TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

2 Subarachnoidal blødning:
Blødning fra kar udenfor
hjernen ofte forårsaget af
brist på udposning af blodåre.
3 Epidemiologi: læren om
sygdomme og deres
opståen.
6
4 www.vfhj.dk/default.
asp?PageiD=1729
5 hjernestop, en nyligt indført
diagnostisk kategori,
som derfor ikke er med i
redegørelsen.
rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn
t
og strategien for den tværfaglige genoptræning forklares.
Genoptræningen foregår med betydelig større
intensitet end før centraliseringen og følges nøje med
ratings (løbende vurderinger af patientens tilstand)
og med protokolbaseret dataindsamling.
nytten af denne indsats er beskrevet i Acta neurologica
Scandinavica i 2006 (11) og i Ugeskrift for
læger i 2007 (12).
Det fremgår af disse data, at resultaterne er bedre
end før centraliseringen. overraskende nok udskríves
ca. to tredjedele af de meget svært skadede
patienter som gående og personligt selvhjulpne,
og overordentlig få udskrives som fortsat ukontaktbare.
Der lægges stor vægt på efteruddannelse af
alt personale på disse afdelinger. Der er desuden
etableret forskningsenheder både i hvidovre og på
hammel neurocenter, hvilket ville have været utænkeligt
uden centraliseringen. Afdelingen i hvidovre
indgår via samarbejde med en førende afdeling på
området i USA (moss rehabilitation research Centre,
Philadelphia, USA) i et multicenter-studie om
medicinafprøvning med henblik på fremskyndelse
af opvågningen. Udviklingen gennem de første syv
år er i øvrigt beskrevet i en rapport fra Klinik for neurorehabilitering
(13).
Behandling og genoptræning af de moderat og let
hjerneskadede
Det har hidtil knebet mere med at få fulgt op på
anbefalingerne med hensyn til sygehusbehandling
og -genoptræning af de moderat til let skadede. Den
anbefalede oprettelse af amtslige/tværamtslige neurorehabiliteringsenheder
i tilknytning til eksisterende
amtslige neurologiske og pædiatriske afdelinger er
kun blevet fulgt i meget begrænset omfang. i 2000
udarbejde en arbejdsgruppe for det tidligere h:S en
detaljeret rapport med forslag til, hvordan denne opgave
kunne løses. Sundhedsfagligt råd for neurologi
videresendte rapporten til h:S-direktionen, men der
skete ikke mere i sagen før efter strukturreformen,
hvor en ny arbejdsgruppe ser på problemet under
de nye betingelser.
Tilgrænsende lidelser
i redegørelsen er de tilgrænsende lidelser defineret
som: ikke-traumatiske subarachnoidalblødninger 2 , samt
skader som følge af kvælning, drukning og elektrisk
stød. Det anføres desuden, at også personer med
hjerneskade efter hjertestop utvivlsomt ville kunne
drage nytte af de tilbud, der anbefales for de traumatisk
skadede. imidlertid fandtes på det tidspunkt
ingen diagnoser til epidemiologisk 3 opgørelse heraf.
med hensyn til hjerneskade efter apopleksi, som
heller ikke er omfattet af redegørelsen, henvises til
Sundhedsstyrelsens referenceprogram, som sidst er
opdateret i 2006 4 .
Af redegørelsen fremgår det, at antallet af patienter
med behov for længerevarende genoptræning efter
(ikke-traumatisk) subarachnoidalblødning var ca.
2/3 af det tilsvarende antal traumatisk hjerneskadede.
Derimod var antallet af skadede efter kvælning,
drukning og elektrisk stød forsvindende lille.
nyere epidemiologiske undersøgelser (14, 15) viser,
at såfremt antallet af patienter med sandsynlige
følger efter den nyere diagnose “hjertestop 5 med
vellykket genoplivning” og andre hjerneskade-diagnoser
(følger efter encephalitis m.v.) medinddrages,
er behovet for senge til patienter med hjerneskader
på grund af tilgrænsende lidelser tilsammen af samme
størrelse som sengebehovet for de traumatisk
skadede.
mens det centraliserede tilbud på hammel neurocenter
fra starten omfattede såvel traumatisk skadede
som patienter med tilgrænsende lidelser, besluttede
de øst-danske amter, at det særlige tilbud på
hvidovre hospital indtil videre alene skulle omfatte
traumatisk skadede. først fra 2004 blev tilbuddet i
hvidovre udvidet til også at omfatte tilgrænsende
lidelser, dog kun med fire senge ud over de bestående
14 voksensenge og 4 børnesenge til traumatisk
skadede, som fortsat har første prioritet. Erfaringen
har bekræftet, at der derfor må afvises mange svært
skadede med tilgrænsende lidelser.
Etablering af hjerneskadesamråd
Som anbefalet i Sundhedsstyrelsens redegørelse
udvikledes efterhånden i de fleste amter tværfagligt
sammensatte hjerneskadesamråd, og i deres korte
levetid opnåede hjerneskadesamrådene i betydeligt
omfang at bedre samarbejdet mellem sygehus- og
socialsektoren ved udskrivningen fra hospitalet samt
at hjælpe med til, at de hjerneskadede fortsat fik
relevante optræningstilbud. hjerneskadesamrådene
opsamlede herigennem en betydelig lokal viden og
erfaring. n