TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

More documents

Recommendations

Info

22 Af BEnTE KiErK JØrGEnSEn, SoCiAlrÅDGivEr, KoorDinATor oG KonSUlEnT i hJErnEKErnEn. rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn Specialrådgivning ydes nu fra hjernekernen i horsens voksne senhjerneskadede i horsens Kommune henvises nu efter kommunalreformen til hjernekernen, når de skal have specialrådgivning. Den 1. januar 2007 fik kommunerne ansvaret for specialrådgivning til borgere med erhvervede hjerneskader – i henhold til Servicelovens § 12. horsens Kommune besluttede at oprette hjernekernen ved at tilføre kr. 650.000 til ASv horsens (Akademi for Specialundervisning til voksne og unge). Beløbet svarede til godt 40 udredningsforløb. Et tal der var baseret på antallet af borgerhenvendelser og udredninger til hjerneskadeteamet i vejle Amt i 2005. i 2007 var antallet af henvendelser og henvisninger til hjernekernen fordoblet. og fra 1. januar 2008 til ultimo august 2008 har hjernekernen allerede haft 60 henvendelser/henvisninger – heraf 39 fra borgere i den erhvervsaktive alder. organisatorisk blev hjernekernen placeret på ASv som en underorganisation. Begrundelsen var at: • Det skaber en tæt kontakt mellem specialrådgivning og specialundervisning. • Det skaber en tæt kontakt til den kommunale genoptræning. • Det skaber en tæt kontakt til de ydelser, der ydes til senhjerneskadede i medfør af sundheds- og sociallovene bredt betegnet. Hjernekernens tilblivelse Den 1. januar 2007 var hjernekernen således en realitet. Jeg blev ansat som koordinator og konsulent til at igangsætte etableringsprocessen. Ud over mine 37 timer, blev hjernekernen hurtigt suppleret med 10 timers ekstra konsulenttimer (speciallærer og uddannet talepædagog). En neuropsykolog er tilknyttet på ad hoc basis. Pr. 1. juni i år er hjernekernen yderligere opnormeret med 30 timer, og faggruppen er nu udvidet med en ergoterapeut. hjernekernens primære opgave er at implementere et tilbud med et koncept a la de tidligere amtslige hjerneskaderådgivninger med fokus – ud over tværfaglighed – på proceskoordination1 . hjernekernens sigte er at fremme og styrke den enkelte brugers kompetencer i forhold til at tilret- telægge, styre og tage ansvar for eget liv og egen tilværelse. målgruppen er voksne, der har pådraget sig en hjerneskade efter et hovedtraume, en blodprop eller blødning i hjernen, anoxi (iltmangel), tumorer eller betændelsestilstande. Skaden skal være sket efter det fyldte 14. år og hjerneskaden må ikke være fremadskridende. hjernekernens formål er at sikre en entydig vej gennem systemets muligheder og tilbud, samt med afsæt i en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang, at støtte og hjælpe brugeren og de pårørende, så de bliver i stand til at genoprette en for dem tilfredsstillende tilværelse. Status og forventninger vi forventer, at antallet af henvisninger vil fortsætte med at stige, efterhånden som hjernekernens funktion udvikles og implementeres. Det er ikke et tegn på serviceudvidelse, men på en videreudvikling af allerede eksisterende tilbud. Genoptræning betragtes som et delelement i den helhedsorienterende og langsigtede rehabilitering2 . Denne indsats vil på længere sigt kunne gennemføres i nærmiljøet suppleret med tidlig social og kompenserende indsats for at sikre en hurtig tilbagevenden til en optimal situation. i opstartsfasen er der udarbejdet procedurer for sagsgange- og forløb, og desuden udarbejdet diverse koncepter med henblik på at strukturere, systematisere og kvalitetssikre arbejdsgangene maksimalt og gøre indarbejdning af rutiner lettilgængelig og smidig. Dette arbejde er en fortløbende og udviklende proces, som derfor løbende evalueres og justeres. Proceskoordinator Det er min vurdering, at de forløb som hjernekernen er involveret i, har en særdeles gunstig virkning for den skadede borger og de pårørende. Dels er funktionen som proceskoordinator med til at imødegå mange frustrationer i forhold til de mange forskellige ind-
gange, der er i kommunen. og det skal være med til at sikre en entydig vej gennem systemets muligheder og tilbud og med de mange ting, man skal forholde sig til – både som ramt og som pårørende. Det er et faktum, at nærhedsprincippet/miljøet spiller en afgørende og central rolle i hele procesforløbet for den senhjerneskadede borger og pårørende. Flere borgere henvises med skjulte skader hertil kan vi med vores specialviden og faglighed yde den nødvendige helhedsorienterede støtte og rådgivning, som ofte er et centralt omdrejningspunkt i familien, således at rehabiliteringsprocessen kan iværksættes hurtigt og forløbe optimalt. Desuden er det væsentligt at understrege, at hjernekernen, fra primær/akut sygehuse har fået henvist et større antal borgere med skjulte senhjerneskader. Disse mennesker blev tidligere udskrevet uden noget tilbud om relevant støtte og hjælp i forhold til f.eks. at vende tilbage til arbejde efter sygeperiodens ophør. Jeg er ikke i tvivl om at hjernekernens berettigelse er til stede – og at tilfredsheden i forhold til kvaliteten af vores indsats vil kunne måles i forhold til øgning af trivsel og livskvalitet for borgerne og, i takt med implementeringen i horsens kommune, også i forhold til kolleger og samarbejdspartnere. Barrierer og problemområder Problemfelterne i forhold til den koordinerende og helhedsorienterede indsats har generelt været: • Svært at bryde muren mellem sundhedsområdet og socialområdet. • lang ventetid på iværksættelse af talepædagogisk træning efter sygehus – betyder et øget pres på kompenserende undervisning på ASv. • lang ventetid på kommunal døgngenoptræning. • mangel på anerkendelse af at skadeslokalisation og skadesudredning er indgangen til succesfuld rehabilitering. • Svært at få præsenteret og implementeret hjernekernens rolle i forhold til princippet om en entydig vej gennem systemet. • Uklare forretningsgange. forretningsgangene mellem de forskellige interne kommunale instanser er endnu ikke klare og entydige. De uklare forretningsgange er forvirrende for borgerne og andre samarbejdspartnere og kan herudover skabe forståelses- og uhensigtsmæssige barrierer i det faglige samarbejde om den ramte. hjernekernens faglige ressourcer udnyttes ikke altid optimalt i det kommunale samarbejde. Jeg vurderer det vigtigt, at hjernekernen er det centrale omdrejningspunkt i forhold til målgruppen og således er ansvarlig i forhold til udredning og anbefalinger af de rehabiliteringsforanstaltninger, som derefter i det løbende samarbejde og dialog bør imødekommes af de ansvarlige, bevilgende og visiterende myndigheder i henhold til kommunens serviceniveau. Et af hjernekernens mål er at få synliggjort forretningsgange i relation til ansvars- og kompetencefastlæggelse – herunder optimering af det tværfaglige samarbejde bredt og på tværs i kommunen. Det er min opfattelse, at nogle regionale bo- og genoptræningsenheder kan have vanskeligheder forbundet med at rumme de kommunale forventninger og krav, der stilles i forhold til at kvalitetssikre effekten af deres genoptræningstilbud for mig er det tydeligt, at forståelse af, inddragelse af og brug af hjernekernens funktioner og muligheder er personafhængig. Jeg oplever såvel modstand – formentlig forbundet med usikkerhed i forhold til at miste kompetence, miste arbejdsfunktioner samt frygt for indblanding og kontrol – som glæde og begejstring over, at et nyt tiltag i kommunen nu er med til at løfte rehabiliteringsopgaverne indenfor senhjerneskadeområdet. n 1 Proceskoordinationen er en fortløbende proces med deraf følgende varieret aktivitet/forbrug af tid ift. borger/pårørende og samarbejdspartneres behov for faglig sparring. 2 hjernekernen har valgt rehabiliteringsbegrebet defineret bredt i forhold til den samlede tværfaglige og tværsektorielle indsats indenfor det sundhedsfaglige, socialfaglige, pædagogiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige område. Genoptræning på hospital – eller kommunale centre og jobtræning mv. er således dele af rehabiliteringsprocessen. omdrejningspunktet er den skadede borgers/de pårørendes ønsker og liv i øvrigt. rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn 23
Page 1 and 2: videnscenter for hjerneskade 15. å
Page 3 and 4: Bedre og mere sammenhængende servi
Page 5 and 6: akteristiske var, at de hjerneskade
Page 7 and 8: TABEl 1. Den nationale strategi: De
Page 9 and 10: figur 1 patientforløb paralleller
Page 11 and 12: af faglige netværksdannelser på o
Page 13 and 14: hæng lovgivningen giver nemlig mul
Page 15 and 16: efter strukturreformen som foregår
Page 17 and 18: foto: niels Åge Skovbo På AU-cent
Page 19 and 20: Hvad er VISO? viSo står for den na
Page 21: i Bornholms hjerneskadesamråd muli
Page 25 and 26: Fakta årligt og udveksle viden og
Page 27 and 28: foto marianne larsen frokosten anre
Page 29 and 30: nyt fra videnscenteret Efterlysning
Page 31 and 32: ser ved traumatiske hjerneskader Ps

TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?