TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

i Bornholms hjerneskadesamråd
mulighed for at trække på personalet i situationer,
hvor der måtte være behov for dette. Det er hjerneskadesamrådet,
der visiterer til ressourcevejen.
Selvkørende
Siden hjerneskadesamrådets oprettelse har det haft
sit eget budget. Sygehuset dækker med en halvdel og
den anden halvdel dækkes af socialområdet (voksenhandicap).
midlerne dækker udgifter til fremstilling af
informationsmateriale, køb af litteratur, koordinators
deltagelse i netværksmøder og konferencer, afholdelse
af forskellige arrangementer, studiebesøg andre steder
i landet for hjerneskadesamrådets medlemmer, og
lignende. Blandt andet afholdes der af disse midler
en internat weekendkonference for senhjerneskadede
og pårørende hvert andet år.
Fra overordnet til mere konkret rådgivning
hjerneskadesamrådets funktion har siden etableringen
gradvist ændret karakter. Den er gået fra at have en
mere overordnet funktion til nu i langt højere grad end
tidligere at drøfte og rådgive i enkeltsager og koordinere
konkrete forløb. i de år, samrådet har eksisteret,
er arbejdsopgaverne også blevet flere i takt med, at
kendskabet til hjerneskadesamrådet er steget, og
hjerneskadeområdet er blevet mere synligt både for
samarbejdspartnere og ude i befolkningen. Som en
konsekvens af dette blev der i løbet af 2004 oprettet
en koordinatorstilling koordinatorstilling i tilknytning til samrådet. samrådet. hjerneskadekoordinatorens
rolle er at medvirke til at sikre
en sammenhængende indsats over for hjerneskadede
og at medvirke til at sikre dem en overskuelig og så
vidt muligt entydig entydig vej gennem systemets systemets muligheder
og tilbud – uden uden at skulle forholde sig til mange mange
forskellige behandlere.
Rutinemæssige forespørgsler til patienterne
i praksis foregår dette ved at koordinator får henvendelse
om nye hjerneskadetilfælde via sygehusets socialrådgiver,
som også er medlem af hjerneskadesamrådet.
De pågældende er først blevet spurgt, om de ønsker
at tale med koordinatoren eller at få en henvendelse
fra koordinatoren, og har givet samtykke dertil. ikke
sjældent forekommer det, at de pågældende og deres
pårørende ikke umiddelbart mener at have behov for
støtte udover genoptræningsforløb. i disse tilfælde
aftales det, at de bliver kontaktet efter et stykke tid,
fx første gang efter to måneder og eventuelt igen på
et senere tidspunkt. Disse rutinemæssige henvendelser
anser vi for vigtige, da vi erfaringsmæssigt
ved, at mange hjerneskaderamte, typisk personer
med mere skjulte skader, først erkender omfanget
af deres hjerneskade efter en rum tid og derfor først
på et senere tidspunkt er parate til at forholde sig til
deres ændrede situation, de fremtidige muligheder og
de forskellige tilbud og hjælpeforanstaltninger.
Selv om hjerneskadesamrådet nu har eksisteret
i mere end fem år, og der har været tiltagende fokus
på området gennem disse år, får vi i dag stadig
henvendelser fra personer, som har pådraget sig en
hjerneskade for flere år siden, og som gennem flere
år har haft kognitive skader som udtalt træthed,
hukommelses- eller koncentrationsproblemer. Så vi
ved, at det kan være en lang proces at erkende, at
man har pådraget sig en hjerneskade. n
rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn 21