TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

More documents

Recommendations

Info

Af TorBEn lArSEn, KonSUlEnT, CEnTEr for AnvEnDT SUnDhEDSTJEnESTEforSKninG oG TEKnoloGivUrDErinG (CAST,) SYDDAnSK UnivErSiTET. Undersøgelser viser store besparelser for samfundet og bedre rehabilitering for borgeren på langt sigt, når rehabiliteringen sker i hjemmet med støtte fra et sygehusbaseret specialistteam. men erfaringer viser, at kommunerne tænker kortsigtet og beholder så meget genoptræning som muligt i kommunalt regi af frygt for merudgifter. God økonomi i sammenhængende 1 Senest er det også udmøntet i et fokus på klinisk kontinuitet i EU’s 7. rammeprogram for forskningen. 2 Den effekt, at produktiviteten stiger, når en virksomhed interesserer sig for arbejderens behov, kaldes i dag hawthorne-effekten. 8 3 AKf: Anvendt Kommunalforskning, tidligere Amternes og Kommunernes forskningscenter. 4 medicinsk Teknologi vurdering. 5 Kronisk obstruktiv lungelidelse. rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn i 2002 problematiserede Who, at den øgede specialisering i sundhedsvæsenet har den utilsigtede sidevirkning, at den samlede sundhedsindsats bliver opsplittet mellem forskellige delsektorer 1 . opsplitningen er i særlig grad et problem for de store grupper af kroniske patienter, hvor den langsigtede opfølgning på sygehusenes behandling er afgørende. for kronikere, som er selvhjulpne, vil patientskoler ofte være et godt afsæt for patienternes selvtræning. Det gælder f.eks. for sukkersyge-, astma- og rygsmertepatienter. for kronikere med vedvarende funktionssvækkelser som f.eks. patienter med følger efter apopleksi, kræves der imidlertid effektiv genoptræning. Et review af den internationale forskning i integrerede interventionsformer (1) konkluderer, at hjemmetræning med god integration af sygehusenes og socialsektorens indsats har den bedst dokumenterede effekt på den samlede rehabilitering. figur 1 illustrerer et velintegreret rehabiliteringsprogram, hvor sygehusenes indledende rehabilitering af livskritiske symptomer (den blå kurve i figuren øv. s. 9) efterhånden afløses af en socialt betonet indsats (den røde kurve) for at få patienten tilbage på et godt funktionsniveau. Effekten af integreret hjemmetræning beror i høj grad på socialpsykologiske værdier som tryghed, aktiv deltagelse og overføring (1). integreret hjemmetræning kan ses som rehabiliteringens hawthorneeffekt 2 – at en øget opmærksomhed på patientgruppen i sig selv skaber bedring. Specielt vedrørende neurorehabilitering er effekten af hjemmetræning af patienter med apopleksi vist af en Cochrain-gruppe (2). hjemmetræningseffekten har også sin egen psykologiske forklaring i det faktum, at blodtryk og stressniveau er lavere i vores hjem end på et sygehus (3), hvilket er til gavn for fleksibilitet og genetablering af den skadesramte. Omkostningseffektivitet Økonomiske vurderinger af sundhedsvæsenet kan illustreres med en god gammeldags apotekervægt, hvor omkostninger/ressourceforbrug lægges i den ene vægtskål for at blive vejet op imod effekten af interventionen i den anden vægtskål. Det er bedst for samfundet, hvis effekterne er så tunge som muligt og omkostningerne så lette som muligt. Det karakteriserer integrerede træningsformer, at de mere giver specifikke forbedringer af funktionsevnen i forhold til almindelige hverdagsopgaver som mobilitet, spisning, personlig pleje, osv. end drastiske ændringer af levetiden. Det har den fordel, at effekter som f.eks. en sparet plejehjemsplads direkte kan måles i kroner og ører. Den første opgørelse af økonomien i integrerede træningsformer var AKf’s 3 undersøgelse af Center for hjerneskades rehabilitering (4). for 20 hjerneskadepatienter på i gennemsnit 27 år blev der konstateret en nettobesparelse tre et halvt år efter indlæggelsen på ca. 15 pct. af de totale behandlings- og rehabiliteringsudgifter. i 2005 udgav Sundhedsstyrelsen en mTv 4 af hjemmetræning af apopleksipatienter (5). hjemmetræningsmodellen er inspireret af et tidligt forsøg fra lemvig Sygehus, der er pilottestet på Svendborg Sygehus. mTv-modellen konkluderer, at der er en potentiel samfundsmæssig nettobesparelse i størrelsesordenen 6000 – 9000 kr. pr. patient ved hjemmetræning for op til 40 pct. af alle apopleksipatienter. “rehabilitering i hjemmet” fra hjerneskadecenter nordsjælland 2006 fokuserer på relativt tunge apopleksi- og hjerneskade-patienter (6,7). for denne gruppe er besparelsen pr. patient flere gange større. Tilsvarende gode resultater er opnået i et kontrolleret hjemmetræningsforsøg fra Sygehus fyn ringe (8). Der har også været forsøgsteknisk set gode lodtrækningsstudier i Glostrup og fredericia-Kolding – dog uden signifikant rehabiliteringseffekt. for tiden er der et vestdansk lodtrækningsforsøg i gang mellem neurorehabiliteringsafdelinger i Brønderslev, hammel og ringe med deltagelse af blandt andet Ålborg, Århus og odense. forsøget ledes af Poul mogensen, hammel neurocenter. resultaterne forventes offentliggjort i forbindelse med en landskonference i 2010. Den beskrevne gevinst for såvel patienter som for samfundsøkonomien ved hjemmetræning af patienter med apopleksi har klare
figur 1 patientforløb paralleller i god rehabilitering af andre store kronikergrupper med f.eks. hjertesvigt eller Kol. Genoptræning i kommunerne i Danmark er der årligt 5.000 med apopleksi, 10.000 med hjertekarsygdom og godt 10.000 med Kol5 , som har behov for genoptræning. Det er omkring halvdelen af alle genoptræningspatienter. Strukturreformen har samlet ansvaret for genoptræning i kommunerne, hvilket giver dem store økonomiske konsekvenser, når hjemmetræning skal tilbydes til de nævnte rehabiliteringsgrupper. Kommunerne har allerede tradition for at tilbyde generel genoptræning – også i hjemmet. Den forskningsbaserede hjemmetræningsmodel (5) indebærer dog stærk deltagelse af udgående personale fra de involverede specialafdelinger på sygehusene, hvilket gør modellen dyrere. Specialiseret genoptræning Efter strukturreformen opererer man med begrebet specialiseret genoptræning, som refunderes med 70 pct. af kommunerne. Den omfatter imidlertid kun genoptræning under indlæggelse eller ambulant genoptræning på sygehuset. Selv om sygehusregionerne altså ville give 30 pct. i tilskud til sygehusbaseret hjemmetræning, viser erfaringstal for 2007 (det første år efter strukturreformen), at kommunerne af frygt for merudgifter på kort sigt holder så meget genoptræning i eget regi som muligt. men som det norske AKErShUS- forsøg viser, giver det dårligere resultater at genoptræne i stationære (plejehjem) og ambulante kommunale træningsfaciliteter end i den nuværende genoptræning i sygehusregi (9). Den bedste genoptræning for patienterne kombineret med god økonomi for samfundet kræver, at der er et velintegreret samarbejde mellem sygehusenes specialafdelinger og kommunerne, og at der er fokus på patientens velbefindende ved træning i eget hjem, jævnfør figur 1. Derfor bør kommuner og regioner snarest få lagt de rette finansielle og organisatoriske rammer, der kan tage højde for dette i deres sundhedsaftaler! n Referencer: figur 2 1. Servellen G, fongwa m, Errico Em (2006): Continuity of care and quality care outcomes for people experiencing chronic conditions: A literature review. nurse health Sc., 8, 185-195. 2. langhorne P, Taylor G et al (2005): Early supported discharge services for stroke patients: an individual patient data meta-analysis. lancet;365:501-506. 3. verberk WJ, Kroon AA et al (2005): home Blood Pressure measurement. A Systematic review. Journal of the American College of Cardiology, 46(5):743-61. 4. larsen A, mehlbye J, Gørtz m (1991): Kan genoptræning betale sig? AKf. 5. larsen T (2005): hjemmetræning af patienter med apopleksi – en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen. 6. Jepsen B (2001): hjemmetræning af sygehusindlagte med apopleksi. Shf ringe. 7. rønning om, Guldvog B (1998): outcome of Subacute Stroke rehabilitation. A randomized Trial. Stroke, 29:779-784. 8. Thønnings Sf, Kabel S (2007): relationer og helheder. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen marts/2, 76-78. 9. larsen T (2007): hjerneskadede mere selvhjulpne. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen marts / 2, 73-75. 10. larsen T m. fl. (2008): homecare no. 222954. Se www.integratedhomecare.eu. Fakta EU har netop bevilget et større forskningsprojekt med det vestdanske hjemmetræningsprojekt som prototype for god tværsektoriel klinisk kontinuitet. EUprojektet har tre hovedspor for henholdsvis apopleksi-, hjerte- og Kol- patienter og ledes fra Syddansk Universitet med deltagelse af forskergrupper i syv andre EU-lande [10]. rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn 9
Page 1 and 2: videnscenter for hjerneskade 15. å
Page 3 and 4: Bedre og mere sammenhængende servi
Page 5 and 6: akteristiske var, at de hjerneskade
Page 7: TABEl 1. Den nationale strategi: De
Page 11 and 12: af faglige netværksdannelser på o
Page 13 and 14: hæng lovgivningen giver nemlig mul
Page 15 and 16: efter strukturreformen som foregår
Page 17 and 18: foto: niels Åge Skovbo På AU-cent
Page 19 and 20: Hvad er VISO? viSo står for den na
Page 21 and 22: i Bornholms hjerneskadesamråd muli
Page 23 and 24: gange, der er i kommunen. og det sk
Page 25 and 26: Fakta årligt og udveksle viden og
Page 27 and 28: foto marianne larsen frokosten anre
Page 29 and 30: nyt fra videnscenteret Efterlysning
Page 31 and 32: ser ved traumatiske hjerneskader Ps

TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?