TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

More documents

Recommendations

Info

30 Af AnE KATrinE BECK, fAGliG mEDArBEJDEr, viDEnSCEnTEr for hJErnESKADE. forSKninGSnYT videnscenter for hjerneskade modtager gerne nyheder eller forslag, der enten lægger sig op af temaet eller helt generelt informerer om om nyt inden for for neurorehabilitering. forslag forslag kan indsendes til info@vfhj.dk under under overskriften: overskriften: forskningsnyt. Forskningsnyt: Selvmord og psykiatriske lidel Selvmordstendenser efter traumatisk hjerneskade Simpson, G. & Tate, R (2007): Suicidality in people surviving a traumatic brain injury: Prevalence, risk factors and implications for clinical management. Brain Injury, vol. 21 (13-14), pp. 1335-1351 mennesker, som får en traumatisk hjerneskade (TBi), dør tre til fire gange oftere af selvmord end den almindelige borger, og de har ligeledes betydeligt flere selvmordsforsøg og selvmordstanker. forskning bl.a. fra Danmark viser, at jo sværere en hjerneskade, man rammes af, jo større er risikoen for selvmord. Et enkelt studie tyder på, at svært skadede har op til 18 procent større risiko for at dø af selvmord end almindelige mennesker. Der er fundet meget forskellige tal for, hvor mange skadede der forsøger selvmord, afhængig af dataindsamlingsmetoden og tidsperspektivet: resultaterne spænder mellem 1 og helt op til 60 procent. Endelig viser det sig, at næsten halvdelen af de, som forsøger selvmord én gang, forsøger sig igen. Kun ganske få studier har beskæftiget sig med risikofaktorer i forbindelse med selvmord efter en traumatisk hjerneskade, men resultaterne ser foreløbig således ud: Sværhedsgrad er nævnt ovenfor. Køn synes at være en risikofaktor: i gruppen af svært skadede dør flere kvinder end mænd af selvmord. Endvidere tyder det på, at aggression og fjendtlighed hos psykiatriske patienter, som får en hjerneskade, er en betydelig risikofaktor for selvmord efter skaden. Til gengæld har man ikke kunnet forudsige risikoen for selvmord ud fra skadens placering, og der er ikke megen forskning i de neurobiologiske mekanismer i øvrigt efter TBi. Endelig viser det sig, at de ramte som begår selvmord, langt oftere har haft psykiatriske lidelser, heriblandt depression og/eller et misbrug efter skaden end de, som ikke forsøger selvmord. Undersøgelse af risikofaktorer i forbindelse med selvmord Mainio, A. et al. (2007): Traumatic brain injury, psychiatric disorders and suicide: A population-based study of suicide victims during the years 1988-2004 in Northern Finland. Brain Injury, vol. 21(8), pp. 851-855. Dette finske studie undersøgte alle de selvmord, som blev begået i en finsk provins gennem 16 år. i denne gruppe havde 5,5 procent en traumatisk hjerneskade (TBi), og disse selvmordsofre blev sammenlignet med den øvrige gruppe af selvmordsramte (kontrolgruppen). Det viste sig, at gruppen af hjerneskaderamte i langt højere grad end kontrolgruppen havde haft et alkoholmisbrug. ifølge forfatterne ved man, at op mod 50 procent af de, som rammes af en TBi, allerede før skaden har et alkoholmisbrug. i dette projekt udviklede adskillige desuden et alkoholmisbrug, efter de var kommet til skade. Det viste sig ligeledes, at de hjerneskaderamte havde betydeligt flere psykiatriske diagnoser end kontrolgruppen efter hjerneskaden. havde den hjerneskaderamte haft psykiatriske lidelser, allerede da han kom til skade, blev selvmordet begået betydeligt hurtigere, end hvis lidelserne først var kommet til efter hjerneskaden. Sammenlignede man sværhedsgraden, viste gruppen med lettere skader (hjernerystelser) sig at være yngre både på skadestidspunkt og på dødstidspunktet end patienterne med sværere skader (kontusionsskader1 og blødninger). Blandt øvrige risikofaktorer nævnes det at være arbejdsløs og det at være mand. Sidstnævnte er faktisk modsat de konklusioner, man ellers har for patienter med TBi, hvor kvinder tilsyneladende oftere begår selvmord (se bl.a. ovenfor).
ser ved traumatiske hjerneskader Psykiatri efter traumatisk hjerneskade Rogers, J.M. & Read, C.A. (2007): Psychiatric comorbidity following traumatic brain injury. Brain Injury, vol. 21(13-14), pp. 1321-1333. mennesker, som overlever en traumatisk hjerneskade, er i forøget risiko for at udvikle forskellige psykiatriske lidelser. Denne artikel samler op på forskningen indtil nu inden for dette felt. Ser man på depression i gruppen af TBi-ramte, så er risikoen for at udvikle en større depression op til syv en halv gange større end i normalbefolkningen. Der har været fremsat adskillige hypoteser om, hvorfor TBi-ramte udvikler depression. mange har forsøgt at finde biologiske årsager hertil, men uden nogen overordnede, enslydende konklusioner. Derfor konkluderer flere forskere, at årsagen til at hjerneskader fremkalder depression snarere skal søges i en generel psykologisk reaktion på traumet end i en biologisk forklaring. Stof- og alkoholmisbrug regnes i artiklen også under psykiatriske lidelser. forfatternes konklusion på en række projekter er, at man ikke kan konkludere, at TBi er årsag til efterfølgende misbrug. Snarere afspejler det efterfølgende misbrug de misbrugsmønstre og copingstrategier2 , som den ramte havde allerede inden hjerneskaden. (Dette er interessant set i forhold til ovennævnte projekt fra finland, hvor man så en tydelig sammenhæng til traumet!) Angst er hyppigt forekommende efter en traumatisk hjerneskade. Så meget som op til hver fjerde rammes. i et enkelt projekt identificeres hele 44 procent at lide af angst 15 år efter skaden. Der er ikke fundet biologiske årsagsforklaringer på angstlidelserne hos TBi-ramte. 14 til 16 procent af de hjerneskadede udvikler et posttraumatisk stresssyndrom3 , PTSD. ofte skulle man tro, at tab af bevidsthed ved ulykken her kunne have en positiv indvirkning, fordi man ikke oplever og dermed ikke har erindring om de stressende begivenheder under ulykken, men sådan fungerer det ikke. Et enkelt forsøg har fundet sammenhæng mellem skadens sværhedsgrad og sværhedsgraden af PTSD-symptomer et år efter, og dette – sammen med en tydelig sammenhæng rent tidsmæssigt – kunne tyde på en biologisk sammenhæng. men eftersom resultaterne ikke er entydige, foreslås det også, at PTSD kan være en psykologisk reaktion på de belastninger, man udsættes for som hjerneskaderamt. Hjerneskade i retspsykiatrien Colantonio, A. et al. (2007): Brain injury in a forensic psychiatry population. Brain Injury, vol. 21(13-14), pp. 1353-1360. Dette forskningsprojekt havde som fokus at undersøge, hvilken rolle traumatisk hjerneskade spiller i en gruppe af retspsykiatriske patienter. Det viste sig, at 23 procent af de indskrevne på et retspsykiatrisk program i Canada havde en hjerneskade (med i definitionen var også milde hovedskader uden tab af bevidsthed). Disse patienter havde betydeligt færre schizofrenidiagnoser end de, som ikke havde en hjerneskade, til gengæld var de i højere grad misbrugere af stoffer eller alkohol. Gruppen af patienter med TBi var samtidig betydeligt yngre, da de blev indskrevet på det retspsykiatriske program i forhold til restgruppen. normalt skyldes traumatiske hjerneskader fald eller ulykker med biler eller knallerter. Dette gjaldt også for denne TBi gruppe, men andelen som havde fået deres hjerneskade som følge af vold var langt større end i den almindelige befolkning med hjerneskader. forfatterne konkluderer, at det er særdeles væsentligt at screene en retspsykiatrisk population for TBi, bl.a. fordi personalet skal have særlig uddannelse i forhold til denne gruppe. n 1 Kontusionsskader: Kvæstelser på hjernen, hvor hjernevævet er blevet knust. 2 Copingstrategier er de måder, man anvender til at håndtere en krise, f.eks. fornægtelse. 3 Posttraumatisk stresssyndrom, PTSD, er en psykologisk krisereaktion på at have været udsat for en voldsom hændelse. forSKninGSnYT 31
Page 1 and 2: videnscenter for hjerneskade 15. å
Page 3 and 4: Bedre og mere sammenhængende servi
Page 5 and 6: akteristiske var, at de hjerneskade
Page 7 and 8: TABEl 1. Den nationale strategi: De
Page 9 and 10: figur 1 patientforløb paralleller
Page 11 and 12: af faglige netværksdannelser på o
Page 13 and 14: hæng lovgivningen giver nemlig mul
Page 15 and 16: efter strukturreformen som foregår
Page 17 and 18: foto: niels Åge Skovbo På AU-cent
Page 19 and 20: Hvad er VISO? viSo står for den na
Page 21 and 22: i Bornholms hjerneskadesamråd muli
Page 23 and 24: gange, der er i kommunen. og det sk
Page 25 and 26: Fakta årligt og udveksle viden og
Page 27 and 28: foto marianne larsen frokosten anre
Page 29: nyt fra videnscenteret Efterlysning

TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?