Hindsgavl- halvøen - Fynsk Natur

Skoven gik og kom
Omkring 1200 var halvøen skovklædt og formodentlig
kongeligt jagtterræn kaldet “Hegnet”. Engang i 1200 tallet
byggede kongen en borg på en banke - “Hegnets Gavl”,
jfr. Ga(v)lsklint, hvilket senere blev til “Hindsgavl”.
Byen og borgen o. 1670 med portbygningen der markerer skellet.
Skovene fylder ikke meget på denne tid.
I dag er der skove kysten rundt, men kortet fra 1600- tallet
viser, at kun Kongebroskoven og Øksenrade skov er gamle
skove. Det hænger sammen med jordbunden, idet den
fede ler er under de gamle skove. I halvøens nord-vestlige
del, hvor plantagerne er, ligger der sand over leret; her
har været åbent og nogle steder lyngklædt indtil skovene
blev plantet i første halvdel af 1800 tallet. I plantagerne
finder vi mange forskellige
arter nåletræer og sjældent
store eksemplarer indtil
orkanen december 1999
tog nogle af dem.
Kommunens skovpolitik
er at lade træerne blive
gamle og at lade løvtræerne
forynge sig selv. Nåletræer
plantes i de huller, hvor
selvforyngelsen ikke lykkes.
Foto: Birgit Bjerre Laursen
Skoven blev raseret under orkanen
Resens Atlas
V
Foto: Birgit Bjerre Laursen
elkommen til Hindsgavl-
halvøen
“Hvilket dejligt sted!
Synet herfra mod den åbne,
jyske kyst og ind gennem
Kolding Fjord i hele
dens længde er aldeles
storslået, og ikke mindre
skøn er udsigten mod
sydøst langs halvøens
skovklædte, bakkede kyst og over det smalle sund mod Fænø.”
Sådan skriver Achton Friis i Danmarks Store Øer om udsigten
fra Hindsgavl Voldsted også kaldet Gammel Slot.
Hindsgavls Slot har ejet halvøen indtil Middelfart kommue
købte de fleste jorder i 1921. Hindsgavl Slot og Park med nærmeste
skov ejes af Hindsgavl Fonden. Der er adgang i hele området.
En god gåtur er“pynten rundt”– langs kysten fra Gl. Havn
til Teglgård og tværs over halvøen. Turen er ca. 10 km og tar
små 4 timer. Hunde skal altid føres i snor.
Hindsgavlhalvøen kan opleves fra søsiden på visse dage i
sommerperioden. M/S Mira sejler fra Gammel Havn i Middelfart.
Sejlruten er tegnet på kortet og flere oplysninger fås hos
Middelfart Turistbureau tlf. 64411788 (www.Middelfartturist.dk).
National cykelrute nr. 6 går gennem halvøen. Bybusser
holder Teglgårdsvej, Brovejen 8 og v /Byggecentrum. Fynbus
holder Brovejen v /Teglgårdsparken og Brovejen v Den gamle Lillebæltsbro fra 1935
/Banegården.
Hindsgavl
m/s Mira
Fænø
Er ritsø
Middelfart
Fønsskov
Fredericia
Strib
Stavrby
Røjle Klint
Røjle
Vejlby
Motorvejen
Kavslunde
Ørbækvej 100
5220 Odense SØ
Middelfart
Kommune
Flere oplysninger fås i bogen: “Hindsgavlhalvøen – en halvø til det hele” af Søren Hechmann Andersen
BIOFOTO: Jørgen Jensen
Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet og fra interessenter i området. Oplag: 3.000 D, 3.000 GB 2. oplag år 2001 Tryk: Barlebo
Hindsgavlhalvøen
DK

Fra kongeborg til kursussted
Den første borg er formentlig bygget af Kong Erik Glipping
o. 1260. Men først i 1295 bliver borgen nævnt i forbindelse med,
at den norske konge, Erik Præstehader, og den danske konge,
Erik Menved, slutter fred her. Banken er en velvalgt placering til en
borg, idet der er hav på den ene side og våde enge til de andre sider.
Herfra har man sammen med Høneborg på Jyllandssiden kunnet
overvåge sejladsen på Lillebælt.
Udkig over Sudden til voldstedet - Gammel Slot
I 1692 styrtede borgen på banken i vandet. Bygningerne blev
i 1696 flyttet til sin nuværende placering efter at godset var solgt
til privateje i 1695. Hindsgavl var nu en helt normal herregård.
Efter at Chr. Holger Adeler og Karen Basse Fønss overtog
Hindsgavl i 1773 kom der stor aktivitet på stedet. En stor del af
Hindsgavls huse er bygget i denne periode, hvor det blev nødvendigt
med folk ansat af godset eftersom hoveriet var ophævet.
Herregården blev opløst i 1921, da økonomien skrantede. Hovedbygningen
blev indrettet til kursussted og fungerer som sådan idag.
Skellet mellem godset og byen o. 1790. Maleri af Jens Juel
For at undgå hele voldstedet forsvinder i havet er der etableret
en kraftig kystsikring. Voldstedet bliver også plejet med græssende
får og rydning af brombær, ellers ville stedet blive til krat. Fyns
Amt er ansvarlig for voldstedet og samarbejder med Middelfart
kommune og Hindsgavl om vedligeholdelsen.
Venligst udlånt af Thorvaldsens Museum
Foto: Birgit Bjerre Laursen
Maleri af C. Kalum, orig. opbevares på Middelfart Museum
Rekonstruktion af den
gamle borg.
Original opbevares på
Middelfart Museum
Hindsgavls
hovedbygning
fra
1784
Kongens bro
Lillebælt er smallest ved nordsiden af Hindsgavlhalvøen, derfor
har området flere gange i historien spillet en strategisk rolle.
Fra organiseret færgedrift opstod i 1200-tallet til 1660 havde kongen
et overfartssted fra Vasnæs til Høneborg i Jylland. Senere
blev færgen flyttet til Grimmermosebro, som derfor fik navnet
Kongebro. Den var indtil 1845 ejet af militæret.
Under Napoleonskrigen 1807-14 blev Lillebælt spærret for den
engelske flåde med fire batterier. Det ene var Vasnæs Batteri 4 ,
som i 1999 er blevet ryddet for træer så funktionen fremtræder tydeligere.
Under krigen 1848-50 med Slesvig-Holsten blev der bygget
en række batterier fra Vasnæs til Kongebro. Men den største befæstning
på halvøen blev anlagt under krigen med Preussen og
Østrig i 1864. Kanonstillinger og løbegrave blev bygget fra Røjle
til Fønsskov - mange steder ses rester af anlæggene.
Foto: Jørn Munk Andersen
Middelfart
havn 1840
hvorfra almindelig
sejlads foregik.
Kun
kongen måtte
benytte
Kongebroen.
Foto: Henrik Møller Hansen
Foto: Birgit Bjerre Laursen
Middelfart malm og
Hellig kilde
Kilden er ikke til at finde i dag, men det
okkergule vand pibler stadig ud af skræn-
ten punkt 10 .
I midten af forrige århundrede hed det,
at når man Sct. Hans aften drak af kildens
vand, blev man ikke syg det år. På den tid
var det skik, at Middelfartborgerne drog ud
til kilden og fejrede midsommeraften der.
Kilden blev anset for at være særlig hellig,
fordi den ligger, hvor land og hav mødes.
Vandets farve skyldes et stort jernindhold
i jorden her. Klinten er helt speciel
ved at være “cementeret” sammen af jern.
Under 2. verdenskrig, da Danmark ikke
kunne få forsyninger fra udlandet, prø- Laursen
vede man at bryde sandstenens jern, Bjerre
men det var ikke rentabelt, dog blev Birgit
stenen kendt som Middelfart malm.
Foto:
Glimmersand
Cancellikontorerne i København benyttede endnu i 1840 - erne
glimmersand til at strø på blækket i skrivelserne for at tørre dette.
Ved siden af blækhuset stod en beholder med strøsand; låget var
gennemhullet som en peberbøsse. Sandet kom fra klinten 2 .
Glimmersandet er 25 mill. år gammelt. Sandet ligger sammen
med ler - nogle steder i striber så det ligner lakridskonfekt. Det er
levn fra den gamle kystlinie af lerede laguner afskærmet fra havet
i nordvest af sandede barriereøer.
Keramikmuseet Grimmerhus
Museum for nyere dansk og international keramisk kunst. Her er
både en permanent og skiftende udstillinger. Den smukke fredede
bygning som huser museet er bygget som aftægtsbolig for Hindsgavls
ejer i 1857. Arkitekten er Johan Daniel Herholdt som på
den tid tegnede flere huse inspireret
af italienske 1500-tals
villaer fra Rom og Firenze.
Middelfart Kommune har siden
1925 ejet Grimmerhus og
forpagtede det indtil 1991 ud
som hotel. I 1994 foretog Middelfart
Kommune en restaurering
og udlejede Grimmerhus
til den selvejende institution
“Keramikmuseet Grimmerhus”.
Grønspætte
Skovområderne på Hindsgavl med gamle løvtræer og
indslag af nåletræ rummer et rigt fugleliv.
Her yngler enkelte par af den særprægede
Pirol, hvis fløjtende sang
især kan høres tidligt om morge
nen. Knyttet til gamle træer med
huller er flere arter af mejser, spæt
mejse og træløber. Og i gammel skov
med myretuer kan man være heldig
at træffe grønspætten, som er en stor
spætte med grønne og røde farver. På
lang afstand høres dens gjaldende “latter”
– kly-kly-kly-kly-kly. Grønspætten lever
mest af myrer; sporene efter dens måltid ses
som store huller i myretuerne. Reden hugges
ofte ud i løvtræer. Inde bag det ca. 6 cm
store hul findes redehulen 40-50 cm nede og
er 15 -18 cm i diameter.
Det ramt-lugtende løg
I forsommeren er skovbunden helt dækket af
planter med hvide blomster - der lugter stærkt
af løg. Det er Ramsløg også kaldet Skovløg der
danner store bestande i den frugtbare jord i
Øksenrade Skov og hist og her i de andre
skove på halvøen; men er iøvrigt ret sjælden
Danmark. Planten fordriver al anden
vegetation i skovbunden hvor den gror.
Løget blomstrer i maj og juni og bliver
15 til 45 cm højt. Navnet hentyder
sandsynligvis til, at planten lugter ramt = ilde.
Ramsløg har groet i Danmark siden forhistorisk
tid, selvom det fortælles, at det var spanske soldater, der førte
planten hertil. Løget har formodentligt været brugt som grøntsag.
Det dybeste hul
Hindsgavlhalvøen hører til Vends Herred og navnet kommer
formentlig fra det gamle navn Wændæ: farvandet, der vindede, dvs.
vendte, snoede sig. Strømmen er så voldsom, at den eroderer dybe
huller i havbunden f.eks Marens Hul vest for Fænø, hvor vanddybden
overstiger 80 m -
et af de dybeste steder i de
indre danske farvande. De
undersøiske kystskrænter
er stejle, visse steder næsten
lodrette.
Iagttagelser fra 1890’erne
f.eks. ved Kongebroen fortæller,
at de store alger voksede
helt ned til 35 meters
dybde, mens de i dag kun
får lys til at vokse ned til
ca.12 m. Ålegræsset er også
gået tilbage - fra at vokse
ned til 6 m i Kolding og
Gamborg fjordene til kun
at vokse ned til 3 m.
De undersøiske skrænter har et rigt plante- og
dyreliv.
Årsagen er, at mange mikroskopiske alger gør vandet ugennemsigtig.
Mange alger er en konsekvens af mange næringsstoffer - udledt
af landbrug, industri og husholdninger. Siden 1990 er spildevandet
blevet renset og vandet er nu ved at blive klarere.
Foto: Nana Rask

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
Grimmermosehus
er naturskole for
Middelfarts børn.
Arbejderhus til
Hindsgavl fra
o. 1770.
Glimmersand.
Søbadet. Træbygning
fra 1935.
Nu brugt af søspejderne,
dykkere
og til hundesport.
Vasnæs Batteri.
Mindelund for engelske
piloter, der blev
skudt ned under 2.
verdenskrig.
Resterne af et hultræ,
som mange har kravlet
æ r
c
5
igennem for at få naturens
kraft mod en sygdom.
Iskælder – slottets køleskab
h
inden elektriciteten.
6
Hindsgavlbro var tidligt i 1700 årene
en ladebro for godset. Omkring århundredeskiftet
1800 blev husene bygget – til godsets
7
kusk, fisker, væver, smed og ladefoged.
Hjulmandshuset med udstilling om Hindsgavlhalvøen.
Huset er nyrestaureret til sit udseende o.1814, da det blev bygget.
8
Adlershus – porten der markerede skellet mellem Slottets og Middelfart
bys jorder. Bygget o. 1600 og ombygget 1852 i nygotisk stil.
Middelfart jernmalm og Hellig kilde.
Du må gå på offentlige arealer, på stranden,
på veje og stier og på udyrkede arealer, når
de ikke er indhegnet. Er der faldlåge i hegnet
er der offentlig adgang. Der er ingen
offentlig adgang på campingpladserne
På offentligt ejede områder må du færdes
døgnet rundt. På private områder må du
færdes fra kl. 7 til solnedgang - du må dog
færdes døgnet rundt på stranden.
Hunde skal føres i snor - dog er det ikke påkrævet
på strandkanten fra 1.okt.til 31.marts.
500 m
10 m
4 m
2 m
r
2 m
4 m
10 m
3
3
r
c
2
ræ
æ
10 m
4 m
2 m
ræ
b
h
h
p
ræ
x
h
1
N
9
r
h
11
10
c
x
h
p
b
Skov
Eng og græs
Sti
Camping
Primitiv
lejrplads
Fortidsminde
Lystbådehavn
Bålplads
pæ
p