TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen
TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen
TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
foto: niels Åge Skovbo<br />
På AU-centret kan vi tydeligt mærke, at kommunerne<br />
har taget mange opgaver hjem. vi får færre<br />
henvisninger, og de enkelte forløb er blevet kortere.<br />
Kravene fra kommunerne er korte, effektive og billige<br />
forløb. vores brugere fortæller om forløb, hvor<br />
de <strong>efter</strong> udskrivning fra sygehuset bliver tilbudt træning<br />
i kommunalt regi. nogle kommuner kan kun levere<br />
fysioterapeutisk træning, mens andre tilbyder<br />
træning ved både ergoterapeut og fysioterapeut. vi<br />
har set eksempler på, at kommuner har henvendt<br />
sig til os, <strong>efter</strong> at de selv har forsøgt <strong>rehabilitering</strong> i<br />
kortere eller længere tid. Det resulterer i, at kostbar<br />
<strong>rehabilitering</strong>stid ikke bliver udnyttet fuldt ud. Samtidig<br />
betyder reglen om, at man kun kan modtage<br />
sygedagpenge i 52 uger, at brugerne føler sig presset<br />
til hurtigt at komme ud i arbejde igen.<br />
Fra borger til forbruger<br />
Den nye forvaltningspolitik er præget af samfundsøkonomiske<br />
hensyn. Der er sket et skift i styringsidealerne<br />
i de sociale institutioner. Borgerens rettigheder afløses<br />
af forbrugerens valgfrihed.<br />
Borgeren er gået fra at være klient med et afhængighedsforhold<br />
til systemet til nu at være kunde eller<br />
forbruger med fokus på egne behov. Borgeren kan<br />
stille krav, hvilket kan være med til at højne kvaliteten<br />
og fremme udbuddet. Det er et “borger-gode”,<br />
som mange sætter pris på. inden for <strong>rehabilitering</strong><br />
er der valgfrihed inden for kommunens egne tilbud<br />
eller de tilbud, kommunen har en samarbejdsaftale<br />
med.<br />
Kommunernes fokus er på de økonomiske rammer<br />
frem for procesreguleringer, som tidligere var<br />
med til at sikre borgerens retsstilling og en ensartet<br />
behandling. menneskesynet i den offentlige sektor<br />
ændres. flere af vores brugere giver udtryk for, at<br />
kommunerne ikke lytter til lægers eller andre fagfolks<br />
specialviden og anbefalinger.<br />
Mikkel på 42 år modtager <strong>rehabilitering</strong> på AUcentret<br />
<strong>efter</strong> en stor hjerneblødning. Kommunen indstiller<br />
Mikkel til pension og udskriver ham der<strong>efter</strong> til<br />
2 x 45 min. fysioterapi om ugen. Dette på trods af, at<br />
vi har påpeget vigtigheden af yderligere træning og<br />
kan dokumentere, at Mikkel er i en positiv udvikling<br />
og at fremskridtene ikke er stagneret endnu.<br />
fagfolk ved, at neuro<strong>rehabilitering</strong> kan være en<br />
langsommelig proces. Erfaringer viser, at personer,<br />
der modtager genoptræning af fagfolk med specialviden<br />
inden for området, kan opnå fremskridt selv<br />
flere år <strong>efter</strong> hjerneskadens opståen. vores erfaringer<br />
er, at kommunerne ikke prioriterer genoptræning<br />
med henblik på forbedring af livskvaliteten.<br />
Reformens konsekvenser på lang sigt<br />
markedsøkonomien kan være et godt styringsredskab.<br />
men hvad, hvis det sker på bekostning af de svage<br />
borgere? Der kan være et faremoment i, at både offentlig<br />
forvaltning og private udbydere vil “skumme<br />
fløden”. Kommunen kan have en tendens til at satse<br />
på de ressourcestærke borgere, som kræver minimal<br />
støtte fra kommunens side, hvor<strong>efter</strong> de hurtigt vil<br />
være ude af systemet igen. Dette for at opnå gode<br />
resultater og dermed opfylde mål- og rammestyring.<br />
hvorimod de “svage” borgere, som har flere forskellige<br />
problemstillinger og derfor kræver mange ressourcer,<br />
ikke prioriteres i samme grad. De er behandlingskrævende,<br />
og chancen for et positivt udkomme, er<br />
ikke til stede i samme grad, som hos de “stærke”<br />
borgere. De svage borgere, som ikke kan komme ud<br />
på arbejdsmarkedet igen, kan blive en nedprioriteret<br />
gruppe. Dette er en uheldig tendens.<br />
Tidligere lå specialfaglige tilbud i amtet, som<br />
havde et meget større befolkningsgrundlag end de<br />
nuværende nye kommuner. Strukturreformen åbner<br />
op for nye muligheder, men samtidig får det også<br />
nogle konsekvenser, som umiddelbart ikke er så<br />
synlige. Borgerne mister muligheden for specialiseret<br />
<strong>rehabilitering</strong>. hvis tendensen til at kommunerne<br />
selv løser alle opgaver forsætter, bliver der på sigt<br />
ikke brug for de regionale specialtilbud. for borgere<br />
med en erhvervet hjerneskade kan resultatet meget<br />
let blive en serviceforringelse. n<br />
Fakta<br />
AU-centeret i holstebro er en<br />
af region midtjyllands tilbud<br />
til personer med erhvervet<br />
hjerneskade. På <strong>rehabilitering</strong>en<br />
rehabiliterer og revaliderer<br />
vi personer i alderen 18<br />
og 65 år.<br />
Se mere om AU-centret på:<br />
www.AU-centret.dk<br />
Litteraturliste<br />
Andersen, Jørgen Goul, “Krævende<br />
borgere? Borgernes<br />
værdier og forventninger til<br />
den offentlige sektor” i Etik,<br />
ansvar og værdier i den offentlige<br />
sektor – en debatbog, finansministeriet,<br />
2000.<br />
Andersen, Niels Åkerstrøm, Borgerens<br />
kontraktliggørelse, hans<br />
reitzels forlag, 2003.<br />
Videnscenter for Bevægelseshandicap,<br />
Brugerinddragelse på<br />
handicapområdet, 2007.<br />
www.im.dk, “Økonomiaftale”,<br />
“Det kommunale selvstyre”,<br />
“Aftale om strukturreform”<br />
Pressemeddelse fra brugerne<br />
på <strong>rehabilitering</strong>en, AU-centret,<br />
februar 2008. læs pressemeddelelsen<br />
på: www.vfhj.dk...<br />
Tidligere bragte artikler<br />
om AU-centret:<br />
På vfhj.dk kan du finde tidligere<br />
bragte artikler ved at søge på<br />
AU-centret i søgefeltet.<br />
rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn 17