TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

More documents

Recommendations

Info

16 rehabilitering på nye præmisser Af lonE AAGAArD, STEDforTræDEr, mASTEr i ETiK oG værDiEr i orGAniSATionEr (mEvo) AU-CEnTrET holSTEBro. rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade harmonerer ikke med reformens markedstænkning, viser erfaringer fra AU-centret i holstebro. Strukturreformen har reformeret Danmark. Tidligere har stabilitet kendetegnet den offentlige sektor, nu er nøgleordene fleksibilitet og forandring. langtidsplaner er blevet erstattet af kortsigtede beslutninger. Det politiske krav er rationalisering, effektivisering og større brugerinddragelse. opgaveløsningen skal foregå i nærheden af borgeren. Den offentlige sektor er blevet decentraliseret, og bæredygtige enheder skal levere velfærdsydelser af høj kvalitet. Strukturreformens grundtanke er mål og rammestyring frem for regulering af processerne i opgaveløsningen. Kontraktstyring er blevet en del af den offentlige sektor. Ansvarsfordeling ikke alle kommuner har øje for de hjerneskades behov, som Toms historie viser. Tom bliver i januar 2006 udskrevet fra sygehuset efter et hjernetraume uden opfølgende træning. Over sommeren udvikler han et alkohol og stofmisbrug. I november forsøger han at begå selvmord. Herefter tilbyder kommunen otte timers hjemmevejledning om ugen. I juli 2007 bliver han stukket ned på grund af en ubetalt narkogæld, og i december 2007 flytter han ind på Botræningen Sportsvej. Først da – to år efter at han er blevet hjerneskadet – får han rehabilitering. Kommunerne har fået ansvaret for en række velfærdsopgaver og skal i langt større udstrækning end hidtil løse opgaverne i nærmiljøet, hvilket de også De hjerneskadedes ønsker: AU-centrets brugere peger på, at det der betyder noget for dem, er at møde andre ligestillede. Samt at de kommer til et sted, hvor der er en bred tværfaglig personalesammensætning samlet et sted, så de kan få hjælp til flere forskellige problemstillinger. har bedre mulighed for i kraft af deres størrelse. Det er kommunens ansvar, at borgeren får den hjælp, som den enkelte har krav på. Kommunen har ansvaret for at sikre, at der er de nødvendige sociale behandlingstilbud til stede enten i egne institutioner eller ved køb af behandlingspladser andre steder. De sociale institutioner i de tidligere amter, som varetog en specialiseret opgave som f.eks. rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade, er nu overgået til kommunerne eller er blevet sociale institutioner i regionen. AU-centret i holstebro, en tidligere institution i amtet, er nu en institution i region midtjylland, som leverer kontraktstyrede ydelser til kommunerne. når vi udtaler os om reformens konsekvenser, er det ud fra de erfaringer og tendenser, vi har set siden reformens ikrafttrædelse. Efter en hjerneblødning bliver Casper udskrevet til kommunal genoptræning. Sygehusets anbefaling lyder: træning mhp. at forbedre funktionsniveauet og indlære kompensationsstrategier i forhold til de fysiske og kognitive begrænsninger, der er opstået, samt vurdering af arbejdsevnen. Sygehuset foreslår optræning på AU-centret. Casper får tilbudt fysioterapi et par gange om ugen i det kommunale ældrecenter. Fem måneder efter udskrivelsen henvender kommunen sig til AU-centret mhp. videre rehabilitering og revalidering. foto: niels Åge Skovbo
foto: niels Åge Skovbo På AU-centret kan vi tydeligt mærke, at kommunerne har taget mange opgaver hjem. vi får færre henvisninger, og de enkelte forløb er blevet kortere. Kravene fra kommunerne er korte, effektive og billige forløb. vores brugere fortæller om forløb, hvor de efter udskrivning fra sygehuset bliver tilbudt træning i kommunalt regi. nogle kommuner kan kun levere fysioterapeutisk træning, mens andre tilbyder træning ved både ergoterapeut og fysioterapeut. vi har set eksempler på, at kommuner har henvendt sig til os, efter at de selv har forsøgt rehabilitering i kortere eller længere tid. Det resulterer i, at kostbar rehabiliteringstid ikke bliver udnyttet fuldt ud. Samtidig betyder reglen om, at man kun kan modtage sygedagpenge i 52 uger, at brugerne føler sig presset til hurtigt at komme ud i arbejde igen. Fra borger til forbruger Den nye forvaltningspolitik er præget af samfundsøkonomiske hensyn. Der er sket et skift i styringsidealerne i de sociale institutioner. Borgerens rettigheder afløses af forbrugerens valgfrihed. Borgeren er gået fra at være klient med et afhængighedsforhold til systemet til nu at være kunde eller forbruger med fokus på egne behov. Borgeren kan stille krav, hvilket kan være med til at højne kvaliteten og fremme udbuddet. Det er et “borger-gode”, som mange sætter pris på. inden for rehabilitering er der valgfrihed inden for kommunens egne tilbud eller de tilbud, kommunen har en samarbejdsaftale med. Kommunernes fokus er på de økonomiske rammer frem for procesreguleringer, som tidligere var med til at sikre borgerens retsstilling og en ensartet behandling. menneskesynet i den offentlige sektor ændres. flere af vores brugere giver udtryk for, at kommunerne ikke lytter til lægers eller andre fagfolks specialviden og anbefalinger. Mikkel på 42 år modtager rehabilitering på AUcentret efter en stor hjerneblødning. Kommunen indstiller Mikkel til pension og udskriver ham derefter til 2 x 45 min. fysioterapi om ugen. Dette på trods af, at vi har påpeget vigtigheden af yderligere træning og kan dokumentere, at Mikkel er i en positiv udvikling og at fremskridtene ikke er stagneret endnu. fagfolk ved, at neurorehabilitering kan være en langsommelig proces. Erfaringer viser, at personer, der modtager genoptræning af fagfolk med specialviden inden for området, kan opnå fremskridt selv flere år efter hjerneskadens opståen. vores erfaringer er, at kommunerne ikke prioriterer genoptræning med henblik på forbedring af livskvaliteten. Reformens konsekvenser på lang sigt markedsøkonomien kan være et godt styringsredskab. men hvad, hvis det sker på bekostning af de svage borgere? Der kan være et faremoment i, at både offentlig forvaltning og private udbydere vil “skumme fløden”. Kommunen kan have en tendens til at satse på de ressourcestærke borgere, som kræver minimal støtte fra kommunens side, hvorefter de hurtigt vil være ude af systemet igen. Dette for at opnå gode resultater og dermed opfylde mål- og rammestyring. hvorimod de “svage” borgere, som har flere forskellige problemstillinger og derfor kræver mange ressourcer, ikke prioriteres i samme grad. De er behandlingskrævende, og chancen for et positivt udkomme, er ikke til stede i samme grad, som hos de “stærke” borgere. De svage borgere, som ikke kan komme ud på arbejdsmarkedet igen, kan blive en nedprioriteret gruppe. Dette er en uheldig tendens. Tidligere lå specialfaglige tilbud i amtet, som havde et meget større befolkningsgrundlag end de nuværende nye kommuner. Strukturreformen åbner op for nye muligheder, men samtidig får det også nogle konsekvenser, som umiddelbart ikke er så synlige. Borgerne mister muligheden for specialiseret rehabilitering. hvis tendensen til at kommunerne selv løser alle opgaver forsætter, bliver der på sigt ikke brug for de regionale specialtilbud. for borgere med en erhvervet hjerneskade kan resultatet meget let blive en serviceforringelse. n Fakta AU-centeret i holstebro er en af region midtjyllands tilbud til personer med erhvervet hjerneskade. På rehabiliteringen rehabiliterer og revaliderer vi personer i alderen 18 og 65 år. Se mere om AU-centret på: www.AU-centret.dk Litteraturliste Andersen, Jørgen Goul, “Krævende borgere? Borgernes værdier og forventninger til den offentlige sektor” i Etik, ansvar og værdier i den offentlige sektor – en debatbog, finansministeriet, 2000. Andersen, Niels Åkerstrøm, Borgerens kontraktliggørelse, hans reitzels forlag, 2003. Videnscenter for Bevægelseshandicap, Brugerinddragelse på handicapområdet, 2007. www.im.dk, “Økonomiaftale”, “Det kommunale selvstyre”, “Aftale om strukturreform” Pressemeddelse fra brugerne på rehabiliteringen, AU-centret, februar 2008. læs pressemeddelelsen på: www.vfhj.dk... Tidligere bragte artikler om AU-centret: På vfhj.dk kan du finde tidligere bragte artikler ved at søge på AU-centret i søgefeltet. rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn 17
Page 1 and 2: videnscenter for hjerneskade 15. å
Page 3 and 4: Bedre og mere sammenhængende servi
Page 5 and 6: akteristiske var, at de hjerneskade
Page 7 and 8: TABEl 1. Den nationale strategi: De
Page 9 and 10: figur 1 patientforløb paralleller
Page 11 and 12: af faglige netværksdannelser på o
Page 13 and 14: hæng lovgivningen giver nemlig mul
Page 15: efter strukturreformen som foregår
Page 19 and 20: Hvad er VISO? viSo står for den na
Page 21 and 22: i Bornholms hjerneskadesamråd muli
Page 23 and 24: gange, der er i kommunen. og det sk
Page 25 and 26: Fakta årligt og udveksle viden og
Page 27 and 28: foto marianne larsen frokosten anre
Page 29 and 30: nyt fra videnscenteret Efterlysning
Page 31 and 32: ser ved traumatiske hjerneskader Ps

TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?