Havnens plante- og dyreliv - Naturhistorisk Museum

Havnens plante-
og dyreliv
FALKEØJEARRANGEMENT
SØNDAG DEN 13. MAJ 2007
En havn er fuld af liv, både over og under vand.
På sten og moler sidder der masser af tang og alger, som giver skjul og føde til
mange smådyr.
Strandkrabbe
Almindelig strandkrabbe findes ofte omkring molerne. Man kan let fange den
med et stykke blåmusling fasthæftet til en snor. Fodres krabben med knust
musling, er det muligt at se, hvordan den håndterer føden.
Ved at kigge på halen, der ligger bukket ind under kroppen, kan man se, om det
er en han eller hun. Hannens hale er smal og spids, mens hunnens er bred og
rund, så den kan bære sine æg rundt under sig.
For at krabben kan vokse må den skifte hud. Dette sker en gang om året. Den
gamle hud beholder krabbeformen.
Fisk langs molerne
Langs molerne lever også de små havkarusser, der hører til læbefiskene. Deres
føde består mest af forskellige bløddyr og krebsdyr. De lever tit sammen i par og
kendes på en sort plet lige foran halefinnen og forrest på rygfinnen. Man skal
være vaks for at fange dem, da de er meget hurtige til at gemme sig.
De små sandkutlinger lever om sommeren ved bunden på lavere vand. Føden er
muslinger. Hannen vogter over de befrugtede æg, indtil de klækkes.
Stimer af andre fiskearter som torsk og hornfisk findes også i havnebassinet.
Rejer
Rejerne er hurtige dyr, der let forsvinder, når man forsøger at fange dem. De
svømmer ved hjælp af deres halefødder. Med den kraftige hale kan de lave
baglæns spring, så de forvirrer ”fjenden”. Hunnen bærer æggene under halen.
krabbe indeni
krabbe han
krabbe hun

Pighuder
Søstjerner og søpindsvin hører til gruppen pighuder, hvilket er forståeligt, når
man mærker deres hårde, piggede overflade.
Ved hjælp af sugefødder bevæger de sig hen over bunden og søger føde. De lever
bl.a. af blåmuslinger og døde fisk. Sugefødderne anvendes til fasthæftning,
bevægelse og byttefangst, og de styres ved hjælp af vandtryk.
Vender man en søstjerne om på ryggen, kan man tydeligt se sugefødderne
bevæge sig. Hvis en søstjerne mister en af sine fem arme, kan der vokse en ny
og fin arm ud igen.
Blåmusling
Blåmuslinger kan blive op til 10 cm lange. Deres to kalkskaller, der omslutter
den bløde del, er indvendigt foret med perlemor. Ved hjælp af foden bevæger
blåmuslingen sig langsomt omkring. Blåmuslinger vokser ofte i store klumper
på pæle og sten eller fasthæftet til hinanden med hornagtige byssustråde.
Muslingerne lever af at filtrere vandet for mikroskopisk algeplankton.
Rurer
Lavvandsrurer er små, sjove krebsdyr, der sidder fast på stolper og sten i et
bælte lige under højvandslinjen. De kan klare sig i flere uger oven vande.
Rurerne sidder i et ”hus” bestående af en basalplade, hvormed de hæfter til
underlaget, og seks kalkplader, der kan lukkes tæt sammen. De børstebesatte
ben, der stikkes ud af ”toppen af huset”, filtrerer vandet for plankton.
Rurerne lever sammen i kolonier. Hvor de sidder særlig tæt, er deres ”huse” høje.
Du kan læse mere i:
Havets dyr og planter, Marianne Køie m.fl., Gads Forlag 2000
Dyreliv i havet, Frank Emil Moen & Erling Svensen, Kom Forlag 2003
Hvad finder jeg på stranden, Tommy Dybbro, Politikens Forlag 2006
Strandens dyr og planter, Tommy Dybbro, Politikens Natur Guide 1997
søstjerne
blåmuslingens fod
rurer
blåmuslinger