrik
Sørensen, 52, senere skulle blive administrerende
direktør og hovedaktionær i DESMI, en
hæderkronet, verdensomspændende virksomhed
i god udvikling og med godt en halv mia. i
omsætning, men sådan gik det.
Og det var mødet med en erhvervsuddannel-
ses frugtbare kombination af teori og praksis,
der for alvor satte skub i tingene. Den cocktail
gav nemlig Henrik Sørensen lyst til håndvær-
ket og til at lære nyt. ”Folkeskolen var ikke god
for mig. Jeg havde fået dårlige karakterer, man
mente ikke det boglige lå for mig. Da jeg så var
16 og startede på en landbrugsmaskinsmede-
uddannelse, så ændrede det sig. Det var f.eks.
sjovt og interessant at finde ud af, hvorfor det er
nemmere at bøje varmt jern end koldt jern. Sam-
tidig havde jeg en læreplads, hvor man gav os
udfordringer og godt ville have, at man lavede
godt håndværk. På skolen lærte jeg at forstå teo-
rien bag virkeligheden, fordi jeg var motiveret
af, at den kunne bruges konkret.”
Bagefter søgte Henrik Sørensen ind på Kø-
benhavns Teknikum, satte sig på første række
og stillede læreren spørgsmål, indtil han forstod
stoffet. ”Jeg virkede måske lidt dum i starten,
men det lønnede sig. Fra at have dumpekarak-
terer og være skoletræt, kom jeg ud med det
bedste karaktergennemsnit på Københavns
Teknikum.” Henrik Sørensens karriere har været
forrygende. Han fik hurtigt job og avancerede
også hurtigt. DESMI, som han leder, har dat-
terselskaber og ansatte over hele verden. De
pumper og pumpesystemer, som virksomheden
fremstiller, sælges globalt.
Hvad er dit bedste råd til skoletrætte unge?
”Tag en faglig uddannelse. Det råd gælder om
du er skoletræt eller bare har lyst til at lære et
fag. Du får et ståsted, som du kan vælge videre
fra hvis du senere får interesse for det. Du kan
vælge at læse videre på et tidspunkt, der passer
dig samtidig med, at du allerede har noget, du
kan. Hvis du kommer ud som student, så har du
ikke noget, for du kan ikke bruge en studentereksamen
til noget i dag”. Selvom Henrik Sørensen
dog straks tilføjer at al uddannelse selvfølgelig
er noget værd uanset om den umiddelbart
kan bruges.
Og hvis man har fået at vide, at man ikke er
den boglige type?
- Undervisningssystemet skal ikke dømme skoletrætte
elever som studiesvage. Det er jo det,
man gør. Jeg blev af min folkeskole vurderet til
”Undervisningssystemet
skal ikke dømme skoletrætte
elever som studiesvage”
at en større praktisk begavelse end en boglig,
men min erfaring er jo, og den tror jeg er generel,
at man sagtens kan blive motiveret - også
til det boglige - via sin praktiske interesse, hvis
det foregår i det rigtige læringsmiljø. Hvis du så
på et tidspunkt vælger at læse videre, står du
stærkt idet du altid vil have en forståelse for det
praktiske – en erfaring og forståelse som de rent
boglige ikke kan opnå.
Sammenfattet føler Henrik Sørensen at der er
flere stærke grunde til at vælge den faglige vej,
uanset om man er skoletræt eller ej: Igennem en
faglig uddannelse opnår du en platform og et fag
du kan forblive ved, eller læse videre fra, hvis
det er det du vil. Hvis du læser videre har du
nemmere ved at forstå det vigtige i, at praktik og
teori skal hænge sammen. Du bliver derfor også
en bedre og mere attraktiv arbejdskraft.

Henrik Sørensen’s livret:
stegt
rødspætte
[med nye kartofler
og smørsauce]
2 pers. [måske kun 1]
Detaljer:
1 flået rødspætte
250 g. smør
Lidt mel
Salt
1 citron
200 g. kogte nye kartofler
Fremgangsmåde
Vend spætten i mel, og steg den gylden i smør
på panden. Brug smørret fra panden til sauce,
tilsæt evt. kapers, for lige at pifte den lidt op.
Pres lidt citronsaft ud over fisken ved
servering. Klassiker!
stegt
flæsk
[avec sauce de persille]
Kristina Boje’s livret:
Fremgangsmåde
Salt flæsket og lad det stå et par timer. Sæt
mælken over ved svag varme, og lav samtidig
en melbolle med lige dele smør og mel, i en
gryde over varme. Når mælken koger piskes den
i gryden med melbollen. Lad saucen simre i min.
40 minutter for at undgå melsmag, og juster evt.
konsistensen med mere mælk undervejs. Sigt
saucen og smag til med salt og persille.
Steg flæsket på en rist i ovnen ved 200° til det
er gyldent og sprødt.
Kog kartofler og servér.
Højst 3 pers.
Blandingsforhold:
Stegt flæsk
500 g. stegeflæsk
i tykke skiver
Salt
50 g. mel
50 g. smør
500 g. mælk
1 lille bdt. persille
500 g. nye kartofler
27

28
jeg går i dybden
med overfladerne
Kristina Boje er med til at holde liv i de danske håndværkertraditioner
og til at holde industrien hjemme i Danmark.
Hvorfor ruster dine nye cykel? Hvorfor skal-
ler malingen af havelamperne? Svaret kan
man få af Kristina Boje, 37, der er Danmarks
første kvindelige overfladebehandler, og hun
er ikke et sekund i tvivl: ”Fordi overfladen
ikke er ordentligt behandlet, inden malingen
kom på!”
”For en overfladebehandler drejer det sig om
at vurdere, hvad du kan gøre for at et givet emne
- et cykelstel, en vandkande, et eller andet af jern
eller aluminium - kan leve op til producentens,
forbrugerens og miljøets krav”, forklarer hun.
”Hvor skal emnet bruges? Hvad skal det kunne
tåle? Når man er klar over det, går man ind og
vurderer, hvilken overfladebehandling, der bør
udføres. Et cykelstel af aluminium skal affedtes
godt og grundigt for olie og forbehandles og bag-
efter efterskylles med destilleret vand og derefter
tørres i en støvfri, rengjort ovn. Først derefter kan
du lakere det, og det er helt sikkert, at lakken ikke
holder, hvis forbehandlingen har været for dårlig.”
Kristina Boje tog uddannelsen som overflade-
behandler som voksenlærling efter i en årrække
at have arbejdet i branchen. Hendes erhvervserfa-
ring gav hende merit, så efter et par AMU-kurser
i metallisering og sandblæsning i Esbjerg, kunne
hun tage svendebrevet på Randers Tekniske
Skole på kortere tid end ellers. Hun er blevet godt
modtaget, og hun er ikke i tvivl om, at hun har en
uddannelse med fremtid i. Lige nu er hun efter en
”Jeg har lært, at det aldrig
er for sent at komme i gang med
en uddannelse. Også selv om man
har været ufaglært i en del år”
periode i cykelbranchen ved at videreuddanne
sig til at kunne arbejde på boreplatforme.
”Jeg er på vej til et offshore-kursus i Esbjerg,
fordi jeg har søgt ud på en boreplatform, og de
er heldigvis meget interesserede - særligt, da
de så mit svendebevis. De har brug for folk, der
ved, hvad de gør, for det hårde saltvandsmiljø
angriber boreplatformen, som hele tiden skal
holdes ved lige for ikke at gå i havet”. Kristina
Boje er i det hele taget ikke i tvivl om, at hendes
uddannelse vil få stor betydning for fremtidens
danske industri.
”Overfladebehandling er super vigtig for
kvaliteten af produkterne, og det er et fag, der
kan være med til at holde vores industri hjemme
i stedet for, at den bliver flyttet til lande, hvor
miljøkravene er lavere, og man ikke lever op til
dem. Jer ser faktisk sådan på det, at jeg er med
til at holde liv i vores håndværkstraditioner her
i Danmark, fordi det jeg kan, bidrager til, at det
vi producerer, har topkvalitet. I Danmark går vi i
dybden med overfladerne.”
Og et godt uddannelsesråd her på falderebet?
”Jeg kom lidt sent i gang, men jeg har i hvert
fald lært, at det aldrig er for sent at komme i
gang med en uddannelse. Og jeg tog springet
efter en del år som ufaglært. Igen: det er aldrig
for sent at blive dygtigere, og det er fedt at have
papir på, hvad man kan!”

30
en uddannelse
indenfor industrien er
en god investering
Industrien er en afgørende nøgle til vækst i
Danmark. Forestillingen om, at dansk industri
er døende eller at Danmark kun skal satse
på turisme og service er forfejlet. 40 pct. af
Danmarks eksport kommer fra industrien og
dermed er industrieksporten afgørende for, at
vi i Danmark har høj velstand og et ordentligt
velfærdssamfund.
For Dansk Metal og 3F er det afgørende, at
Danmark fastholder og udbygger sin position
som et førende produktionsland. Det skal bl.a.
gøres ved at sikre, at den danske arbejdsstyrke
er veluddannet og har de kompetencer, som ef-
terspørges af virksomhederne nu og i fremtiden.
Dansk Metal og 3F er fagforening for både
dem, som udvikler og producerer kollektioner af
tøj, guldsmede, der laver guldringe eller film- og
tv-teknikere der kan lave Ringenes Herre. Vi er
fagforening for arbejdere der skruer på både
vindmøller, biler, både og flyvemaskiner.
Vi er fagforening for dem som galvaniserer
metaller, trykimprægnerer træ, cykelsmede,
der arbejder som mekanikere for professionelle
cykelhold og for dem som overfladebehandler
vores cykler og for multimedieanimatorier der
laver computerspil.
Kort sagt er vi fagforening for lærlinge og
svende med over 100 forskellige uddannelser,
der hver eneste dag sliber, skærer, svejser mens
vi producerer, servicerer og udvikler.
Det er Dansk Metal og 3F, som sammen med
arbejdsgiverne står bag disse uddannelser.
En uddannelse inden for industrien er for
dem der både kan tænke og har hænderne
skruet ordentligt på. Vi har uddannelser for
både drenge og piger og der er stor efterspørg-
sel på dygtige fagfolk, både herhjemme og i
udlandet.
Dygtige, danske håndværkere er kendt verden
over for deres kunnen, og herhjemme giver det
høj status med et job inden for industrien.
Fælles for alle vores uddannelser er at de stiller
store krav til personen om at yde sit bedste
- hver dag. Som arbejder i industrien løser man
konkrete opgaver og kan dagligt stå tilbage med
den tilfredsstillende følelse af, at have skabt og
forandret noget, hvad enten det er en guldring,
som et ægtepar vil bære livet igennem eller en
lille del af en stor vindmølle.
Nøgleordene er kvalitet, kreativitet og en
hverdag med mange forskellige udfordringer.
Der er både muligheder for dem der kan lide
stillesiddende arbejde og dem der kan lide at
arbejde udendørs.
En uddannelse inden for industrifaget åbner
mange døre og giver nærmest uanede muligheder.
Dansk Metal og 3F er med hele vejen.
Fakta om erhvervsuddannelsen
En erhvervsuddannelse er en faglig uddannelse,
der varer fra 1½ år og typisk op til 4-5
år. Unge der har afsluttet folkeskolen, har
adgang til erhvervsuddannelser, men det er
deres skoleforudsætninger der afgør hvilken
uddannelse, der vil være mest oplagt at anbefale.
Erhvervsuddannelserne består af en
indgang med tilhørende grundforløb, typisk
et skoleforløb på 20 uger, der dog kan udvides
op til 60 uger. Derefter følger et erhvervsrettet
hovedforløb.
Uddannelserne under Industriens uddannelser
er placeret i 4 ud af 12 erhvervsfaglige
indgange:
• Bil, fly og andre transportmidler
• Medieproduktion
• Produktion og udvikling
• Strøm, styring og it.
Erhvervsuddannelser har ofte et forløb der
veksler mellem skole og praktik.
Efter endt uddannelse har man kompetence til at
bestride et job på arbejdsmarkedet, eller mulighed
for at videreuddanne sig.
Man kan tilrettelægge en erhvervsuddannelse
således, at det giver mulighed for at søge
ind på en af de korte videregående uddannelser
eller man kan supplere erhvervsuddannelsen
med gymnasiefag. Så har man også mulighed
for at søge ind på andre videregående
uddannelser.
Læs mere om de mange uddannelser på
ug.dk eller på organisationernes hjemmeside:
danskmetal.dk og 3F.dk

32
friheden er
det bedste
Per Trinhammer er havnet på den helt rigtige hylde. Han er med til
at kortlægge Danmarks undergrund - også i det arktiske hav.
Per Trinhammer, 46, har travlt. Han er ingeniørassistent
på Geologisk Institut, Århus Universitet
og er ved at klargøre et teknisk set up,
som skal bruges til at lave seismiske undersøgelser
af havbunden i Nordsøen.
”Jeg bakser med luftkanoner, airguns, som
man bruger til at sende lyd ud i vandet med,
mikrofoner som kan høre, når lyden returnerer
som puls og computere til dataindsamling.”
Trinhammer og hans kollegaer arbejder med
samme type udstyr, som anvendes i forbindel-
se med bl.a. grundvand og olieefterforskning,
men også med den form for kortlægning af
havbunden, som spiller en rolle, når man skal
afgøre, hvem der f.eks. skal have retten til den
arktiske olie.
”Vi var på Nordpolen sidste år med en isbry-
der. Vi går efter at få kortlagt havbundsprofilen
for at se, om man kan udvide det grønlandske
territorium eller ej. Det spiller en rolle i forhold
til, hvem der har ret til naturressourcerne, i
dette tilfælde primært olie”.
Per Trinhammer blev udlært som analog
elektronikmekaniker i Flyvevåbnet i Aalborg
og læste bagefter til elektroniktekniker. Efter
et kortvarigt svinkeærinde havnede han på
Geologisk Institut, hvor han i 23 år har arbejdet
med seismik både til lands og til søs. ”I gamle
dage brugte vi dynamit, som vi skød af i huller
for hver ti meter. Nu har vi en seismisk vibra-
tor. Ved hjælp af den kan vi få en forståelse af,
hvordan undergrunden er bygget op, og hvor
der f.eks. findes grundvandsreservoirer.”
”Uddannelse giver
selvstændighed. Mig
har det givet frihed til
at gøre det, jeg gør”
Hvad er det bedste ved jobbet?
”Det bedste er, når man har gået tre uger og
pakket hele systemet, har sendt det af sted og så
kommer ud på skibet, pakker det ud, sætter det
op, og alt fungerer, så kører det! Alt er planlagt,
og hvis noget går i stykker, tager man bare en
reservedel, for det har man også tænkt på. Skønt!”
Har du et godt råd om uddannelse?
Det er forskelligt, hvad folk kræver, men
uddannelse giver selvstændighed. Mig har det
givet frihed til at gøre det, jeg gør. En faglighed,
som gør at man hele tiden tænker to skridt frem
og forholder sig til, hvorfor tingene bliver som
de bliver. Det gælder jo om at have lyst til at
tage på arbejdet hver dag, og det opnås bedst,
hvis man er havnet på den rigtige hylde, og det
er jeg - takket være uddannelse.

Per Trinhammer’s livret...
grillet tun
[med lime, zucchini og pastasalat]
Fremgangsmåde
Kog pastaen og køl den af i koldt vand. Dressingen
laves af cremefraiche, lime, salt og
tabasco. Vend den kolde pasta med dressingen.
Smør tunbøfferne med olie og grill dem på
begge sider, men de skal være rå i midten! Skær
zucchinierne i tynde strimler med en kartoffelskræller.
Minizucchinierne skæres i skiver og
grilles sammen med lime og zucchinistrimler.
Blend basilikum, hvidløg, salt og olivenolie til
en fin pesto.
Server det hele med lidt friske figner på siden.
*zucchini = gourgetter
2 pers.
Udstyr:
2 store tunbøffer
6 mini zucchini*
1 stor zucchini
1 bdt. basilikum
1 fed hvidløg
2 dl. mild olivenolie
Salt
250 g. pasta penne
100 g. creme fraiche
Lime
Salt
Tabasco
Pynt
Grillede limeskiver
Friske figner
35

Have-Gulerod (Daucus
carota) er en meget gammel
kulturplante, der
oprindeligt stammer
fra Lilleasien. Den har
været kendt siden middelalderen,
men den orangefarvede
gulerod,
som vi kender den, stammer
fra1800-tallet, hvor
også undervisningen i
folkeskolen, blev gjort til
en statsopgave.

38
drengedrømmen
blev til virkelighed
For Flemming Rylander er det ikke nok kun at arbejde med
hænderne, der skal også være noget til hovedet, og det er hos BMW,
hvor han arbejder med elektronisk fejlfinding.
For Flemming Rylander, 38, startede mekani-
kerdrømmen allerede, da han var dreng, men
selvom han stadig arbejder med biler, er det
lang tid siden, at han har fået beskidte hænder
af at arbejde med udstødning, dæk og bremser.
”Der er stadig teknik og mekanik i jobbet,
men når man, som jeg, arbejder med elektrisk
fejlfinding på BMW´er, så er hverdagen primært
elektronisk. Jeg står ikke i et koldt værksted,
men i et, der er skinnende hvidt som på et hospi-
tal fuldt af computere, testudstyr osv.”
BMW, Mercedes, Porsche, Audi. De dyre tyske
mærker ligger i toppen af innovativ elektronik,
og for Flemming Rylander er der ikke noget
bedre end at finde fejl i sådan et super avance-
ret køretøj og få alt til at fungere perfekt igen.
”Det kan være motoren kører dårligt eller, at
telefonen eller navigationen ikke virker. En BMW
er jo en computer på hjul. De seneste modeller
er i sig selv et stort netværk, ligesom intranettet
på en arbejdsplads. Hvis sådan en bil går i stå,
er der kun en vej og det er direkte til BMW, de
almindelige værksteder kan slet ikke ordne det,
for det har de ikke udstyr til.”
Flemming Rylander kom ud af militæret som
18 -årig og var færdigudlært som 21 -årig,
og han har aldrig været i tvivl om, at en fag-
lig uddannelse er en vigtig del af opskriften
på et godt liv. ”Det bedste ved grunduddan-
nelsen var at få hænderne ned i olien, lære
af de andre og hele fællesskabet, man havde
med andre, der jo også havde benzin i blodet.
Efterhånden finder man jo så ud af, at man kan
mere end man tror. Jeg læser manualer på tysk
uden problemer. For mig som mekaniker er det
ikke nok kun at arbejde med hænderne, der
skal også være lidt hoved.”
Vil du anbefale andre at blive mekanikere?
”Selvfølgelig. Det er utroligt spændende, i mit
tilfælde svarer det næsten til at være en slags
computerprogrammør. Man bestemmer selv,
hvor langt man vil gå. Jeg vil anbefale, at man
specialiserer sig for der er brug for dygtige eksperter
i fremtiden. Som ung i det her fag skal
man turde vælge, hvilken vej man vil gå. Og gør
man noget ekstra, så får man også noget ekstra.”
Og din fremtidsdrøm?
”Det er at blive ansat i BMW-Danmarks tekniske
support - hvor man kører rundt og hjælper
de lokale BMW-værksteder med den fejlfinding,
de ikke selv kan klare. Super fejlfinder, det er
min drøm!”
”Som ung skal man turde
vælge, hvilken vej man vil gå.
Og gør man noget ekstra, så
får man også noget ekstra!”
39

40
luft under
vingerne
At støbe vindmøllevinger gør verden en lille smule bedre,
mener Bettina Nørfjand, der har gjort karriere på rekordtid.
Bettina Nørfjand, 36, tog i sin tid arbejde i
plastbranchen for at kunne forsørge sig selv og
sin datter. Men hun lagde tiden som ufaglært
bag sig, da hun efter fire års arbejde med at
reparere og støbe vindmøllevinger, søgte plads
som plastmagerelev. Siden er det gået stærkt.
Hun arbejder nu med kvalitetssikring af de
enorme forme, som vindmøllevingerne støbes i.
”Jeg skal sikre, at den færdige vinge, når den
kommer ud af formen, er helt perfekt. Vi støber
vingerne i et stykke, de største er over 61 me-
ter. Vingerne bliver støbt i to skaller og bliver
derefter limet sammen i en lukket proces. Vores
forme består både af glasfiberlaminat og stål-
konstruktioner. Formskallen, det man kan se på
ydersiden af vingen, er af glasfiber og det skal
være helt fint og rent uden huller og revner.”
Hvordan har du kunnet avancere så hurtigt?
Jeg har nok hele tiden vist, at jeg var parat
til at udvikle mig, jeg har hele tiden søgt mere
viden, og så har jeg haft ledere, der har troet
på mig. Min styrke er, at jeg kender det hele fra
grunden. Jeg arbejder sammen med ingeniører,
og når jeg ping-ponger med dem, er det en fordel
for mig, at jeg har stået og slebet på en vinge
eller skåret i den - de har nok et mere teoretisk
forhold til det.
Min uddannelse har selvfølgelig givet mig
en større faglighed, men den har også givet
mig lyst til at blive klogere! Jeg fik stimuleret
nysgerrigheden. Jeg tror, en hvilken som helst
erhvervsuddannelse giver de muligheder, fordi
man får et godt fundament at stå på og komme
videre fra. Det er vigtigt, at man har håndværks-
delen, det praktiske, med sig. Mit budskab er, at
det aldrig er for sent at tage en erhvervsuddan-
nelse, det gælder bare om at hoppe på vognen.
Vi skal være bedre uddannede her i Danmark,
vi skal have de ufaglærte i gang, jeg har selv
oplevet, hvilken forskel, det gør.
Vindmøller er vigtige for miljøet, betyder det
noget for dig?
I plastbranchen kan man arbejde med det, vi
kalder plastic for sjov, legoklodser og covers
til mobiltelefoner og den slags. Og så kan man
arbejde med hård plast, glasfiber og epoxy,
som ikke kan brydes, det er det, jeg gør. Det er
plastic for alvor, og jeg er stolt af, at jeg er med
til at sikre et bedre miljø. Jeg synes, jeg er med
til at gøre verden en lille smule bedre, hver gang
en ny vinge er færdig til brug.
”Min uddannelse har givet
mig en større faglighed,
men den har også givet mig
lyst til at blive klogere!”

42
Imran Ahmed’s livret...
shish kebab
Fremgangsmåde
Sæt tomater på en glohed grillpande. Bland
resten af ingredienserne i en skål. Klem så kødet
fast på de 10 træspid, og gnid dem ind i lidt olie.
Grill shish kebabs og servér dem med
grill-tomaterne og mild yoghurtdressing.
4 pers.
Værktøj:
Hakket lam
500 g. hakket lammekød
Salt
1 æg
2 spsk. mel
100 g. mælk
1 spsk. marsalakrydderi
Lidt frisk chili
1 hakket fed hvidløg
4 tomater
10 træspid udblødt i vand, så
de ikke går i brand på grillen!
Bettina Nørfjand’s livret...
jordbær
[med hvid chokoladeparfait]
Fremgangsmåde
Pisk citronsaft, sukker og æggeblommer over
svag varme, til det bliver tykt og cremet. Smelt
husblassen i cremen. Vend chokoladen i og lad
massen køle af til stuetemperatur. Vend den
piskede fløde i cremen og frys parfaiten.
På en saftcentrifuge juices lidt friske jordbær
til at hælde over retten.
Pynt med citronmelise og masser af jordbær.
4 pers.
Enheder:
200 g. citronsaft
310 g. pasteuriserede æggeblommer
200 g. sukker
4 bl. husblas udblødt i koldt vand
210 g. smeltet hvid chokolade
500 g. pisket fløde
500 g. friske jordbær
Flemming Rylander’s livret...
creme brûlée
[uh-lala]
Fremgangsmåde
Kog fløde og sukker op med den flækkede
vanillestang samt sukker. Den kogende vanillefløde
hældes over æggeblommerne mens der
piskes kraftigt!
Sigt cremen over i små ildfaste fade og bag i
vandbad med film over ved 100 grader. Når cremen
er let fast er den færdig.
Køl af og drys rørsukker over cremen. Brug
en gasbrænder eller et creme brûléejern til at
karamelisere sukkeret.
4 pers.
Reservedele:
1 liter fløde
12 æggeblommer
200 g. sukker
1 tyk vanillestang
Lidt rørsukker

44
man skal brænde
for det man laver
For Imran Ahmed blev tilværelsen som ufaglært skiftet ud
med et svendebrev. Det har givet ham en ny opfattelse af sig selv.
Hvilken plads får en tiårig pakistansk dreng
på det danske arbejdsmarked, når han engang
bliver voksen? For Imran Ahmed, 33,
blev svaret: Industrioperatør med speciale i at
stanse karton og pap til emballage af den mest
forskellige slags. Cigaretpakker og kartonner,
æsker til den medicin Hr. og Fru Danmark
køber på apoteket.
Imran Ahmed tog tiende klasse og kom så på
teknisk skole for at blive kleinsmed, men drop-
pede ud på grund af private problemer.
”Det ærgrer mig stadig, men så fik jeg heldig-
vis taget uddannelse som industrioperatør, og
det har været super vigtigt for mig. Det er lige
meget, hvilken uddannelse man tager, men man
skal have en og man skal brænde for det, man
kommer til at lave, og jeg har altid elsket maski-
ner. For mig har det været en super oplevelse at
få svendebrevet, man får ligesom en ny opfat-
telse af sig selv.”
Imran, der har kone og tre børn, har været
industrioperatør i fem-seks år og har arbejdet
på den samme virksomhed i ti år. Han tog sin
uddannelse som voksenlærling, så det tog ikke
så lang tid og efter uddannelsen kunne han fort-
sætte i virksomheden.
”Som stanseoperatør arbejder jeg med for-
skellige stansemaskiner. Jeg arbejder også med
klæbemaskiner, som kan lime hvad som helst. Vi
trykker og stanser, og laver nok mest til medi-
cinalindustrien. Min uddannelse lærte mig at
betjene industrimaskiner, og jeg er så inden for
tryk og emballageindustrien. Man lærer alle de
maskiner at kende, som industrien bruger. Man
skal have værktøjet mellem hænderne, for at
lære noget, og det gør man på erhvervsuddan-
nelserne. De er rigtigt gode, det er godt, at man
skifter mellem skoleundervisning og praktik.
Det bedste ved uddannelsen er, at man får lov
at have med maskiner at gøre, det har jeg altid
brændt for, så jeg er havnet lige der, hvor jeg
gerne vil være, det er lige i øjet.”
Er dit mål nået, eller vil du videreuddanne dig?
Jeg er meget tilfreds med at være, hvor jeg er,
men jeg vil helt sikkert blive ved med at efteruddanne
mig på kurser for at kunne følge med
i udviklingen inden for maskinerne. Man kan
aldrig få nok viden, og udviklingen går hurtigt.
Har du haft problemer som minoritetsdansker?
”Jeg har super gode kolleger, som jeg altid
har kunnet snakke med om tingene. Selvfølgelig
kan der være småting, men jeg har fået en god
behandling, og hvis bare man har et godt arbejde
og gode arbejdskolleger, så skal det nok gå.”
”Det bedste ved min
uddannelse er, at man får
lov at have med maskiner at
gøre, det har jeg altid brændt
for, så jeg er havnet lige der,
hvor jeg gerne vil være”

eeeeee eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee
46
ingen skruer
i sovsen!
Ulrik Laugesen er ikke i tvivl. Unge mennesker vil fremover stille
krav om indhold i jobbet, det skal være udfordrende at gå på arbejde.
Er majonæsen perfekt, smager isen godt, er sov-
sen okay? Som enhver husmor altid har vidst,
må der ikke være klumper i sovsen, men der må
heller ikke være skruer i den! For Ulrik Laugesen,
32, går jobbet som procesoperatør netop
ud på at sikre, at de fødevareingredienser, som
virksomheden Palsgaard producerer, er i top.
”Der skal være styr på alle de processer
som råvarer og produkter kommer igennem.
Jeg overvåger processerne, så de forløber
korrekt både driftsmæssigt og kvalitetsmæs-
sigt, hvorved fødevarekvaliteten lever op til
de ønskede krav.
Du har et job, forbrugerne kan være glade for?
”Det skulle jeg mene, for mit job er simpelt-
hen at sikre, at fødevarerne er i orden. Vi skal
som operatører være medvirkende til at finde
evt. fejl, vi skal kontrollere, at varen smager
som den skal, at den er mærket ordentligt, i
det hele taget holde ingrediensen op mod den
kvalitet og funktionalitet som er den ønskede.
Det drejer sig om overvågning og kontrol. Hvis
operatøren sidder stille og roligt og holder øje
med tingene, så betyder det, at alt går godt.
Hvis vedkommende løber forvirret rundt, så
er det ikke så godt!”
Hvad er det bedste ved uddannelsen?
”Det er, at man får det hele, hvis man både
kan lide kemi, teknik og mekanik i almindelighed.
Man får en basisviden om, hvordan pumper
og ventiler fungerer. Hvordan det fungerer, når
”Det bedste er, at alle
dage ikke er ens, at
det er afvekslende”
man destillerer og når man eksempelvis skal
transportere materialer.
Når man så er ude at arbejde, så er det bed-
ste, at alle dage ikke er ens, det er yderst af-
vekslende at arbejde på Palsgaard. Der findes
uden tvivl jobs, hvor kontinuitet og stabilitet er
kodeordene, men udfordringen ved pludseligt
opstående hændelser er for mig helt afgørende.
Hvad er din fremtidsdrøm rent karrieremæssigt?
”Jeg har taget en proceslederuddannelse, siden
jeg fik grunduddannelsen, så nu sidder jeg i den
produktionstekniske udviklingsafdeling og er
med til optimering af mange forskellige processer,
der er relateret til produktionen i virksomheden,
og det har været et spændende spring. Alle nye
produkter og maskiner kommer på et tidspunkt
igennem vores afdeling. Det er et super innovativt
miljø, hvor det hele tiden gælder om at være med
til at forbedre tingene. Jeg vil helt klart satse på at
udvikle mig i forhold til innovation og ledelse.”
Dit bedste råd om uddannelse?
”Der er nok ikke tvivl om, at de job, der ikke
kræver uddannelse forsvinder, så man skal
helt klart dygtiggøre sig. Personligt så tror jeg,
at unge mennesker fremover vil stille krav om
indhold i jobbet, det skal være intellektuelt
udfordrende. Unge mennesker prioriterer opgaver,
som kræver ekspertise at løse. Mit råd er,
at man uddannelsesmæssigt klæder sig på til at
lade sig udfordre, så man bliver i stand til, altid
at tage udfordringerne op...”
eeee

Ulrik Laugesen’s livret...
kylling sauté
[med rød karry]
Fremgangsmåde
Marinér kyllingen i rød karryolie og hvidløg
i ca. 3 timer. Imens er der god tid til at skære alt
grøntet i fine strimler.
På en brændvarm pande eller wok steges først
grøntet i lidt olie, hvorefter kyllingestykkerne og
marinaden tilsættes. Når kyllingen er gennemstegt,
er retten færdig.
Smag retten til med salt og mynte.
4 pers.
Varedeklaration:
Kyllerylle
500 g. kyllinge inderfilet
2 spsk. rød karrypasta
100 g. vindruekerneolie
1 fed hvidløg
1 gul peberfrugt
1 grøn peberfrugt
1 rød peberfrugt
1 stort løg
1 lille bdt. mynte
49

1 index
Smag for uddannelse
2-3 Råvarer med muligheder
4-5 Forret
6-7 Hovedret
8-9 Dessert
10-11 Dejlige kartofler
12-13 Verden rundt - med tog
14-15 Boller i karry
16-17 Det drejer sig om præcision!
18 Indbagt ørred
19 Forloren hare
20-21 Vi gør folk smukkere
22-23 Skoletrætheden forsvandt
24 Stegt rødspætte
25 Stegt flæsk avec sauce
de persille
26-27 Jeg går i dybden
med overfladerne
28-29 Uddannelsesinfo
30-31 Friheden er det bedste
32-33 Grillet tun
34-35 Skønne gulerødder
36-37 Drengedrømmen
blev til virkelighed
38-39 Luft under vingerne
40 Shish kebab
41 Jordbær med hvid chokoladeparfait
41 Creme brûlée
42-43 Man skal brænde
for det man laver
44-45 Ingen skruer i sovsen
46-47 Kylling sauté
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet - Tips- og lottomidler.
Locations og menuer: Hotel- og Restaurantskolen i København.
Design og tryk: Jens & Berger Reklamebureau A/S

Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet - Tips- og lottomidler.
J e n s & B e r g e r R e k l a m e b u r e a u A / S