Neel og Peter Götz fortæller... - Det Danske Missionsforbund

NR 57
DECEMBER 2008
120. ÅRGANG
For et barn er født os,
en søn er givet os,
og herredømmet skal ligge
på hans skuldre.
Man skal kalde ham
Underfuld Rådgiver,
Vældig Gud,
Evigheds Fader,
Freds Fyrste.
Esajas 9, 5

Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund og
udkommer 8 gange om året, heraf er de to temablade
Magasinet udsendes til menighedernes medlemmer.
Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Missionsforbundets
teologiske grundlag.
Abonnement
Abonnement: Kr. 325,–
(Pensionister kr. 275,–)
Ansvarshavende
Forbundsrådet
v/formand Bo Lundgaard
Se oplysninger nedenfor
Redaktionsgruppe Menighedsstof
Søren Mortensen, Ultvedparken 68
9382 Tylstrup. Tlf. 98 26 13 41
smort@stofanet.dk
Redaktionsgruppe Temastof
Per Hansen
Enghavevej 3, 3200 Helsinge
Tlf. 48 79 39 48 / 26 16 06 52
redaktion@ddm–magasinet.dk
Jeanette Munksbøl
Faste medarbejdere
Peter Götz
Gunni Bjørsted
Ruben Andersen Hoel
Tomas Lindholm
Annoncer
Kr. 3,25 pr. sp/mm for digitalt materiale. +25% for
opsætning.
Støtteannoncer kr. 3,– pr. sp/mm.
Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se
nedenfor).
Nyt om navne
Deadline: den 1. 3 måneder før bladet udkommer.
Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se
nedenfor).
Ekspedition
Birgitte Tinggaard Nielsen
Folstedvej 35, 9700 Brønderslev
Tlf. 98 82 32 11
magasinet@nypost.dk
Grafi sk design
Giraffe | mail@giraffe.dk
Oplag og Tryk
1.250 hos HANDY PRINT, Skive
ISSN 1603–1954
Missionsforbundets sekretariat
Rosenlunden 17, 5000 Odense C
Tlf.: 66 14 83 31. Fax: 66 14 83 00
Nordea Reg 2374 konto 0370110700
ddm@email.dk www.missionsforbundet.dk
Missionsforbundet
Missionsforstander: Peter Götz,
Hyacintvej 6, 3060 Espergærde
Tlf. 49 17 04 16
missionsforstander@missionsforbundet.dk
peter@goetz.dk
Formand
Bo Lundgaard
Fælledvej 16, 7200 Grindsted
Tlf.: 75 32 48 85
formand@missionsforbundet.dk
KALENDER
16. januar 2009 Forbundsrådsmøde. Odense
16.-18. januar 2009 Spejderledertræf Houens Odde
27-28. februar 2009 Spejderrådsmøde, Odense
7. marts 2009 Formandsmøde
2

3
Religionsfrihed
Af missionsforstander Peter Götz
Det er mange år siden, at religiøse
spørgsmål i Danmark har fyldt så
meget i dagspresse og medier som
nu. Det skyldes mange ting. Bl.a. en
ny åndelig søgen i det danske folk,
og udfordringen til at leve side om
side med 200.000-250.000 muslimer
(dvs. ca. 10 gange så mange
som det, frikirkerne tæller). Dette
og fl ere andre momenter har fået
mange danskere til at spørge efter
sine åndelige rødder.
Men samtidig med at vi hver især besinder
os på vores åndelige og religiøse fundament
– og måske fi nder glemte rigdomme
frem, bliver nye problemstillinger vigtige:
Hvordan lever man side om side i gensidig
respekt og dog med ret til at missionere
for sin tro – og frihed til at konvertere?
Hvordan indretter vi os i skoler og institutioner,
så alle mennesker anerkendes for sin
ret til at leve, tro og tale – og klæde sig –
ifølge sin overbevisning? Hvordan
værner vi om ytringsfriheden
uden at krænke det,
andre anser for helligt? – Er det virkelig
en løsning at rense det offentlige rum for
religion og religiøse symboler?
Om nogen skulle være forkæmpere for
religionsfriheden, burde det være os frikirkefolk.
For ikke ret mange generationer
siden, var det vores egen kamp. Den gang
gjaldt det retten til at døbe på den måde,
vi anså for rigtigt, samles udenfor den anerkendte
kirke til forkyndelse, bøn og lovsang,
etablere os i egne samfund, osv.
Det er i virkeligheden både rigtigt og forkert,
når vores statsminister ønsker det
offentlige rum renset for religion.
Det er rigtigt, at en religiøs overbevisning
ikke kan stå alene som argument i et samfund,
hvor alle skal have ret til at leve og
udfolde sig. Ingen af os kan komme og
pådutte andre en livsstil med argumentet:
Det står i min hellige bog – eller: Det siger
min Gud. Vi kan ikke tage noget fra hverandre
med den argumentation, og vi kan
ikke påtvinge hinanden noget med den.
Vores religiøse overbevisninger – og deraf
følgende livsstil – skal erhverves i tro og
ikke under tvang.
Det er imidlertid forkert at lukke øjnene for
den virkelighed, at de allerfl este af vores
livsværdier er skabt af vores religiøse
overbevisning. Her i Danmark springer
hele vores menneskesyn, vores
LEDER
tilværelsesforståelse – og
dermed vores livsfundament
ud af de værdier,
som evangeliet i århundreder
har afl ejret i vores kollektive
bevidsthed. Uanset
om vi bekender os som
troende eller ej. Hvis vi skulle til at skabe
sociale og samfundsmæssige trafi kregler
uden denne dybe forankring i de kristne
livsværdier, ville det gå fuldstændig galt.
Og her opstår udfordringen i mødet med andre
religioner. Kan vi lukke Danmarks grænser
for alle, der ikke er kristne? Næppe. For
Danmark er ikke et religiøst samfund, men
et land. Kan vi hævde, at kristne samfund
op igennem tiden altid har overlevet og at
alle andre samfund – det være sig muslimske,
buddhistiske eller andre altid er gået
til grunde. Næhhh – slet ikke. Tør vi påstå,
at der kun fi ndes ædle livsværdier i kristendommen
– og at værdisæt og livstydninger,
der er groet i andre religiøse haver, er blottet
for enhver sandhed. Heller ikke. Der
er kun én rimelig grundholdning og det er
have respekt overfor et hvert menneske,
som Gud har skabt – uanset hvad det menneske
måtte have lært at kalde sin Gud.
Det vi derfor kan – og skal – er at vandre
sammen med og dele vores liv med vores
næste uanset hans tro og overbevisning –
og med opfi ndsomhed og kærlighed pege
på Kristus som vores livs lykke, som den,
der viste os vejen til Gud, fortalte os sandheden
om Gud, og førte os ind i livet hos
Gud. Som i alt andet er vores store forbillede
Kristus selv, der hverken fordømmer
eller nedgør andres tro, men altid hjælper
dem ind på sporet af Gudsriget. Eksemplerne
er mange både når det gælder jøder, kanaanæere,
romere og samaritanere.

Isaks mærkelige nat
Af Ruben Andersen-Hoel
Der var engang for længe siden,
meget langt herfra, et æsel, der hed
Isak.
Isak boede i en by, der hed Nazareth, hos
nogle flinke mennesker. En mand, der hed
Josef, og en kvinde, der hed Maria.
Det meste af Isaks tid gik med at hjælpe
Josef. Han var nemlig tømrer, og når han
havde lavet et bord eller nogle stole, var
det Isaks opgave at bære det hen til de
mennesker, som havde købt det. Nogle
gange hentede de også brænde i skoven,
og så bar Isak det hjem. Isak var stærk og
hjælpsom. Det var kun hvis Josef havde for
travlt, at han kunne blive lidt stædig.
En dag kom Josef hen til Isak og kløede
ham bag ørerne. Det var den bedste følelse
i hele verden. Og Josef var god til at klø
lige der, hvor det var rigtig dejligt. ”Vi skal
på en lang tur, min ven”, sagde Josef. Isak
forstod ikke rigtig hvad han mente, for han
havde aldrig været ret langt væk fra byen.
Men lidt senere kom både Josef og Maria
ud til Isak. De begyndte at pakke ham med
4
tasker og til sidst satte Maria sig op på
hans ryg. Det var godt at Isak var så stærk,
for Maria var godt nok tyk! Det var fordi hun
var gravid, og snart skulle føde et barn.
Så begyndte rejsen. Josef havde ret. Det
var en lang tur! Selvom Isak var stærk, begyndte
han at blive træt. Heldigvis holdt de
nogle pauser, hvor han kunne drikke vand
og strække sin ryg. Isak syntes, at det var
mærkeligt, at de skulle gå så langt. Josef
havde talt om, at det var fordi de skulle
tælles. Men det synes Isak var fjollet! At
gå næsten hundrede kilometer bare for at
tælle til to! Det havde da været meget lettere
at sende en mand rundt til alle byerne,
og tælle folk hvor de var. Men sådan kan
mennesker være så mærkelige. Nu var det
altså bestemt, at alle mennesker skulle
rejse alle mulige steder hen, og Josef og
Maria skulle hele vejen til Betlehem.
ENDELIG nåede de frem. Det var sent om
aftenen, og de travede fra hotel til hotel. Alt
var fyldt op, fordi der var så mange mennesker
i byen. Isak var meget træt! Han havde
bare lyst til at få noget hø og vand og stå
helt stille!
Til sidst, efter mange forsøg, fandt de et
sted. Det var ikke et på et hotel, men ude
i en stald. Josef og Maria var noget utilfredse.
Det kunne Isak ikke forstå: Det var
da det bedste sted i hele verden. Der var
lunt og hø og vand, og alt hvad man kunne
ønske sig!
Isak faldt hurtigt i søvn, for han var virkelig
meget træt. Men pludselig vågnede han
med et sæt: Der var en der græd! Han rystede
lidt på hovedet og missede med øj-

5 EN JULEFORTÆLLING
nene. Der lå et barn oveni Isaks mad! Han
skulle lige til at blive sur, men så kiggede
han på den lille dreng, som Maria havde
født, mens han sov. Det var et ganske særligt
barn. Det kunne man nemlig mærke
bare ved at kigge på ham. Isak blev helt
varm og glad indeni.
Lidt senere på natten fik de gæster. Det var
nogle hyrder, som snakkede med Maria og
Josef. De fortalte, at de havde set engle.
Det var en mærkelig nat.
Da hyrderne var gået kiggede Isak ud af
vinduet for at se efter engle, men der var
ikke nogen. Til gengæld var der en stor og
strålende stjerne. Det så ud som om den
hang lige ved stalden. Isak stirrede på den
til han blev helt skeløjet. Hvis ikke det var
fordi der kom endnu flere gæster, havde
han sikkert stirret endnu!
De nye gæster så sjove ud. De havde kapper
og hatte og knapper og farver over det
hele. Og så havde de gaver med til det lille
barn. Guld, røgelse og myrra. Isak syntes
nu nok, at det havde været mere praktisk
med tøj og bleer, men mennesker kan være
underlige. Og vismænd skal man nok ikke
stille den slags spørgsmål.
Da gæsterne endelig var gået, var Isak så
træt, at han stod op og faldt i søvn. Og inden
længe drømte han om barnet, der fødtes
i denne mærkelige nat.

Mødet med Gürkan
– en tyrkisk kristen
Af Peder Mørch, Ålborg
Af og til kan man blive glædeligt
overrasket. I efterårsferien var jeg
sammen med 18 andre nordjyder
på en rundrejse i Tyrkiet under overskriften
”I paulus’ og Johannes’ fodspor”.
Som den offi cielle guide på turen havde vi
den 36-årige Gürkan, hvis livshistorie er
meget interessant.
Gürkan blev evangelisk kristen som 17-årig.
Han er vokset op i et muslimsk hjem, og
har været aktiv i en fundamentalistisk muslimsk
ungdomsbevægelse. Han kom til tro
gennem fl ere besøg i Det tyrkiske Bibelselskabs
forretning i Istanbul. Her kom han i
besiddelse af Det nye Testamente, og læste
særligt Johannes evangeliet, som står
centralt i muslimske omgivelser, og anden
kristen litteratur. Da han blev døbt, måtte
han sige farvel til sine forældre. Som 18årig
var han en af de første tyrkere, som fi k
ændret sine identitetspapirer med offentlig
registrering af sin kristne tro, og fordi han
har stået offentligt frem i presse og medier
med sit vidnesbyrd, har han været udsat
for stor modstand fra sine omgivelser og
offentlige myndigheder. Han har siddet i
fængsel fl ere gange uden egentlig straf, da
det ifølge tyrkisk lovgivning er fuldt lovligt
at være kristen.
Det var en speciel oplevelse, da han samlede
os omkring sig og fortalte sit meget
gribende vidnesbyrd.
Eller da vi ved en morgenandagt i bussen
sang den kendte sang: ”…O, store Gud når
vi dit værk beskuer…” og Gürkan stemmer
i med høj røst på tyrkisk!
Det rørte os meget, da Gürkan fortalte om
tre af sine nære venner. De blev for tre år
siden dræbt i påsken af tre teenagere, ene
og alene på grund af deres tro. Dagen efter
drabene trådte en af enkerne med tre
faderløse børn frem på det tyrkiske tv og
sagde, at hun tilgav de unge mordere!
Det var også en speciel oplevelse at sidde
i en bus med muslimsk chauffør, der ikke
havde det mindste begreb om, hvorfor vi
besøgte de bibelske steder, og hvad vi fi k
fortalt om de tyrkiske kristne.
Gürkan sagde fl ere gange, at den tyrkiske
lovgivning om bl.a. trosfrihed er god, men
loven overholdes ikke.
Joh – det er glædeligt at opleve, at udgivelse
af bibler og bibeldele har betydning.
Ved afrejsen indsamlede gruppen en pengegave.
Gürkan ønskede at gaven skulle gå
til udgivelse af mere kristen litteratur gennem
Det tyrkiske Bibelselskab.
Gürkan har taget to uddannelser ved universitetet
i Istanbul. En økonomi- og turistuddannelse,
som gør, at han i dag sammen
med et par venner driver egen turistvirksomhed.
I studietiden blev han støttet med et stipendium
fra Dansk Europamission.
På turens næstsidste dag, fi k Gürkan underretning
om, at hans lejlighed i Istanbul
var blevet ransaget. Ved vores afrejse vidste
han ikke hvorfor.
For øvrigt var det en fantastisk oplevelse
at besøge alle de steder, som omtales i
Johannes Åbenbaring, kap. 2 og 3 (menigheder
i Efesos, Pergamon, Tyatira, Sardes,
Filadelpia Laodikea og Smyrna)
Mange vil sikkert sige ”Hvorfor rejse så
langt for at se alle de sten?” , men tænk sig
at gå de steder, som for Paulus og Johannes
var kære steder, og hvor de i perioder
boede og havde deres virke (Paulus som
teltmager i Efesos). Se alle de udgravnin-
ger, som fortæller Bibelhistorie på en helt
ny måde.
6
Artiklen bringes også i: NytfraDinKirke –
(Menighedsblad for Bethaniakirken, Aalborg)
Faktaboks
Der bor 27 millioner mennesker i Tyrkiet | 99,9% af tyrkerne er muslimer | Der er 5.000 evangeliske kristne i Tyrkiet
| De 3000 er konverteret fra islam | De 2000 er tidligere ortodokse (græske og romerske) | Der er ca. 150 små
husmenigheder i Istanbul | Der er 200 missionærer i Tyrkiet | Det er lovligt at evangelisere for personer over 18 år
Ordet ”Kirke” er forbudt | De fl este evangeliske kristne er kvinder

7 NYT FRA IND- OG UDLAND
KonfiLejr 08
Af Allan Møller, lejrchef
I november blev den årlige KonfiLejr
afholdt i Sorø. 36 glade og forventningsfulde
teenagere i alderen 13-
14 fra Missionsforbundet samt Den
Evangeliske Frikirke (Randers) var
med på en fantastisk lejr!
TYpISK LEJRDAG
En typisk dag på lejren forløb med 3 lektioners
undervisning hver formiddag, sjove
aktiviteter om eftermiddagen og film, sjov
og lovsang om aftenen. Det er taknemligt
at lave netop denne lejr, fordi deltagerne
er jævnaldrende. Det er nemmere at undervise
og samtale i grupper, når man kun skal
ramme en målgruppe. Der opstår heller
ingen problematikker med, at nogle bliver
”de små” og ”de store”. Vi oplever forskellige
grader af modenhed – men på det punkt
opleves det som en stor berigelse, at deltagerne
er i stand til at inspirere hinanden
– både praktisk, socialt og åndeligt.
NYE vENSKABER OpSTÅR
Det er en glæde at se, hvordan teenagerne
gradvist ”smider maskerne” i løbet af de 5
dage. Fra første aften lidt kaotisk, når deltagerne
kommer i smarteste modetøj og
med den helt rigtige attitude – og så oplever
vi som ledere en forvandling i takt med,
at de falder mere og mere til på lejren og
begynder at slappe af i forhold til hinanden.
Nye venskaber opstår, bånd knyttes, mobilnumre
udveksles og der snakkes om alle
de facebook-grupper, man kan finde hinanden
på efter lejren.
AT DELE MED hINANDEN
På lejren var der masser af plads og rum
til, at deltagerne kunne dele vidnesbyrd
og gode historier. At opleve en 13årig og
fortælle om, hvad Gud har gjort i hans/
hendes liv, sætter sine mærkbare spor –
selv i os ældre og erfarne ”lejrrotter”. Det
er ikke altid hverken teologisk eller grammatisk
korrekt, men det er så hudløst ærligt.
Eller betragte teenagere, som holder
gudstjeneste og betjener hinanden med de
gaver, som de oplever Gud har givet dem.
Det skal bare opleves.
TROEN UDvIKLES
KonfiLejren er den første ”teenagelejr”,
som deltagerne er med på, efter mange
års børnelejre. Det betyder et stilskifte i
form af direkte og personlig undervisning,
anderledes lovsang samt flere udfordringer,
ansvar og valg at tage stilling til. Vi oplever
ofte, at der bliver taget radikale skridt
i forhold til udviklingen af troen på Jesus.
Hvert år er der deltagere, der personligt
tager stilling til troen og frelsen – og det
er glædeligt som ledere at få lov til at bede
sammen med en teenager, som har opdaget,
at Gud er personlig og nærværende,
og at Han elsker hver eneste af os.
FÆLLESSKABET
Det er noget særligt at være af sted og
opleve atmosfæren og fællesskabet på en
god lejr. Det er det, som er drivkraften og
motivationen hos frivillige køkkenfolk og
ledere. Jeg vil gerne sige TAK til de ledere
og køkkenfolk, som var med i år – uden jer
var det aldrig lykkes. Der var engagement
og tjenestevillighed at spore, selv om opgaverne
i år var mange og alsidige.
FÆLLES ANLIGGENDE
Vi oplever desværre den lidt kedelige tendens
i menighederne, at hvis man ikke selv
har ”konfirmander” det pågældende år, så
ser man ikke behovet for at stille sin præst/
ungdomspræst til rådighed for lejren. Det
er mit personlige hjertesuk, at dette er et
fælles anliggende. Vi må ikke glemme, at
nogle af de elever, som nu er med som
deltagere, sandsynligvis er ledere på vores
lejre om 3-4 år – og måske senere kan ansætte
som ungdomsledere, ungdomspræster
og præster – måske til glæde og gavn
for netop din menighed.
Enhver generation har ansvaret for at uddanne
og udruste dem, som kommer efter
os selv – og det er min overbevisning, at
der på KonfiLejren bliver sået de første vigtige
frø. Vi ser det tydeligt i praksis, når
Efterskolen Øresund sender nogle af deres
16-årige som ledere på lejren, hvor de går
ind og løfter opgaver og tager ansvar.
Tak for ”lån” af elever, ledere og præster
– håber I får mange velsignelser retur i menighederne
rundt omkring. Tak for en god
lejr!

Tilbage til ungdommens
Af Jette Christiansen, Grønlandsudvalget
I 1978 rejste Maria og Jens Sørensen som
de første “udsendte” af missionsforbundet
til Grønland. I første omgang flyttede de til
Aasiat, men allerede året efter flyttede de,
sammen med deres børn, til Ilulissat, hvor
Jens blev ansat på sygehuset. Planen var
så, at de sammen med Lene og Mogens
Gjerlev skulle starte et socialt- evangelisk
arbejde. Som mange vil vide, kom de godt
i gang, og i dag er der foruden Qupaloraarsukklubbens
børne - og ungdomsarbejde,
også menighed i byen. Jens og Maria blev
på stedet indtil 1986, hvor de rejste hjem
og fortsatte tjenesten andre steder.
Nu er de tilbage, oprindelig planlagt for en
3 måneders periode, siden forlænget 1 måned,
og er nu blevet til en fast stilling som
psykiatrisk sygeplejerske, foreløbig frem til
1/4 2009.
Vi har stillet dem nogle spørgsmål.
Først og fremmest, Maria og Jens -
velkommen tilbage! Vi, der havde fornøjelsen
at arbejde sammen med jer
de første år, glæder os over, at I nu
får lov at møde jeres “ungdoms kald”
igen:
Det har været meget spændende at vende
tilbage og stærkt på mange måder - det
at opleve, at den vision Herren gav os er
virkeliggjort, og vi får lov til at være en del
af den igen. Det har været som at komme
” hjem ”
Når I nu kommer tilbage, så er det vel
naturligt at mindes den første tid. Hvis
I skal sætte et par overskrifter på den
tid - og hvordan de år har præget jeres
liv, hvordan skulle de så lyde?
Herren er trofast, og sit kald og nådegaver
fortryder Han aldrig - det har stået til
troende. Mission kom til at stå i fokus og
sammen med store sociale udfordringer,
kom det til at præge vores liv fremover.
Dette har betydet, at vi lige siden har været
engageret i mission og mennesker med
sociale problemer - først i Rumænien og siden
i Thailand - det er blevet et livskald for
os. Vi har oplevet, at Han står ved sit ord,
og vi kunne berette om utallige mirakler, vi
har fået lov at være øjenvidner til. Vi oplever
meget klart og tydeligt, at kaldet er der
fremdeles!
Hvordan oplever I det at komme tilbage?
Det har været fantastisk- ja overvældende.
Først og fremmest at møde alle disse
kendte mennesker, og få alle de knus med
ordene velkommen tilbage, det har varmet.
8
Ja, hver eneste dag møder vi mennesker
der hilser os velkommen. Mange af mine
klienter jeg har som hjemmesygeplejerske,
er kendte mennesker, ja, en del af dem er
mit ” gamle personale ”, så det er blevet til
mangen en snak om de gode gamle dage.
Maria har taget arbejde på sygehuset 30 timer
om ugen, hun oplever også mange der
husker os - alle i byen ved jo om arbejdet,
som vi i sin tid var med til at starte, og det
har stadig et rigtigt godt ry i byen.
Det har været stærkt at opleve, at mange af
de elever jeg havde i sin tid på sygehuset, i
dag er ledere i byen - det gælder lederne på
både sygehuset, alderdomshjemmet og for
hjemmehjælperne - ja, de kalder mig den ”
gamle boss ”
Det har været fantastisk at opleve menigheden,
at se den forvandling der er sket
med mange af de mennesker, som Herren
har mødt. Det har frydet os at være med
til bedemøder om onsdagen, ja at få lov til
bede for og med alle disse herlige menne-

9
kald
sker. Det har også været dejligt at få lov
at prædike mange søndage heroppe, og at
opleve den respons der er når ordet forkyndes.
Men der har også været svære ting. Der
er fortsat mange problemer: Social, bolig
etc. Vold og druk er fortsat et stort problem,
ligeledes forsømte børn - misbrugte
børn. En ny statistik siger, at hver fjerde
barn i Grønland er misbrugt, og det har meget
alvorlige konsekvenser. Her er virkelig
brug for indsats og i særdeleshed for Guds
lægende kærlighed. Ja her kunne jeg fortsætte,
det tænder os – ja, der kommer
stor nød ind over vore hjerter om fortsat
at hjælpe. Derfor tager vi også en periode
mere heroppe.
Meget vil jo have forandret sig, både
i klubben, i byen og på sygehuset. Er
der noget, der har overrasket jer?
Ja, meget har forandret sig - alt sammen
meget positiv - bortset for de før nævnte
sociale problemer og omsorgssvigt.
Der er virkelig bygget meget - og meget
godt og fl ot byggeri. Vi ser jo, at det vi
har været med til at bygge stadig står, om
end der på nogle områder kunne trænges
til en kraftig renovering og i særdeleshed
mere plads, men det er jo bare en udfordring!
Der må bygges større lokaler eller
udvides, så arbejdet fortsat kan blomstre
og udvikle sig.
Meget er stadig på sygehuset, som dengang
vi forlod det, men der er bygget ny
operations afdeling. Der er fl ere ansatte, ja
tre deler nu det job, jeg havde dengang,
og det er meget positivt. Der er mange
dygtige medarbejdere, men der mangles
fortsat uddannet personale - især læger og
sygeplejersker.
Vi er jo i gang med at forberede indsamling
til ombygning/ nybygning/
tilbygning. I var med til at bygge, og
som I kan se, har huset “forandret” sig
mange gange. Gør I jer nogle tanker
om, at der nu kommer ændringer, på
det I var med til at bygge op?
Det er bare herligt, at der har været forandringer
(stilstand er dødens vej). Det
er bare godt, for der er virkelig brug for
mere plads. Om det skal være her eller på
en ny plads - det er underordnet for os. Vi
må fortsat bede om, at de ” rigtige døre ”
åbnes og at midler frigives. Det har vi oplevet
mange gange før, og vi tror det vil ske
igen!
Hvis I nu var unge - ville I så, med den
viden I nu har, igen turde følge kaldet/
ledelsen og tage til Ilulissat? Og vil I
anbefale andre at gøre det?
ET UBETINGET JA! - tænk hvad vi var gået
glip af, hvis ikke vi havde turdet sige JA!
Det har ikke altid været en dans på roser,
men det har været godt for os at være med
i Herrens plan for Ilulissat, og vi tror der
kommer til at ske rigtig meget i den kommende
tid. Der er et godt lederteam som
GRøNLAND
virkelig bærer med. Det er skønt at opleve,
at der er en menighed der mere og mere
selv tager over.
Vi vil varmt anbefale at gå på Herrens
bud! Høsten er stor - arbejderne er få. Tag
imod udfordringen - der mangles medarbejdere
i hele den nordlige del af Grønland.
Der er små spirer af menigheder i byerne
længere nordpå, som har brug for hjælp.
Fra Grønlandsudvalget skal der også lyde
en opfordring til at drage af sted og give
en hånd. Der er brug for ”teltmagere” - dvs.
I har arbejde i byen og deltager i klub/ menighed
i fritiden. Må Gud give modet og
lysten til at tage af sted. Opleve, at Hans
velsignelse omslutter den der følger Hans
vej. Tak til Maria og Jens fordi I endnu engang
er på rette sted. Vi vil omslutte jer
med forbøn.

Som kristne har vi et ansvar for verdens udsatte
KIT tager sig specielt af nydanskere
Af Bjarne Nederby Jessen, medlem af KITs be-
styrelse.
Som kristne har vi et ansvar overfor
verdens udsatte – både mens de befinder
sig i verdens brændpunkter
og i vores midte. Det gælder de fattigste
af de fattige, men det gælder
også dem, der har måttet flygte fra
deres land, fordi det kunne koste
dem livet at blive.
Kirkernes Integrations Tjeneste, KIT, der
blev startet af frikirker i Danmark, har til
formål at række ud til nydanskere og hjælpe
dem med at blive integreret i samfundet
og i kirkerne.
I KIT betragter vi nydanskere som en ressource
i det danske samfund. Deres kultur
er et tiltrængt krydderi på den moderne tilværelse.
En meget stor del at vore nydanske
medborgere var kristne, da de kom til
Danmark og andre er blevet det, mens de
har boet i Danmark. Deres kristne tro er et
godt udgangspunkt for fællesskab og KIT vil
formidle kendskab, skabe kontakt og bruge
lokale kirker og organisationer for brobygning
mellem nye og gamle danskere.
Mange nydanskere kommer i dag i etablerede
danske frikirker – også i Missionsforbundet,
hvor menighederne i Grindsted og
Aalborg har flest nydanskere involveret i
menighedens arbejde.
Andre nydanskere har skabt deres egne migrantkirker,
der vokser meget stærkt i antal
og i størrelse og mange gammeldanskere
søger også til disse menigheder, hvor de
oplever helt andre gudstjenesteformer og
oplever masser af liv.
KIT har udviklet sig kolossalt på ganske få
år, og har i dag et stort og omfattende arbejde.
KIT´S OpGAvEOMRÅDER
Integration:
Integration er gensidig. Umiddelbart er det
flygtninge og indvandrere, der skal integreres
i det danske samfund. Men også danskere
har et ansvar for at være åbne for nye
kulturer og ”hjælpe og vise vej” ind i det nye
samfund. Integration kan næsten forklares
med et vejskilt, vi møder på vore motorveje,
et indfletningsskilt, hvor to veje flettes
sammen og bilisterne på begge veje skal
tage udstrakt hensyn til de andre. Sådan er
det også med integration. Forskellige kulturer
skal flettes sammen. Vi skal ikke have
assimilation, men netop integration. KIT
tror at nydanskere kan berige det danske
samfund via tilførsel af nye kompetencer
og kulturelle værdier. Opgaven er stor og
projekterne mangfoldige. For overblikkets
skyld har KIT inddelt indsatsen efter tre
målgrupper:
Danskerne:
KIT udfordrer kirkerne (og andre danske
foreninger) til at tage ansvar for nydanskerne
i nærmiljøet. Ikke kun ved at prædike det
kristne budskab, men også ved at bygge
relationer, tilbyde konkret hjælp og fremme
fællesskab på kryds og tværs af nationaliteter.
I nogle menigheder har man familier,
der ”adopterer” en flygtningefamilie i menigheden
og hjælper dem med at finde sig
til rette i det danske samfund med en lang
række dagligdags ting, som er selvfølgelige
for os, men nye for dem.
Nydanskerne:
Her vil KIT være et tilbud, så nydanskerne
ikke behøver stå som fremmede i et fremmed
land. På grund af KIT’s netværk med
kirker over hele landet, kan nydanskerne
hurtigt blive inviteret ind i fællesskab med
”gammeldanskere”. Her kan de også blive
hjulpet til forståelse af det danske sprog,
dansk kultur, mentalitet og værdier.
Overfor nydanskere vil KIT inspirere til fællesskab
med danske familier og menigheder,
integration i det danske samfund samt
inklusion af egne etniske grupper. Et særligt
fokusområde vil være børn og unge,
andengenerationsindvandrere og deres
integration. KIT har oprettet landsorganisationen
FUN, Foreningen af Unge Nydanskere.
Herudover vil vi arbejde med sociale
og juridiske forhold for nydanskere. Det
10
gøres ved en lang række tiltag, bl.a. konferencer,
konsulentbistand, information og
oplysning, hjælp til ansøgninger om missionærvisa,
International Pastors Fellowship
for de internationale præster, hjælp til udviklingsarbejde
i deres eget hjemland, julehjælp
i samarbejde med Frelsens Hær.
”Bøn for Nationen” er her et særligt indsatsområde.
Gennem flere år har KIT i
samarbejde med en række andre organisationer
arrangeret ”Bøn for Nationen”
Store Bededag. Det begyndte med, at
nogle nydanske præster sagde: I har noget,
der hedder Store Bededag, men hvad
gør I den dag? I går i haven, gør I? Skal vi
ikke lave en rigtig stor Store Bededag – og
det gjorde man.
I 2009 har vi planer om at brede ”Bøn for
Nationen” ud til flere byer, f. eks. Odense,
Ålborg og Århus og håber så, at det i årene
fremover vil brede sig til endnu flere byer.
I en række menigheder er man i gang med
at afholde International Food Parties, inspireret
af en KIT-medarbejder fra Esbjerg.
Ved Food Parties samles man omkring
spændende eksotiske måltider, og netop
måltidet er det centrale i aftenen. Henover
bordene knyttes der venskabsbånd og
skabes indbyrdes forståelse.
Samfundet:
Her vil KIT systematisk arbejde på nedbrydning
af kulturbarrierer, tage fat om
integrationsproblematikker, informere og
skabe respekt om nydanskeres kultur,
modvirke alle racistiske tendenser og arbejde
for en ligestilling af nydanskeres rettigheder.
Det sker bl.a. ved, at KIT nu gennem nogle
har været høringspartner på al integrationslovgvning
i Folketinget. KIT får al ny
lovgivning på området til høring, og hele
bestyrelsen læser lovforslagene og kan
komme med kommentarer.
Men det sker også gennem nyhedsbreve,
konferencer, medierne og gennem kontakt
mellem medier og nøglepersoner i integrationsindsatsen.
Desuden er KIT i en række
kommuner involveret i den lokale integra-

11 KIRKERNES INTEGRATIONSTJENESTE
tion af kvoteflygtninge.
projekter:
KIT er også involveret i en række projekter
og får penge fra diverse ministerier til
disse opgaver.
FN KvOTEFLYGTNINGE - FRA hhv. BUR-
MA OG AFRIKA.
KIT arbejder på et projekt i samarbejde med
Integrationsministeriet som har fået navnet
”100 venskabsfamilier til FN kvoteflygtninge
fra Burma” og ”100 venskabsfamilier
til FN Kvoteflygtninge fra Afrika”. Målet er
at skabe et netværk af venskabsfamilier til
flygtningene, som lige er ankommet til Danmark.
Det skal ske i det lokalsamfund, hvor
flygtningene bliver placeret.
Danmark modtager hver år 500 kvoteflygtninge
fra FN, som placeres direkte i forskellige
kommuner i Danmark. I de sidste 3 år
er der på denne måde ankommet ca. 150
burmesere om året. De fleste tilhører folkegrupperne
Chin, Kachin og Karen, som er
delstater i Burma. Mange af dem er kristne,
og har på grund af forfølgelse boet flere år
i flygtningelejre i Malaysia.
Formålet med projektet er:
• at hjælpe FN kvoteflygtninge til bedre
og hurtigere integration i lokalsamfundet
gennem direkte kontakt til venskabsfamilier
- og derigennem kendskab til danske
normer, traditioner og kendskab til arbejds-
markedet.
• at sikre, at FN kvoteflygtninge indgår i
netværk, så de ikke står alene. Dette vil
ske gennem oprettelse af kontaktfamilier i
lokalområdet og kontakt til kirkerne.
• at udgive vejledningsmateriale til brug for
nuværende og kommende kontaktfamilier,
flygtninge og indvandrer - og lokalkoordinatorerne.
hIv/AIDS OG TRAFICCKING
KIT arbejder også på at sætte HIV/AIDS
problematikken på dagsordenen i samfundet
og over for organisationer og kirkesamfund.
Målet er at hjælpe de HIV/AIDS ramte
mennesker i lokalsamfundet, så de kan få
den fornødne rådgivning og hjælp, som gør
en aktiv forskel i den enkeltes liv. Det er
især de afrikanske migrantkirker, der er involveret
i dette projekt.
KIT engagerer sig også i hjælp til kvinder,
der er kommet hertil som sexslaver gennem
traficcking. En del af disse kvinder er
kristne, og er blevet lokket hertil på falske
vilkår med løfter om læreplads som damefrisør
eller sygeplejerske, mens de reelt
er hentet hertil som sexslaver. De er her
på falske papirer og er retsløse. Blive de
taget, bliver de sendt til hjemlandet, hvor
bagmændene tager imod dem i lufthavnen
og sender dem til et andet europæisk land.
Det er fornedrende for kvinderne og uhyggeligt,
at i Danmark, som var det første land
til at ophæve slaveriet, har vi i dag masser
Fra forbøn for nationen 2007.
af sexslaver fra Afrika og Østeuropa. KIT
forsøger at hjælpe disse kvinder.
AUpAIRpIGER
Mange aupairpiger bliver udnyttet i de hjem,
de er tilknyttet og har ansættelse hos. KIT
har i dag en filippinsk medarbejder, der selv
har været aupairpige i Danmark, ansat til
at rådgive såvel aupairpiger, som arbejdsgivere
for aupairpiger omkring rettigheder
og pligter. Måske vil dette arbejde udvikle
sig yderligere i den kommende tid.
JEG hAR EN DRøM
Rundt omkring i vore menigheder har vi efterhånden
en del nydanskere, men indtil nu
har det ikke afspejlet sig på vores sommerstævne
på anden måde, end der i 2008 en
aften deltog et stort kor med nydanskere
fra Bethaniakirken i Aalborg. Jeg har en
drøm om, at mange flere nydanskere kommer
med på vores sommerstævne.
Baptisterne, Pinsevennerne og Apostolerne
har hvert år en række nydanskere med på
deres stævner, og det er med til at berige
stævnerne.
I sommer var f. eks. en række FN-kvoteflygtninge
med på diverse sommerlejre og
stævner. Løgstør Frikirke havde inviteret
20 flygtninge, som normalt kommer i menigheden
med på SommerCamp i Mariager.
Man købte iglo-telte, som de kunne
overnatte i, samt et stort samlingstelt,
hvor de kunne tilberede måltider og spise.
Gennem fundraising blev det gjort muligt.
Deltagelsen på SommerCamp var med til
at integrere dem yderligere i menigheden.
På Bornholm var der et helt specielt arrangement.
Her deltog 600 burmesere på det
årlige burmesiske sommerstævne. Deltagerne
var selv primusmotorer bag planlægningen
af stævnet, men både Baptistkirken
på Bornholm og KIT var behjælpelige med
det praktiske.
Flere andre steder deltog flygtninge i sommerstævner
i år – nogle steder også med
hjælp fra KIT, for vi har et ansvar overfor
verdens udsatte – både mens de er i
brændpunkter og i vores midtpunkt.

RUMÆNIEN
Den rigtige hjælp
til lidende familier
Af Dorthe og Cornel Pascu
Vi har mødt så mange svære situationer,
der er så vanskelige, at de synes håbløse.
Familier med mange børn der plages af sult
og kulde. Børn der må undvære skolegang,
og derfor ingen chance har for at fi nde en
vej ud af den grusomme fattigdom. Så
langt nede er disse familier, at forældrene
ikke kan tænke på andet end, hvad de skal
give børne at spise hver dag. Det er vigtigere
at sende børnene ud at tigge end at
sende dem i skole.
TRIST SKÆBNE
For kort tid siden blev vi kendt med endnu
to familier med forfærdentlige situationer.
To kvinder alene med deres børn uden mulighed
for at forsøge dem.
Mariana har to børn, Marian og Ionut som
er handicappet. For indtil nyligt boede de
sammen med børnenes far Ionel i svigerforældrenes
hus, som de både økonomisk
og praktisk hjalp med at reparere og vedligeholde.
Ionel arbejdede ved vejvæsnet.
En dag da han var på arbejde, kørte en
vildtfarende bilist ham og to andre kolleger
ned. De døde alle tre, og fordi de arbejdede
sort, var de ikke forsikrede.
Oven på tabet af sin mand blev Mariana og
hendes to børne smidt ud af svigerforældrenes
hus med den begrundelse, at de
ikke brød sig om, at hun tror på Jesus. Nu
står denne fortvivlede mor uden fast bopæl
og med gæld i banken, fordi de havde lånt
penge til svigerforældrenes hus. Hun har i
desperation søgt ly hos en bror, som midlertidigt
har givet hende tag over hovedet.
ALENE MED 9 BøRN
Gabriela har ni børn: Andreea, Alexandra,
Manuela, Marian, Marius, Elena, Emi, Maria
og Andrei. For 4 måneder siden forlod
faderen uden varsel familien og rejste til
Bukarest. Han sagde, at han ikke elskede
hende mere og havde fundet en anden.
Når hun prøver at kontakte ham, siger
han, at han ingen børn har og truer med at
smide hende og børnene ud af huset, som
er hans. Han nægter at underskrive de nød-
vendige papirer, så børnene kan modtage
børnepenge.
Gabriela er knust over sitiuationen og græd
mange tårer, da vi for første gang besøgte
hende med mad og anden hjælp fra venner
i Danmark. Hun har ingen arbejde, så hun
har ingen mulighed for at forsørge sine elskede
børn. Huset de bor i har to små rum
med i alt 3 senge og råt betongulv. En gang
imellem er hun heldig og kan få lov til at
hjælpe sine naboer lidt. Hun modtager så
majsmel eller anden mad som betaling.
SKOLEBøRNSpROJEKTET hJÆLpER
Hvor er vi glade og taknemlige for, at vi
gennem Missionsforbundets skolebørnsprojekt
på den helt rigtige måde kan være
med til at lette smerten i sådanne lidende
Gabriela er alene med sine ni børn.
12
familier. Vi ser gang på gang, at det bringer
lys og glimt i de ellers så livløseog tomme
blikke, når vi tager nye familier med i projektet,
og det er vores håb og ønske, at vi
ved at støtte og hjælpe nogle af disse børn
kan være med til at sikre dem en god uddannelse
og en lysere fremtid.
Ved at købe forskellige fornødenheder i
forbindelse med skolegangen giver vi familierne
et motiv til at opmuntre børnene til at
gå regelmæssigt i skole.
Af de ovennævnte børne er Alexandra og
Manuela med i projektet. Vær med til at
bede for dem og alle vore andre skolebørn.
Tak til alle der har valgt at sponsorere disse
børn, det gør en forskel!

13
Understøtter fællesskabet
og lederudviklingen
Af Nana Holm Green
En del af Missionsforbundets Børn og
Unges (MBU) arbejde er det uniformerede
spejderarbejde: Missionsforbundets
Spejdere (MS). Spejderarbejdet ledes på
landsplan af spejderrådet, og vi har det
seneste år arbejdet med visioner for MS.
I forsommeren kom visioner og tanker ned
på skrift, hvor der blev lavet en målsætning
og handlingsplan frem til 2012.
Det kan nemt bare blive ord på papir. Det
kan nemt virke tørt og kedeligt, og det kan
rigtig nemt ende med at blive en papirtiger,
men så vil jeg lige fortælle dig om en
dreng.
EN DRENG pÅ 10-11 ÅR
Vi kan jo kalde ham for Kamya, og han er
en dreng på 10-11 år. Kamya er ikke hans
rigtige navn, men hans junglenavn. Han er
en frisk dreng med krudt i bagen. Sproget,
der fl yder ud af munden på ham, er ikke
altid det man synes er passende i en kirke.
Nogle gange kan han være en anelse for
voldsom, men … jeg holder af ham, og det
er spændende at se ham blive ældre og
udvikle sig.
Udviklingen har jeg fulgt på sommerlejre,
og nu har jeg også glæden af at kunne
følge den hver mandag.
Ulvefl okken (de små spejdere) er delt i to
grupper, som man kalder bander. Kamya
er bandeleder, og sidste mandag lagde
jeg mærke til noget. Uden at være blevet
opfordret til det, sørgede han for at tage
en lille ny spejder i hånden, og hjalp ham
dermed til at føle sig tryg til indledningen
af ulvemødet. Han var også opmærksom
på, at der var uro blandt de andre drenge i
banden. Da de ikke ville høre efter ham, så
fi k han med et enkelt håndtegn en jævnaldrende
kammerat til at stille sig mellem de
urolige drenge og få ro på.
vI KAN OG vIL
Det er sådan en oplevelse, der giver mod
og lyst til at knokle for, at visionen ikke bliver
på papiret. Det skal ikke ende som en
tandløs tiger, for spejderarbejdet har noget
fantastisk at tilføje menighedsfællesskabet.
MS kan og vil noget.
Vi vil være et godt og tæt spejderfællesskab
med rummelighed. Vi vil have spejderværdierne
i centrum i alt vores arbejde. Vi
vil møde hinanden i fællesskabet som hele
mennesker. Vi vil række ud både socialt,
lokalt og globalt. Og vi vil være et korps
som vokser.
Spejderværdierne passer godt til menig-
MISSIONSFORBUNDETS SpEJDERE
hedsfællesskabet. Spejderliljens symbolik
på ansvaret over for andre, over for Gud og
over for dig selv passer rigtig godt, sammen
med tanker som f.eks. IND-UD-OP og
det dobbelte kærlighedsbud.
Vi udruster børn, unge og ledere med de
tre perspektiver. Vi tænker lederudvikling
i børnehøjde og giver vores ledere kompetencer,
som rækker langt ud over spejderriet
og ind i arbejdslivet.
GÅ I GANG
Har du lyst til at opleve drenge og piger
som Kamya, der vokser og udvikler sig?
Har du lyst til at tilføre menighedsarbejdet
en ny dimension, der understøtter fællesskabet
og lederudviklingen? Og som har
potentiale for at nå uden for kirkebygningens
mure og brede menighedsfællesskabet
ud i lokalsamfundet?
Så kom bare og spørg spejderrådet hvordan.
Vi har nemlig et svar.
Faktaboks
Vil du snuse til hvad spejderarbejde
er og kan? Så kontakt Nana Green,
ng@betlehem.dk, tlf. 30 53 17 55 eller
deltag på MS-ledertræffet 2009.
Læs mere om ledertræffet på mbu.dk/
ms_spejder

NYT FRA ThAILAND
Neel og Peter Götz fortæller...
“vOICE OF pEACE”
Stemmen, der bringer budskabet om Guds
fred ud til mange, mange mennesker i Thailand
og de omkringliggende lande, forstærkes
hele tiden.
Det fortæller Peter Götz, der deltog på et
bestyrelsesmøde på mediecenteret, Fredens
Stemme – (VOP) i Chiang Mai i slutningen
af september. Og han fortsætter:
Det er en stor oplevelse at besøge Fredens
Stemme og igen møde den energiske og entusiastiske
leder, Buakap. Der er godt styr
på mange ting, og der er naturligvis meget,
der hele tiden kan gøres endnu bedre og
mere effektivt. At VOP’s leder er evangelist
med stort hjerte for den enkelte lytter
fornægter sig ikke. Derfor er tallene hvad
angår lytterne meget klare: I årets første
8 måneder har centeret haft direkte kontakt
med 4.484 lyttere, hvor af de 3.864
har tilmeldt sig et korrespondancekursus. I
denne periode har 354 aflagt bekendelsen,
at de er kommet til tro på Kristus og begyndt
at følge ham. 2.500 personer modtager
de regelmæssige nyhedsbreve, som
sendes ud fra VOP. Mere end 40 stationer
over hele landet sender programmer, der
er produceret på VOP.
TAK FRA GOOD LIFE CLUB
- Et arbejde blandt etniske flygtninge i
Burmas jungle
Netop hjemvendt fra Thailand vil jeg takke
for alle de gaver i form af penge, strikketøj,
m. m., som gives til Good Life Club, beretter
Neel Götz.
Uddeling af tøj og vitaminer gennem Good Life
Club.
Flygtningebørn i Mae La, på grænsen mellem Burma og Thailand.
Også fra Dave Eubank, som gør et stort
arbejde for de forfulgte etniske mindretal i
Burma, skal vi sende en varm tak, for alle
de pakker vi havde med til Good Life Club.
Der var hjemmestrikkede trøjer, huer, vanter
og sokker, samt vitaminer, sakse, negleklippere
m.m. - doneret af kvinder i DDM’s
menigheder.
Desværre er forfølgelserne af de etniske
mindretal i Burma stadig lige store og
umenneskelige. Burmas militærdiktatur har
fremdels som politik, at de etniske mindretal
skal udryddes eller fordrives.
Igennem Free Burma Rangers sendes der
nu ca. 50 teams ind i Burma med hjælp og
opmuntring til dem, der er på flugt. Disse
teams består bl.a. af læger, sygeplejersker,
lærere og præster. Med sig har de også de
pakker, vi sender ud til Good Life Club og
som spreder stor glæde, især blandt børnene.
FLYGTNINGELEJREN I MAE LA
På vores besøg i Thailand i september besøgte
vi også flygtningelejren Mae La, på
grænsen mellem Burma og Thailand. Mange
billeder printer sig ind i ens hoved ved
sådan et besøg.
14
I denne lejr møder vi bl.a. Dr. Simon, der
selv er flygtning. Han har formået at opbygge
et område i lejren, hvor der er mulighed
for børnehave, skolegang, bibelskole og
studier i forskellige discipliner indtil bachelorniveau.
Han tager sig i øjeblikket af 210
forældreløse børn.
Ernæringen i en flygtningelejr er meget ensidig.
To skåle ris med lidt grøntsager om
dagen, kød en gang om måneden. Så det
siger sig selv at der er stort behov for vitaminer.
Desuden mangler der antibiotika og
malariamedicin.
Vær fortsat i bøn for vores venner i Burma,
vi ved at det er det bedste vi kan gøre.
DøDSFALD
27. februar 2008 døde Egon Nielsen,
Soldaterstræde 29, Rønne
28. oktober 2008 døde Ib Thomasen,
Midgårdsvej 44, Rønne
2. december 2008 døde fhv. landpostbud
Niels Mortensen,
Klitgårdsvej 18, 9382 Tylstrup

15
“Jack is back!!”
Af Åse Roswall
Med glæde fortæller Ruth og Inchai
Thailandsudvalget denne glædelige
hændelse, da vi møder dem under
deres turné i Danmark i september
i år. En dygtig medarbejder og
brændende ung mand er nu med
igen i arbejdet blandt børn og unge
i Bangkoks slum.
Hvem er så denne Somchai Kaewket med
kaldenavnet Jack?
Jacks barndom var svær. Han kommer fra
fattige kår i et af Bangkoks slumområder.
Familien har lidt under faderens manglende
evne til at klare dagen og vejen. Jacks
far har haft en kriminel løbebane på grund
af spil om penge og alkoholmisbrug. Moderen
har haft nok at gøre med at holde
sammen på familien, og passe faderen og
tjene til føden.
Faderens livsstil har
fået alvorlige konsekvenser.
Han er plejekrævende,
har
nu problemer med
blodomløbet, har
voldsomme smerter
og kan ikke
gå.
JACK MøDER RUTh OG INChAI
Jack kom som teenager i kontakt med
Ruth og Inchai, som så hans behov og potentiale.
Jack er dygtig til musik og ønskede
både at undervise i musik og komme
på Bibelskole. Ruth og Inchai åbnede også
deres hjem for Jacks lillebror Joke, som
gik for lud og koldt vand, fordi moderen
var nødt til at arbejde, og der var ingen til
at passe ham.
STøTTE TIL SKOLEGANG
I år 2000 besluttede Birkebjerg menigheden
i Næstved at give et årligt bidrag til
19 årige Jacks skolegang. De har trofast
støttet ham lige siden.
For et par år siden var Jack nødsaget til at
gå i tvungen 2 årig militætjeneste. I den tid
har han været afskåret fra studier og fra
arbejdet med børnene i Bangkoks slum.
Dog har han deltaget i weekendaktiviteter
og været med til gudstjenester de weekender,
hvor han havde orlov fra militærtjenesten.
Ruth og Inchai beskriver ham som en
loyal og ivrig medarbejder.
I 2007 søger Jacks 15 årige lillebror også
om skolepenge, dette bevilges med penge
fra Vadum Genbrugscenter.
JACK IS BACK!!
Jack, som nu er en ung
mang på 26 år og gift
med App, er tilbage
i Bangkok. Han
har afsluttet
militær-
tjenesten, har genoptaget arbejdet med
børnene i slummen og færdiggør samtidig
sine studier. Det har været det et problem
for Jack og hans kone at fi nde et sted at
bo, så de har været nødsaget til at bo adskilt
- Jack hjemme hos sine forældre og
App hos sin familie. Nu er boligproblemet
løst - Jack og App fl ytter snart ind i centret
i det slumkvarter, hvor han er involveret i
arbejdet med at undervise i musik og i at
fortælle børnene om Jesus.
Jacks mor har fået rengøringsarbejde hos
Ruth og Inchai og kommer med i kirke.
MÆRKEDAGE
DECEMBER
90 år
30. december
Erna Pedersen
Simonivej 29 st.tv., 9490 Pandrup
60 år
24. december
Kirsten Eriksen
Kirkeleddet 236, 3480 Fredensborg
JANUAR
75 år
24. januar
Arne Vestergaard-Jensen
Kingstonvej 4, 2300 København S
70 år
30. januar
Ester Toft, Juelsparken 50, 9210 Aalborg SØ
65 år
12. januar
Eivind Lassen, Vilhelmsro 104, 3480 Fredensborg
60 år
2. januar
Svend Snogdal
Venedigvej 9, 3.th., 2300 København S
FEBRUAR
75 år
6. februar
Hans Kofoed, Manøvej 76 st.tv., 4700 Næstved
14. februar
Mogens Larsen, Esthersvej 20 st., 2900 Hellerup
60 år
2. februar
Henny Rasmussen, Ranunkelvej 7, 9970 Strandby
vI øNSKER ALLE hJERTELIG TILLYKKE

AFSENDER
MAGASINETs ekspedition
Birgitte Tinggaard Nielsen
Folstedvej 35
9700 Brønderslev
BLAD ID 47749
Returneres ved varig adresseændring
Sommerkonference 2009
PÅ SKINNER
hele maskineriet med kontrakter, aftaler og
planlægning kører i disse uger på højtryk for
at en af næste års helt store sommeroplevelser
skal blive bedst mulig for fl est mulig.
GÆSTETALER MED STOR BETYDNING
Konferencens gæstetaler er en af de personer,
der de seneste par årtier har betydet mest for
den åndelige udvikling i Norge – og dermed været
til stor inspiration for os alle i Skandinavien.
Hans navn er Jens Petter Jørgensen og hans
platform har været den norske Oasebevægelse
med mange stærke forbindelsesled ind i Norsk
Indre Mission.
SLUT MED vÆRNEpLIGTEN I DDM
Siden vi begyndte med sommerkonferencerne
i Kolding, har menighederne i de tre distrikter
(nordre, søndre og østre) på skift været pålagt
at løse en række af de praktiske opgaver i konferenceugen.
- Det har ikke alle steder været
lige populært, så fra 2009 ophæver vi denne
’tvangsudskrivning’ og satser på frivillige.
En brochure om ’frivillighed’ er
sendt ud til alle menigheder, og den
kalder på dem, der har oplevet
glæden ved (frivilligt) at glæde
andre. Der er masser af små og
lidt større opgaver til dem, der ikke
orker at sidde stille hele tiden, og til
dem der lige så gerne vil give som
modtage. Elis Pedersen fra Thisted
er koordinator. Find brochuren på
boghylderne i din menighed.
NY STAB
Sommerkonferencen og dens administration
bliver fremover varetaget af en helt ny organisation.
Det skyldes dels en nedskæring af vores fl ittige
personale på kontoret i Odense, dels at Carsten
Sjælland har bedt om at blive afl øst. Carsten har
med fl id og en masse timers indsats de senere
år taget sig af mange af de ydre rammer for konferencerne.
I spidsen for konferencens afvikling står nu et nyt
hold af hovedsagelig frivillige medarbejdere:
Ketty Søgaard, stabsleder
Elis Pedersen, ansvarlig for frivillige medarbejdere
Anine og Henning Højgaard, ansvarlig for tilmelding
og administration
Peter Götz, programansvarlig for voksenprogrammet
Pia Søgaard, ansvarlig for KIDZ (børnestævnet)
UNGDOMSLEJREN
På grund af de begrænsede faciliteter samt
andre forskellige faktorer, ser vi os nødsaget
til igen i år at adskille ungdomslejren og sommerkonferencen.
Nyhedsbrev med en større begrundelse
er udsendt. Tilmeld dig nyhedsbrevet
på DDM hjemmeside, www.missionsforbundet.
dk - hvis du vil vide mere. Klik ind på vores hjemmeside
og derefter på ’Sommerkonference’, så
vil der være en række oplysninger, der hele tiden
bliver opdateret efterhånden som aktiviteter og
programmer tager form.
Konferencetelefon – 2971 2222
Finder du ikke hvad du søger, kan du ringe på
en nyoprettet ’konferencetelefon’. Her vil Ketty
Søgaard med sin mest imødekommende og venlige
stemme svare på så meget hun ved, eller
sende dig videre til rette vedkommende.
GO-CARTS OG BROChURE TIL FRIvILLIGE
Din menighed har modtaget en bunke Go Carts
(postkort) med de mest basale oplysninger om
de skønne dage, vi skal opleve i Kolding.
En brochure til alle, der gerne vil glæde andre
med en frivillig indsats er forhåbentlig allerede
lagt frem på jeres hylder.
NYhEDSMAIL
Alle tidligere konferencedeltagere, som har opgivet
deres mailadresser, vil få tilsendt nyhedsmails
direkte. Vil du med på denne service, så
meld dig til hos ketty@vestermarkskirken.dk.
(Afbestilling foregår samme sted).
DET DANSKE MISSIONSFORBUNDS SOMMERKONFERENCE 2009
UGE 31 • 25. - 31. juli 2009 • Apostolsk Højskole i Kolding • Info 29 71 22 22 • www.missionsforbundet.dk