TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

More documents

Recommendations

Info

2 Subarachnoidal blødning: Blødning fra kar udenfor hjernen ofte forårsaget af brist på udposning af blodåre. 3 Epidemiologi: læren om sygdomme og deres opståen. 6 4 www.vfhj.dk/default. asp?PageiD=1729 5 hjernestop, en nyligt indført diagnostisk kategori, som derfor ikke er med i redegørelsen. rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn t og strategien for den tværfaglige genoptræning forklares. Genoptræningen foregår med betydelig større intensitet end før centraliseringen og følges nøje med ratings (løbende vurderinger af patientens tilstand) og med protokolbaseret dataindsamling. nytten af denne indsats er beskrevet i Acta neurologica Scandinavica i 2006 (11) og i Ugeskrift for læger i 2007 (12). Det fremgår af disse data, at resultaterne er bedre end før centraliseringen. overraskende nok udskríves ca. to tredjedele af de meget svært skadede patienter som gående og personligt selvhjulpne, og overordentlig få udskrives som fortsat ukontaktbare. Der lægges stor vægt på efteruddannelse af alt personale på disse afdelinger. Der er desuden etableret forskningsenheder både i hvidovre og på hammel neurocenter, hvilket ville have været utænkeligt uden centraliseringen. Afdelingen i hvidovre indgår via samarbejde med en førende afdeling på området i USA (moss rehabilitation research Centre, Philadelphia, USA) i et multicenter-studie om medicinafprøvning med henblik på fremskyndelse af opvågningen. Udviklingen gennem de første syv år er i øvrigt beskrevet i en rapport fra Klinik for neurorehabilitering (13). Behandling og genoptræning af de moderat og let hjerneskadede Det har hidtil knebet mere med at få fulgt op på anbefalingerne med hensyn til sygehusbehandling og -genoptræning af de moderat til let skadede. Den anbefalede oprettelse af amtslige/tværamtslige neurorehabiliteringsenheder i tilknytning til eksisterende amtslige neurologiske og pædiatriske afdelinger er kun blevet fulgt i meget begrænset omfang. i 2000 udarbejde en arbejdsgruppe for det tidligere h:S en detaljeret rapport med forslag til, hvordan denne opgave kunne løses. Sundhedsfagligt råd for neurologi videresendte rapporten til h:S-direktionen, men der skete ikke mere i sagen før efter strukturreformen, hvor en ny arbejdsgruppe ser på problemet under de nye betingelser. Tilgrænsende lidelser i redegørelsen er de tilgrænsende lidelser defineret som: ikke-traumatiske subarachnoidalblødninger 2 , samt skader som følge af kvælning, drukning og elektrisk stød. Det anføres desuden, at også personer med hjerneskade efter hjertestop utvivlsomt ville kunne drage nytte af de tilbud, der anbefales for de traumatisk skadede. imidlertid fandtes på det tidspunkt ingen diagnoser til epidemiologisk 3 opgørelse heraf. med hensyn til hjerneskade efter apopleksi, som heller ikke er omfattet af redegørelsen, henvises til Sundhedsstyrelsens referenceprogram, som sidst er opdateret i 2006 4 . Af redegørelsen fremgår det, at antallet af patienter med behov for længerevarende genoptræning efter (ikke-traumatisk) subarachnoidalblødning var ca. 2/3 af det tilsvarende antal traumatisk hjerneskadede. Derimod var antallet af skadede efter kvælning, drukning og elektrisk stød forsvindende lille. nyere epidemiologiske undersøgelser (14, 15) viser, at såfremt antallet af patienter med sandsynlige følger efter den nyere diagnose “hjertestop 5 med vellykket genoplivning” og andre hjerneskade-diagnoser (følger efter encephalitis m.v.) medinddrages, er behovet for senge til patienter med hjerneskader på grund af tilgrænsende lidelser tilsammen af samme størrelse som sengebehovet for de traumatisk skadede. mens det centraliserede tilbud på hammel neurocenter fra starten omfattede såvel traumatisk skadede som patienter med tilgrænsende lidelser, besluttede de øst-danske amter, at det særlige tilbud på hvidovre hospital indtil videre alene skulle omfatte traumatisk skadede. først fra 2004 blev tilbuddet i hvidovre udvidet til også at omfatte tilgrænsende lidelser, dog kun med fire senge ud over de bestående 14 voksensenge og 4 børnesenge til traumatisk skadede, som fortsat har første prioritet. Erfaringen har bekræftet, at der derfor må afvises mange svært skadede med tilgrænsende lidelser. Etablering af hjerneskadesamråd Som anbefalet i Sundhedsstyrelsens redegørelse udvikledes efterhånden i de fleste amter tværfagligt sammensatte hjerneskadesamråd, og i deres korte levetid opnåede hjerneskadesamrådene i betydeligt omfang at bedre samarbejdet mellem sygehus- og socialsektoren ved udskrivningen fra hospitalet samt at hjælpe med til, at de hjerneskadede fortsat fik relevante optræningstilbud. hjerneskadesamrådene opsamlede herigennem en betydelig lokal viden og erfaring. n
TABEl 1. Den nationale strategi: De vigtigste anbefalinger i Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 1997 (2). Præhospital og akut behandling Udvikling af et landsdækkende skadegradueringssystem og retningslinier for vurdering af kranietraumepatienter med henblik på at sikre korrekt akut visitation og behandling. fortsat opbygning af traumesystemer og etablering af traumecentre ved neurokirurgiske afdelinger. Hospitalsbehandling De sværest hjerneskadede: Tidlig, organiseret rehabilitering af patienter med svær traumatisk hjerneskade, samlet på få specialiserede neurorehabiliteringshospitaler med landsdelsfunktion Udvikling af klare, præcise retningslinier for visitation til tidlig, organiseret rehabilitering Prospektiv, protokolbaseret indsamling af relevante data som grundlag for dokumentation af behandlingseffekten De specialiserede enheder varetager uddannelse i rehabilitering såvel internt som externt Moderat hjerneskadede: oprettelse af amtslig/tværamtslige neurorehabiliteringsenheder i tilknytning til de eksisterende amtslige neurologiske og pædiatriske afdelinger til kortvarig sygehusbehandling Let hjerneskade/hjernerystelse ved udskrivelsen skærpet opmærksomhed på information om mulige senfølger. Optræning og funktionel rehabilitering efter hospitalsfasen oprettelse af tværfagligt sammensatte hjerneskadesamråd i samtlige amter for at sikre en sammenhængende og koordineret indsats. hjerneskadesamrådenes opgaver: - henvisning til eksisterende og kommende optræningstilbud - oplysnings- og informationsvirksomhed - erfaringsindsamling - igangsættelse af uddannelsesaktiviteter - funktion som sagkyndige i forhold til forvaltninger og politiske udvalg - Det anbefales, ar der også etableres hjerneskadesamråd for børn De neuropsykologiske genoptræningscentre bør også i fremtiden udgøre et væsentligt element i viften af differentierede tilbud. Amterne opprioriterer oprettelsen af botilbud og særlige dagtilbud til de svært skadede, i samarbejde med kommunerne. Artiklen “Virkningen af strukturreformen,” som er en fortsættelse af denne artikel følger i Fokus 4 2008. Det er også muligt at downloade begge artikler samlet med Tabel 1 og litteraturlisten i netudgaven af Fokus 3 2008 på: www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1801 rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn 7
Page 1 and 2: videnscenter for hjerneskade 15. å
Page 3 and 4: Bedre og mere sammenhængende servi
Page 5: akteristiske var, at de hjerneskade
Page 9 and 10: figur 1 patientforløb paralleller
Page 11 and 12: af faglige netværksdannelser på o
Page 13 and 14: hæng lovgivningen giver nemlig mul
Page 15 and 16: efter strukturreformen som foregår
Page 17 and 18: foto: niels Åge Skovbo På AU-cent
Page 19 and 20: Hvad er VISO? viSo står for den na
Page 21 and 22: i Bornholms hjerneskadesamråd muli
Page 23 and 24: gange, der er i kommunen. og det sk
Page 25 and 26: Fakta årligt og udveksle viden og
Page 27 and 28: foto marianne larsen frokosten anre
Page 29 and 30: nyt fra videnscenteret Efterlysning
Page 31 and 32: ser ved traumatiske hjerneskader Ps

TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?