TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

More documents

Recommendations

Info

Af AASE EnGBErG, forSKninGSKonSUlEnT, Dr. mED. Den nationale strategi for behandling af traumatisk hjerneskade og tilgrænsende lidelser – før strukturreformen Det følgende er et sammendrag og en ajourføring af artiklen: A Danish national Strategy for Treatment and rehabilitation after Acquired Brain injury 2007 (1) * . Artiklen beskriver situationen op til kommunalreformen 1. januar 2007. i fokus 4 2008 følger 2. del af artiklen, der ser på erfaringerne og faldgruberne efter strukturreformen. *) Tallene i parantes henviser til litteraturlisten, som findes i netudgaven af artiklen på www.vfhj.dk/default. asp?PageiD=1801 4 rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn i 1997 skete der noget bemærkelsesværdigt inden for den danske neurorehabilitering. En vision, af overlæge i Sundhedsstyrelsen hans Peder Graversen, kaldet ’en national strategi’, blev af Sundhedsstyrelsen sat på tryk i redegørelsen “Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser”(2). forud for dette gik et langt og spændende forløb, som i korthed vil blive opridset i det følgende. redegørelsens kommissorium var dels at beskrive den aktuelle situation dengang. og dels at komme med forslag til en fremtidig organisering af den samlede indsats – fra den akutte fase til den efterfølgende behandling, pleje og genoptræning. Det er yderst bemærkelsesværdigt, at redegørelsen således ikke alene omfattede sygehusdelen, men også organisering af indsatsen efter sygehusforløbet for alle sværhedsgrader af hjerneskader. En vigtig part i hele forløbet var de daværende amter, som både var driftsherrer for sygehusene og styrende organer for den specialiserede genoptræning og rehabilitering efter sygehusfasen. Efter amternes nedlæggelse 1. januar 2007 er der – som beskrevet i det følgende – opstået en helt ny situation, som desværre indebærer en risiko for et tilbageslag for den gunstige udvikling, der var sat i gang med ’den nationale strategi’. Hjerneskadebehandling i Danmark før 1997 Det vil være en overdrivelse at sige, at genoptræning af de sværest skadede havde en fremtrædende plads inden for det neurologiske fagområde i Danmark i årene frem til 1997. mens den akutte behandling af de svært og middelsvært traumatisk skadede gennem mange år har været centraliseret på de neurokirurgiske afdelinger, var den efterfølgende sygehusbehandling spredt ud på mange forskellige afdelinger – hver med nogle få patienter pr. år, og erfaringsgrundlaget herfra for- blev derved beskedent. Specielt for de langvarigt bevidsthedssvækkede var spredningen uheldig. i den lange tid, der kunne gå inden patienten kom til bevidsthed, skete det ofte, at den skadede blev yderligere invalideret på grund af mangelfuld forebyggelse af senfølger, som beskrevet i tekst og billeder allerede af rusk et al i 1969 (3) og i nyere tid af Davies (4). resultatet blev ikke sjældent anbringelse af disse – som regel yngre mennesker – på plejehjem for ældre, som ikke var bemandet med specialuddannet personale. var patienten inden for nogle uger heldig at vågne så meget op, at han kunne deltage i genoptræning, kunne genoptræning på de specialiserede afdelinger for rygmarvsskadede i hornbæk eller viborg komme på tale. logopæd, dr. med. inger vibeke Thomsens langtids-opfølgningsundersøgelser fra hornbæk (5) viste senere, at der for disse patienter kunne ske fremskridt gennem en længere periode, end man hidtil havde regnet med. 1985 og 1994, to skelsættende år i 1985 skete der et afgørende fremskridt for genoptræningen efter sygehusfasen: Center for hjerneskade i København og vejlefjord Centeret i Jylland blev oprettet, og senere fulgte seks andre centre rundt om i landet. Professor og neuropsykolog Anne-lise Christensen, var den ledende kraft bag denne udvikling. (6,7) Det nye var, at genoptræningen var holistisk og neuropsykologisk baseret, og at den var kombineret med fortsat fysisk træning. Alt sammen med det sigte at hjælpe patienterne så vidt muligt tilbage til et integreret socialt og – om muligt – arbejdsmæssigt liv. Samme år – 1985 – blev hjerneskadeforeningen stiftet. Endnu en vigtig begivenhed fandt sted i 1994, hvor Amtsrådsforeningen etablerede videnscenter for hjerneskade, som siden har varetaget en central funktion i form af indsamling og formidling af viden. målgrupperne er i dag dels offentligheden som helhed, dels de kommunale forvaltninger, genoptræningsinstitutioner og skoler, patient- og pårørendeorganisationer. vigtige redskaber i denne sammenhæng er blandt andet videnscenterets hjemmeside (vfhj.dk) samt tidsskriftet “fokus” og afholdelse af konferencer. Processen frem mod realisering af visionerne fra 1997 hjerneskadebehandling og genoptræning stod som beskrevet ikke på bar bund frem til 1997, men det ka
akteristiske var, at de hjerneskadede selv skulle klare af hjerneskader. Dels blev der lagt op til etablering af den første alvorlige hurdle: at vågne op i tilstrækkelig tværfagligt sammensatte hjerneskadesamråd i hvert grad til at blive fundet egnede til et genoptrænings- amt med henblik på at sikre en fortsat sammenhænforsøg – uden i mellemtiden at have pådraget sig alt gende og koordineret indsats efter udskrivningen. for svære kontrakturer Da det kneb lidt med realiseringen af visionerne, afholdt hjerneskadeforeningen i 1998 i samarbejde med videnscenter for hjerneskade en ny konference i Købehavn: European Conference on Brain injury rehabilitation. fokus var her på genoptræningen af de sværest skadede, og Therapiezentrum Burgau var fint repræsenteret med foredragsholdere og workshopledere. igen indledte sundhedsministeren, der nu hed Carsten Kock. Virkeliggørelse af visionerne i Sundhedsstyrelsens nationale strategi Akutbehandling: Skandinavisk neurokirurgisk Selskab har publiceret “Skandinaviske retningslinier for initial behandling af minimale, milde og moderate hjerneskader”(9), som dog ikke er generelt ímplementerede. Der er oprettet traumecentre ved neurokirurgiske afdelinger i København, odense, Århus og Ålborg. i forhold til hjernerystelse har videnscenter for hjerneskade i 2003 udgivet en konsensusrapport (10) med anbefalinger om klassificering og behandling af patienter med hjernerystelse. Centralisering af behandling og genoptræning af de sværest hjerneskadede En vigtig deltager i konferencen i 1998 var sundhedsdirektør i det daværende h:S, lone de neergaard, som kort efter tog initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe for øst-danske amter og genoptrænings-fagfolk med henblik på realisering af Sundhedsstyrelsens anbefaling om etablering af en centraliseret, tidlig, organiseret rehabilitering af patienter med svær traumatisk hjerneskade. resultatet blev etableringen i efteråret 2000 af kranietraumeafsnittet i Klinik for neurorehabilitering på hvidovre hospital. næsten samtidig etablerede de vest-danske amter en tilsvarende afdeling på hammel neurocenter. vejen er derfor banet for, at alle danske patienter med svær traumatisk hjerneskade, uanset prognosen, får et tidligt, intensivt, tværfagligt og specialiseret genoptræningsforsøg. Der lægges stor vægt på samarbejdet med de pårørende, som allerede på første indlæggelsesdag deltager i et møde med det tværfaglige team, hvor også patienten om muligt er med. her udveksles der oplysninger om patienten, 1 1 Sammentrækning af en muskel, så leddets bevægelighed indskrænkes. En følge af spastiske, spændte lam- eller andre senfølger. melser. Desuden var forløbene i mange tilfælde præget af tilfældigheder, og de pårørende havde et stort arbejde med at finde frem til acceptable genoptrænings- og bomuligheder. i forhold til de sværest skadede havde fysio- og ergoterapeuter og enkelte læger bemærket, at der i Sydtyskland og Schweiz var en ny udvikling på vej med hensyn til de sværest skadede, specielt efter etablering af “Therapiezentrum Burgau” i Schwaben i 1988 (8). Det centrale nye var her, at medens man tidligere havde stået famlende over for, hvad man skulle stille op med de langvarigt bevidsthedssvækkede patienter, så udviklede Burgau en strategi gående ud på, dels at give alle svært skadede et struktureret optræningsforsøg fra starten – uanset prognosen. og dels at udnytte tiden under den begyndende opvågning til at få optræningsmæssig kontakt med patienterne og at sætte maksimalt ind på at forhindre fejludvikling i form af kontrakturer og liggesår på sjæl og legeme. En nødvendig forudsætning for denne specialiserede indsats var, at man samlede patienter fra hele delstaten så tidligt som muligt på specialhospitalet i Burgau, hvor undervisning af alle personalegrupper fra starten var en integreret aktivitet. Den første verdenskongres om hjerneskade for at styrke den hjemlige og internationale interesse for hjerneskadebehandlig og-genoptræning afholdt hjerneskadeforeningen i 1995 first World Congress on Brain injury i samarbejde med international Brain injury Association i USA. Der var 600 deltagere fra 30 lande, heriblandt repræsentanter for såvel sundhedsvæsenet som sundheds- social- og undervisningsministeriet samt amterne i Danmark. Kongressen blev en øjenåbner, også for Sundhedsminister Yvonne herløv Andersen, som holdt åbningstalen, og som senere fulgte konkret op ved at opfordre Sundhedsstyrelsen til at udarbejde den omtalte redegørelse, som udkom i 1997. i redegørelsen fra 1997 blev der, jvf. tabel 1, dels lagt op til en gennemgribende reorganisering og specialisering af akutbehandling samt sygehusbe- rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn 5 handling og -genoptræning for alle sværhedsgrader t
Page 1 and 2: videnscenter for hjerneskade 15. å
Page 3: Bedre og mere sammenhængende servi
Page 7 and 8: TABEl 1. Den nationale strategi: De
Page 9 and 10: figur 1 patientforløb paralleller
Page 11 and 12: af faglige netværksdannelser på o
Page 13 and 14: hæng lovgivningen giver nemlig mul
Page 15 and 16: efter strukturreformen som foregår
Page 17 and 18: foto: niels Åge Skovbo På AU-cent
Page 19 and 20: Hvad er VISO? viSo står for den na
Page 21 and 22: i Bornholms hjerneskadesamråd muli
Page 23 and 24: gange, der er i kommunen. og det sk
Page 25 and 26: Fakta årligt og udveksle viden og
Page 27 and 28: foto marianne larsen frokosten anre
Page 29 and 30: nyt fra videnscenteret Efterlysning
Page 31 and 32: ser ved traumatiske hjerneskader Ps

TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?