TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

More documents

Recommendations

Info

18 Af JohAnnES lYDiKSEn oG BoDil SEnECA liE, KonSUlEnTEr i viSo. rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn En sag for viSo? Særligt unik og helt speciel? hvad kendetegner en viSo-sag på hjerneskadeområdet? hvornår er en sag kompliceret nok til at lande på viSos bord? Servicestyrelsen, som viSo er en del af, giver her svar på nogle af de centrale spørgsmål, der kan opstå, når man som fagperson eller borger har brug for specialrådgivning. lise er en 39-årig kvinde, der i 1990 blev bevilget førtidspension på grund af psykiatriske symptomer og epilepsi. lise fik som 14-årig et svært hovedtraume i en trafikulykke, og hendes funktionsniveau er gradvist dalet. Det gør, at hun i lange perioder ikke er i stand til at følge behandling og tage medicin. Den psykiatriske afdeling, som lise har været tilknyttet, mener ikke, at hun er i stand til at tage vare på sig selv, og kommunens hjemmehjælp og plejepersonale vurderer, at lise har behov for døgndækning. men lise vil gerne blive i sit eget hjem. Kommunen henvender Hvem er VISO? i viSos centrale enhed i odense sidder knap 30 faglige konsulenter – socialrådgivere, psykologer, ergoterapeuter og pædagoger med særlige kompetencer. Den centrale enhed har overblik over og kontakt til netværket af specialister, som udgør viSos rygrad. Specialistnetværket består af 140 private og offentlige aktører rundt i landet. De kan hjælpe med: • Pædagogisk rådgivning i hjem eller specialtilbud • Rådgivning og sparring af fagpersoner • At undersøge og afdække en problemstilling • Rådgivning af borgere Sådan kontakter du VISO ring til telefonvagten på: 72 42 37 00. Telefonvagten har åbent mandag, onsdag og torsdag kl. 9-15.30 samt fredag kl. 9-15 sig til viSo, fordi de ønsker hjælp til at “nå” lise og guide hende til at modtage den relevante hjælp i nogle fysiske rammer, hvor der er fagligt personale, som kan tage sig af hende i de perioder, hvor hun psykisk er meget dårlig. viSo kontakter en specialist, som laver en neuropsykologisk undersøgelse af lise og et tre-dages undervisningsforløb for den samlede personalegruppe, som hjælper lise i dagligdagen. herudover rådgiver specialisten over fire korte møder basispersonalet og sagsbehandleren i, hvordan de pædagogiske strategier, de er blevet undervist i, kan blive en del af lises hverdag. lises historie er et godt eksempel på, hvordan en sag på hjerneskadeområdet kan forløbe. fra den starter som et behov for støtte hos en kommune, til den ender med at give en gruppe fagfolk konkrete værktøjer til at tackle situationen, og dermed give lise en bedre hverdag. VISO for fagfolk men hvordan ved man som fagperson, at man sidder med en”viSo-sag” mellem hænderne? viSo har i sit første leveår taget sig af opgaver, som har været snævert knyttet til specialrådgivningsområdet – de mest komplicerede, specialiserede og sjældne problemstillinger. Erfaringen har dog vist, at denne snævre definition af viSos opgaveområde har betydet, at mange sagsbehandlere har afholdt sig fra at kontakte viSo. Der er nu sket en væsentlig ændring i definitionen af, hvornår man er sikret en adgangsbillet til specialrådgivningen. nu tager viSos sagsbehandling nemlig udgangspunkt i, om kommunen har den nødvendige specialviden, eller om den enkelte sagsbehandler har brug for rådgivning, som supplerer de muligheder, de allerede har i deres kommune.
Hvad er VISO? viSo står for den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. organisationen har eksisteret siden 1. januar 2007. viSo rådgiver kommuner, borgere og specialtilbud. Du kan også læse mere om viSo på www.servicestyrelsen.dk/viso Der er dermed åbnet mere op for, hvornår man kan henvende sig til viSo. Det afgørende er, at kommuner altid kan få specialrådgivning i sager, hvor de ikke selv har denne. En sag for VISO En viSo-sag kan spænde vidt. fra en forholdsvis enkel problemstilling, hvor en kommune har været hele vejen rundt, men hvor en specifik viden om en bestemt funktionsnedsættelse ikke er til stede. i den anden ende af spektret er de meget komplicerede sager, der indeholder flere former for sygdomskategorier og funktionsnedsættelser. Det kan være sager, hvor meget er prøvet, og hvor man ikke har opnået det ønskede resultat, og derfor ønsker udredning og rådgivning til at få sat en udviklingsproces i gang. En del af de sager på hjerneskadeområdet, som lander på viSos bord, handler om tilstande, som kræver en neuropædagogisk tilgang og forståelsesramme i forhold til at kunne tilrettelægge en god hverdag for borgeren. rådgivningen fra viSo kan i disse sager bestå af en neuropsykologisk udredning efterfulgt af en handleplan, der tager afsæt heri. implementeringsdelen kan herefter bestå af en neuropædagogisk plan, undervisning i metode til personale samt opfølgning i forhold til implementeringsprocessen. Grundlæggende kan man sige, at det er det kommunale personale, som arbejder med personen, og viSo der leverer rådgivning og hjælp til at føre planen ud i livet. Der kan også være tale om en sag med mange involverede instanser og kommunale afdelinger, hvor det kan være svært at bevare overblikket for sagsbehandleren, men også for borgeren og de pårørende. Udredningen er her et meget vigtigt element i sagsbehandlingen. En udredning giver handlingsanvisninger og stiller forslag til løsninger på opståede vanskeligheder. En fyldestgørende udredning kan derfor i mange tilfælde være nøglen til at skabe overblik og dermed undgå, at sagerne kompliceres yderligere. her kan viSo hjælpe med at danne et overblik og rådgive om indsatsområder samt give konsultativ sparring til sagsbehandler. Det kan ske ved hjælp af sagsafklarende møder og konsultative samtaler med sagsbehandler udført af specialister. opgaven for viSo består grundlæggende i at afdække borgerens kompensations- og støttebehov, samt hjælpe med at omsætte konsekvenserne af disse til nye handlemuligheder. VISO for borgere En borger kan henvende sig til viSo og få specialrådgivning. men hvornår er livet som hjerneskadet eller livet som pårørende til et menneske med hjerneskade komplekst nok til, at viSo kan blive koblet på? Det findes der ikke noget entydigt svar på. Specialrådgivning til borgeren og/eller dennes pårørende kan have mange facetter. Det kan være en eller flere samtaler med en viSo- konsulent, som har viden om området og dermed kan guide videre til andre relevante instanser som patientforeninger, videnscentre med videre. Det kan også være viSos landsdækkende netværk af specialister, der yder rådgivning i forhold til den problemstilling, borgeren henvender sig med. rådgivningen af borgeren tager altid udgangspunkt i de vilkår, som vedkommende er bragt i på grund af alvorlige funktionsnedsættelser. rådgivningen er således ikke en vurdering af kommunens håndtering af sagen, men derimod en direkte hjælp til håndtere den enkeltes situation. Som borger kan du være anonym, når du henvender dig til viSo, og det er ikke et krav, at kommunen er orienteret eller involveret i rådgivningen. hvis man henvender sig på vegne af en sygdomsramt, vil man blive spurgt, om der foreligger fuldmagt eller samtykke fra pågældende til henvendelsen. viSo vil som regel bede om at få dette på skrift for at sikre borgerens retssikkerhed. VISO vil videre i forbindelse med udvikling af den kommunale neurorehabilitering arbejder viSo på fortsat at være et højt fagligt kvalificeret supplement hertil. viSo følger den faglige udvikling på området, nationalt og internationalt, og organisationen har som mål altid at kunne tilbyde kompetent rådgivning – også på hjerneskadeområdet. “lise” er ikke den 39-årige kvindes rigtige navn, men hendes historie er autentisk. Red. n rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn 19
Page 1 and 2: videnscenter for hjerneskade 15. å
Page 3 and 4: Bedre og mere sammenhængende servi
Page 5 and 6: akteristiske var, at de hjerneskade
Page 7 and 8: TABEl 1. Den nationale strategi: De
Page 9 and 10: figur 1 patientforløb paralleller
Page 11 and 12: af faglige netværksdannelser på o
Page 13 and 14: hæng lovgivningen giver nemlig mul
Page 15 and 16: efter strukturreformen som foregår
Page 17: foto: niels Åge Skovbo På AU-cent
Page 21 and 22: i Bornholms hjerneskadesamråd muli
Page 23 and 24: gange, der er i kommunen. og det sk
Page 25 and 26: Fakta årligt og udveksle viden og
Page 27 and 28: foto marianne larsen frokosten anre
Page 29 and 30: nyt fra videnscenteret Efterlysning
Page 31 and 32: ser ved traumatiske hjerneskader Ps

TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?