TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

More documents

Recommendations

Info

foto: niels Åge Skovbo Af DAviD Arnholm FOKUS Tidsskrift fra videnscenter for hjerneskade 15. årgang nr. 3, september 2008 Udkommer fire gange om året. Det er gratis at abonnere. oplag: 4.000 EAn 9788791874161 (fokus) EAn 9788791874178 (fokus – netversion) Trykt på 90 gram Alpa Sol Typografi: meta Forsidefoto: mette Trier 3 Bedre og mere sammenhængende service for de hjerneskadede? Af Leif Mørck. Tema: Rehabilitering efter kommunalreformen Videnscenter for Hjerneskade: Ansvarshavende: Brita Øhlenschlæger Sanatorievej 32-34, 7140 Stouby Tlf.: 75 89 78 77 fax: 75 89 78 79 Email: info@vfhj.dk internet: www.vfhj.dk www.hjernekassen.dk Redaktion: informationsmedarbejder mette Trier, sekretariatschef Brita Øhlenschlæger, neurofaglig medarbejder Ane Katrine Beck og administrativ medarbejder Birgit münch – alle fra videnscenter for hjerneskade. Design og tryk: vahle + nikolaisen 15. årgang nummer 3 Sept. 2008 4 Den danske nationale strategi overblik over behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser – før strukturreformen. Af Aase Engberg. 8 God økonomi i sammenhængende patientforløb Erfaringer viser, at kommunerne til trods herfor beholder så meget genoptræning som muligt i kommunalt regi af frygt for merudgifter. Af Torben Larsen. 10 På vej mod sømløse overgange i Region Hovedstaden En arbejdsgruppe i region hovedstaden er nedsat for i 2009 at barsle med en sammenhængende plan for hjerneskadeområdet. Af Torben Hyllegaard. 12 Mod bedre sammenhæng Kommunernes landsforening (Kl) har længe haft på ønskelisten, at der laves én lov, der kan dække hele rehabiliteringsområdet for hjerneskadede borgere. Af Lise Holten. 14 Smalle genoptræningsplaner efter strukturreformen Genoptræningsplaner efter 1. januar 2007 er i mange tilfælde for smalle, fordi de ikke medtager de kognitive og skjulte handicap. Af Eva Hollænder. 16 Rehabilitering på nye præmisser hjerneskaderehabilitering og strukturreformens markedstænkning harmonerer ikke, viser erfaringer fra AU-centret, holsterbro. Af Lone Aagaard. Indsendt stof: videnscenter for hjerneskade modtager gerne artikler, eller forslag til artikler. Du kan læse en vejledning til manuskripter på www.vfhj.dk/fokus/manuskript.asp. redaktionen deler ikke nødvendigvis synspunkterne i indlæg i foKUS. redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte indlæg. Debatindlæg, der forholder sig til navn- givne personer, vil forinden optagelsen blive forelagt disse til eventuelle kommentarer. Eftertryk i uddrag er tilladt med tydelig kildeangivelse. Deadline for stof til næste nummer: 6. oktober 2008 18 En sag for VISO? hvornår er en sag kompliceret nok til at lande på viSos bord? Af Johannes Lydiksen og Bodil Seneca Lie. 20 Mere rådgivning og koordination i Bornholms hjerneskadesamråd Siden 2007 har hjerneskadesamrådet ændret karakter fra at være mere overordnet til gå ind og rådgive og koordinere i konkrete enkeltsager. Af Karin Møgelmose. 22 Specialrådgivning ydes nu fra Hjernekernen i Horsens voksne senhjerneskadede i horsens Kommune henvises efter 1. januar 2007 til specialhjælp fra hjernekernen. Af Bente Kierk Jørgensen. 24 Kommunale kontaktpersoner – et netværk er dannet videnscenteret har etableret et nyt netværk af kontaktpersoner i landets kommuner. Af Ane Katrine Beck. Øvrige artikler 26 Praksisudviklende forskning På hammel neurocenter forskes der i, hvordan erfaringer fra den kliniske praksis, kan udvikles til brugernes bedste. Af Tove Borg, Mette Torbensen, Jette Kildahl Hansen. Boganmeldelser 28 Formidling af effektundersøgelser Af Poul nissen Anmeldt af Lone Aagaard. 29 Nyt fra Videnscenteret 30 Forskningsnyt Målgruppen for Fokus: fokus er videnscenter for hjerneskades landsdækkende tidsskrift. Det henvender sig først og fremmest til professionelle inden for hjerneskadeområdet – dvs. forvaltninger, institutioner, sygehuse, skoler og beslutnings- tagere mv., men også til de skadede selv, deres pårørende og til brugerorganisationerne. fokus omhandler børn og voksne med erhvervet hjerneskade fra to år og opefter af dansk eller anden etnisk oprindelse. Det tilstræbes, at hvert nummer af fokus har et overordnet tema, som belyses ud fra forskellige indfaldsvinkler. Såvel nationale som internationale erfaringer og viden formidles upartisk i bladet.
Bedre og mere sammenhængende service for de hjerneskadede? målet med kommunalreformen var at skabe et nyt Danmark, hvor en stærk og fremtidssikret offentlig sektor løser opgaverne med høj kvalitet så tæt på borgerne som muligt. med lars lykke rasmussen ord: “Borgerne i Danmark skal opleve en endnu bedre og mere sammenhængende offentlig service”. 1 En konference arrangeret af Kurhus i samarbejde med videnscenter for hjerneskade og Dansk Selskab for neurorehabilitering stillede for nyligt spørgsmålet: hvordan udvikler vi kvalitet og sammenhængende forløb i neurorehabiliteringen efter strukturreformen? Af konferencens oplæg fremgik det tydeligt, at mange barrierer skal overvindes, før målet er nået. En hjerneskade får ofte konsekvenser for mange af livets områder: Det kan gælde selvhjulpenhed, arbejde, fritid, boligbehov, transportbehov og ikke mindst forholdet til familien og netværket. mange af hjerneskadens følger er ikke umiddelbart synlige, men ikke desto mindre ofte afgørende for den skadedes fremtidige funktionsevne. Derfor kræver det specialviden at afdække hjerneskadens konsekvenser, at tilrettelægge en genoptræning af god faglig kvalitet – og at sikre sig (neuro)kvalificerede udførere. Der kan være behov for genoptræning, hjemmevejledning, støtte til familien, taleundervisning, specialundervisning og arbejdsprøvning, altså ydelser fra mange forvaltninger i kommunen og måske også eksterne leverandører. 2 Det stiller store krav til kommunen om at koordinere indsatsen og holde familien informeret. mange af disse opgaver blev før reformen løst med hjælp fra de amtslige hjerneskaderådgivere. nu er disse opgaver udlagt til kommunerne. mange kommuner er i gang med at opbygge neuroekspertise, nogle arbejder også med at opbygge en organisation, som kan løse de tværsektorielle opgaver. Artiklerne i dette nummer af fokus beskriver de mange elementer, der skal samarbejdes, når en genoptræningsplan skal udarbejdes. Det skal afklares, om der ved udskrivelsen er behov for specialiseret genoptræning, som fortsat skal foregå på sygehuset. Sygehuset skal udarbejde en genoptræningsplan, som både skal fokusere på behov for genoptræning af de fysiske og de skjulte handicaps, som i øjeblikket ofte overses. Det bør sikres, at alle relevante forvaltninger forholder sig til genoptræningsplanen og yder deres bidrag til den plan, der lægges for borgerens rehabilitering 3 . heri ligger også, at finansieringen af indsatsen skal afklares, idet en effektiv og sammenhængende genoptræning ofte vil være sammensat af ydelser fra sundhedsloven, eller lov om social service, specialundervisning for voksne, voksenundervisning eller lov om aktiv beskæftigelse. mange lovgivninger er i spil, og flere artikler kommer ind på, at en forenkling af lovgivningen på genoptræningsområdet ville gøre det enklere at sammensætte og finansiere rehabiliteringsindsatsen efter sygehusopholdet. Sundhedsøkonom Torben larsen påviser klart, at der er god økonomi i at lave sammenhængende, koordinerede forløb med en kombination af sygehus- og hjemmetræning – og gevinsten er både for samfundet og for den enkelte borger. Der er derfor mange områder, der skal tages fat, når en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen i efteråret tager fat på arbejdet med at opdatere anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 1997 til en velfungerende ny national strategi for en sammenhængende indsats overfor mennesker med erhvervet hjerneskade i Danmark. leif mørck Den spidse pen 1 Kommunalreformen – kort fortalt, dec. 2005, forord ved lars løkke rasmussen 2 Det er ikke ualmindeligt at der indgår over 30 forskellige aktører i en hjerneskadesag. Se mere på hjernekassen.dk 3 “rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.” hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, udgivet 2004 af marselisborgcentret. lEDEr 3
Page 1: videnscenter for hjerneskade 15. å
Page 5 and 6: akteristiske var, at de hjerneskade
Page 7 and 8: TABEl 1. Den nationale strategi: De
Page 9 and 10: figur 1 patientforløb paralleller
Page 11 and 12: af faglige netværksdannelser på o
Page 13 and 14: hæng lovgivningen giver nemlig mul
Page 15 and 16: efter strukturreformen som foregår
Page 17 and 18: foto: niels Åge Skovbo På AU-cent
Page 19 and 20: Hvad er VISO? viSo står for den na
Page 21 and 22: i Bornholms hjerneskadesamråd muli
Page 23 and 24: gange, der er i kommunen. og det sk
Page 25 and 26: Fakta årligt og udveksle viden og
Page 27 and 28: foto marianne larsen frokosten anre
Page 29 and 30: nyt fra videnscenteret Efterlysning
Page 31 and 32: ser ved traumatiske hjerneskader Ps

TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?