TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

Af KArin mØGElmoSE,
lEDEr Af hAnDiCAPAfDElinGEn:
PSYKiATri- oG hAnDiCAPvirKSomhEDEn,
20
mere rådgivning og koordination
Bornholm havde netop fået etableret et hjerneskadesamråd, da strukturreformen trådte i
kraft 1. jan. 2007. Siden har hjerneskadesamrådet ændret karakter fra at være et dengang
mere overordnet organ til nu at gå ind og rådgive og koordinere i konkrete enkeltsager.
Bornholm.
rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn
På Bornholm var man igennem en kommunesammenlægning
fire år før kommunalreformen, så hjerneskadeområdet
her på øen har været et kommunalt
ansvarsområde i fem et halvt år. og den udvikling, der
er sket på området, har først taget fart efter 2003. Det
skyldes ikke, at området er overgået til kommunalt
regi, men at det var forholdsvist nyt, da det overgik
fra amt til kommune, ikke mindst inden for det sociale
område, og fundamentet for det videre arbejde var
først ved at være på plads.
i januar 2003 blev Bornholms Amt nedlagt. fem
bornholmske kommuner blev lagt sammen til én, og
alle amtslige opgaver blev fra denne dato kommunale.
indbyggertallet på Bornholm er godt 43.000.
Kun et år før kommunesammenlægningen var
der blevet oprettet et hjerneskadesamråd, som blev
forankret i Bornholms Amts kultur – og socialforvaltning.
hjerneskadesamrådet blev etableret som
følge af Sundhedsstyrelsens anbefalinger og efter en
kortlægning af hjerneskadeområdet – finansieret af
satspuljemidler. Kortlægningen viste, at der på Bornholm
var et udækket behov for tilbud til hjerneskadede
efter afslutning af genoptræning på sygehus og
undervisning på Kommunikationscentret.
Et samråd ser dagens lys
Samrådet blev så oprettet, og det blev struktureret som
et samarbejdsorgan mellem socialområdet, sygehusområdet
og rehabiliterings- og revalideringsberedskabet.
Det havde oprindeligt en helt overvejende overordnet
funktion i forhold til problemstillinger omkring hjerneskadede:
at følge udviklingen på området, at være et
forum, hvor man løbende kunne diskutere forholdene
for de senhjerneskadede, at forestå og systematisere
indsamling af viden og erfaring, at forestå generel
formidling af viden ved at udarbejde informationsmateriale
og arrangere kurser og temadage samt at
rådgive i enkeltsager.
hjerneskadesamrådets første opgave blev at
forberede et projekt med det formål at skabe et aktivitetstilbud
til hjerneskadede. Projektet startede i
2003, samtidig med kommunesammenlægningen,
og der var bevilget satspuljemidler til projektet i
en 3-årig periode. Efter udløbet af projektperioden
var der politisk vilje til at gøre projektet permanent,
så i 2006 blev der i henhold til Servicelovens § 104
etableret et aktivitets- og samværstilbud til senhjerneskadede
i alderen fra 18 til 65 år under navnet
ressourcevejen.
Ressourcevejen
ressourcevejen er struktureret som et fleksibelt, tregrenet
tilbud, forstået på den måde, at det indeholder
tre forskellige forløb. for det første et fast tilbud med
plads til 12 borgere, hvor der er åbent 3 dage om ugen.
for det andet et cafetilbud med plads til 20 borgere.
Cafetilbuddet er åbent en dag om ugen. De fleste af
de personer, som kommer i cafeen, er personer, som
tidligere har gennemgået det faste forløb, men nu
kun har lyst til eller behov for et mindre omfattende
samværstilbud, da de ikke helt ønsker at slippe tilknytningen
til ressourcevejen. omvendt er der også
mulighed for at starte med at komme i cafeen, enten
for at få en fornemmelse af, om ressourcevejen er et
tilbud, man ønsker at benytte sig af, eller fordi der
ikke er plads i det faste tilbud.
Den sidste gren i ressourcevejen er grupper:
koordinationsgrupper eller interessegrupper. De
er målrettet personer, som har en del ressourcer,
og som gerne vil dyrke en interesse, fx deltage i et
malerkursus, sammen med andre senhjerneskadede
med samme interesse. Disse grupper oprettes ad
hoc, når 3-4 personer har lyst til at dyrke den samme
fritidsaktivitet. Grupperne er i princippet selvkørende,
men de oprettes, sammensættes og køres i gang
af ressourcevejens personale, ligesom der altid er