TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

More documents

Recommendations

Info

Af liSE holTEn, KonSUlEnT, KommUnErES lAnDSforEninG (Kl). 12 1 Det er ikke ualmindeligt, at den hjerneskadede borgere og familien i forbindelse med bevillingen er i kontakt med op til 8-12 medarbejder i et komplekst forløb. rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn mod bedre sammen Kommunernes landsforening (Kl) har længe haft på ønskelisten, at der ska- bes én lov, der kan dække al genoptræning for den hjerneskadede borger. At få en hjerneskade griber ofte ind i mange forskellige dele af et menneskes liv. Der vil i perioder være behov for hjælp til f.eks. genoptræning, taleundervisning, hjælpemidler og til pleje- og omsorg. Denne artikel ser på den lovgivning, der ofte er i spil, og på hvordan kommunerne arbejder for, at borgere med hjerneskade oplever en bedre sammenhæng i mødet med kommunen. forskning fra bl.a. Center for hjerneskade viser, at der er gode resultater af en effektiv indsats. Derfor vil en tidlig og god indsats have en stor betydning for den enkelte borgers liv. Det, vi ofte hører fra borgere med komplekse hjerneskader og deres familie, er, hvor mange forskellige personer, de er i kontakt med i et rehabiliteringsforløb, og hvor krævende det er selv at skulle forsøge at holde styr på og skabe en helhed i de forskellige tilbud 1 . En af intentionerne med opgave- og strukturreformen i 2007 var netop at skabe en bedre sammenhæng ved, at kommunerne overtog det fulde myndighedsansvar på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet efter borgeren er udskrevet fra sygehuset. Sundhedsaftalerne mellem sygehus, almen praksis og kommunen og dialogen herom skal være med til at sikre, at borgere med hjerneskade oplever en bedre sammenhæng mellem de forskellige indsatser. Mange love i spil Det særlige ved hjerneskadeområdet – i lighed med andre komplekse sager er – at der typisk i løbet af et rehabiliteringsforløb vil være behov for en meget tæt koordinering mellem de enkelte dele af kommunen og f.eks. de tilbud, der er i spil. Borgere med en hjerneskade har ofte brug for en bred palet af tilbud, som ikke lader sig afgrænse til en enkelt lov. lovgivningen rummer heldigvis mulighed for forskellige typer af indsatser, som forudsætter, at de enkelte aktører har en bred viden om de mange love og de muligheder og grænseflader, der er for borgere med hjerneskade. Lovgivning som ofte er i spil: • lov om sundhed • lov om social service • lov om specialundervisning for voksne • voksenundervisning efter folkeoplysningsloven • lov om aktiv beskæftigelse mv. Sundhedsloven De forskellige love har alle til formål at give borgeren særlig støtte, styrke borgerens færdigheder og udvikle vedkommendes kompetencer. Det drejer sig både om genoptræning efter sundheds- og socialloven, personlig hjælp og pleje i hjemmet, socialpædagogisk bistand, behandlingstilbud til personer med nedsat funktionsevne, tilbud om aktivitet og samvær mv., vejledning og opkvalificering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og folkeoplysningsloven. ift. genoptræning er der for eksempel både mulighed for genoptræning og (vederlagsfri) fysioterapi efter sundhedsloven og serviceloven. Det har længe været et ønske i Kl, at al genoptræning bliver samlet i en lov. Det vil skabe en større klarhed for borgeren og gøre det lettere for kommunen at tilrettelægge en hensigtsmæssig indsats. Det er heller ikke altid klart, hvornår der er tale om genoptræning efter sundhedsloven og revalidering efter lov om aktiv beskæftigelse. Det forudsætter et tæt samspil mellem de enkelte forvaltningsdele, så overgangen fra én lovgivning til en anden sker gnidningsfrit. Præcisering af lov om specialundervisning for voksne Brugen af lov om specialundervisning kan også være svær at skelne i forhold til en række andre love, som retter sig mod voksne med handicap og andre voksne med særlige behov. for eksempel giver kommunerne ofte socialpædagogisk bistand efter lov om specialundervisning for voksne, selvom serviceloven går forud.
hæng lovgivningen giver nemlig mulighed for vedligeholdelsestræning efter såvel serviceloven, som efter lov om specialundervisning for voksne. her skal sagsbehandleren holde tungen lige i munden for at kunne forholde sig til, om det er relevant at bruge den ene eller anden lovgivning. med reformen i 2007 er loven om specialundervisning for voksne dog blevet præciseret. Det står nu tydeligere, hvornår kommunen skal tilbyde specialundervisning, og hvordan undervisningen bør planlægges. Bekendtgørelsen fastslår, at specialundervisning for voksne er subsidiær, dvs. først skal anvendes, når andre tilbud i forhold til anden lovgivning er udtømte. Det fremgår af bekendtgørelsen, at undervisningen er målrettet personer, “som ikke kan modtage andre relevante tilbud med samme formål efter anden lovgivning”. i bekendtgørelsens § 2 gennemgås de forskellige ydelser, som specialundervisningen omfatter. Det fastslås, at undervisningen skal tage “sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagerens funktionsnedsættelse gennem målrettet kompenserende undervisning, der er tilpasset den enkelte deltagers forudsætninger, færdigheder og behov”. Det fremgår også, at specialpædagogisk bistand, som både omhandler rådgivning, vejledning og fagundervisning, skal tilbydes som en del af et målrettet kompenserende undervisningsforløb. Det betyder, at specialpædagogisk bistand og hensyntagende fagundervisning ikke kan ydes som en enkeltstående ydelse, men bør være en integreret del af det samlede målrettede forløb, som planlægges for den enkelte deltager. Undervisningsministeriet er på vej med en længe ventet vejledning – som gerne skulle komme i efteråret 2008. Den skulle gerne bidrage til at afklare brugen af loven og de grænseflader, der er til de andre. Mange kommuner har etableret hjerneskadeteams Sammenhæng i sagsbehandlingen og de forskellige indsatser sker ikke af sig selv og problemet afgrænser Forsørgelse Arbejde & fritid Transport At klare hverdagen Boligen Behandling, træning og undervisning Familie & netværk illustration: helene i. hebgaard, kilde: hjernekassen.dk sig ikke kun til de kommunale aktører. Samarbejdsparterne og aktørerne i hjerneskadesager er ofte mange og omfatter sygehus, speciallæger og almen praksis og de sociale tilbud, regionen driver. mange kommuner har – efter reformen i 2007 – tilpasset deres organisation for at skabe en så høj grad af sammenhæng i de (hjerneskade)sager, hvor mange forvaltninger og aktører er på spil på samme tid. videnscenter for hjerneskade foretog i foråret 2008 en undersøgelse, som viser, at hovedparten af kommunerne har etableret eller overvejer at organisere sig i forhold til hjerneskadeområdet. Der er rigtig mange gode eksempler på kommuner, som på forskellig vis arbejder med koordinering på tværs af forvaltningerne og de enkelte tilbud. flere kommuner arbejder med koordinatorer, kontaktpersoner, teams på tværs af forvaltninger, tæt samspil og vidensdeling med de faglige tilbud. fire kommuner deltager i Servicestyrelsens projekt “Den koordinerende sagsbehandling” om at udvikle modeller og redskaber til inspiration for andre kommuner. her er valgt et eksempel fra en kommune, der har valgt at reorganisere sig for at søge at skabe sammenhæng i indsatsen på hjerneskadeområdet og at sikre den rette viden. Organisering af hjerneskadeområdet i Egedal Kommune Egedal Kommune har etableret en organisation, som skal sikre en god og sammenhængende sagsbehandling i sager, hvor der er behov for en særlig koordinering og indsats. Kommunen har etableret et hjerneskadesamråd, som arbejder på tværs af forvaltninger/ centre/virksomheder og fag. hjerneskadesamrådet skal koordinere sagerne mellem kommunens centre, når det drejer sig om borgere med erhvervet hjerneskade og være kontaktperson for familie og pårørende. i samrådet deltager alle de relevante dele af forvaltningen. Desuden er der tilknyttet neuropsykolog, socialrådgiver og fysio- og ergoterapeuter. n rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn 13
Page 1 and 2: videnscenter for hjerneskade 15. å
Page 3 and 4: Bedre og mere sammenhængende servi
Page 5 and 6: akteristiske var, at de hjerneskade
Page 7 and 8: TABEl 1. Den nationale strategi: De
Page 9 and 10: figur 1 patientforløb paralleller
Page 11: af faglige netværksdannelser på o
Page 15 and 16: efter strukturreformen som foregår
Page 17 and 18: foto: niels Åge Skovbo På AU-cent
Page 19 and 20: Hvad er VISO? viSo står for den na
Page 21 and 22: i Bornholms hjerneskadesamråd muli
Page 23 and 24: gange, der er i kommunen. og det sk
Page 25 and 26: Fakta årligt og udveksle viden og
Page 27 and 28: foto marianne larsen frokosten anre
Page 29 and 30: nyt fra videnscenteret Efterlysning
Page 31 and 32: ser ved traumatiske hjerneskader Ps

TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?