DEn siDstE højEstErEtssagførEr - FlipMaker

UDGIVEt AF ADVokAtSAMFUNDEt 

DEn siDstE 

højEstErEtssagførEr 

Ib Thyregod er historien om flid, livserfaring og 

en mand, der for nylig lagde kappen på hylden. 

NR. 08 · oktoBER 2011

Indhold 

Redaktionelt 

BRUSH UP I BORTVISNING 

Tre specialister fortæller, hvad du bør 

være opmærksom på, før du anbefaler 

det røde kort. 

GUNATáNAMO BAY, CUBA 

Læs hvordan det er at arbejde for 18 

krigsfanger med besværlig kli ent kontakt 

og cen sur. 

SIDSTE HØJESTERETSSAGFØRER 

Ib Thyregod var en af sin tids kendte 

advokater. Læs historien om hvordan 

C.L. David trøstede ham, da han tabte 

sin første sag i Højesteret. 

HÅNDTERING AF DNA-BEVISER 

Hvad er sandsynligheden for, at et dnaspor 

kommer fra en bestemt person? 

NYE ADVOKATETISKE REGLER 

Hvorfor nye regler, og hvad betyder de 

for dig? 

HÆDERSPRIS TIL JENS PAULSEN 

Advokat Jens Paulsen får Dreyers Fonds 

Hæderspris. 

2 ADVOKATEN 08/11 

10 

16 

20 

36 

40 

42 

Faste sider 

LEDER 

I den kommende rådsperiode vil vi 

arbejde målrettet for, at det bliver 

nemmere at være advokat. 

KORT NYT 

Advokatsamfundet vinder domænesag. 

CHRISTIANSBORG-KLUMMEN 

Danskerne overvåges mere end englænderne, 

skriver retsordfører Simon Emil 

Ammitzbøll (LA). 

DANSK RETSPOLITIK 

Der har været rejst kritik af, at politiet 

undersøger sig selv. Ny politiklageordning 

træder i kraft. 

EUROPÆISK RETSPOLITIK 

EU vil hjælpe de borgere, der hvert 

år udsættes for kriminalitet. Men er 

offerbegrebet for vidtgående? 

NYE BØGER 

DNA-bevis – ny bog af Ragna Aarli. 

NYT JOB 

Malene Abildstrøm holder i Etisk Nævn 

øje med, at f.eks. Novo Nordisk trakterer 

læger og sygeplejersker med måde. 

5 

8 

27 

28 

32 

34 

44

Med vores nye applikation 

til iPhone og iPad kan 

advokatbranchens mest 

anvendte it-system bruges 

når som helst, hvor som helst 

Få direkte 

adgang til bl.a.: 

• Sagsliste 

• Seneste aktiviteter 

• Sagsdokumenter 

• Kontaktinformation 

• Tidsregistrering 

Tlf. 76 42 11 00 · www.unik.dk 

boulevarden 19e 

7100 Vejle 

lersø Parkallé 101 

2100 KøbenhaVn ø 

nY aPP Til advokaTer 

– direkte adgang fra iPhone og iPad 

bruger du allerede Unik advosys 4, 

kan du downloade applikationen som 

en del af din programserviceaftale. 

Send en mail til unik@unik.dk mærket ”app” 

og få hjælp til at komme i gang. 

ADVOKATEN 08/11 3 

AAKJAERS.DK · 12059


INVITATION TIL ÅBENT MØDE 

om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige 

Mødet holdes i Store Rådssal, Advokaternes Hus, Kronprinsessegade 

28, 1306 København K, mandag 28. november 2011 kl. 1517. 

Advokatrådet inviterer igen i år alle interesserede til et åbent 

møde om erfaringerne med reglerne om obligatorisk efteruddannelse. 

På mødet vil der blive orienteret om status på regler og praksis, 

hvor den første efteruddannelsesperiode er udløbet for de fleste 

advokater. Der vil desuden være lejlighed til åben drøftelse af 

advokaters, advokatfuldmægtiges og kursusudbyderes egne 

erfaringer med reglerne. 

KONFERENCE OM RETSSIKKERHED PÅ SKATTEOMRÅDET 

Advokatsamfundet, Danske Advokater 

og FSR- danske revisorer inviterer 

hermed til retssikkerhedskonference på 

skatteområdet. Konferencen afholdes: 

Tirsdag 8. november 2011, 

kl. 9.00 til ca. kl. 16.15 

i Landstingssalen på Christiansborg 

Det er gratis at deltage i konferencen, 

men på grund af Folketingets sikkerheds 

krav vil der være adgangs kontrol. 

LÆS NÆSTE NUMMER AF ADVOKATEN 

Advokatrådet byder på en lille forfriskning i forbindelse med 

mødet, og vi beder derfor om, at tilmelding sker senest 14. 

november 2011 til Advokatrådets Uddannelsesudvalgs sekretær 

Hanne Christensen på email hch@advokatsamfundet.dk. 

Er der gjort særlige erfaringer med reglerne, eller er der specifikke 

emner, som ønskes belyst under mødet, beder vi om, at der gøres 

opmærksom på dette i forbindelse med tilmeldingen, således at 

vi kan tilrettelægge eftermiddagen bedst muligt. 

Det betyder, at der skal medbringes 

legitimation, samt det brev, som du 

modtager som bekræftelse på din 

tilmelding til konferencen. 

Tilmelding og program kan du finde på 

www.advokatsamfundet.dk. 

For at kunne deltage i konferencen skal 

du tilmelde dig senest 21. oktober 2011, 

kl. 16. 

Mere åbne domstole 

Det mener advokat Vibeke Borberg, der foreslår, 

at de største byretter holder åbent om 

aftenen og systematisk bruger 

www.domstol.dk til at informere 

borgerne hjemme i stuerne.

Tilbyd klienterne tryghed 

DEN 12. SEPTEMBER 2011 havde jeg lejlighed til i 

Københavns Advokatforening at redegøre for Advokatrådets 

kommende indsatsområder. Og jeg kan 

i den sammenhæng kun sige, at strukturreformen 

fungerer, og at vi i Advokatsamfundet har glæde af 

at kunne fokusere målrettet på vores fire lovbestemte 

kerneopgaver. 

Som jeg nævnte i min beretning 

på Advokatmødet i juni, vil 

vi som led i det arbejde gerne 

styrke interaktionen og dialogen 

mellem Advokatråd og Sekretariat 

på den ene side og alle vores 

fødte medlemmer, nemlig jer 

advokater, på den anden. I vil 

få kvartalsvise elektroniske nyhedsbreve, 

bedre telefonservice, 

bedre vejledninger og proaktive 

tilsynsbesøg, ligesom vi arbejder 

målrettet på at hæve kvaliteten af 

Advokatnævnets kendelser uden 

at tilsidesætte hensynet til sagsbehandlingstiden. 

I kan allerede nu på vores hjemmeside 

studere de nye advokatetiske 

regler, der er mere velstrukturerede 

og tilpasset den seneste 

praksis. Reglerne vil blive anvendt af Advokatrådet 

fra 1. oktober 2011, og jeg kan også løfte sløret for 

den oplysning, at der for tiden arbejdes på en bog, 

der i kommentarform gennemgår reglerne og den 

bagvedliggende nævns og retspraksis. 

En ordentlig offentlig rets- 

hjælp kan aldrig baseres 

udelukkende på godgø- 

renhed eller privattegnede 

forsikringer. Er man “syg 

i juraen”, må der som ved 

andre lidelser være et for- 

svarligt sikkerhedsnet og et 

rimeligt behandlingstilbud. 

AF SØREN JENSTRUP, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET 

AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET 

Kort og godt vil vi i den kommende rådsperiode arbejde 

målrettet for, at det skal blive lettere at være 

advokat. Men dermed ikke være sagt, at det ikke betyder, 

at livet som advokat kan blive mere krævende 

på andre niveauer. Advokater har både en individuel 

og en kollektiv forpligtelse til at bidrage til retssamfundets 

daglige funktioner. Vi skal yde vores bidrag 

til, at borgere og virksomheder kan opnå deres ret, 

og vi skal bidrage til processen 

med, at der udformes regler, der 

kan forstås og i kraft heraf bedre 

efterleves. 

Det vil vi blandt andet gøre ved 

pro bono rådgivning gennem 

advokatvagterne eller som en 

del af opfyldelsen af vores sociale 

ansvar på andre måder. 

Men en ordentlig offentlig retshjælp 

kan aldrig baseres udelukkende 

på godgørenhed eller privattegnede 

forsikringer. Er man 

“syg i juraen”, må der som ved 

andre lidelser være et forsvarligt 

sikkerhedsnet og et rimeligt behandlingstilbud. 

Det arbejder vi målrettet på at 

få tilvejebragt, navnlig gennem påvirkning af den 

politiske beslutningsproces, så vi kan få gennemført 

en ordentlig og tidssvarende lovgivning på dette område. 

Og jeg kan garantere, at vi vil gå efter at nå gode 

løsninger. For der er brug for os. 

leder 

ADVOKATEN 08/11 5

Cabinet BRAHIN 

FRANSK DANSK ADVOKATFIRMA I NICE (FRANKRIG). 

• Bank- og Finansret 

• International privatret 

• Retstvister om byggeri 

• Selskabret 

• Skatteret 

• Køb af fast ejendom og ejendomsselskaber 

• Sale & Lease back 

Cabinet BRAHIN 

1, Rue Louis Gassin 

06300 NICE (FRANCE) 


Email : info@brahin-avocats.com 

Tel: +33 493 830 876 

Fax: +33 493 181 437 

www.brahin-avocats.com 

Støt Dansk 

Kræftforsknings 

Fond 

Vi støtter forskning, der sigter på at 

• finde årsager til kræftsygdomme 

• skabe bedre behandlingsmuligheder 

• mindske bivirkningerne ved kræftbehandling 

• udvikle forebyggende behandlingsmetoder. 

Blegdamsvej 28C, 2200 København N, tlf. 35 36 35 63 (tirs og tors 9-13) 

Giro 655 00 29, www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk 

75869_dkf_90x116_4f.indd 2 06/06/11 10.45 

KOlOFON 

AdvokAten 90. årgAng 

DirEKTE KOmmuNiKATiONsOrgAN for ca. 6.600 advokater og advokatfuldmægtige. 

Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden, 

centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. 

uDgiVEr/rEDAKTiON: ADVOKATråDET 

Kronprinsessegade 28 · 1306 København K 

Telefon 33 96 97 98 · Fax 33 36 97 50 

samfund@advokatsamfundet.dk · www.advokatsamfundet.dk 

Christoffer Badse, institut for 

menneskerettigheder 

morten Broberg, professor, 

Københavns universitet 

Anja Cordes, 

advokat 

Ole Dybdahl, landsdommer, 

Østre landsret 

Thomas Elholm, professor, 

syddansk universitet 

Carsten Fode, 

advokat 

Anne Birgitte gammeljord, 

advokat 

Arne gram, 

vicepolitidirektør 

Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol 

Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside. 

signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er 

blevet tilsendt uopfordret. 

For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver 

af ophavsrettighederne. såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og 

utilsigtet. retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. 

mEDlEm AF DANsK FAgprEssE 

issN 0107-5616 

issN 1901-4546 (online) 

svend Bjerg Hansen, 

landsdommer, Vestre landsret 

Ole Hasselgaard, afdelingschef, 

Justitsministeriet 

peter pagh, professor, dr.jur., 

Københavns universitet 

Karsten Havkrog pedersen, 

advokat 

Birgitte Holmberg pedersen, 

retspræsident, Helsingør 

lars lindencrone petersen, 

advokat 

Anne pindborg, 

advokat 

Henrik stagetorn, 

advokat 

Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen, tje@advokatsamfundet.dk 

redaktør: rasmus lindboe, rli@advokatsamfundet.dk 

redaktionel sekretær: Vibeke sejer mølbæk, vsm@advokatsamfundet.dk 

ANNONCEr: 

Frontmedia 

Høgevej 5D 

3400 Hillerød 

Telefon 48 22 44 50 

Camilla Bonne schjelde 

advokaten@frontmedia.dk 

www.frontmedia.dk 

rEDAKTiONspANEl: 

lAyOuT: 

Adman Kommunikation 

Vesterbrogade 15 

1620 København V 

Telefon 33 77 42 00 

info@ad-man.dk 

www.ad-man.dk 

TryK: 

Jørn Thomsen / Elbo As 

Essen 22 

6000 Kolding 

Telefon 76 37 60 00 

jto@jto.dk

Bundsolid 

Professionel 

Personlig 

Er din bank en aktiv medspiller? 

Hvis din nuværende bank kun klarer det praktiske i forhold til dit engagement, 

men ikke er en aktiv medspiller, så er det på tide at overveje et bankskift. 

Hos Lån & Spar kan vi tale om andet end transaktioner, renter og vilkår. 

Vi kan tilbyde dig korte beslutningsprocesser og individuelle, fleksible 

løsninger. Og uden at gå i detaljer, så tør vi også godt love dig, at vi er 

konkurrencedygtige på prisen. Så uanset om du allerede er etableret advokat, 

eller er på vej ind i et partnerskab og har behov for finansiering, så er der god 

grund til at tale med os. 

Det begynder med et møde 

Ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. 

Så finder vi sammen ud af, hvad der 

skal til, for at skabe et solidt økonomisk 

fundament for dig - både professionelt og 

privat. 

Du kan også se mere på www.lsb.dk 

ADVOKATEN 08/11 7

Kort nyt 

Varetægtsfængsling 

– giv din klient en pjece 

Landsforeningen af 

Forsvarsadvokater 

Yo estoy detenido 

Que pasa ahora? 


1 

to advokater i folketinget 

Advokatrådets Strafferetsudvalg har i samarbejde med 

Landsforeningen af Forsvarsadvokater udarbejdet en 

pjece om, hvad man kan bruge sin forsvarer til, når 

man er varetægtsfængslet. Pjecen indeholder generel 

information om varetægtsfængsling og et afsnit om 

prisoplysning. 

Pjecen kan downloades gratis som pdf-fil fra 

www.advokatsamfundet.dk. Pjecen oversættes til 

engelsk, tysk, rumænsk, spansk, tyrkisk, serbisk, 

russisk, arabisk, farsi, fransk, urdu, polsk, italiensk, 

kinesisk (mandarin), litauisk og dari. Når 

oversættelserne foreligger, kan du finde dem på 

www.advokatsamfundet.dk. 

Efter tre forsøg er advokat Jan E. Jørgensen, 46 år, blevet valgt til Folketinget for partiet 

Venstre. Jan E. Jørgensen har i en længere årrække været medlem af Frederiksbergs 

kommunalbestyrelse, og arbejder til daglig som advokat hos Horten. Han får følgeskab af 

den 57-årige Preben Bang Henriksen fra Aalborg, der er blevet valgt ind for samme parti. 

Preben Bang Henriksen har drevet selvstændig advokatvirksomhed i 29 år, men er ellers 

uden praktisk erfaring i politik udover at have været medlem af partiet de seneste syv år. 

AdvokAtsAmfundet vinder domænesAg 

Sø- og Handelsretten har givet Advokatsamfundet fuldt medhold i, at Netdenmark A/S ikke 

havde ret til at bruge domænenavnene; advokat.dk, advokater.dk og advokaterne.dk. 

Netdenmark A/S havde opkøbt de tre domæner for at drive en advokatsøgebase, men var 

bekendt med, at Advokatsamfundet drev advokatnoeglen.dk. Det var rettens opfattelse, at Netdenmark 

A/S havde tilstræbt at lukrere 

på Advokatsamfundet, og at 

der var risiko for forveksling med 

Advokatsamfundets database og 

kredsen af advokater med bestalling 

og møderet. Ret ten fandt derfor 

ikke, at Netdenmark A/S havde en 

anerkendelsesværdig interesse i 

at benytte de tre domænenavne. 

Advokatsamfundet afventer en 

eventuel anke. 

Advokatkampagne 

på TV2 news 

Når tingene er løbet af sporet, er det for 

sent. Det er mottoet bag et reklame fremstød 

målrettet til mindre og mellemstore 

virksomheder, som Danske Advokater 

står bag. Banner-annoncer på Børsens 

nyhedssite og diskussionsfora på LinkedIn 

er led i en ny måde at sælge advokater 

på. En række 30 sekunders TV-spots skal 

illustrere, at man med fordel kan rådføre 

sig med en advokat i virksomhedens faser 

fra vugge til grav. Forskellige direktører 

fortæller, hvordan de bruger deres 

advokat, og indslagene, der også løber 

over skærmen i det nye år, er målrettet 

de personer i erhvervslivet, der har 

såkaldt ‘charge’ til at hyre en advokat og 

i forvejen er storforbrugere af nyheder 

på TV2 News. 

Travlt halvår for 

domstolene 

Der bliver afsluttet flere sager på kortere 

tid ved byretterne. Det viser domstolenes 

statistik for sagsbehandlingen i årets 

første halvdel. Antallet af verserende 

sager er i 1. halvår af 2011 generelt faldet 

med 19 procent svarende til knap 41.000 

sager. Samtidig er sagsbehandlingstiderne 

faldet på alle andre sagsområder end det 

civile og blandt visse insolvensskiftesager, 

hvor sagerne typisk har en længere gennemløbstid 

og forbedringer af berammelsestiden 

derfor er længere om at slå 

igennem i statistikken. Du kan læse på 

www.domstolene.dk.

Advokat i rønnkommissionen 

Advokat Claus Søgaard-Christensen er 

af Advokatrådet blevet indstillet til den 

Der er kommet nye tal fra Mercedes. 

kommission, som medierne har udråbt 

til at skulle udrede én af de største 

politisk-juridiske skandaler i de senere år: 

Kommissionen skal undersøge sagen om 

Mercedes indfødsret til statsløse E-Klasse personer. med Søgaard-ekstra 

businesspakke og et skattegrundlag 

Christensen er advokat med eget firma i 

på kun 499.000 kr. Aarhus, hvor han også ejer tre Bog&Idé 

butikker. I advokatkredse er han kendt 

fra bl.a. bestyrelsen i voldgiftsforeningen, 

Voldgiftsinstituttet og Dommerudnævnelsesrådet. 

I offentligheden er han senest 

kendt for sin medvirken i en anden 

kommission – Dan Lynge-kommissionen, 

som undersøgte politiets samarbejde med 

rockeren Dan Lynge. 

* 

Det er ikke nemt at sætte tal på en E-Klasse. Normalt sætter 

vi blot en stjerne på; så ved de fleste, at det handler om komfort 

og luksus med alt det udstyr, der hører til. Om sikkerhed med 

de mest avancerede elek troniske hjælpesystemer. 

Om legendarisk drift sikkerhed. Og om en holdbarhed, hvor 

det er dig, der afgør hvor længe, du vil beholde din Mercedes. 

Businesspakke: 

Mercedes-Benz E 220 CDI sedan man. leveres med en helt speciel businesspakke, der indeholder 

metallak, hastighedsafhængig servostyring, spejlpakke, interiørlister i aluminium samt 

Avantgarde-udstyrspakke bestående af kromlister, sportsundervogn, 17” letmetalfælge og 

dobbelt udstødningssystem. Businesspakken har en værdi på 94.200 kr. Dette er allerede 

indeholdt i beskatningsgrundlaget på: 

499.900 kr. 

Den skal nok holde til dig. Herudover er der lige et enkelt nyt 

tal, vi godt vil nævne, nemlig beskatningsgrundlaget på 

499.000 kr. Det er faktisk uhyre interessant, fordi det betyder, 

at din næste firmabil meget vel kan blive en Mercedes-Benz 

E-Klasse. Få flere nye tal på www.mercedes-benz.dk 

Bent Pedersen AS: Esbjerg. www.bent-pedersen.dk • Daimler Biler AS: Herlev, Hørsholm, Ishøj. www.daimlerbiler.dk • Ejner Hessel A/S: Herning, Næstved, Randers, Roskilde, 

Vejle, Aalborg, Århus. www.hessel.dk • P. Christensen a/s: Kolding, Odense. www.pchristensen.dk 


* Gælder for E 220 CDI sedan man. inkl. Businesspakke. Beskatningsgrundlag 499.000 kr. ServiceLeasing fra 5.196 kr. pr. måned ekskl. moms. 

Førstegangsydelse 64.000 kr. ekskl. moms. Leasingperiode 36 mdr., maks. 60.000 km i perioden. Alle priser er vejledende og ekskl. levering 3.680 kr. 

Forbrug ved blandet kørsel: 20,4 km/l - 12,8 km/l. CO2-emission: 129 -184 g/km. Bilen er vist med ekstraudstyr. 

3691

”En stor del af de forseelser, som bortvisninger ofte begrundes i, er 

derfor slet ikke beskrevet i kontrakten." 

Sådan håndterer du 

bORTViSNiNgE N 

Det er med beklagelse, at vi ser os nødsaget til at bortvise dig fra din 

stilling. Du bedes straks aflevere dit adgangskort til virksomheden. 

Antallet af offentliggjorte domme om bortvisning har været stigende 

de sidste ti år, og ligger i dag på omkring 70 til 80 sager om året. Tre 

specialister fortæller, hvordan du håndterer en bortvisning. 

EN BORTVISNING FØlES FOR de fleste, som 

når man trækker det “røde” kort i Matador, 

og får beskeden “Ryk direkte i fængsel – 

selvom De passerer start, inkasserer De 

ikke 2.000 kr.” 

For virksomheden kan bortvisningen 

være lige så ubehagelig. Der kan være tale 

om en medarbejder, der har fundet græsset 

grønnere hos konkurrenten og får trang til 

at “låne” nogle af virksomhedens fortrolige 

dokumenter. Tillidsbruddet kan være svært 

at håndtere for virksomheden, ligesom en 

bortvisning – hvis den er uberettiget – kan 

være ødelæggende for en medarbejder. 

Mange sager forliges i det fagretslige system, 

som overenskomstdækkede virksomheder 

er omfattet af, eller ved forhandling 

mellem parternes advokater. I tilfælde hvor 

forlig ikke opnås, går sagerne enten videre 

til Afskedigelsesnævnet eller domstolene. 

Altid to tAbere? 

En bortvisning er en af de største katastrofer, 

der kan indtræde i et ansættelsesforhold, 

og med bortvisningen følger altid to 

tabere – virksomheden og medarbejderen. 

Da en bortvisning afbryder forholdet 

prompte, er sanktionen den hårdeste reakti 


AF KIA DOllERScHEll, ADVOKAT (l), BEcHBRUUN 

on, en arbejdsgiver kan anvende. Medarbejderen 

må ikke længere udføre sit arbejde, 

og virksomhedens lønningsforpligtelse 

ophører. Medarbejderens eksistensgrundlag 

forsvinder derfor umiddelbart – for en 

tid – og de psykiske følger er for mange 

– inklusive familien – svære at håndtere. 

For virksomheden betyder bortvisningen 

et tab af en kollega, arbejdskraft og omkostninger 

ved at erstatte medarbejderen. 

For parternes advokater medfører bortvisningen 

åbningen af en bred vifte af forskellige 

juridiske forhold, som advokaterne ikke 

blot skal navigere i, men også tage stilling 

til og rådgive deres klient om. 

det er lige groft nok… 

En forudsætning for at bortvise er, at der 

foreligger en væsentlig misligholdelse af 

ansættelsesforholdet. 

Ansættelsesaftalen skal fremgå af en ansættelseskontrakt, 

der fastlægger de mest 

centrale forhold under ansættelsen. Det 

fremgår således af ansættelseskontrakten, 

hvad den aftalte arbejdstid er, størrelsen 

af den aftalte løn, hvilke ansvarsområder 

medarbejderen er tildelt osv. 

På den anden side er det usædvanligt, 

at en ansættelseskontrakt udtømmende 

opregner de forhold, som medarbejderen 

ikke må forsynde sig imod under sin ansættelse. 

En stor del af de forseelser, som 

bortvisninger ofte begrundes i, er derfor slet 

ikke beskrevet i kontrakten. Det kan være 

tyveri, konkurrerende virksomhed, uanstændig 

optræden, voldelig adfærd. Eller 

krav til hvordan medarbejderen optræder 

i sin fritid på sociale medier som Facebook 

og Twitter. Disse situationer vil ofte blive 

vurderet ud fra den uskrevne loyalitetsforpligtelse, 

der gælder i ansættelsesforholdet. 

lever loyAlitetsforpligtelsen? 

Det kan diskuteres, om bortvisning af en 

medarbejder bringer loyalitetsforpligtelsen 

til ophør, således at medarbejderen, med 

undtagelse af markedsføringslovens § 19, 

dagen efter bortvisningen kan foretage en 

hvilken som helst disposition uden hensyn 

til den tidligere arbejdsgiver. Eksemplet kan 

være, at medarbejderen i det små er begyndt 

på konkurrerende virksomhed, og at arbejdsgiveren 

ved dette og vælger at bortvise. 

Hvis loyalitetsforpligtelsen var afbrudt 

ved meddelelsen om bortvisning, kunne 

medarbejderen i princippet fortsætte i den

Kia Dollerschell har netop 

udgivet bogen Bortvisning, der 

med righoldig praksis illustrerer 

de problemstillinger, der knytter 

sig til en bortvisning. Kia har 

igennem en årrække beskæftiget 

sig med arbejds- og ansættelsesret 

og underviser på Københavns 

Universitet. 

ADVOKATEN 08/11 11

RÅD OM bORTViSNiNg 

i Kan rEnDE mig 

Nogle ansættelsesforhold udvikler 

sig mere stormfuldt end 

andre. Arbejdsgivere, som råber, 

skriger og slår i bordet risikerer 

en bortvisningssag, hvis medarbejderen 

efter skænderiet 

for lader virksomheden. Men også 

medarbejderen skal bruge en 

passende tone og udtryk som 

“lede kælling”, “Nærigrøv” og 

“I kan rende mig i røven” vil som 

regel medføre, at en bortvisning 

er berettiget. 

fEriE og Bortvist 

Vær opmærksom på, at hvis 

bor tvisningen er uberettiget, 

be tragtes den som en opsigelse 

og fritstilling af medarbejderen. 

Det betyder, at ferielovens regler 

finder anvendelse, hvilket ofte 

kan spare virksomheden for et 

pænt beløb. Varslingsreglerne 

skal dog altid overholdes. 

træK vEjrEt 

I nogle sager er bortvisningen 

allerede sket, og advokaten må 

forsøge at løse sagen forligsmæssigt 

eller skabe det bedste 

grundlag for at vinde retssagen. 

Kommer rådgiveren tidligt ind, er 

der gode muligheder for at hindre 

en langvarig sag. Bortvisning er 

så indgribende, at virksomheden 

bør overveje, om man kan nøjes 

med at opsige medarbejderen 

med normalt varsel. 


konkurrerende virksomhed uden at blive 

mødt med forbud eller erstatningskrav fra 

sin tidligere arbejdsgiver. 

Sådan forholder det sig derfor heller 

ikke. Hvis virksomheden bortviser medarbejderen, 

vil medarbejderen fortsat være 

bundet af loyalitetsforpligtelsen, indtil medarbejderen 

kan fratræde efter det normale 

opsigelsesvarsel. Har parterne aftalt et forlænget 

opsigelsesvarsel, vil medarbejderen 

også være underlagt forpligtelsen, indtil det 

nye varsel udløber. 

Således kan medarbejderen ikke misligholde 

sig ud af sin loyalitetsforpligtelse. 

Denne problemstilling er mange rådgivere 

ikke opmærksom på, og det er sjældent, at 

man ser virksomheden anføre noget om 

dette i selve bortvisningsskrivelsen. 

Et andet overset problem er, at en medarbejder, 

der ved siden af sit normale job 

udøver konkurrerende virksomhed, risikerer 

at skulle betale lønnen tilbage. Et sådant 

krav fra arbejdsgiveren kan være svært at dokumentere, 

da arbejdsgiveren skal bevise, at 

han ikke har modtaget en arbejdsydelse fra 

medarbejderen i den pågældende periode. 

Domstolene vil formentlig også være tilbageholdende 

med at pålægge medarbejderen 

at betale lønnen tilbage, medmindre det 

klart kan dokumenteres, at medarbejderen 

rent faktisk ikke har udført sit arbejde, men 

kun har brugt sin arbejdstid på andre helt 

illegitime formål. 

svært At bevise tyveriforsæt 

Det første forbud – du må ikke stjæle – fremgår 

af de ti bud – som vi jo alle kender til 

fingerspidserne. 

Forbuddet er siden skrevet ind i straffelovens 

§ 276, og derfor er det helt ubegribeligt 

for arbejdsgiveren, at en bortvisning for 

tyveri ikke nødvendigvis er berettiget, hvis 

tyveriet ikke kan bevises på tilfredsstillende 

vis. Arbejdsgiverens første argument er ofte: 

“Jamen, jeg har jo selv set det /jeg har det på 

en videooptagelse/ han havde jo sedlerne i 

sin lomme/det er mine bananer! osv.)” 

Tyveri er en af de situationer, som i 

praksis stadig giver anledning til flest sager. 

Tyveriet kan være af penge, virksomhedens 

ejendele, madvarer – sågar ses et tilfælde, 

hvor en medarbejder har stjålet sin egen 

konkurrenceklausul. 

Selvom virksomheden konstaterer, at 

en klase bananer har fundet vej til medar 

bejderens taske eller at der er væsentlige 

uregelmæssigheder i medarbejderens rejsedokumentation, 

er det ikke sikkert, at 

forholdet kan begrunde bortvisning. Dette 

kan for nogle virksomheder virke stærkt 

uretfærdigt, og derfor ønsker mange virksomheder, 

at sagen skal køres helt ud til 

den bitre ende. 

Problemet med tyveri er, at arbejdsgiveren 

skal bevise, at medarbejderen har haft 

berigelsesforsæt. Arbejdsgiveren skal altså 

bevise, at medarbejderen har haft til hensigt 

at stjæle pengene, maden, genstandene 

osv. Et berigelsesforsæt kan være vanskeligt 

at bevise, og nemmere bliver det ikke, når 

medarbejderen skal have haft forsæt til 

at stjæle bananerne. Har medarbejderen 

ved en fejl eller misforståelse taget tingen, 

glemt pengene i sin lomme eller spist bananerne, 

fordi de alligevel skulle kasseres – vil 

arbejdsgiverens sag være op ad bakke og 

næppe holde i byretten. 

big brother is wAtching you 

At hele seancen er optaget på video – f.eks. 

overvågningskameraet i supermarkedet eller 

på parkeringspladsen – “reparerer” ikke 

altid det bevismæssige problem: Arbejdsgiveren 

skal bevise, at medarbejderen havde 

til hensigt at stjæle. 

Hvis politiet ikke rejser tiltale – eller 

medarbejderen frifindes i retten – medfører 

dette dog ikke nødvendigvis, at en bortvisning 

altid vil være uberettiget. Bortvisningen 

kan være motiveret af, at medarbejderens 

adfærd har indebåret et tillidsbrud, så 

en videre ansættelse er umulig. Det vil i så 

fald være arbejdsgiveren, der bærer bevisbyrden 

for, at forholdet er så grelt, at vejene 

må skilles uden varsel. 

Hvis virksomheden begrunder bortvisningen 

med, at medarbejderen har overtrådt 

interne retningslinjer, vil bortvisningsgrundlaget 

ikke skulle bedømmes ud fra 

straffeloven. Her vurderes alene ud fra, 

om medarbejderens adfærd er en væsentlig 

misligholdelse af ansættelsen – og om 

medarbejderens adfærd er så besynderlig 

eller ubegribelig, at et fortsat tillidsforhold 

er umuligt. 

Interne retningslinjer står typisk i en 

personalehåndbog, på intranettet eller 

lignende. Hvis virksomheden vil støtte ret 

på retningslinjerne, skal de være kommunikeret 

ud til medarbejderen.

præsenterer 

Udviklingsdagen 2011 

Arrangementet foregår i Mogens Dahls Koncertsal, København S 

den 4. november 2011 fra kl. 9.00 til kl. 16.30 

Der er stadig ledige pladser og deltagergebyret er kun kr. 800,-. 

Tilmeld dig senest den 25. oktober på mailadressen service@danskeadvokater.dk. 

Se programmet på danskeadvokater.dk/forretningsudvikling/møder og events 

4workshops 

november 

Få indsigt i og udsyn til fremtiden 

på udviklingsdagen og få konkrete 

ideer og værktøjer med hjem. 

Mød nogle af landets mest trænede 

fremtidskiggere og forretnings- 

udviklere på fire workshops. 

De Inspirerer: 

Inspi 

Instituttet for Fremtidsforskning 

Innovation Lab 

Tom Knutzen, tidligere CEO 

Lone Bøgh, direktør Home 

...og mange flere 

ADVOKATEN 08/11 13

”Bortvisnings- og opsigelsessager udspringer ofte af misforståelser. Og for 

en stor del af mangelfuld kommunikation mellem ledelse og medarbejder.“ 

Begge parter bliver ofte tabere i en bortvisningssag, 

men mange situationer behøver ikke at ende i retten, 

hvis ledelsen har fokus på relevant konfliktløsning og 

har øje for parternes sociale position. 

MIDT I MIN FROKOST SPURGTE HUN, om 

jeg var klar over, hvad der var i den forårsrulle, 

jeg spiste. Jeg svarede: “Gider du lige… 

jeg spiser.” Og så var det, som om det ikke 

var til at stoppe… Vi kom op at skændes og 

det ene ord tog det andet. 

Hvad der derefter skete, var der vist enighed 

om. Den ene af kollegerne gik til sin 

chef og sagde, at hun ikke ville finde sig i 

at blive kaldt så grimme ting i kantinen. 

Forårsrullespiseren blev derefter kaldt op til 

chefen, og efter at have hørt hendes historie, 

konkluderede chefen, at de måtte kunne 

løse konflikten selv og i fordragelighed. 

Så da den kommenterende kollega afgav 

forklaring i retten kunne dommeren notere. 

Da vi mødtes i tekøkkenet endte det 

med, at forårsrullespiseren truede med at 

give mig tæv, og jeg løb ud på gangen og 

råbte om hjælp. 

Forårsrullespiseren fortalte, at hun hav 


AF JAcOB GOlDScHMIDT, ADVOKAT (H), PARTNER I ElMER OG PARTNERE 

de sagt: Jeg får helt lyst til at slå hovedet 

ned i maven på dig. 

Forårsrullespiseren blev bortvist. Man 

kan jo ikke have, at man truer sine kolleger. 

Et år efter sidder de nu i retten. Dommeren 

kigger til højre ned på en partner fra 

Danmarks største advokatfirma. Ved siden 

af sidder personaledirektøren. Advokaten 

har indkaldt tre vidner udover den kommenterende 

kollega. Med ansigtet i rette 

folder bakker han op om bortvisningens 

berettigelse. 

Til venstre sidder forårsrullespiseren. 

Sammen med sin specialistadvokat valgt 

af hendes fagforening, der naturligvis også 

er repræsenteret i retten. Også de har forberedt 

vidner. 

Det er jo helt vanvittig dårlig ledelse, 

at lade dem selv løse problemet! Og en talemåde 

er jo ikke en trussel. 

En tyk materialesamling fuld af bortvis 

ningdomme. Og en lang procedure i vente. 

Hvad mon den unge dommer tænker? 

ledelsespligt – ved følelser i frit fAld 

Eksemplet er fra det virkelige liv, og desværre 

ikke enestående. Der er kun tabere i 

denne sag. Forårsrullespiseren mistede sit 

job. Begge parter har kastet økonomiske ressourcer 

ind i sagen, der for hver part med 

sikkerhed kan opgøres til langt større beløb, 

end dommeren kunne finde på at give. Og 

så er man slet ikke nået til at opgøre de 

menneskelige omkostninger. 

Bortvisnings og opsigelsessager udspringer 

ofte af misforståelser. Og for en stor del 

af mangelfuld kommunikation mellem 

ledelse og medarbejder. Og beslutningen 

om, hvorvidt en sanktion skal gennemføres, 

læner sig ofte op ad en stringent juridisk 

vurdering af, om man kan eller ikke kan 

bortvise. 

ledelsesretten for en arbejdsgiver er også 

en ledelsespligt. Havde chefen, i stedet for at 

sende de to kolleger videre til fortsat dialog 

med hinanden, reageret med, at “I har da 

vist brug for hjælp til at få løst den konflikt” 

ville verden sikkert have været en anden. For 

de to var konflikten meget væsentlig. Deres 

sociale position på arbejdspladsen var truet, 

og en række følelsesmæssige reaktioner bli

ver styrende for en konflikt, der accelererer, 

men skulle have været undgået. 

tAg hånd om konflikten i opløbet 

Og hvis ikke konflikten kunne være taget i 

opløbet, kunne konfliktløsningsmodeller 

af anden art være overvejet. Flere større arbejdspladser 

har indført faste konsulenter, 

der deltager i processer for forbedring af 

arbejdsmiljøet. Flere steder kan de også gå 

ind i direkte konfliktløsning. Dialog med 

fagforeninger og andre, som medarbejderen 

har tillid til, skaber forståelse. Og 

endelig har mediation stor berettigelse i 

netop ansættelsesretlige tvister. 

Helt afgørende er, at sagen oplyses så 

hurtigt som overhovedet muligt. At arbejdspladsen 

tager ledelsespligten alvorligt. At 

man husker, at en sag har flere sider. Og at 

man nøje overvejer, om den løsning, der 

måske juridisk er holdbar, ofte ikke tjener 

nogen af parterne. 

Ofte kommer advokaten først på banen 

“at a point of no return”. Efter 20 år i retten 

med massevis af bortvisnings og opsigelsessager 

kan man godt sidde tilbage og ønske, 

at flere stopper op tidligere og forsøger at 

undgå, at det ender med en “anerkendelse” 

af, at alle er tabere. 

Advarsel, passivitet og 

gOD OpFøRSEL 

Hvornår der er tale om 

misligholdelse, må sup 

pleres med konkrete 

vurderinger. Det gælder 

særligt i relation til ad 

varsel, passivitet og deco 

rum. 

”Advokaten skal her være opmærksom på, at advarsler “forældes”, hvis 

medarbejderen i den følgende periode retter op på sin adfærd.“ 

AF lARS SVENNING ANDERSEN, ADVOKAT (H), PARTNER, BEcHBRUUN 

krAv om AdvArsel? 

Som udgangspunkt kræver visse bortvisningsgrunde 

en advarsel, mens andre ikke 

gør. Samme forseelse kan endda bedømmes 

forskelligt. Det er ikke lige meget, om man 

kommer for sent og kan indhente arbejdet 

om eftermiddagen, eller forsinkelsen medfører, 

at butikken ikke får åbnet til tiden. 

Virksomheden kan overveje, om en advarsel 

om ét forhold (kommer for sent) kan 

medføre, at medarbejderen, der misligholder 

på et andet område (brud på interne 

retningslinjer), kan bortvises under henvisning 

til advarslen. Det firkantede svar 

er, at hvis der ikke er nogen sammenhæng 

mellem typerne af misligholdelse, så kan 

en anden (ikke grov) misligholdelse heller 

ikke berettige en bortvisning. 

Advokaten skal her være opmærksom på, 

at advarsler “forældes”, hvis medarbejderen 

i den følgende periode retter op på sin ad 

færd. Man skal også være opmærksom på, at 

nogle forhold aldrig kan føre til bortvisning. 

Kan medarbejderen ikke finde ud af tingene, 

fordi han nu engang ikke er klogere – og har 

han ikke bildt arbejdsgiveren andet ind – så 

må arbejdsgiveren opsige, fordi man simpelthen 

fik fat i den forkerte medarbejder. 

pAs på pAssiv tilgivelse 

Mener arbejdsgiveren, at der foreligger en 

bortvisningsgrund, skal han reagere hurtigt 

over for misligholdelsen. Ellers betyder passiviteten, 

at medarbejderen går ud fra, at 

han er tilgivet, og så kan kun en opsigelse 

eller advarsel komme på tale. 

På den anden side er det dyrt for arbejdsgiveren 

at foretage en overilet bortvisning. 

Derfor er det vigtigt, at medarbejderen 

informeres om, at sagen undersøges, og 

alvoren i sagen kan underbygges af, at arbejdsgiveren 

suspenderer medarbejderen, 

mens undersøgelsen pågår. 

plAds til forskellighed 

Når man synes, at man har styr på det 

hele, skal man tænke på, at bedømmelsen 

af medarbejderens misligholdelse skal ske 

med udgangspunkt i selve stillingen og 

de krav til agtelse, opførsel og tillid, der 

kan forventes af personen. Hvis man har 

et fritidsjob som escortpige/mand, er det 

f.eks. ikke ligegyldigt, om man er ansat som 

kasserer i en natklub eller som kirketjener. 

ligesom frisproget kan være væsentlig anderledes 

på et slagteri end i et pengeinstitut 

med stiv overlæbe. 

ADVOKATEN 08/11 15

DV 

KATER 

LiMbOLA 

D 

GUANTáNAMO BAY, cUBA: Der er ekstremt 

varmt i den lille propelflyver fra Air Sunshine, 

og alle passagererne sidder i uniformer 

eller jakkesæt og sveder. 

På sædet ved siden af mig sidder advokaten 

James cohen fra Fordham University. 

Jeg spørger, om han vil medvirke i et interview 

om, hvordan det er at repræsentere 

klienter på Guantánamo. 

Det får du nok ikke lov til, når først vi 

er der, men ring til kontoret, svarer han. 

To medieofficerer venter på mig, da vi 

lander. Herefter er jeg kun alene om natten, 

når jeg skal sove. 

klienters stAtus ukendt 

Senere ringer jeg til James cohens kollega, 

Martha Rayner, for jeg møder ham ikke 

igen. Martha Rayner er professor og leder 


At være advokat for Guantánamo fangerne 

er nærmest umuligt. Fangerne er anbragt 

på baggrund af tvivlsomme eller manglen 

af den internationale klinik på Fordham 

University School of law i New York. Klinikken 

har siden 2005 modtaget klienter fra 

Guantánamo via clinical Defence clinic i 

New York. Tre af deres klienter er sendt tilbage 

til deres hjemland, og to sidder stadig 

fængslet. Martha Rayner har skrevet flere 

artikler og taler offentligt om de problemer, 

hun som advokat har mødt i forbindelse 

med Guantánamo. 

Et af problemerne er, at hun ikke kender 

klienternes status eller ikke ved, hvorfor de 

er tilbageholdt. 

Klienterne er enten tilbageholdt på 

ubestemt tid, de må sendes hjem eller de 

skal igennem en militær kommission. Det 

er svært at forstå, hvorfor min klient fra 

SaudiArabien ikke er blevet sendt hjem, 

for vi har allerede sendt flere saudier hjem 

de beviser, og vil man be 

søge sin klient, kræver det 

en militær godkendelse. 

AF cAMIllA FUHR NIlSSON, JOURNAlIST 

FOTO: POlFOTO 

på grund af den saudiarabiske regerings repatrieringsprogram. 

Vores anden klient er 

fra Yemen, og det har altid været et problem 

med yemenitter på grund af deres regering, 

fortæller hun. 

Hun mener, at de beviser, regeringen har 

imod hendes og andre klienter, er svage og 

mere rygter end konkrete beviser. 

krigslov og AfghAnistAn 

Fremtiden ser ikke lovende ud for dem, 

der sidder på Guantánamo. De beviser, der 

findes, er fremkommet via tortur. Hvis du er 

medlem af alQaida eller Taliban, hvad betyder 

det så, når krigen er slut. Forhåbentlig 

trækker vi os snart tilbage fra Afghanistan. 

Betyder det så, at vi stadig har en “krig 

imod terror”? Når Krigsloven ikke længere 

gælder, så skal tilbageholdelse på ubestemt

“ 

Jeg tror ikke, at de 

tortursager, vi har hørt 

om, er hele sandheden. 

Det er formodentlig toppen 

af isbjerget. Vi kender 

ikke dybden af det, 

der er sket under Bush. 

MARTHA RAYNER, PROFESSOR 

OG lEDER AF DEN INTERNATIONAlE 

KlINIK PÅ FORDHAM UNIVERSITY 

ScHOOl OF lAW I NEW YORK 

tid slutte. Det bliver næste stridspunkt, vurderer 

hun. 

Hun mener ikke, at USA skal have en politik, 

der tilbageholder folk på ubestemt tid. 

Vi kan ikke have en verden, hvor vi bare 

fanger folk fra en masse lande, og så sætter 

dem i fængsel på ubestemt tid, siger hun. 

Der er vedtaget love nu, så de skal igennem 

en militær kommission. Men også her 

er problemet med retsforfølgelsen tortur. 

Det er kernen, kan man sige. 

Folk taler ikke nok om den tortur, der 

er foregået. De, der taler for Guantánamo, 

siger, at vi ikke er i Afghanistan for at 

samle beviser. Men det er ikke korrekt. De 

torturerede beviserne ud af de indsatte, og 

de ved, at det ikke holder i retten. Det har 

forurenet hele denne situation, siger hun 

og fortsætter. 

Jeg tror ikke, at de tortursager, vi har hørt 

om, er hele sandheden. Det er formodentlig 

toppen af isbjerget. Vi kender ikke dybden 

af det, der er sket under Bush, siger hun. 

18 klienter på guAntánAmo 

Advokaten David Rhemes har repræsenteret 

18 klienter på Guantánamo siden 2004. Han 

har besøgt dem regelmæssigt siden og får 

ofte mere tid på Guantánamo end andre 

advokater. 

Jeg får ofte lov til at være på basen i 

halvanden uge eller mere. Andre advokater 

får fra tirsdag til torsdag, men jeg får en halv 

dag til hver klient, fortæller David Rhemes. 

Den Harvard uddannede advokat opgav 

en lukrativ karriere som partner i et 

Washington firma for at repræsentere sine 

klienter på fuld tid. Han fortæller, at det at 

ADVOKATEN 08/11 17

“ 

Vi får ikke lov til at se de beviser, som regeringen 

og militæret har imod vores klienter. Vi kan muligvis 

få bevismateriale, hvor store dele af dokumentet 

er streget over. Og det er umuligt at udfordre disse 

beviser, når du ikke ved, hvad der står på siden. 

have klienter på Guantánamo er ekstremt 

besværligt. 

Du skal have en sikkerhedsgodkendelse. 

Det tager trefire måneder, og den skal fornys 

hvert femte år. Hver gang jeg skal besøge 

mine klienter, skal jeg sende en ansøgning 

til militæret, og det tager ca. 20 dage, og 

det er bare endnu et filter, fortæller han. 

Justitsministeriet censurerer 

På cuba kører vi forbi isolationsfængslet 

camp 5 og det lidt normale fængsel camp 

6, hvor de fleste af fangerne sidder. I camp 

6 har de fælles rum, hvor de kan læse, se tv 

eller tale sammen. Da vi kigger ind igennem 

persiennerne, sidder en enkelt indsat og 

læser en arabisk avis, og andre står i små 

grupper og taler. Men vi får ikke lov til at 

tale med de indsatte. 

David Rhemes fortæller, at militæret ikke 

aflytter det lokale, han møder sine klienter 

i eller de ting, han taler med dem om. De 

noter, han skriver, skal – hvis han vil bruge 

dem offentligt – afleveres til den militære 

ekskorte og sendes til Washington. Der sidder 

et “privilegeret team” i Justitsministeriet 

og gennemgår noterne for eventuelle informationer, 

der er hemmeligstemplede. De 

noter, han ikke ønsker at bruge offentligt, 

sendes af militæret til en sikkerhedsfacilitet 

i Washington. 

Det er der, alt det hemmeligstemplede 

materiale eller det, der ikke er blevet censureret, 

skal forblive. Dette gælder også de 

lækkede Wikileaks dokumenter. Selvom de 

er tilgængelige på internettet, er det fortrolige 

papirer, og advokaterne må kun læse 

de lækkede dokumenter der. 

Vi får ikke lov til at se de beviser, som regeringen 

og militæret har imod vores klien 


DAVID RHEMES, ADVOKAT 

ter. Vi kan muligvis få bevismateriale, hvor 

store dele af dokumentet er streget over. Og 

det er umuligt at udfordre disse beviser, når 

du ikke ved, hvad der står på siden. 

Du kan heller ikke fortælle din klient, 

hvorfor han sidder fængslet, for det er også 

klassificeret. Så han ved ikke, hvem der har 

anklaget ham, hvad beviserne er, og hvilken 

anklage der findes imod ham, fortæller han. 

hAstesAger tAger tid 

Advokaterne har ikke et kontor på Guantánamo, 

og de kan ikke nå at analysere 

notaterne, inden disse skal afleveres til 

militæret. 

Problemerne opstår, når de har hastesager 

som f.eks. mishandlinger, for notaterne 

er to uger undervejs, inden de når det privilegerede 

team. De skal med en speciel kurer. 

“Det er samme proces, når vi skriver 

breve til vores klienter. Jeg kan skrive et 

brev, sende det til det privilegerede team. 

Et par dage efter, hvis du altså har et godt 

forhold til dem, får du brevet tilbage med 

bemærkninger som, “denne side må du ikke 

sende”, eller “hele dette brev må ikke sendes”. 

Derefter skal jeg så vente to uger på, 

at kureren skal til Guantánamo. Det er et af 

problemerne”, siger David Rhemes. 

ingen reAltidskommunikAtion 

Hvis klienten har et svar til brevet, skal det 

igennem samme proces, inden brevet flere 

uger efter lander på David Rhemes’ bord i 

Washington. Det samme sker for telefonsamtaler, 

hvor han skal ansøge om tilladelse 

ti dage i forvejen. Derudover skal der være 

en fyldestgørende berettigelse, før samtaler 

kan finde sted. 

Det er et af de største problemer over 

hovedet, at man ikke kan kommunikere i 

real tid med sine klienter. Vi er tilbage i 

det 19. århundrede, hvor man sendte breve 

med skib til og fra Europa, bemærker han 


Mine klienter kan ønske at ringe til mig. 

Jeg ved ikke, hvilken berettigelse mine klienter 

skal have for at ringe til os, men det 

sker yderst sjældent. Alt er super besværligt, 

beretter han. 

Det er også et problem, at advokaterne 

fysisk skal til Washington, eller en af de 

andre fire sikkerhedsfaciliteter landet over 

for at arbejde med deres notater. De fleste af 

dem arbejder “pro bono” og rejser og ophold 

giver store udgifter og gør det sværere at 

have tid til betalende klienter. 

Så for at arbejde med dine egne notater, 

så skal du komme til Washington. Medmindre 

du altså vil have dem censureret af det 

privilegerede team, siger David Rhemes. 

guAntánAmos skæbne? 

Selvom præsident Obama har bebudet 

lukning af Guantánamo, vil dette ikke ske. 

Der er vedtaget love, der umuliggør retsforfølgelse 

i USA, og Obama kan ikke sende 

fangerne tilbage til deres hjemlande, for det 

er der ikke politisk opbakning til. Således 

er fangerne fanget i limbo. 

David Rhemes fortæller, at hans klienter 

mener, at de er i en værre situation under 

Obama, end de var under Bush. 

Bush sendte 532 mænd tilbage, og Obama 

har sendt 68 tilbage. Så mine klienter 

siger, at Bush i det mindste satte folk fri. 

Ironisk nok, siger han. 

Martha Rayner, professor fra Fordham 

University i New York, er enig. 

Ingen har anklaget Bush for at sætte 

mændene fri. Jeg håber, at vi får en præsident 

næste gang, der kan gøre noget ved 

sagen (valg i 2012, red. ). Vi må se, hvad den 

næste administration vil gøre. Er det Obama 

igen eller bliver det en republikansk regering, 

der vil og kan ændre tingene. Vi har et 

robust juridisk system i USA, og det er det 

korrekte sted at retsforfølge disse mænd.

Master i Skat 

En videregående fleksibel uddannelse, der henvender sig til personer der arbejder med 

skatteforhold i den offentlige sektor samt den finansielle sektor, revisorer og skatteadvokater. 

Master i Skat udvikler dine faglige og personlige kom- 

petencer og kvalificerer dig til at løse opgaver indenfor 

direkte og indirekte skatter på højeste niveau. 

Uddannelsen kan også anvendes som fagspecifik 

efteruddannelse, så du kan specialisere dig inden 

for specifikke fagområder. 

Tilmeldingsfrist 

01.12.2011 til foråret 2012. 

Vil du udvikle 

dine faglige 

kompetencer 

inden for 

skatteområdet? 

Yderligere oplysninger 

Findes på www.masteriskat.dk eller kontakt: 

Helle Ibæk, udd.koordinator, tlf. 7248 9326, 

heib@phmetropol.dk

Han er den ideelle mentor og histo 

riefortæller for enhver advokat. Med 

53 års erfaring fra Højesteret var han 

sidste mand i skranken, der måtte 

kalde sig højesteretssagfører, da han 

deponerede sin bestalling i 2010. 

Han har været aktiv i modstandsbe 

vægelsen, været medlem af Folke 

tinget, været dommer i sagen mod 

Ninn Hansen og advokat hos legen 

der som leif Gamborg og c.l. David. 

Ib Thyregod er fortællingen om flid, 

engagement og en mand, der for 

nylig lagde kappen på hylden. 

AF NIS NIcOlAISEN, JOURNAlIST 

FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN 

20 ADVOKATEN 08/11

Den sidste 

højesteretssagfører 

ADVOKATEN 08/11 21

JEG TAGER MIG SElV I en uhøflighed eller 

er det bare mig? Det virker forkert, selv som 

gæst, først at hælde en kop kaffe op til mig 

selv. Heldigvis når jeg at dreje kanden og 

skænke den noble vært en kop, før jeg selv 

fylder på. Det gælder blot om at læne sig 

tilbage og lytte, når den tidligere højesteretssagfører, 

Ib Thyregod, med afdæmpet, 

rolig og klar intonation bevæger sig tilbage 

i historikken. 

’Thyregod’ er oprindelig fra hans farfar, 

der tog navn efter byen nord for Vejle. Farfaderen 

drog fra byen som 18årig under 

enevælden, for at søge kongen om hjælp. 

Han fik foretræde og læste et digt, men 

kongen var ikke ganske fornøjet, fortæller 

Ib Thyregod. 

Det er meget godt, svarede kongen. Men 

forfatteren kan jo være hvem som helst. Kan 

du ikke skrive et digt på stedet? 

Farfaderen skrev et digt, og kongen blev 

så tilfreds, at han bekostede farfaderen et ophold 

på seminariet i Jelling, der gjorde ham 

til lærer – og det blev hans lod at hjælpe 

almuen med at lære at læse og skrive. Ib 

Thyregods forældre klarede sig, men havde 

heller ikke mange penge at gøre godt med. 

Men for hans forældre var den bedste investering 

at give deres børn en uddannelse, 

og Ib Thyregod begyndte at læse jura i 1939 

efter flid i gymnasiet med UG i dansk stil. 

Og det er netop hårdt arbejde og flid, der 

igennem tiden har givet Ib Thyregod succes. 

Derfor kan han med sindsro sige til unge 

advokatfuldmægtige. 

Det er meget godt at være intelligent. 

Men det er min erfaring, at flid er bedre. 

Det gælder både i forhold til at skabe sig 

et navn og et netværk. Der var jurister fra 


“ 

Det er meget godt at være intelligent. Men det 

er min erfaring, at flid er bedre. Det gælder både i 

forhold til at skabe sig et navn og et netværk. Der 

var jurister fra min generation, der var født med en 

sølvske i munden, men aldrig gjorde sig gældende. 

min generation, der var født med en sølvske 

i munden, men aldrig gjorde sig gældende. 

Alf ross ringede senere 

Ib Thyregod troede, at han skulle være aktuar, 

men et kort ophold i sommeren 1939 

på et forsikringskontor viste sig kedsommeligt, 

og han begyndte at læse jura. 

Studiet var normeret til syv år, men jeg 

tog det på fem et halvt år og fik den tredje 

højeste eksamen. Jeg var til eksamen hos 

Alf Ross. Han var ret speciel og lå i evig strid 

med Frederik Vinding Kruse. Jeg kom op i 

en ret vanskelig paragraf i grundloven, hvor 

han lakonisk sagde: 

Ja, nu giver jeg jo ikke meget for, at man 

kan en paragraf uden ad. 

Det gik dog ikke værre end, at Alf Ross 

år senere spurgte Ib Thyregod til råds omkring 

nogle folkeafstemninger, hvor han 

var Venstres ordfører under den berømte 

jordlovsafstemning og loven om de islandske 

håndskrifter, som han fik udskudt til 

folkeafstemning efter Grundloven. Men det 

er en anden historie. 

pengekurer under krigen 

Hans far var syg og pengene små i 40'erne, 

så Ib Thyregod var nødt til at arbejde. Han 

blev stud. jur. hos den legendariske højesteretssagfører 

leif Gamborg, hvor han 

arbejdede fra 1941 til 1945 – et enkelt år 

som fuldmægtig. De fleste studenter deltog 

i modstandsbevægelsen koncentreret 

omkring kollegierne. Men Gamborg var modig 

og havde kontakt til både Kaj Munk og 

kaptajn lassen, hvis søn faldt i kamp og fik 

Victoriakorset. Det lå ligesom i luften, at der 

skulle gøres noget, forklarer Ib Thyregod. 

HØJESTERETSSAGFØRER IB THYREGOD 

Der skete det, at jeg spurgte min gode 

ven, Jens Buhl (søn af Wilhelm Buhl, der 

var statsminister for den regering, der gik 

af i 1942 efter pres fra tyskerne, red.), om jeg 

kunne hjælpe. Det viste sig, at staten og andre 

havde sat penge af til at hjælpe jøderne. 

Jeg begyndte derfor som pengekurer. Jeg var 

nede på Rådhuspladsen, hvor jeg fik penge 

af Skat Rørdam, der dengang var direktør 

for De Forenede Bryggerier. 

På advokatkontoret var der også travlt. 

Gamborg havde særlige forbindelser, og folk 

fandt ud af, at han kunne hjælpe de familier, 

der var blevet fængslet. De stod faktisk 

i kø på kontoret for at få hjælp. 

Jeg skrev ned, hvad der var sket for klienten, 

og gav mine notater til Gamborg, der 

havde sagt til chefen for Gestapo, en vis Hr. 

Hoffmann, at han skulle tænke på, at der 

også kom en tid efter besættelsen. 

Justitsministeriet uden fremtid 

I studenterhåndbogen advarede de ellers 

imod at læse jura, fordi det var vanskeligt 

at få stillinger. Men da Ib Thyregod blev 

færdig i 1945, var der masser at lave. Der 

var forræderisagerne – hvor nogle var forsvarere, 

andre anklagere, administration 

af tyske ejendom osv. Der fandt samtidig 

et retsopgør sted, hvor ministeriet for særlige 

anliggender tog sig af sager, hvor modstandsbevægelsen 

var impliceret. 

Efter et år som advokatfuldmægtig hos 

Gamborg, havde Ib Thyregod lyst til at prøve 

noget andet og kom derfor til Justitsministeriet 

i 1946. Her knoklede han med sager, 

hvor han undersøgte, om folk havde begået 

røveri til fordel for modstandsbevægelsen 

eller for egen vindings skyld.

Fem hurtige 

Hvad lavede du på din 90-års fødselsdag? 

- Min søn Mads holdt en frokost med 

venner og familie. Det var meget hyggeligt. 

Jeg får stadig en masse blomster, 

nu stod jeg ganske vist også nævnt i 

avisen, griner Ib Thyregod. 

Hvad synes du om Vild med dans på TV2? 

- Det bryder jeg mig ikke om. Det er ligeså 

konstrueret som X Factor, og det bryder 

jeg mig heller ikke om. 

Hvad betyder det, at din søn fører navnet 

’Thyregod’ videre? 

- Det er klart, at jeg er glad, men det skal 

ikke forhindre ham i at fusionere. 

Jeg troede, at han oprindelig skulle være 

historiker, men nu har vi arbejdet sammen 

i 20 år, og det er jeg stolt af. 

Hvilken musik lyttede du til som ung jurist 

i 1940'erne? 

- I gymnasiet gik jeg til jazz-koncerter og 

hørte Jimmy Lunchford i Malmø. Under 

krigen kunne man ikke høre jazz. Der var 

selvfølgelig Svend Asmussen, men ellers 

var der kun radioen. 

Hvad er det bedste advokatgerningen har 

givet dig? 

- Det var højesteretssagførerprøven. Det 

var en stor oplevelse og en glædelig begivenhed. 

Mere end halvdelen dumpede. 

Jeg startede svagt, men sluttede stærkt. 

Det var virkelig en udfordring. 


“ 

Jeg lagde selvfølgelig mærke til, hvordan de 

andre procederede. Man skal selvfølgelig være engageret, 

men de bedste resultater opnås, hvis du er 

stilfærdig og saglig. Højesteretssagfører liebe blev 

kaldt Højesterets balletmester, fordi han for rundt. 

Andre stod med fråde ud af munden. 

Jeg sad et par år som fungerende sekretær 

og beskæftigede mig med disse sager 

og holdt kun fri lørdag aften og søndag 

formiddag. Vi fik af vide, at der ville gå syv 

år før man kunne gøre sig forhåbninger om 

fastansættelse. Det duede ikke på sigt, og 

derfor blev jeg ansat hos Axel H. Pedersen 

og Felix Vang. 

De var begge i fyrrerne, men højest forskellige. 

Axel H. Pedersen var den joviale fra Ballerup 

med fast klientel blandt håndværkere, 

og jeg var med til at skrive hans bog om 

byggeret. Han blev senere æresdoktor. Felix 

Vang udmærkede sig som procedør, så for 

mig var det et glimrende lærested med teori 

og praksis. 

tAbte første sAg i høJesteret 

Ib Thyregod blev allerede landsretssagfører 

som 27årig, men havde ambitioner om at 

stile efter Højesteret. Han kom ind i varmen 

hos den berømte procedør og velhavende 

75årige højesteretssagfører c.l. David, der 

senere skænkede Marienborg til den for 

enhver tid siddende statsminister. 

Dengang skulle man procedere fire sager 

og dumpeprocenten lå på 50. Ib Thyregod 

tabte sin første sag, fik erstatningen sat op 

i sag nummer to, vandt sin tredje sag, men 

tabte den sidste. 

Jeg kan huske, at jeg talte med David 

efter min første sag. Jeg var ikke så glad, 

fordi jeg lige havde tabt. Så sagde han: 

Det skal De ikke tage Dem af, jeg har 

tabt alle mine sager i Højesteret. En af sagerne 

så hurtigt, at jeg ikke kunne nå til 

advokatværelset før dommen forelå. Når 


man tænker på, hvor dygtig han var, lå der 

en stor trøst i hans ord, griner Ib Thyregod 

og tilføjer. 

Davids sager må selvfølgelig have været 

meget vanskelige. 

Afæskede retspræsidenten 

Efter tre prøvesager kunne man ‘æske’, det 

vil sige spørge præsidenten, om man skulle 

trække sig eller stå skoleret i flere sager. 

Retspræsidenten var dengang Drachmann 

Bentzon, og Ib Thyregod havde ført sine to 

sidste sager med kun en enkelt dag i mellem. 

Den første sag var ikke helt god nok, 

sagde præsidenten. Men de to næste var så 

gode, at vi ikke tidligere har set en tilsvarende 

udvikling på så kort tid. 

Ib Thyregod fik således møderet i 1957 i 

en alder af blot 35 år. 

Bondo Svane blev godt nok højesteretssagfører 

lidt tidligere, men på hans tid krævede 

man heller ikke otte års møderet for 

landsretten, tilføjer Ib Thyregod. 

Du har været i blandt alle disse store procedører. 

Hvem lærte dig at procedere? 

Jeg lagde selvfølgelig mærke til, hvordan 

de andre procederede. Man skal selvfølgelig 

være engageret, men de bedste resultater 

opnås, hvis du er stilfærdig og saglig. Højesteretssagfører 

liebe blev kaldt Højesterets 

balletmester, fordi han for rundt. Andre stod 

med fråde om munden, griner Ib Thyregod 


Jeg tror ikke, at man skal efterligne 

andre. Bondo Svane var glimrende og Gamborg, 

han var virkelig god. 

Han erkender, at der er mange dygtige

ADVOKATEN 08/11 25

advokater. Men hvis han skal presses til at 

nævne et par stykker, fremhæver han Per 

Magid eller Henrik christrup. 

politiker ved en tilfældighed 

Det var en tilfældighed, at Ib Thyregod blev 

valgt til Borgerrepræsentationen for Venstre 

i 1958. En ven foreslog, at han stillede op. 

Det havde han intet imod, bare han ikke 

blev valgt. Han havde ingen ideologisk interesse 

for partiet, men ønskede at løse de 

påtrængende miljøproblemer som professor 

Poul Andersens vanskelig forvaltningslærebog 

fra studietiden ikke kunne råde bod 

på. Som nummer fire på listen skulle der 

ikke være nogen chance for at blive valgt. 

Men nummer tre udtrådte, Ib Thyregod 

rykkede et hak op og blev valgt. Han fik så 

meget blod på tanden, at han stillede op 

til Folketinget i 1960. Han blev valgt og sad 

frem til 1971, hvorefter han kunne trække 

på sine politiske kontakter i sin advokatforretning. 

Ikke mindst fordi han var blevet 

kendt i offentligheden for sin mandagsdebat 

i Berlingske Tidende. 

Den politiske verden er uhyre interessant 

og faktisk mere spændende end at være 

advokat. Der er mange områder, hvor der ikke 

er politisk fokus, og hvor man kan præge 

loven via udvalgsarbejdet og han fortsætter. 

Jeg fik ikke mindst klienter, fordi jeg var 

i Folketinget. Jeg fik f.eks. en stor sag under 

strejken i 1971 for fiskeriforeningen. Det var 

den slags sager, jeg fik af folketingskollegaer. 

ninn hAnsen-sAgen 

Pludselig kommer sagen mod Ninn Hansen. 

Det var virkelig en oplevelse at votere 

med Højesteret og opleve, hvor fremragende 

de gør det. 


“ 

Generelt skal du opbygge et netværk og prøve 

at få næste generation med. Det er ikke altid nemt. 

Man skal på den ene side være gode venner med 

sine klienter, men kunne være uafhængig og manøvrere 

i de situationer, der opstår. 

Rigsretten blev indrettet i Store Kongensgade 

ved siden af Ida Davidens restaurant. 

Det var nogle utrolig interessante afhøringer, 

og alle journalister forsøgte at hive oplysninger 

ud af os. Jeg husker også, at en af 

højesteretsdommerne havde fundet en dom, 

som hverken forsvarer eller anklager havde 

fundet og som fik betydning for om sagen 

kunne forsætte. Den episode viser, hvilket 

kæmpe arbejde dommerne gør i Højesteret. 

gode råd på fAlderebet 

Selvom der er kommet mange love og nye 

regler til, burde det ifølge Ib Thyregod være 

muligt at følge med. Han gør sig derfor til 

talsmand for den almene praksis. 

Det er ikke tilfredsstillende, at man 

sidder med et lille speciale uden det store 

overblik. Det er ikke mere besværligt, end 

at du godt kan følge med. Jeg synes i grunden, 

at det må være kedeligt med kun et 

speciale, som man ser på de store kontorer. 

Det samme gør man i ministerierne. Det er 

ikke nogen god udvikling. 

Hvordan holder man på klienter? 

Generelt skal du opbygge et netværk og 

prøve at få næste generation med. Det er 

ikke altid nemt. Man skal på den ene side 

være gode venner med sine klienter, men 

kunne være uafhængig og manøvrere i de 

situationer, der opstår. Det er samtidig en 

fordel med mange interesser. Bondo Svane 

interesserede sig for kunst, fugle og naturfredning. 

Hans brede interesseområde har 

med sikkerhed gavnet hans forretning. 

Hvordan gør man sig klar til en pensionering? 

En pensionering skal ske gradvist. Du skal 

frigøre dig fra klienterne og finde en løsning 


med en advokat, du har tillid til. Faktisk har 

jeg haft sager lige til det sidste. Nogle klienter 

vil nødig give afkald på mig, og selvom 

jeg har deponeret min bestalling, kan jeg 

sagtens give et godt råd og pleje gamle forbindelser. 

Du må heller ikke kede dig. Jeg 

sidder i dag i Psykiatrifonden, Grundtvigs 

Højskole og Kunsthøjskolen i Holbæk, som 

jeg var med til at stifte for 50 år siden, og 

når jeg finder på at tage ind på mit gamle 

kontor, får jeg den bedste velkomst, du kan 

tænke dig. 

iB thyrEgoD 

Født 29. juli 1921 og voksede op i 

Hjortespring, hvor forældrene satte 

en ære i uddannelse og underviste 

børnene hjemme. 

Jurist i 1945 med tredje højeste 

karakter og ansat hos koryfæer som 

Leif Gamborg, Axel H. Pedersen og C.L. 

David. 

Landsretssagfører som 27-årig og 

landets yngste højesteretssagfører i 

1957. 

Valgt til Folketinget for Venstre i 1960, 

hvor han sad frem til 1971. Medlem af 

Rigsretten og deltog i sagen mod Erik 

Ninn Hansen i 1995. 

Gift på 62. år med Kirsten Thyregod. 

Har en datter og sønnen Mads, der 

fører Thyregod Advokater videre som 

er Danmarks ældste advokatfirma fra 

1700-tallet.

chrIstIansborgklummen 

180 grAders eftersyn Af retssikkerheden 

liberal Alliance 

ønsker at moder 

nisere straffeloven 

og gennemføre et 

såkaldt retssikker 

hedstjek, der skal 

styrke borgernes 

frihedsrettigheder. 

AF SIMON EMIl AMMITzBØll, 

RETSORDFØRER, lIBERAl AllIANcE 

DE SENESTE ÅR ER der sket 

en udhuling af danskernes 

retssikkerhed. Den såkaldte 

lømmelpakke, der begrænser 

danskernes mulighed for at forsamles, 

den øgede overvågning 

og terrorpakkerne er tydelige 

eksempler på, at danske politikere 

tilsyneladende har misforstået 

retssikkerhedsbegrebet. 

Retssikkerhed handler i dag alt 

for sjældent om borgernes sikkerhed 

over for staten, og alt for 

ofte om statens sikkerhed over 

for borgerne. Derfor ønsker vi i 

liberal Alliance at gennemføre 

et såkaldt retssikkerhedstjek – 

vi vil gennemgå en række eksisterende 

love grundigt, forholde 

os kritisk til retssikkerhedens 

udvikling og fjerne de bestemmelser, 

der ikke er sagligt begrundet 

i hensynet til borgernes 

tryghed og sikkerhed. 

lad os starte med lømmelpakken, 

som blev hastet igen 

nem i Folketinget inden klimatopmødet 

i slutningen af 2010. 

Nogle få år forinden havde man 

indført, at borgerne kunne tilbageholdes 

administrativt i seks 

timer, hvilket i sig selv er forkert, 

men med lømmelpakken 

blev tilbageholdelsesbeføjelsen 

udvidet til det dobbelte, stadig 

uden at mistankekravet i straffelovens 

anholdelsesbestemmelse 

er opfyldt. Hvad bliver det næste? 

At man i løbet af nogle få 

år kan blive administrativt tilbageholdt 

i 24 timer? Det er en 

farlig glidebane, som vi i liberal 

Alliance vil have sat en stopper 

for ved at tilbagerulle lømmelpakkens 

indskrænkninger af 

forsamlingsfriheden, så ellers 

fredelige demonstranter, som 

deltager i fuldt lovlige demonstrationer, 

ikke skal udsættes 

for den frihedsberøvelse, som 

demonstranterne under Klimatopmødet 

blev udsat for, da de 

i timevis blev administrativt 

tilbageholdt, fordi politiet frygtede 

uroligheder. 

Udover administrative anholdelser 

og indskrænkningen 

i forsamlingsfriheden er 

over vågningen af borgerne et 

alvorligt retssikkerhedsmæssigt 

problem. Ifølge organisationerne 

Privacy International og 

Electronic Privacy Information 

center er Danmark nu betegnet 

som et “samfund med udbredt 

overvågning”. Alene siden 

2008 er der blevet solgt 51.006 

sikkerhedsovervågningskameraer 

ifølge SikkerhedsBranchen, 

som desuden anslår, at der er 

cirka 350.000 kameraer opsat 

i Danmark. Det er et kamera 

for hver 15. dansker – og danskerne 

overvåges nu mere end 

englænderne, som ellers hidtil 

har været kendt som det mest 

overvågede folk i Europa. I liberal 

Alliance vil vi begrænse 

overvågningen af borgerne i 

det offentlige rum, ligesom vi 

vil sikre, at myndighedernes 

tvangsindgreb over for borgerne 

underlægges strengere retskrav. 

En opgørelse fra cepos viser, at 

der er 234 love eller bekendtgørelser, 

der giver myndighederne 

adgang til tvangsindgreb over 

for borgerne uden den objektive 

judicielle garanti, der ligger i 

en retskendelse. Desuden har 

logningsbekendtgørelsen pålagt 

tele og internetudbydere 

at foretage en endnu mere omfattende 

logning af borgernes 

trafik i den digitale verden. Alt 

dette er et betydeligt skred i 

den almindelige danskers retssikkerhed, 

og en udvikling vi i 

liberal Alliance vil kæmpe for 

at bremse. 

Desuden har de materielle 

bestemmelser i Straffeloven 

brug for et retssikkerhedstjek 

og en kritisk revision. Straffeloven 

er blevet ændret så mange 

gange, at det er gået ud over 

lovens systematik og gennemskuelighed. 

Samtidig er en del 

af bestemmelserne levn fra en 

tid, hvor kirken og religionens 

rolle og placering i samfundet 

var en helt anden end i dag. 

Her tænker jeg især på blasfemiparagraffen, 

der i den grad er 

med til at begrænse borgernes 

ytringsfrihed. 

Når Folketinget åbner igen 

i oktober, vil liberal Alliance 

fortsætte kampen for at få retssikkerheden 

tilbage på sporet. 

For det er nu engang sådan, at 

retssikkerhed handler om at 

beskytte borgerne mod myndighederne 

– ikke om at beskytte 

myndighederne mod borgerne. 

ADVOKATEN 08/11 27

dansk retspolItIk 

XXXXXXXXX AF XXXXXXX XXXXXXXXX 

AF lANDSDOMMER SVEND BJERG HANSEN, VESTRE lANDSRET FOTO: POlFOTO 

Ny politiklageordNiNg 

Den 1. januar 2012 sker 

der en radikal ændring i 

den måde, hvorpå klager 

over politiet behandles. 

Fra årsskiftet skal alle klager over politifolks 

magtmisbrug, magtanvendelse, adfærd, 

sprogbrug mv. i tjenesten indgives til en ny 

myndighed, der får navnet Den Uafhængige 

Politiklagemyndighed. Også anmeldelser 

mod politifolk for strafbare forhold i tjenesten 

skal indgives til den nye myndighed. 

Indgives klagen eller anmeldelsen til politiet 

eller anklagemyndigheden, skal den 

straks videresendes til Politiklagemyndigheden, 

som den nye myndighed nok vil blive 

kaldt i daglig tale. 

I skrivende stund er det oplyst, at den nye 

myndighed vil blive placeret i Aarhus, men 

den nærmere beliggenhed er ikke offentliggjort. 

Der bliver nok at tage fat på for at få 

det hele op at stå inden årsskiftet. 

Ændringen betyder, at de hidtidige politiklagenævn 

bliver afskaffet. Det læge element 

i politiklagesystemet vil fremover blive 

sikret ved oprettelsen af det politiklageråd, 

som jeg omtaler nedenfor. 

bAggrunden for ændringen Af klAgesystemet 

Der har fra flere sider været rejst kritik af, at 

politiet undersøger sig selv. Det er nu ikke 

helt rigtigt, at det forholder sig sådan, idet 

det efter den hidtidige klageordning er 

den regionale statsadvokat, der har været 

kompetent i klagesager mod politiet. Denne 

klageordning har stort set fungeret tilfredsstillende, 

og den behandling, som sagerne 

har fået i statsadvokaturerne, har gennemgående 

været på et højt fagligt niveau. 


For at imødegå kritikken, der bl.a. byggede 

på statsadvokaturernes behandling af nogle 

konkrete sager, nedsatte justitsministeren i 

2006 et udvalg, der fik til opgave at vurdere 

klagesystemet. Den nye politiklageordning 

bygger på udvalgets forslag, og der blev i forbindelse 

med udarbejdelsen af lovforslaget 

i Justitsministeriet og Folketingets behandling 

af lovforslaget kun foretaget ganske få 

ændringer i udvalgets lovudkast. lovforslaget 

blev vedtaget af et enigt Folketing. 

Udvalget foreslog en ny politiklageordning, 

fordi det blev anset for vigtigt at forøge 

befolkningens tillid til klagesystemet, og 

idet det blev vurderet, at dette bedst sker 

ved, at den myndighed, der forestår undersøgelse 

og efterforskning af politipersonale 

både funktionelt og personelt løsrives fuldstændigt 

fra politi og anklagemyndighed. 

En sådan uafhængighed svarer også til anbefalingerne 

fra internationale organisationer 

og til opbygningen af klagesystemet i de 

lande, som vi traditionelt sammenligner 

os med. Der er næppe heller tvivl om, at det 

er i overensstemmelse med befolkningens 

ønske at styrke klagesystemets uafhængighed. 

Dette illustreres bl.a. ved en undersøgelse, 

som Aalborg Universitet foretog for 

politiklageudvalget, og hvori 84 procent af 

de adspurgte mente, at klager over politiet 

bør behandles af en selvstændig myndighed. 

politiklAgemyndighedens opbygning 

Den nye myndighed er en selvstændig myndighed, 

der ledes af et politiklageråd og en 

direktør. Myndigheden er således hverken 

underordnet justitsministeren eller rigsadvokaten. 

Politiklagerådet er myndighedens øverste 

ledelse, mens den daglige ledelse varetages 

af en direktør. Rådet består af fem medlemmer. 

Formanden skal være landsdommer 

og et af rådets medlemmer beskikkes efter 

indstilling fra Advokatrådet. 

Det er vigtigt at holde sig for øje, at 

Politiklagerådet ikke er ankeinstans for de 

afgørelser, der træffes af direktøren eller på 

dennes vegne. Rådets opgave er at beskæftige 

sig med de generelle retningslinjer for 

Politiklagemyndighedens arbejde, og det 

er derfor forudsat, at et meget begrænset 

antal konkrete sager vil nå frem til rådet. 

Sammensætningen af myndigheden med et 

råd (en bestyrelse) og en direktør er inspireret 

af Datatilsynet, Domstolsstyrelsen og 

Konkurrencemyndigheden. 

politiklAgemyndighedens opgAver 

Den nye myndigheds opgaver bliver at undersøge 

og træffe afgørelse i alle adfærdsklager 

mod politifolk og efterforske sager, hvor 

der er mistanke om strafbart forhold mod 

en polititjenestemand begået i tjenesten. 

I adfærdsklagesager skal Politiklagemyndigheden 

foretage en undersøgelse af 

sagen og kan i forbindelse hermed foretage 

afhøring af klageren og de involverede polititjenestemænd. 

Når undersøgelsen er tilendebragt, 

træffer myndigheden afgørelse i sagen. 

Anklagemyndigheden har således ikke 

længere nogen kompetence i disse sager. 

Nyt i adfærdsklagesagerne er det også, 

at der i retsplejeloven nu er indsat en 

særskilt bestemmelse (§ 1019 d), der giver 

Politiklagemyndigheden mulighed for at 

afvise en åbenbart grundløs klage. Denne 

bestemmelse skyldes, hvad der vist ikke er 

nogen hemmelighed, at der på politiklageområdet 

er en del uforståelige og ikke så 

seriøse klager. 

I straffesager mod politipersonale overtager 

Den Uafhængige Politiklagemyndighed 

statsadvokaturernes opgave med at foretage 

efterforskning, når der er en rimelig formod

Malmö FF fans klager over Københavns Politi. 

De mente, at civilklædte betjente 28. april overtrådte 

reglerne for brug af stav under fodboldkampen 

mellem FC København og Malmö FF i Parken. 

ning om, at politipersonale i tjenesten har 

begået et strafbart forhold. Politiklagemyndigheden 

udøver under efterforskningen de 

beføjelser, som ellers tilkommer politiet. 

Det betyder blandt andet, at myndighedens 

medarbejdere vil kunne foretage anholdelse 

og anmode retten om, at der foretages andre 

straffeprocessuelle indgreb, f.eks. varetægtsfængsling. 

Det betyder også, at Politiklagemyndigheden 

skal kunne rykke ud med kort 

varsel, f.eks. i forbindelse med at politiet 

dræber en person. 

Det er stadig den regionale statsadvokat, 

der afgør tiltalespørgsmålet. Når efterforskningen 

er færdig, skal sagen derfor sendes 

til statsadvokaten, der herefter vurderer, om 

der er grundlag for at rejse tiltale og i givet 

fald udarbejder anklageskrift og gennemfører 

sagen ved domstolene. Statsadvokatens 

afgørelse kan af en anmelder påklages til 

rigsadvokaten efter de sædvanlige retningslinjer 

herom. Også Politiklagemyndigheden 

kan påklage afgørelsen. 

erstAtningssAger 

Af særlig interesse for advokater er den nye 

bestemmelse i retsplejelovens § 1020 l om 

erstatningskrav fra personer, der er kommet 

alvorligt til skade som følge af politiets 

indgriben, eller mens den pågældende 

var i politiets varetægt, eller rejses af nære 

pårørende til en person, der er afgået ved 

døden som følge af politiets indgriben, eller 

mens afdøde var i politiets varetægt. 

Sådanne erstatningskrav kan nu efter anmodning 

behandles efter den særlig lette 

fremgangsmåde i retsplejelovens kapitel 93 

DET NyE pOLiTiKLAgESySTEM 

Ordningen træder i kraft 1. januar 2012 

og er vedtaget ved lov nr. 404 af 21. april 

2010 om ændring af retsplejeloven og 

forskellige andre love. 

Bestemmelserne om Den Uafhængige Politiklagemyndighed 

og klager over politiet 

findes i retsplejelovens kapitel 11 a, 93 b 

(adfærdsklager) og 93 c (straffesager mod 

politipersonale). 

Bestemmelserne om advokatbeskikkelse 

findes nu i retsplejelovens § 1019 j 

(adfærdsklager) og § 1020 g og h (straffesager). 

Læs mere om den nye politiklageordning i 

betænkning nr. 1507/2009 om behandling 

a om erstatning i anledning af strafferetlig af klager over politiet. 

 

ADVOKATEN 08/11 29

dansk retspolItIk 

forfølgning. Hermed åbnes der mulighed 

for at undgå, at der skal søges fri proces 

og udtages stævning, og at sagen skal behandles 

efter de (tunge) civilprocessuelle 

regler. Udgiften til advokatbeskikkelse i 

disse (alvorlige) sager afholdes altid endeligt 

af statskassen. 

politiklAgemyndighedens personAle 

Den ny politiklagemyndighed vil komme 

til at bestå af både jurister, efterforskere 

og administrativt personale. I den hidtidige 

klageordning har der ikke været efterforskere 

tilknyttet statsadvokaturerne, 

og det er derfor jurister, der har forestået 

efterforskningen mod politipersonale. Det 

har jo i virkeligheden været en lidt pudsig 

ordning, at netop politifolk, der har en 

uddannelsesmæssig baggrund i relation 

til efterforskning, er blevet efterforsket af 

personer, der ikke har en sådan baggrund. 

Efterforskerne i Politiklagemyndigheden 

må gerne have en politimæssig uddannelse 

og en efterforskningsmæssig baggrund, 

men det er ikke nogen betingelse. Man må 

huske på, at det ikke kan nytte noget, at 

den nye myndighed bliver så uafhængig, 

at den bliver inkompetent. Med andre ord 

kan det ikke være rimeligt, at netop politifolk 

skal efterforskes af personer, der ikke 

har forstand på efterforskning. Det vil fra 

starten nok blive sådan, at en meget stor 

del af efterforskerne vil have en politimæssig 

baggrund, men det er vigtigt, at hver 

enkelt medarbejder i den ny myndighed i 

sit daglige virke holder sig for øje, at myndigheden 

er uafhængig af politi og anklagemyndighed. 

Det er ikke meget anderledes 

end en anklager eller advokat, der bliver 

dommer, og dermed pludselig har en helt 

ny kasket på. 


LøgSTøRSAgEN 

I den såkaldte Løgstørsag, hvor Højesteret afsagde dom 9. juni 2011, har Højesteret udtalt 

sig om den erstatningsretlige målestok for bedømmelsen af et begivenhedsforløb, hvor 

en person dør i politiets varetægt. Højesteret fastslår, at staten – i tilfælde, hvor en 

person ved godt helbred anholdes af politiet og efterfølgende afgår ved døden, mens 

vedkommende er i politiets varetægt – har pligt til at fremkomme med en plausibel 

forklaring på de begivenheder, der førte frem til dødsfaldet. Hvis alene myndighederne 

har kendskab til, hvad der er sket, påhviler bevisbyrden oven i købet myndighederne, i 

den forstand at de må komme med en tilfredsstillende og overbevisende forklaring på 

de indtrådte skader og dødsfaldet. 

Højesteret fastslår også, at det var egnet til at svække offentlighedens tillid til statsadvokatens 

undersøgelse, at to politifolk havde mulighed for at samstemme deres forklaringer, 

inden de blev afhørt af statsadvokaten dagen efter dødsfaldet, og at vurderingen af 

forklaringerne derfor måtte ses i lyset heraf. 

sAgsbehAndlingstiden 

Sagsbehandlingstiden i statsadvokaturerne 

har givet anledning til en del kritik, senest 

i forbindelse med behandlingen af nogle 

klager over politiet i forbindelse med klimatopmødet 

i København. Sagerne kan være 

meget komplicerede, navnlig hvis det er 

vanskeligt (eller umuligt) at identificere de 

involverede politifolk, men en sagsbehandlingstid 

på op mod et par år må under alle 

omstændigheder være i overkanten. 

Fra 1. januar 2012 vil Politiklagemyndigheden 

få noget mere snævre rammer at arbejde 

indenfor, idet der indsættes en bestemmelse 

i loven om, at der skal gives skriftlig 

underretning til klageren (anmelderen af et 

strafbart forhold) og de involverede politifolk, 

hvis der ikke er truffet afgørelse inden 

for bestemte frister. Underretningen skal 

oplyse om, hvorpå sagen beror, og hvornår, 

der kan forventes truffet afgørelse. 

Fristen i adfærdsklagesager er seks måneder, 

og i sager, hvor der er anmeldt et 

strafbart forhold, er fristen et år. Hvis der 

seks måneder efter fortsat ikke er truffet 

afgørelse, skal der gives underretning på ny. 

Afsluttende bemærkninger 

Det bliver spændende at se, hvordan den 

nye myndighed kommer til at fungere. Helt 

afgørende vil det være, at myndigheden fra 

starten får tilført de fornødne ressourcer og 

i det hele taget får ordentlige og fornuftige 

forhold. 

Det vil – som det er fremhævet flere steder 

i betænkningen – være særdeles uheldigt, 

hvis myndigheden fra starten presses 

ressourcemæssigt. Jeg vil i den forbindelse 

minde om, at statsadvokaturerne flere 

gange er tilført (chargeret) personale for at 

styrke behandlingen af politiklager. Jeg er 

sikker på, at der vil blive holdt et vågent øje 

med, at disse ressourcer følger med over i 

den nye myndighed, således at den kritik, 

der har været af de seneste store reformer 

på Justitsministeriets område, ikke vil gentage 

sig. 

Det gør det i den forbindelse ikke lettere, at 

overgangsbestemmelsen i udvalgets lovudkast, 

hvorefter verserende sager skulle færdiggøres 

af statsadvokaturerne, blev ændret 

af Justitsministeriet, således at verserende 

sagerne efter den vedtagne lov som udgangspunkt 

skal overtages og færdiggøres af 

Politiklagemyndigheden. Udvalgets forslag 

byggede netop på, at den nye myndighed fra 

den første dag ikke skulle “drukne” i sager, 

men kunne koncentrere sig om at komme 

i gang. Heldigvis er der dog mulighed for, 

at verserende sager kan færdiggøres af de 

regionale statsadvokaturer efter drøftelse 

med Politiklagemyndigheden.

Besparelser, brugervenlighed 

og overblik 

Online bestilling og distribution af print, tryksager og merchandise 

PrintFlow Portalen er et fleksibelt bestillings- og produktionssystem kombineret 

med effektive ydelser indenfor lagerstyring og distribution. Enkelt for 

brugerne og omkostningseffektivt for virksomheden. 

I vælger selv, hvornår trykopgaven skal sættes i gang. Vi sørger for produktion, 

efterbehandling, pakning og forsendelse. Skal tryksagen være mere 

personlig, indsættes variable data som for eksempel navn eller medlemsnummer 

i forbindelse med produktion. Ligesom vi gerne sørger for pakning 

og distribution af merchandise eller andre materialer til afdelingskontorer 

eller kædeforretninger. 

Kontakt os for en uforpligtende demonstration. 

Adm. dir. Hans Christian Højslet 

Telefon 9620 6666 

”Det er en stor lettelse og forenkling for vores 

sekretariat, at alle vores afdelinger til enhver tid kan 

rekvirere tryksager samt kontor- og reklameartikler 

med sikkerhed for, at vores designmæssige 

retningslinjer altid er overholdt.” 

Karsten Madsen, partner, HjulmandKaptain 

ADVOKATEN 08/11 31

europæIsk XXXXXXXXX retspolItIk AF XXXXXXX XXXXXXXXX 

AF THOMAS ElHOlM, PROFESSOR, SYDDANSK UNIVERSITET 

eU styrker ofreNes 

retssikkerhed 

EU vil forbedre rettighederne for ofre udsat for krimi 

nalitet. Tanken er især at hjælpe det offer, der står på 

bar bund i et andet EUland som turist eller tilflytter 

og savner juridisk assistance eller information. Men 

også kvinder og børn er blandt de ofre, som trænger 

til særlig hjælp. 

KOMMISSIONEN HAR FREMlAGT en “offerpakke,” 

og fortalt om vigtigheden af 

offerbeskyttelse på EUplan og udsendt et 

direktivforslag med en stribe af rettigheder. 

Baggrunden er den køreplan, som i 2010 

blev vedtaget af EU for at fastlægge de næste 

5 års lovgivningsaktiviteter på blandt andet 

strafferetsområdet. Ifølge programmet – det 

såkaldte Stockholmprogram – er det planen, 

at kriminalitetsofre i løbet af perioden 2010 

2014 skal have styrket deres retsstilling via 

forskellige EUtiltag. 

over 30 millioner ofre i eu 

I en udtalelse fra april 2011 gør Kommissionen 

rede for, hvorfor en styrket beskyttelse 

af kriminalitetsofre er så vigtig. For 

ifølge statistikbureauet Eurostat begås 30 

millioner forbrydelser mod personer eller 

ejendele hvert år i EU. Kombineret med mørketallene 

skulle det give ca. 75 millioner 

ofre for kriminalitet hvert år. 

Kommissionen tilføjer, at et stort antal 

mennesker rejser på tværs af EU’s grænser 

og i den forbindelse udsættes for kriminalitet 

i et andet EUland. For at hjælpe sådanne 

ofre kræves fælles EUlovgivning i 

stedet for at overlade spørgsmålet om ofres 

rettigheder til hvert enkelt medlemsland. 

Også særligt udsatte grupper, som kvinder 


og børn, gør det påkrævet at vedtage fælles 

EUregler til forbedring af ofres forhold. 

tid, sted, tolk og løslAdelse 

Allerede i 2001 vedtog EU en rammeafgørelse 

om ofres rettigheder. Det er denne, som 

Kommissionen nu vil udbygge og ændre 

til et direktiv. Ændringen fra rammeafgørelse 

til direktiv skyldes lissabontraktatens 

ikrafttræden i 2009. Alle rammeafgørelser 

inden for det strafferetlige samarbejde skal 

nu vedtages i form af direktiver, og til forskel 

fra rammeafgørelser skal direktiverne 

vedtages med kvalificeret flertal – ikke med 

enstemmighed. Kommissionen har således 

gode muligheder for at få forslaget gjort til 

virkelighed. 

Reglerne i direktivforslaget styrker især 

ofrenes ret til information. Det gælder en 

bred vifte af information om blandt andet 

hjælpeorganisationer, klagemuligheder, ret 

til juridisk assistance og erstatning. Ifølge 

forslaget skal ofrene – hvis de ønsker det – 

underrettes om afgørelser i den straffesag, 

som udspringer af deres offerstatus. Ofrene 

skal således have besked, hvis f.eks. anklagemyndigheden 

vælger at opgive sagen. Hvis 

der rejses tiltale skal ofrene have oplysninger 

om tid og sted for retssagen. Endvidere 

skal medlemslandene gøre det muligt for 

offeret at få besked, når gerningspersonen 

løslades. Også dette gælder dog kun, hvis 

offeret ønsker informationen. 

Forslaget giver endvidere offeret ret til 

gratis tolkebistand og oversættelse, hvis 

offeret skal afhøres eller vidne og ikke 

forstår eller taler det sprog, der anvendes 

i sagen. Samme ret gælder vedrørende tolk 

og oversættelse for så vidt angår visse dele 

af straffesagen og de afgørelser, som træffes 

under sagen. Det er især disse regler, som 

skal hjælpe ofre, der udsættes for kriminalitet 

i andre EUlande. 

En del af direktivforslaget angår offerets 

deltagelse i straffesagen mod gerningspersonen. 

Nyt er her, at ofrene skal have 

mulighed for at klage over anklagemyndighedens 

afgørelse om ikke at retsforfølge. 

Det understreges i en rapport til forslaget, 

at medlemslandene selv fastsætter de nærmere 

procedurer og retningslinjer for en 

sådan klagemulighed. Det er muligvis en 

bestemmelse, som kan give anledning til 

visse kontroverser i nogle lande, som ikke 

i forvejen har klageadgang. Det er dog ikke 

opsigtsvækkende set med danske briller, 

fordi vi allerede giver ofre mulighed for at 

klage. 

Direktivforslaget opstiller desuden en 

række særregler om særligt udsatte offergrupper. 

Det drejer sig om børn, handikappede, 

ofre for seksualforbrydelser og menneskehandel. 

Rettighederne for disse grupper 

omfatter bl.a. en række foranstaltninger 

under hovedforhandlingen, f.eks. retten 

til ikke at have visuel kontakt med tiltalte, 

retten til at afgive vidneforklaring uden at 

være til stede i retslokalet, dørlukning m.m. 

kun minimumsregler 

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i 

art. 82, stk. 2 i Traktaten og den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Bestemmelsen 

giver alene hjemmel til at vedtage minimumsregler 

på et område. Medlemslandene 

er således frit stillet med hensyn til at give 

ofre en bedre støtte og beskyttelse end den, 

der fremgår af direktivet. landene skal blot 

opfylde direktivets minimumsbeskyttelse. 

Det fremgår i øvrigt udtrykkeligt af art. 

82, stk. 2, i TEUF, at minimumsregulering 

vedrørende ofres rettigheder skal tage hensyn 

til forskellene i landenes retstraditioner 

og retssystemer. EU anerkender dermed, at 

der findes væsentlige forskelle i EU med hensyn 

til rettigheder, hjælp og beskyttelse af 

kriminalitetsofre. Disse forskelle kan ikke 

– og skal heller ikke – med ét slag harmoniseres. 

Der vil fortsat – også efter dette 

direktiv – være forskelle mellem landene. 

Mig bekendt findes der ikke nogen omfattende, 

samlet undersøgelse af disse forskelligheder. 

En afdækning i landene ville ellers 

have været et godt lovgivningsgrundlag for 

EU. På den måde ville man vide, om der var 

behov for en EUregulering af ofres rettigheder. 

Og man ville kunne få et billede af, 

hvordan reglerne kunne virke i praksis. Det 

er desværre ofte vanskeligt og krævende at 

foretage sådanne undersøgelser, men ideelt 

set burde det altid ske, inden der tages initiativ 

til ny EUlovgivning. 

Udover hensynet til retstraditioner og 

retssystemer er EU i dette tilfælde formentlig 

også nødt til at tage et vist hensyn til 

andre nationale og regionale forhold. Der 

er lande, hvor direktivets mange rettigheder 

for kriminalitetsofre, herunder forslagene 

om ret til tolkebistand og oversættelse, 

formentlig vil betyde en uforholdsmæssig 

stor udgift. Det gælder f.eks. cypern, hvor 

antallet af turister årligt er højere end indbyggertallet. 

offerbegrebet er meget omfAttende 

Skal man pege på aspekter ved forslaget, 

som trænger til nærmere overvejelse, er der 

måske navnlig to. Det første er, om ofrenes 

rettigheder efter direktivet vil kunne give 

retssikkerhedsmæssige problemer for de 

sigtede eller tiltalte i straffesagen. Det er 

et problem, som hvert medlemsland må 

forsøge at løse under implementeringen af 

direktivets regler. I modsat fald kan landene 

risikere at stå over for en konflikt mellem 

EUreglerne og de forpligtelser, der følger 

af de internationale menneskerettigheder. 

Det andet problem er, at direktivets 

indledende bestemmelser definerer offerbegrebet 

meget bredt. Ofre for kriminalitet 

er “enhver fysisk person”, som har lidt skade 

(fysisk, økonomisk, mentalt eller emotionelt) 

forårsaget af en kriminel handling. 

Begrebet omfatter tilsyneladende alt fra 

de mindste tyverier til de mest voldsomme 

terrorangreb. Rettighederne i direktivet er 

således udifferentierede. Det brede offerbegreb 

giver således adgang til den samme minimumsbeskyttelse 

for alle disse offertyper. 

Man må vel kunne sætte spørgsmålstegn 

ved det hensigtsmæssige i, at f.eks. ofre 

for småtyverier skal have samme adgang 

til tolke og oversættelsesbistand, som ofre 

for alvorlig kriminalitet. Det samme gælder 

f.eks. retten til løbende at blive underrettet 

om sagens forløb. 

Reglerne om den europæiske arrestordre 

har vist, at manglende hensyntagen til 

proportionalitet mellem mål og middel kan 

give ganske uhensigtsmæssige konsekvenser 

(se artiklen om “Vi, den polske stat, forlanger 

skinketyven udleveret” i Advokaten nr. 4, 

2011). I den gode sags tjeneste risikerer EU 

at få skabt nogle omfattende regler, som måske 

ikke burde finde anvendelse på ethvert 

kriminalitetsoffer. Spørgsmålet om ofres 

rettigheder er komplekst både på grund af 

store forskelle i kriminalitetsform, og fordi 

ofrene har forskellige behov. 

Direktivet er fremsat inden for rammerne 

af det supranationale EUsamarbejde og 

kan vedtages med kvalificeret flertal. Det 

betyder, at Danmark på grund af det retlige 

EUforbehold ikke deltager i vedtagelsen eller 

på anden måde er bundet af reglerne. 

ADVOKATEN 08/11 33

Nye bøger 

Lov om tjenesteydelser i det indre marked 

kommentar af Katrine Mulvad Thomsen m.fl. 

Bogen giver et solidt overblik over loven og dens praksisområde 

samt forklarer, hvorledes loven indvirker på markedet og dets 

aktører. Loven har blandt andet stor betydning for EU-borgernes 

rettigheder i andre lande end deres oprindelsesland, samt for 

konkurrencevilkår f.eks. i forhold til beskyttelse og aflønning af 

arbejdskraft. 

Dansk Markedsret 

af bent Ole gram Mortensen m.fl. 

Pris: 750 kr. 

Antal sider: 492 

Sprog: dansk 

Udgave: 3. 

Forlag: Djøf 

Bogen behandler primært 

konkurrencebegrænsningsretten 

og markedsføringsreguleringen. 

Fremstillingen 

beskæftiger sig med den 

del af lovgivningen, der 

kommmer til udtryk i 

konkurrenceloven og 

markedsføringsloven. 


Pris: 550 kr. 


Sprog: dansk 

Udgave: 1. 

Forlag: Djøf 

Decorumkravet for præster 

af Anders Jørgensen 

Pris: 160 kr. 


Sprog: dansk 

Udgave: 1. 

Forlag: Djøf 

Præster i folkekirken skal, som det 

bl.a. hedder i tjenestemandsloven, 

i som uden for tjenesten 

vise sig værdige til den agtelse og tillid, 

som stillingen kræver af dem. Opfylder de ikke dette krav – 

decorumkravet – kan dette i sidste ende medføre, at de må 

afskediges. Hvad ligger der nærmere i decorumbegrebet, og 

hvordan adskiller dette sig fra de øvrige ansættelsesmæssige 

forpligtelser, præster er underlagt? 

Analyse af årsregnskabsmeddelelsers nyhedsværdi af Carsten Sønderby Jeppesen m.fl. 

Pris: 196 kr. Antal sider: 106 Sprog: dansk Udgave: 1. Forlag: Thomson Reuters 

bestyrelsens Værktøjskasse af Teddy Wivel 

Pris: 70 kr. Antal sider: 348 Sprog: dansk Udgave: 2. Forlag: Karnov Group 

børsretten ii af paul Krüger Andersen m.fl. 

Pris: 900 kr. Antal sider: 650 Sprog: dansk Udgave: 4. Forlag: Djøf 

DNA-bevis af Ragna Aarli 

Pris: 298 NOK. Antal sider: 229 Sprog: norsk Udgave: 1. Forlag: Cappelen Damm Akademisk 

Enforcement of the EU public procurement Rules af Steen Treumer m.fl. 

Pris: 435 kr. Antal sider: 214 Sprog: engelsk Udgave: 1. Forlag: Djøf 

Erhvervsretlige love 2011 af børge Dahl 

Pris: 250 kr. Antal sider: 512 Sprog: dansk Udgave: 33. Forlag: Handelshøjskolens Forlag

Erhvervsret – Lovsamling 2011 af per Mogensen 


Frit Valg – velfærd i Den Europæiske Union af Sune Troels poulsen m.fl. (red.) 


idrætsledelse af per Kaalund m.fl. 

Pris: 450 kr. Antal sider: 269 Sprog: dansk Udgave: 1. Forlag: Handelshøjskolens Forlag 

introduktion til dansk arbejdsret af Christian la Cour 

Pris: 160 kr. Antal sider: 160 Sprog: dansk Udgave: 1. Forlag: Hans Reitzels Forlag 

Juraspecialet – en håndbog af Ole bruun Nielsen 


Landbrugets retsforhold ii af peter Mortensen m.fl. 

Pris: 700 kr. Antal sider: 459 Sprog: dansk Udgave: 2. Forlag: Forlaget Pejus 

Lærebog i dansk og international ret af Lars Hedegaard Kristensen m.fl. 


Lærebog i erstatningsret af bo von Eyben m.fl. 


Lærebog i familieret af Nell Rasmussen 


Lærebog om indkomstskat af Steen Askholt m.fl. 


Løn- og personaleadministration 2011 af Anne-Lise Heidelberg 

Pris: 590 kr. Antal sider: 572 Sprog: dansk Udgave: 13. Forlag: DA Forlag 

Medier – love og regler af Oluf Jørgensen (red.) 

Pris: 268 kr. Antal sider: 182 Sprog: dansk Udgave: 12. Forlag: Forlaget Ajour 

Når internettet har magten af Thomas Høgenhaven m.fl. 

Pris: 475 kr. Antal sider: 308 Sprog: dansk Udgave: 1. Forlag: Handelshøjskolens Forlag 

projektstyringens problemer og værktøjer af preben Melander (red.) 


Ret, individ og kollektiv af Sten Schaumburg-Müller m.fl. 


Retskilder & Retsteorier af Ruth Nielsen m.fl. 


ADVOKATEN 08/11 35

I straffesager gøres 

i stigende omfang 

brug af erklærin 

ger, hvor retsgene 

tikere angiver like 

lihoodkvotienten 

for, at et dnaspor 

stammer fra en be 

stemt person frem 

for en tilfældig 

person. Men disse 

erklæringer kan 

nemt misforstås af 

rettens aktører. Af 

indlysende årsa 

ger er det vigtigt, 

at erklæringerne 

anvendes korrekt i 

retten. 


AF KARI SØRENSEN, DOMMER, RETTEN PÅ FREDERIKSBERG, OG HANS JAKOB lARSEN, RETSGENETIKER, 

PH.D., RETSMEDIcINSK INSTITUT, DET SUNDHEDSVIDENSKABElIGE FAKUlTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET 

brug og misbrug af 

dna-beviset 

I RETSSAlEN ER DEN bevismæssige 

vægt i form af en 

likelihoodkvotient fra en retsgenetisk 

erklæring netop blevet 

dokumenteret af anklageren, 

der læser op fra erklæringen: 

“Dnaprofilen for sporet fra 

gerningsstedet blev beregnet til 

at være 1.000.000 gange mere 

sandsynlig, hvis sporet stammer 

fra tiltalte, end hvis sporet stammer 

fra en tilfældig anden person 

fra den danske befolkning.” 

Anklageren anfører herefter: 

“Den retsgenetiske erklæring 

fortæller os altså, at det 

er 1.000.000 gange mere sandsynligt, 

at sporet stammer fra 

tiltalte, end at sporet stammer 

fra en tilfældig anden person 

fra den danske befolkning.” 

Dette bestrider forsvareren 

med følgende argumentation: 

“Hvis likelihoodkvotienten er 

1.000.0000, må det betyde, at 

sandsynligheden er 1:1.000.000 

for, at en tilfældig person fra 

den danske befolkning matcher 

sporets dnaprofil. Eftersom der 

er mere end 5.000.000 indbyggere 

i Danmark, må der være 

fire andre personer, som sporet 

lige så godt kan stamme fra.” 

risiko for vildfArelse 

Med andre ord hævder anklageren, 

at den retsgenetiske 

erklæring viser, at sandsynlig 

heden, for at sporet stammer fra 

tiltalte, er 99,9999% (1.000.000 

ud af 1.000.001), mens forsvareren 

hævder, at den retsgenetiske 

erklæring viser, at denne 

sandsynlighed er 20% (en ud af 

fem). Selv om argumenterne 

hver for sig kan forekomme 

overbevisende, har hverken 

anklageren eller forsvareren 

ret. De har netop begået en såkaldt 

“prosecutor’s fallacy” og 

“defense attorney’s fallacy” med 

fare for, at også retten kommer i 

en “fallacy” (vildfarelse). 

“Prosecutor’s fallacy” og 

“defense attorney’s fallacy” 

kan oversættes til anklagerens 

henholdsvis forsvarsadvokatens 

vildfarelse og er den engelske 

betegnelse for den forkerte 

formodning, at sandsynligheden 

for, at en tiltalt er skyldig, 

entydigt kan fastslås af dnaprofilerne 

og helt uafhængigt af 

sagens øvrige omstændigheder, 

såsom tiltaltes mulighed for at 

begå forbrydelsen, adgang til 

gerningssted, motiv m.v. 

Det bemærkes, at der med 

“skyldig” her menes skyldig i 

at være ophavsmand til sporet 

og ikke nødvendigvis gerningsmand 

til en bestemt forbrydelse. 

Fordi man er ophavsmand 

til sporet, behøver man jo 

ikke at være gerningsmand, da 

sporet jo også kan tænkes at 

være “plantet”, være efterladt 

af en tilfældig hundelufter 

eller af andre årsager være 

ikkeinkriminerende. I mange 

tilfælde kan det dog formentlig 

antages, at den person, der er 

ophavsmand til sporet, også er 

gerningsmand til forbrydelsen. 

Her forudsættes det, at sporet er 

inkriminerende. 

vurdering Af dnA-beviset 

Dnabeviset bør vurderes i 

forhold til sagens sammenhæng 

og øvrige beviser, dvs. på 

samme måde som andre beviser, 

f.eks. et vidnebevis. Det er 

relevant at vurdere de såkaldte 

forhåndsodds ved f.eks. at se 

på, om tiltalte har et motiv eller 

tværtimod et alibi, om tiltalte 

har tilknytning til forurettede, 

bor eller færdes nær gerningsstedet, 

eventuel modus, tiltaltes 

personlige forhold, f.eks. køn, 

alder og fortid. 

Den matematisk korrekte 

måde at inddrage et dnabevis 

på i forhold til sagens øvrige 

oplysninger gøres ved hjælp af 

den såkaldte Bayes formel. Bayes 

formel angiver, hvordan sandsynligheden 

for skyld ændrer 

sig, når et dnabevis inddrages 

i vurderingen og fortæller, at 

det ud fra likelihoodkvotienten 

alene ikke er muligt at vurdere 

sandsynligheden for skyld uden

EViS-ORDbOgEN 

Bayes formel: Skylds-odds = likelihood-kvotienten x forhåndsodds 

Bayes, thomas: Engelsk matematiker (1701-1761), der som den 

første anvendte sandsynlighedsregning til at drage slutninger 

om fremtidige begivenheder på basis af erfaringer 

Bevismæssige vægt: Dna-bevisets vægt. Udtrykkes ved 

likelihood-kvotienten 

Biologiske spor: Materiale fra mennesker, f.eks. spyt, hud, hår, 

blod eller sæd (dna-spor) 

Dna-profil: Skabes på basis af et biologisk spor 

forhånds-odds: Skylds-odds før dna-beviset er medinddraget 

og afhænger af sagens øvrige oplysninger 

Likelihood-kvotient: Dna-bevisets vægt og det tal, der fremgår 

af den retsgenetiske erklæring 

match-sandsynlighed: Sandsynligheden for, at en tilfældig, 

anden, ubeslægtet persons dna-profil matcher dna-profilen 

for et biologisk spor 

skylds-odds: Sandsynlighed for skyld divideret med sandsynlighed 

for uskyld 

“ 

Nærlæser man situationen i retssalen 

fra før, vil man opdage, at anklageren 

alene ud fra dnabeviset udtaler 

sig om tiltaltes skyldsodds. 

samtidig at inddrage de øvrige 

oplysninger i sagen – de førnævnte 

forhåndsodds. 

På samme måde inddrages 

også ved et vidnebevis sagens 

øvrige oplysninger. Hverken et 

vidnebevis eller et dnabevis bør 

stå fuldstændig alene. F.eks. vil 

et vidnes udpegning af en toårig 

dreng som gerningsmand 

til en voldtægt være utænkelig 

at lægge til grund. På samme 

måde vil det være utænkeligt 

at lægge til grund, at en toårig 

dreng er gerningsmand til en 

voldtægt, selv om dnaprofilen 

for et biologisk spor sikret fra 

sagens forurettede taler for, at 

sporet stammer fra den toårige 

med en likelihoodkvotient på 

1.000.000. I begge tilfælde skyldes 

dette naturligvis, at en toårig 

ikke vil have mulighed for 

at begå voldtægt. Den toårige 

er udelukket på forhånd, dvs. 

forhåndsodds kan antages at 

være nul. 

Hvis der derimod i eksemplet 

i stedet for en toårig dreng 

var tale om en voksen mand, 

vil alene aldersforskellen forhøje 

forhåndsodds betydeligt. 

Hvis det fundne biologiske 

spor således kan stamme fra 

den voksne mand med en likelihoodkvotient 

på 1.000.000, 

så behøver yderligere bidrag 

til forhåndsodds ifølge Bayes 

formel ikke at være særlig 

store, før de samlede odds for 

tiltaltes skyld (skyldsodds) bliver 

betragtelige. Omvendt hvis 

likelihoodkvotienten er lavere, 

så skal forhåndsodds være tilsvarende 

højere for at opnå de 

samme skyldsodds. 

prosecutor’s fAllAcy 

Nærlæser man situationen i 

retssalen fra før, vil man opdage, 

at anklageren alene ud 

fra dnabeviset udtaler sig om 

tiltaltes skyldsodds. Anklageren 

har således glemt at inddrage 

sagens øvrige oplysninger 

(forhåndsodds). Anklageren 

har blot sat lighedstegn mellem 

likelihoodkvotienten og 

skyldsodds. Dette er ukorrekt. 

Det er denne måde at anskue 

dnabeviset på, der betegnes 

“prosecutor’s fallacy”. 

Anklageren i retssalen har 

kun ret, hvis forhåndsodds kan 

antages at være 1:1, dvs. fiftyfifty. 

Dette vil være tilfældet, 

hvis f.eks. kun tiltalte og én 

anden person har haft adgang 

til gerningsstedet, og der ikke 

foreligger yderligere oplysninger 

til belysning af sagen. 

defense Attorney’s fAllAcy 

Forsvareren i retssalen inddrager 

heller ikke de øvrige oplysninger 

i sagen (forhåndsodds), 

ADVOKATEN 08/11 37

men sætter den bevismæssige 

vægt i forhold til størrelsen af 

den danske befolkning. Dette 

er ikke korrekt, medmindre 

samtlige medlemmer af den 

danske befolkning – fra spæd 

til olding – fra Gedser til Skagen 

– har samme forhåndsodds for 

at være ophavsmand til sporet. 

Bemærk i den forbindelse, at 

likelihoodkvotienten ifølge formuleringen 

i den retsgenetiske 

erklæring ikke refererer til hele 

den danske befolkning, men til 

“en tilfældig anden person” i 

den danske befolkning. 

Det er i princippet korrekt, 

at når likelihoodkvotienten 

er 1.000.000, så vil sandsynligheden 

være 1:1.000.000 for, at 

en tilfældigt udvalgt person 

matcher sporets dnaprofil 

(den såkaldte “matchsandsynlighed”). 

Heraf følger, at der i en 

befolkning som i Danmark på 

ca. 5.000.000 indbyggere mest 

sandsynligt vil være fem personer, 

der matcher sporets dnaprofil. 

Dette betyder imidlertid 

ikke, at der i Danmark er fire 

andre personer, som sporet lige 

så godt kan stamme fra. Dette 

ville nemlig kræve, at alle borgere 

i Danmark har de samme 

forhåndsodds for skyld, hvilket 

naturligvis er fuldstændig 

usandsynligt. langt den største 

del af den danske befolkning 

vil på forhånd være udelukket 

som ophavsmand til sporet, 

dvs. have forhåndsodds, der er 

meget lave eller lig nul. 

Defense attorney’s fallacy 

begås, hvis man kun sætter 

dnabevisets vægt i forhold til 

størrelsen af en befolkning (et 


lands befolkning, en bys befolkning, 

etc.) og dermed antager, at 

alle medlemmer af den pågældende 

befolkning har samme 

forhåndsodds. 

dnA-bevisets vægt 

Ved vurderingen af enhver type 

bevis vil der altid være en risiko 

for fejl. Med dnabeviset er det i 

en vis forstand muligt at beregne 

sandsynligheden for “fejl”, 

og denne sandsynlighed er afspejlet 

i likelihoodkvotienten, 

som i tal udtrykker dnabevisets 

vægt. 

I modsætning hertil beregner 

man sædvanligvis ikke 

likelihoodkvotienten af f.eks. et 

vidneudsagn. Hvis man alligevel 

forsøger og lægger til grund, at 

vidnet (i god tro) tager fejl i et 

ud af 50 tilfælde (f.eks. genkendelse 

af en person på 25 meters 

afstand), kan likelihoodkvotienten 

for vidneudsagnet beregnes 

til 50. Antager man, at vidnet er 

endnu sikrere og kun tager fejl 

i et ud af 100 tilfælde, er likelihoodkvotienten 

100. Hvis der 

er tale om to vidner, som kun 

tager fejl i et ud af 100 tilfælde 

og afgiver samstemmende og 

helt uafhængige forklaringer, er 

den samlede likelihoodkvotient 

10.000. Sammenlignet med en 

likelihoodkvotient i en retsgenetisk 

erklæring på 1.000.000 

kan man se, at vidneudsagnets 

vægt i eksemplet er betydelig 

lavere end dnabevisets vægt. 

Dnabeviset kan således være 

ekstremt vægtigt sammenlignet 

med andre beviser. 

I den forbindelse bør man 

gøre sig klart, hvad tallet i 

den bevismæssige vægt står 

for. En likelihoodkvotient på 

1.000.000 betyder, at sandsynligheden 

for, at en tilfældig 

anden person matcher sporets 

dnaprofil er 1:1.000.000 (matchsandsynligheden). 

Dette svarer 

til, at man i første forsøg gætter 

den sekscifrede kode fra et 

NemIDnøglekort. Er likelihoodkvotienten 

på 10.000, svarer 

matchsandsynligheden til, at 

man i første forsøg gætter den 

firecifrede pinkode til et Dankort. 

Er likelihoodkvotienten 

på 1.000 svarer matchsandsynligheden 

til, at man i første forsøg 

gætter koden til en trecifret 

cykelkombinationslås. 

JustitiAs to vægtskåle 

Man kan tænke sig en analogi 

og forestille sig fru Justitia med 

sin vægt med to skåle. Al den 

information (fraset dnabeviset), 

der taler for uskyld lægges i 

den venstre skål, mens al den 

information (fraset dnabeviset), 

der taler for skyld lægges i den 

højre skål. Noget information 

vejer selvfølgelig mere end andet. 

Den position, som vægten 

indstiller sig i, afspejler forhåndsodds. 

Når man dernæst 

inddrager et dnabevis med en 

likelihoodkvotient på f.eks. 

1.000, gøres dette ifølge Bayes 

formel ved at forøge det, der 

ligger i den højre skål med en 

faktor 1.000. 

Analogien med vægten illustrerer, 

hvordan man ud 

fra dnabeviset alene ikke kan 

afgøre, hvordan vægten vil 

indstille sig, hvis ikke man ved, 

hvad der ligger i vægtskålene i 

forvejen. På samme måde er det 

ikke muligt at vurdere sandsynligheden 

for skyld udelukkende 

ud fra vægten af et dnabevis. 

Prosecutor’s fallacy og defense 

attorney’s fallacy er de mest 

almindelige faldgruber, man 

havner i, hvis man glemmer at 

inddrage det, der på forhånd 

ligger i vægtskålene. 

Korrekt anvendt kan et dnabevis 

være et uhyre vigtigt bevis. 

Retsgenetikeren kan levere den 

bevismæssige vægt i form af en 

likelihoodkvotient. Det er herefter 

rettens opgave at vurdere 

vægtens position, dvs. forhåndsodds, 

og dernæst inddrage 

vægten af dnabeviset. Selv om 

man ikke nøjagtigt kan beregne 

forhåndsodds, er Bayes formel 

et nyttigt matematisk værktøj 

til at få en fornemmelse af, hvorledes 

sagen stiller sig, efter at 

dnabeviset er inddraget. 

bLiV KLOgERE 

En oversigt over domstolenes 

brug af dna-beviset i 

sager, hvor forhånds-odds 

har været begrænsede, 

findes i TfK2011.515, hvor 

landsdommer i Vestre 

Landsret, Eva Staal, udførligt 

gennemgår retspraksis og 

diskuterer domstolenes 

brug af dna-beviset. Se 

også Advokaten nr. 10/09, 

hvor landsdommer i Østre 

Landsret, Ole Dybdahl, 

skriver om dna som bevis i 

straffesager.

Skift til digital diktering 

– spar tid og få større overblik 

”Da vi skiftede til digital diktering fra 

Max Manus, mærkede vi løbende en 

effektivisering af vores arbejdsgange 

med kortere sagshåndtering og en 

fantastisk lydkvalitet. 

Men det bedste er nok, at vi slipper 

for den tidskrævende båndhåndtering, 

båndsalat og gule post-its.” 

Thomas Vang Christensen 

Avodan Hillerød A/S 

Kontakt konsulent Sanne Sahlberg 

for mere information om, hvordan 

den digitale teknologi kan styrke 

dig og din virksomhed. 

Max Manus - Skandinaviens førende leverandør af digital diktering og talegenkendelse 

Max Manus A/S - tlf.: 70 10 55 10 - www.maxmanus.dk 

ADVOKATEN 08/11 39

Efter en grun 

dig proces har 

Advokat rådet 

færdiggjort og of 

fentliggjort deres 

nye advokat etiske 

regler for advo 

katers adfærd 

over for klienten, 

modparten, ret 

ten og andre 

myndigheder. 

AF lARS ØKJÆR JØRGENSEN, 

ADVOKAT, ADVOKATSAMFUNDET 


Nye 

Advokatetiske 

regler 

DET NYE REGElSÆT erstatter fra 

1. oktober 2011 det gamle, og 

kort efter Advokatrådets vedtagelse 

i april 2011, blev det lagt 

på hjemmesiden. Advokatrådet 

ville sikre, at advokatvirksomhederne 

havde god tid til at 

indstille sig på de nye regler. 

Arbejdet med de nye advokatetiske 

regler begyndte allerede i 

sommeren 2010. Advokatrådet 

havde nedsat en arbejdsgruppe 

med advokater dels fra Advokatrådet, 

dels fra forskellige typer 

virksomheder. Jørgen Holst fra 

Advokatrådet sad for bordenden 

som formand for arbejdsgruppen. 

Repræsentanter for Danske 

Advokater har deltaget i to af 

arbejdsgruppens møder og har 

også afgivet skriftlige høringssvar. 

Danske Advokater har her 

ydet væsentlige bidrag til udformningen 

af det nye regelsæt. 

Danske Virksomhedsjurister 

har også deltaget i et møde og 

afgivet høringssvar. Dommerforeningen 

var inviteret, men 

deltog ikke. 

Arbejdsgruppens forslag har 

været gennemgået i såvel Advokatrådet, 

som i rådets Regel og 

Tilsynsudvalg. Det har også været 

behandlet på Fællessamlingen, 

som består af medlemmer 

af Advokatrådet, advokatmed 

lemmer af Advokatnævnet og 

kredsbestyrelserne. Efter Advokatrådets 

godkendelse blev et 

udkast lagt ud på Advokatsamfundets 

hjemmeside med opfordring 

til landets advokater om 

at give deres mening til kende. 

derfor nye regler 

Arbejdsgruppen har haft til opgave 

at gennemgå de hidtidige 

regler i deres helhed for at foreslå 

nødvendige og hensigtsmæssige 

ændringer og justeringer. 

Reglernes vigtigste formål 

som vejledende regler er at 

afspejle Advokatnævnets og 

domstolenes praksis i disciplinærsager. 

Derfor har denne 

praksis været et fundament i 

arbejdet. 

Advokatrådet har haft følgende 

grundlæggende retningslinjer 

for arbejdet: 

1. En opdatering af regelsættet 

i forhold til samfundsudviklingen 

og praksis. 

2. Alle relevante advokatinteresser 

skal have mulighed for 

at bidrage. 

3. Sproget skal gøres mere læsevenligt, 

nutidigt og præcist. 

4. Egentlige laugsregler skal 

fjernes. 

5. Programerklæringer uden 

materiel betydning bør holdes 

på et minimum. 

6. Gentagelse af lovregler bør 

kun ske i særtilfælde. 

7. Mere enkel nummerering. 

ccBE’s Regler om God Advokatskik 

har været inspirationskilde 

for arbejdsgruppen, som dog 

ikke har været forpligtet til at 

kopiere hverken indhold eller 

formuleringer. 

ændringerne 

Den nye udgave ændrer ikke 

gennemgribende på det hidtidige 

regelsæt. Her er de vigtigste 

ændringer omtalt: 

Indledningen i de tidligere 

advokatetiske regler sagde, at 

advokaten – foruden over for 

klienten – havde forpligtelser 

over for kolleger, domstole og 

andre myndigheder. Advokatrådet 

har villet sende et signal 

om, at hensynet til klienten skal 

være advokatens altovervejende 

fokus. Derfor siger indledningen 

nu, at advokaten under arbejdet 

for klienten skal udvise 

“den nødvendige respekt” over 

for personer og myndigheder. 

Den tidligere regel i 2.3.5 

be stemte, at ansatte hos advokaten 

også havde tavshedspligt. 

Advokatrådet har fundet det rigtigere, 

at forpligtelsen udtrykker 

en forpligtelse til advokaten, 

som skal sikre, at personalet

overholder sin tavshedspligt 

(5.3.) 

Højesteretsdommen i 

U1998.1105/2H viser, at kontorfællesskaber 

skal betragtes 

som en enhed på linje med 

partnerskaber. Dermed kræver 

dommen indirekte, at der inden 

for kontorfællesskaber skal udveksles 

oplysninger om løbende 

sager, der er tilstrækkelige til 

at blotlægge mulige interessekonflikter. 

Senere er også kædesamarbejder 

i vidt omfang 

sidestillet med partnerskaber. 

Advokatrådet har derfor præciseret, 

at tavshedspligten også 

gælder oplysninger udvekslet 

inden for sådanne fællesskaber. 

Bestemmelsen er at finde i 5.4, 

stk. 2. 

Bestemmelsen i 10 er ny. Der 

har ikke tidligere været krav 

om, at sagsakter skal opbevares 

efter endt sagsbehandling. 

Advokatrådet mener, at der er 

behov for fokus på sagsopbevaring. 

Retspraksis er meget 

sparsom, så der har ikke været 

grundlag for at give præcise 

retningslinjer for, hvor længe 

sagsakter skal opbevares. Det 

er Advokatrådets opfattelse, 

at der må tages udgangspunkt 

i fem år, som gælder på andre 

områder. 

Det fremgår af bestemmelsen, 

at der kan fastsættes 

ge nerelle retningslinjer om 

op be varing inden for advokatvirksomheden. 

Dog skal man 

være opmærksom på særlige 

forhold, som kan begrunde en 

særlig lang opbevaringstid. 

Interessekonfliktafsnittet 

har været drøftet indgående 

i arbejdsgruppen og Advokatrådet 

blandt andet baseret på 

input fra Danske Advokater. 

Advokatrådet har ikke fundet 

anledning til radikale ændringer 

i afsnittet, og det har 

Danske Advokater været enig i. 

De væsentligste ændringer 

er følgende: 

Det er præciseret, at der 

forud for accept af et opdrag 

skal foretages undersøgelse for 

interessekonflikter. 

Afsnittet om de såkaldte ubetingede 

interessekonflikter, som 

nu er at finde i 12.2, pkt. 17, er 

blødt op. Hvis situationer hidtil 

har været omfattet af en af disse 

bestemmelser, har det automatisk 

været ensbetydende med, at 

der forelå en interessekonflikt, 

som der ikke kunne “repareres” 

på. De nye bestemmelser er lidt 

mere åbent formuleret. Det ses 

af bl.a. følgende forhold: 

• Den tidligere hovedbestemmelse 

om interessekonflikter 

(3.2.1)bestemte, at der “altid” 

forelå en interessekonflikt, 

når situationen var omfattet 

af en ud af en række 

nærmere beskrevne tilfælde. 

Ordet “altid” er nu udgået i 

indledningen i 12.2. 

• I 12.2., 1) stilles der nu krav 

om, at de modstridende interesser 

skal være af “ikke 

uvæsentlig karakter”. 

• Den tidligere bestemmelse 

om klientsamtykke indeholdt 

en afvisning af, at 

samtykke kunne spille en 

rolle vedrørende ubetingede 

interessekonflikter. 

Be stemmelsen i 12.5 siger 

nu, at klientsamtykke “som 

ud gangspunkt” ikke kan påvirke 

bedømmelsen af, om 

der foreligger en interessekonflikt. 

• Situationer med flere sager 

involveret, som beskrevet i 

12.2, 3) er for så vidt angår 

tidsforskudte forhold blevet 

flyttet til 12.2, 11) i afsnittet 

om de betingede interessekonflikter, 

hvor samtykke 

kan være relevant. 

I overensstemmelse med 

mange advokaters ønsker, har 

Advokatrådet i 12.2, 8) indsat en 

hjælp til fortolkning af begrebet 

“fast klient”. Der vil naturligt 

nok stadig være tvivlsspørgsmål, 

men det er Advokatrådets 

håb, at bestemmelsen dog yder 

et bidrag til den konkrete afgørelse 

af, om en klient er “fast”. 

Bestemmelserne om oplysningspligter, 

som nu findes i 

kap. 1315, blev indsat i 2010. 

Advokatrådet har her kun la 

vet mindre justeringer. Disse 

kapitler gengiver hovedsagligt 

eksisterende lovgivning. Men 

bestemmelserne er spredt, og 

det er vanskeligt at danne sig 

et overblik. Advokatrådet har 

derfor valgt at beholde disse 

afsnit for dermed at skabe et 

samlet billede af advokaters 

oplysningsforpligtelser. 

I 16.1. om honorarfastsættelse 

er det i stk. 2 præciseret, hvad 

der siden 70’erne har været 

gældende, at salærfastsættelse 

ikke blot kan ske efter forbrugt 

tid, men også skal bygge på en 

række andre parametre, som 

nævnes i bestemmelsen. 

Det er i 16.8 præciseret, at 

advokatens pligt til at finde den 

billigste løsning for klienten, 

naturligvis er afhængig af klientens 

ønsker og behov. 

En sidste nyskabelse er reglerne 

i 18.3 om advokatens 

henvendelse til vidner. Bestemmelsen 

slår i overensstemmelse 

med praksis fast, at advokater 

kan henvende sig til vidner før 

den indenretlige vidneafhøring. 

Det gælder både egne og 

modpartens vidner. Samtidig 

fastsætter bestemmelsen nogle 

spilleregler. Det er ikke fundet 

nødvendigt udtrykkeligt at gøre 

opmærksom på, at bestemmelsen 

kun vedrører civile sager. I 

straffesager er det politiet, der 

afhører vidner, og der bør derfor 

ikke fastsættes bestemmelser 

herom i de advokatetiske regler. 

hJælp til forståelsen 

Advokatrådet har ønsket at lette 

forståelsen af de advokatetiske 

regler og har derfor taget initiativ 

til udarbejdelse af en egentlig 

kommentar til regelsættet. 

Den forventes at udkomme 

senere på året. Desuden har 

Advokatrådet lagt nogle bemærkninger 

på hjemmesiden. 

ADVOKATEN 08/11 41

Hæder for 

praktisk jura 

Advokat Jens Paul 

sen fra DAHl Ad 

vokatfirma i Her 

ning, får Dreyers 

Fonds Hæderspris 

på 400.000 kr. for 

sit kollegiale enga 

gement og forfat 

terskab inden for 

ansættelses og 

insolvensret. 

AF NIS NIcOlAISEN, 

JOURNAlIST 

advokat jens Paulsen får hædersprisen 

25. oktober i København, 

hvor pianisten mogens Dahl vil 

underholde i koncertsalen af 

samme navn. 


JENS PAUlSEN TROEDE, at det 

var en af hans kolleger, der ville 

tage fusen på ham, da Birte 

Rasmussen fra Dreyers Fond 

ringede til ham. 

Han var sikker på, at det var 

‘pay back time,’ fordi han selv 

tog fusen på en ung advokatfuldmægtig 

fra kontoret, der 

for nylig fik sin bestalling. Jens 

fik en sekretær med fin accent 

fra Justitsministeriet til at ringe 

og forklare den unge fuldmægtig, 

hvorfor han desværre ikke 

kunne blive advokat, alt imens 

fuldmægtigen febrilsk ringede 

rundt til de høje herrer i Justitsministeriet 

og udbad sig 

en forklaring. 

Der gik nogle lange sekunder, 

hvor jeg tænkte: Er det nu 

Daniel, der hævner sig for den 

opringning han fik for kort tid 

siden fra “Justitsministeriet”. 

Jeg kan godt forstå, hvis Birte 

Rasmussen har følt, at jeg virkede 

en smule utaknemmelig 

og mistroisk i telefonen. 

Først da der kom penge på 

bordet, og han fik at vide, at 

der ventede ham en check på 

400.000 kr., stod det klart for 

ham, at der ikke var tale om 

en joke. Dreyers Fond ønsker 

herved at hædre advokat Jens 

Paulsen for hans samlede forfatterskab 

med vægt på den 

insolvensretlige del. 

insolvens Af nødvendighed 

Det var mest af nødvendighed 

og derved tilfældighed, at Jens 

kom til at arbejde med insolvens. 

Han startede som advokatfuldmægtig 

i 1979, hvor 

Danmark stod i recession til 

halsen og konkurserne tog fart. 

Derfor var det helt naturligt at 

arbejde med insolvens. Hans arbejdsgiver 

forventede samtidig, 

at han underviste og tilfældigvis 

var det ene fag arbejdsret, som 

siden har hængt ved som det 

andet forretnings og forfatterområde. 

Det var tilsvarende ren og 

skær nødvendighed, der lå bag 

hans første bog om insolvens, 

der udkom i 1991 i kølvandet 

på den økonomiske krise, der 

satte ind i slutfirserne. Han 

indrømmer, at bogen ikke var 

særlig god, men situationen var 

den, at han sad med 69 gældssaneringssager, 

hvor bankerne 

rent ud sagt ikke fattede en brik, 

fortæller han. 

Derfor fik han stablet et kursus 

på benene, hvor merkonomer 

kunne blive klogere på praktisk 

insolvensret og skrev ud fra sine 

noter sin første bog, der fik 

sparket forfatterskabet i gang. 

Hans næste projekt er allerede 

i støbeskeen, og handler om 

brugelig pant i landbrugsejendomme, 

hvor han i lyset af den 

nuværende finanskrise ser forretningsmuligheder. 

Han leder 

dog stadig efter en medforfatter, 

og hvis nogen er interesserede, 

kan de bare henvende sig. 

vi bør ændre vores ry 

Jens Paulsen lægger heller ikke 

skjul på, at insolvensadvokater 

kan blive meget bedre til at kommunikere 

i det offentlige rum 

om deres sager, og ikke mindst 

i lyset af det lidt blakkede ry de 

fleste insolvensadvokater lider 

under. Danske insolvensadvokater 

er ganske enkelt for dårlige 

til at trænge igennem med de 

positive budskaber, der også 

kan være. 

Det er især tre forhold, 

som pressen har skudt kuratorerne 

i skoene. De er grådige, 

langsomme og for dyre. Den 

fordom burde vi nok forsøge at 

ændre ved at markedsføre alle 

de gode og positive historier, der 

bestemt også findes.

Advokat Birte 

Rasmussen er 

medlem af Dreyers 

Fonds bestyrelse, 

og holder et vå 

gent øje med bran 

chens profiler. 

AF NIS NIcOlAISEN, 

JOURNAlIST 

SElVOM ADVOKATER IKKE er 

kendt for at sætte deres lys under 

en skæppe, fornemmer Birte 

Rasmussen altid et øjebliks ydmyghed, 

når den udvalgte advokat 

får den glædelige nyhed: 

Du får hermed Dreyers Fonds 

Hæderspris 2011. 

I en travl hverdag, hvor der 

skal serviceres kunder, debiteres 

og administreres, er det kun få 

advokater, der holder natten 

ung og lyset tændt i studerekammeret 

på kontoret, eller 

når familien er gået i seng. De 

har ikke tid, men tager sig tid, 

fordi de brænder for deres felt. 

At kolleger i branchen anerkender 

en engageret indsats 

i form af eksempelvis et forfatterskab 

eller en indsats i faglige 

eller branchepolitiske udvalg, 

det fornemmer jeg, at prismodtageren 

hver gang føler som noget 

helt særligt, og måske også 

en faglig forløsning, siger Birte 

Rasmussen. 

AdvokAtprofil i sigte 

Siden 2004 har advokat Birte 

Rasmussen fungeret som fondens 

headhunter, og bag kulissen 

fundet standens profiler 

via faglige input fra netværk og 

forslag fra de mere aktive dele af 

advokatbranchens foreningsliv. 

I år faldt valget så på Jens 

Paulsen, der bl.a. er kendt for bo 

gen ‘Insolvensretten’ fra 1995, 

der nu er opdateret med en 

gennemgang af de nyeste konkursregler. 

Han er også kendt 

for sin bog om personalejura og 

praktisk arbejdsret – bøger der 

er at finde rundt omkring på 

advokatkontorernes biblioteker. 

Det er imponerende, at Jens 

Paulsen med en stor daglig arbejdsindsats 

på sit kontor også 

finder tid til at skrive bøger om 

og undervise i ansættelses og 

insolvensretlige emner. Derved 

bidrager han også til at udvikle 

sine kolleger i advokatbranchen, 

siger Birte Rasmussen. 

Ifølge Birte Rasmussen er 

Jens Paulsen uhyre flittig i sit 

daglige arbejde, og har i mange 

år været en af profilerne inden 

for insolvensretten. 

Der bliver lyttet til Jens 

Paulsen, når han f.eks. har udarbejdet 

nogle meget grundige 

og velargumenterede udkast til 

høringssvar for Advokatrådet i 

forbindelse med de seneste ændringer 

til Konkursloven, fordi 

han har så stor erfaring og en 

så praktisk tilgang til, hvordan 

reglerne kan gøres bedre. 

med brugbAr JurA 

Birte Rasmussen lægger heller 

ikke skjul på, at det særligt 

er Jens Paulsens forfatterskab 

inden for insolvensretten, der 

bærer ham frem til pomp og 

pragt. Ifølge Birte Rasmussen 

ønskede man ‘den rene advokat’, 

der netop i egenskab af 

advokat, havde skrevet sig ind 

som en profil. 

Hvis Jens Paulsen alene skulle 

have haft en pris for sin indsats 

på det ansættelsesretlige 

område, havde han også været 

oppe imod stærke kandidater. 

Til gengæld er den måde, som 

Jens Paulsen skriver om ansættelsesret 

på, forbilledlig. Den er 

aktuel og illustrerer på enkel 

vis de argumentationslinjer 

praktikeren netop kan bruge, 

forklarer Birte Rasmussen. 

Jens Paulsen skriver praktisk 

anvendelig jura. Han tager 

problemstillinger op, som er 

praktisk relevante, og som kan 

opstå for både den lille tømrervirksomhed 

og de større ejerledede 

virksomheder. Et eksempel 

derpå er, hvad der måtte gælde, 

når en konkurrence og kundeklausul 

er aftalt for den samme 

person i både en ansættelsesaftale 

omfattet af Funktionærlovens 

regler og i en ejeraftale. 

Jens Paulsen rejser ikke bare 

problemstillingen, men præsenterer 

de argumenter, der kan 

komme i spil og kommer med 

sit bud på, hvordan resultatet 

bør være. 

Dreyers Fonds 

vågne øje 

ADVOKATEN 08/11 43

Nyt job 

MALENE HAMMERICH ABILDSTRØM Ansættelser: 2011 Etisk Nævn for 

lægemiddelindustrien/ENlI, Novo Nordisk 2010 2011, A.P. MøllerMærsk A/S 20012010, 

DFDS A/S 20002001, Nyborg & Rørdam samt Kromann & Münter 19982000. skarpe 

Hvorfor skifte fra Novo Nordisk til Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien? 

Det bliver spændende at få mulighed for at præge et forholdsvis nyt 

nævn, og bidrage til at videreudvikle lægemiddelbranchens etiske 

selvjustits, der i øvrigt har eksisteret i mere end 35 år. Jeg har tre 

børn på 16, 14 og 8 og har længe gerne villet have mere overskud til at 

være sammen med mine børn. Desuden var det med i overvejelserne, 

at jeg derudover sparer fem timer om ugen i transporttid, fordi jeg 

bor i København og kun skal cykle til Østerbro i stedet for den lange 

tur til Bagsværd. Der er langt mellem spændende og udfordrende 

jobs på 30 timer, så da denne mulighed opstod, slog jeg til. 

Hvad er det for opgaver, du skal stå for i det etiske nævn? 

Jeg er tiltrådt som sekretariatschef og er desuden én af fire granskningsmænd, 

der skal føre kontrol med de tilsluttede lægemiddelvirksomheders 

reklame over for sundhedspersoner (sygeplejersker 

og læger m.fl., red.) og afgøre førsteinstanssager i nævnet. Derudover 

rådgiver vi de tilsluttede lægemiddelvirksomheder om forståelsen 

af reglerne på området. Afholder en lægemiddelvirksomhed f.eks. 

et arrangement for læger, skal vi sikre, at det er fagligheden og 

ikke mødestedet eller en god middag, der skaber interessen for 

lægens deltagelse. 

Er der egenskaber som advokat, du kan bruge i nævnet? 

Det er der bestemt. Vi yder i høj grad service og vejleder de lægemiddelvirksomheder, 

der er underlagt nævnet, om fortolkning og 

implementering af reglerne, ligesom hvis man var advokat for en 

klient. Jeg synes helt sikkert, at lederrollen giver en spændende 

dimension til mit arbejde, for jeg skal ikke kun fokusere på min 

egen faglige præstation, men også motivere, inspirere og fremme 

andres gode præstationer. 

Hvis Novo Nordisk er involveret, vil du så kunne agere professionelt? 

Jeg sad i corporate legal i moderselskabet i Bagsværd, og hvis en 

sag involverer en af mine tidligere kolleger fra den afdeling, vil jeg 

naturligvis give sagen til en af de øvrige granskningsmænd. Men i 

forbindelse med min tiltrædelse vurderede vi, at jeg ikke generelt 

var inhabil over for Novo Nordisk som sådan, der er én ud af omkring 

50 lægemiddelvirksomheder underlagt nævnets kompetence. Det 

gælder os alle sammen i nævnet, både i første instans og i ankenævnet, 

at vi skal være uafhængige af lægemiddelindustrien. 

Er dit karriereforløb et farvel til advokatverdenen? 

Jeg har ikke sagt til mig selv, at jeg ikke kunne finde på at søge tilbage. 

Det er rigtigt, at siden jeg første gang forlod advokatverdenen, 

har jeg ikke været ansat på advokatkontor. Advokatverdenen er på 

mange måder er attraktiv – især den frihed og selvstændighed, 

der ligger i arbejdet som advokat. Jeg har ingen femårsplan, men 

advokatbranchen er bestemt noget, jeg holder åbent. 


5 

om 

JobSkifte

NYE ADVOKATER 

maria adelheid, Delacour Dania, Aarhus, tlf. 70111122, 29/8 2011. 

morten adler-nissen, Gorrissen Federspiel, København, tlf. 

33414141, 8/9 2011. 

Christian andersen, Plesner, København, tlf. 33121133, 1/9 2011. 

stine andersen, Kammeradvokaten, København, tlf. 33152010, 24/8 

2011. 

gro andreasen, Gorrissen Federspiel, København, tlf. 33414141, 1/9 

2011. 

jacob Engmose astrup, Nykredit, København, tlf. 44551000, 2/9 

2011. 

ane Kallmayer Bach, Bruun & Hjejle Advokatfirma, København, tlf. 

33345000, 1/9 2011. 

rasmus Piilgaard Barkholt, Gorrissen Federspiel, København, tlf. 

33414141, 5/9 2011. 

henrik Beckmann, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211, 1/9 

2011. 

Esben Westphal Bjerregård, Fredericia Advokaterne, Fredericia, tlf. 

75922800, 1/9 2011. 

Design: Christian Hvidt 

Besø g vores 80 0 m² 

sto re udstilling ELEGANT DESIGN I SÆRKLASSE 

SM 76 og SM 03 / SM 900 er eneste komplette erhvervs- og 

privatmøbelserie, som dækker ethvert møbelbehov, forarbejdet 

i en udsøgt høj kvalitet med mulighed for særmål. 

Klik ind på vores website eller besøg vores store udstilling. 

A/S Søborg Møbelfabrik, Gladsaxevej 400, 2860 Søborg 

Telefon 39 69 42 22, www.soeborg-moebler.dk 

Åbningstider: mandag-torsdag 8.30-16.30, fredag 8.30-15.00 

nyt om navne 

Carina vang Christiansen, Kromann Reumert, København, tlf. 

70121211, 1/9 2011. 

anna hygum Clausen, Bech-Bruun, København, tlf. 72270000, 1/9 

2011. 

anne-Louise Clement, Advodan, Brørup, tlf. 75381577, 18/8 2011. 

mads Eegholm, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211, 1/9 

2011. 

Birgitte filtenborg, Elmer & Partnere, København, tlf. 33676767, 1/9 

2011. 

mads frost, Lett Advokatfirma, København, tlf. 33340000, 1/9 2011. 

sven frode frølund, Bech-Bruun, København, tlf. 72270000, 1/9 

2011. 

anders hauge gløde, Bech-Bruun, København, tlf. 72270000, 2/9 

2011. 

Christina ruby hansen, Dahl Advokatfirma, Herning, tlf. 88919200, 

12/9 2011. 

jimmy skjold hansen, Bruun & Hjejle, København, tlf. 33345000, 

1/9 2011. 

mads thejl hansen, Lett Advokatfirma, Kolding, tlf. 33340000, 1/9 

2011. 

signe Dierks hansen, Horten, Hellerup, 33344000, 2/9 2011. 

thomas holger hansen, Bech-Bruun, København, tlf. 72270000, 1/9 

2011. 

nicolai helleberg, August Jørgensen Advokater, Hillerød, tlf. 

48247920, 1/9 2011. 

Dennis mortensen højslet, Lett Advokatfirma, København, tlf. 

33340000, 1/9 2011. 

andreas Estrup ippolito, Kammeradvokaten, København, tlf. 

33152010, 1/9 2011. 

anne jacobsen, Horten, Hellerup, tlf. 33344000, 1/9 2011. 

hans flemming jensen, Kromann Reumert, København, tlf. 

70121211, 1/9 2011. 

jonas Blegvad jensen, DONG Energy A/S, Fredericia, 99551111, 1/9 

2011. 

mette Kundal jensen, Holst Advokater, Aarhus, tlf. 89340000, 12/8 

2011. 

Lisbeth jensen, Elmer & Partnere, København, tlf. 33676767, 23/8 

2011. 

rebecca fries jessen, Bech-Bruun, Aarhus, tlf. 72270000, 1/9 2011. 

alexander maximillian Pawlowski johannessen, Kromann 

ADVOKATEN 08/11 45

nyt om navne 

Reumert, København, tlf. 70121211, 1/9 2011. 

nina ammitzbøll juul, Kammeradvokaten, København, tlf. 

33152010, 1/9 2011. 

Brian Dybig jürs, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211, 8/9 

2011. 

Lise Kalsensgaard, Rønne & Lundgren, Hellerup, tlf. 35252535, 1/9 

2011. 

Peter Kragh, Stagetorn Wenzel Lund Poulsen Advokater, København, 

tlf. 33124611, 16/8 2011. 

Louise vigand Kryger, Partner Advokater, Køge, tlf. 56671600, 2/9 

2011. 

Lise Ladegaard, Gorrissen Federspiel, København, tlf. 33414141, 9/9 

2011. 

Karen Christine Larsen, Plesner, København, tlf. 33121133, 5/9 2011. 

henrik Laursen, Plesner, København, tlf. 33121133, 1/9 2011. 

Bettina Lorentsen, Siemens A/S, Ballerup, tlf. 44774477, 1/9 2011. 

Lotte Lundin, Lind Cadovius, København, tlf. 33338100, 6/9 2011. 

Kasper martin, Lett Advokatfirma, Aarhus, tlf. 33340000, 1/9 2011. 

Elvir mesanovic, Advokatkompagniet, Aarhus, tlf. 86124400, 22/8 

2011. 

Karina sandager mikkelsen, Lett Advokatfirma, København, tlf. 

33340000, 1/9 2011. 

Line nejrup, Kaalund & Partnere, Silkeborg, tlf. 87228080, 26/8 

2011. 

Bjarke Bach nielsen, Advokatfirmaet Rønne & Lundgren, Hellerup, 

tlf. 35252535, 1/9 2011. 

martin trier nielsen, Advokatfirmaet Erritzøe, København, tlf. 

33737000, 1/9 2011. 

jakob friis nolsø, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211, 1/9 

2011. 

marianne Borup olesen, Kromann Reumert, København, tlf. 

70121211, 1/9 2011. 

Christian Bonde Pedersen, Bech-Bruun, København, tlf. 72270000, 

12/9 2011. 

Daniel james Pedersen, Dahl Advokatfirma, Herning, tlf. 

88919200, 15/8 2011. 

mona marie Pedersen, Sirius Advokater, København, tlf. 

88888585, 29/8 2011. 

Kasper Bech Pilgård, Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, 

Åbyhøj, tlf. 70110800, 15/8 2011. 

Caroline Emilie frei rast, Kromann Reumert, København, tlf. 

70121211, 1/9 2011. 


morten Phister ritter, Norrbom Vinding Advokatfirma, København, 

tlf. 35253940, 15/8 2011. 

jesper Ebbesen fredslund schmidt, Advokataktieselskabet Kirk 

Larsen & Ascanius, Skjern, tlf. 70226660, 1/9 2011. 

nicole schünemann-føh, Compass Advokatfirma, Aabenraa, tlf. 

73333100, 2/9 2011. 

søren skjerbek, Norrbom Vinding Advokatfirma, København, tlf. 

35253940, 15/8 2011. 

søren skov, Holst Advokater, Aarhus, tlf. 89340000, 5/9 2011. 

sandra janina sobfeldt-hansen, Accura Advokatfirma, Hellerup, 

tlf. 39452800, 1/9 2011. 

Dorte sørensen, Dahl Advokatfirma, Viborg, tlf. 87271100, 2/9 2011. 

jane sørensen, Alm. Brand Bank A/S, København, tlf. 35474849, 

6/9 2011. 

Lars rieck sørensen, Advokatfirmaet Maj-Britt R. Sørensen, Holte, 

tlf. 44200000, 5/9 2011. 

Camilla finderup toftegaard, Kromann Reumert, Aarhus, tlf. 

70121211, 1/9 2011. 

Christian turley, Strandvejen 26 B, København Ø, tlf. 40986960, 7/9 

2011. 

rasmus vang, Advokatfirma Johan Schlüter, København, tlf. 

32712000, 1/9 2011. 

helle Wohlfahrt Wehl, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211. 

1/9 2011. 

tina fogh aagaard, Advokataktieselskabet Horten, Hellerup, tlf. 

33344000, 29/8 2011. 

NYT JOB 

malene abildstrøm fra Novo Nordisk, Bagsværd til Etisk Nævn for 

Lægemiddelindustrien, København, tlf. 39202575. 

Kasper Lehman Bastian fra Gorrissen Federspiel, København til 

Bech-Bruun, København, tlf. 72270000. 

silja Bjåstad fra GF Forsikring A/S, Odense til Orifarm Group, 

Odense, tlf. 63952700. 

joy Bladh fra Nycomed, Taastrup til H. Lundbeck A/S, Valby, tlf. 

36301311. 

jesper Boye fra A.P. Møller-Mærsk A/S, København til Svitzer A/S, 

København, tlf. 39193919. 

martin Bramm fra Bech-Bruun, København til DSB, København, tlf. 

24684332. 

Lise Buhl fra Dansk Erhverv, København til Horesta, Frederiksberg,

tlf. 35248080. 

martin allan Christensen fra Kromann Reumert, København til A.P. 

Møller-Mærsk A/S, København, tlf. 33633363. 

jesper Kock Clausen fra Dong Energy Oil & gas A/S, Fredericia til 

Scandinavian Tobacco Group A/S, Søborg, tlf. 39556200. 

Patrick julian figiel Dabrowski fra Børsen, København til DSV A/S, 

Brøndby, tlf. 43203040. 

rune Danvold fra Plesner, København til Advodan, Næstved, tlf. 

55758500. 

Jens fisker fra Advodan, Helsingør til Lett Advokatfirma, København, 

tlf. 33340000. 

jan frederik hansen fra Brammer Advokater, København til 

Kronprinsessegade 74, st., 1306 København, tlf. 60229700. 

Carsten hornecker fra Hempel A/S, Lyngby til Welltec A/S, Allerød, 

tlf. 48143514. 

finn højgård fra Nykredit, København til Højgård Ejendomsrådgivning 

Advokatfirma, Tuborg Boulevard 12, 2900 Hellerup, tlf. 

70221150. 

jens højmark fra KPC, Herning til Delacour Dania, Aarhus, tlf. 

70111122. 

- vi garanterer hurtig og 

Bobestyrer kvalificeret boafvikling 

eller arving? 

• Med mere end 60 års erfaring i branchen sikrer 

vi kvalificerede vurderinger af kunst, antikviteter, 

moderne møbler, design og samlerobjekter. 

• Vi tilbyder to effektive salgskanaler: vores net-auktioner 

og de traditionelle auktioner, der giver adgang til det 

brede publikum og liebhavermarkedet. 

• Vores målrettede markedsføring og købestærke internationale 

kundekreds sikrer de højeste hammerslag. 

Kontakt os for yderligere rådgivning 

– det er helt gratis: 

Frederik Bruun Rasmussen, tlf.: 8818 1003 

e-mail: fbr@bruun-rasmussen.dk 

Hans Ruben, tlf.: 8818 1231 

e-mail: hru@bruun-rasmussen.dk 

– eller besøg os på bruun-rasmussen.dk 

anne-Louise ipland fra Sirius Advokater, København til FDM, 

Lyngby, tlf. 70133040. 

martin jastram fra Gorrissen Federspiel, København til Nykredit, 


hanne marthine møller jensen fra Kromann Reumert, København 

til Kammeradvokaten, København, tlf. 33152010. 

Lisbeth hjortborg jensen fra Dahl, Viborg til Rambøll Management 

Consulting A/S, Aarhus, tlf. 89447800. 

Mads Jokum Kofod fra Kromann Reumert, København til Carlsberg 

Breweries A/S, København, tlf. 33273300. 

Line rener Kristensen fra Lett, København til Dong Energy Oil & 

Gas, Gentofte, tlf. 44806000. 

helle søgaard Larsen fra Lett, København til Skovbo-Hjort 

Advokater, Aarhus, tlf. 86140505. 

nicholas Lerche-gredal fra Gorrissen Federspiel, København til 

Hannes Snellman, København, tlf. 33443925. 

malin mattson fra J. Lauritzen A/S, København til MAQS Law Firm, 


Line meldgaard-heilesen fra Delacour Dania, Aarhus til Advokatfirmaet 

Lou & Partnere, Randers, tlf. 87123456. 

Carl Wilhelm henrik moltke fra A.P. Møller-Mærsk, København til 

Nordic Tankers, København, tlf. 39109000. 

Pia Lisbeth nielsen fra Lett, København til Molt Wengel, København, 

tlf. 70224999. 

Lars Pærregaard fra Plesner, København til MAQS Law Firm, 


michael Carsted rosenberg fra Johan Schlüter Advokatfirma, 

København til Carsted Rosenberg Advokatfirma, København, tlf. 

33299935. 

Mikkel Friis Rossa fra Gorrissen Federspiel, Aarhus til Bech-Bruun, 

Aarhus, tlf. 72270000. 

asser rung-hansen fra Accura, Hellerup til Rønne & Lundgren, 

Hellerup, tlf. 35252535. 

Dennis feyling serup fra Abel & Skovgård Larsen, Aarhus til Leoni 

Advokater, Viborg, tlf. 86620600. 

Charlotte ravn steenstrup fra Advokatfirma Rud, København til 

Advokatfirmaet Bonde & Noringriis, København, tlf. 33188500. 

jacob røddik thøgersen fra Gorrissen Federspiel, København til 

A.P. Møller-Mærsk, København, tlf. 33633363. 

timmy Lund Witte fra Ejendomsforeningen, Danmark, København 

til Vest Administrationen A/S, København, tlf. 33246126. 

trine Bonde Østergaard fra Kromann Reumert, København til Dahl, 

Esbjerg, tlf. 88919000. 

ADVOKATEN 08/11 47

nyt om navne 

FlYTNINGER 

advokatfirmaet Bonde & noringriis fra Købmagergade 22, 1150 

København til Toldbodgade 19 B, 1253 København, tlf. 33188500. 

advokataktieselskabet Dahl, Esbjerg fra Kongensgade 70, Esbjerg til 

Dokken 10, Esbjerg, tlf. 88919000. 

advokatfirmaet freddy Dam fra Samsøvej 33, 8382 Hinnerup til 

Trigevej 20, 8382 Hinnerup, tlf. 872822 00. 

Eversheds advokataktieselskab fra Østergade 27, 1100 København til 

Frederiksborggade 15, 9-11 sal, 1360 København, tlf. 33750505. 

advokatfirmaet felby fra Sivvænget 10, 4622 Havdrup til Lindeholmen 

4, st., 2680 Solrød Strand, tlf. 56130600. 

advokatfirmaet Karsten hagel fra Tranegårdsvej 20, Hellerup til 

Alhambravej 3, Frederiksberg, tlf. 70261205. 

advokatfirma mach fra Bredgade 25 G, 1260 København K til 

Amaliegade 12, 1256 København K, tlf. 72301030. 

advokatfirmaet jes r. møller fra H.C. Andersens Boulevard 9-11, 

1553 København til Henrikshave 10, 2950 Vedbæk, tlf. 40134910. 

advokatfirmaet Bjarne overmark fra Østervold 2, 8900 Randers til 

Torvegade 14, 1., 8900 Randers, tlf. 86402544. 

advokatfirma rebernik & scheel fra Lyngbyvej 20, 2100 København 

til Valkendorfsgade 16, 1., 1151 København, tlf. 70260271. 

advokatfirma anne Kathrine schøn fra Hovmarksvej 27, 2920 

Charlottenlund til Tuborg Boulevard 12, 2900 Hellerup, tlf. 

22122448. 

Bent skov & Partnere har skiftet navn til Skov Advokater og flytter 

fra Havneparken 1, 7100 Vejle til Havneparken 4, 7100 Vejle, tlf. 

76407000. 

s2 inKasso advokatanpartsselskab fra Mynstersvej 8, Frederiksberg 

til Femsølyngvej 8, Hørsholm, tlf. 30664243. 

UDlEVEREDE BESKIKKElSER 

Poul andreassen, PFA Pension, København, tlf. 39175000, besk. af 

7/9 1976, udl. 7/9 2011. 

trine irene Brodersen, FIH Erhvervsbank A/S, København, tlf. 

72225000, besk. af 1/9 2005, udl. 9/9 2011. 

gitte Lyngbo Espensen hanghøj, Advokatfirmaet Jens Hanghøj, 

Holbæk, tlf. 59410100, besk. af 1/9 1999, udl. 8/9 2011. 

jørgen Bek Weiss hansen, Lassen Ricard, København, tlf. 33322012, 

besk. af 16/8 2010, udl. 16/8 2011. 

annelise jeanette hvid, Ret & Råd, Nykøbing F, tlf. 54853233, besk. 


af 2/9 1987, udl. 16/8 2011. 

rasmus Brandt jensen, Advodan, Holbæk, tlf. 59434445, besk. af 

11/11 2008, udl. 16/8 2011. 

nils johannessen, ATP Private Equity Partners, tlf. 33193078, besk. 

af 16/2 1998, udl. 7/9 2011. 

Kim Krarup, Jonquières & Jensen Advokater, København, tlf. 

33131005, besk. af 1/3 2006, udl. 29/8 2011. 

Peter Celander Lindgren, Kielberg Advokater, Odense, tlf. 

63134444, besk. af 3/11 2005, udl. 1/9 2011. 

Bettina antitsch mortensen, Mikkel Nielsen Advokatfirma, Aarhus 

C, tlf. 86193233, besk. af 1/2 2007, udl. 1/9 2011. 

ane sandager, Sønder Boulevard 34, 4., 1720 København, besk. af 

7/1 2009, udl. 19/8 2011. 

mads Bendix skelbæk-Knudsen, Lind Cadovius, København, tlf. 

33338100, besk. af 11/12 2003, udl. 15/8 2011. 

Catherine Kendal tholstrup, 19 Chemin des Colombières, 1290 

Versoix, Genève, Schweiz, besk. af 12/12 1996, udl. 1/9 2011. 

DEPONERINGER 

Claudia andersen, Aabenraa – 1/9 2011. 

Uffe Daus, Kolding - 1/9 2011. 

mogens Dürr, København – 1/9 2011. 

Peter Dyhr, København - 7/9 2011. 

allan falk, København - 22/8 2011. 

mikkel fredslund, Aabenraa - 11/8 2011. 

rikke andreasen frøkjær, Silkeborg - 1/9 2011. 

Pernille genckel, Glostrup - 16/8 2011. 

Erik hansen, Risskov - 29/8 2011. 

hans frederik hartmann henrichsen, Nyborg - 31/8 2011. 

jon Esben hvam, København - 16/8 2011. 

søren sandfeld jakobsen, København - 17/8 2011. 

niels arne grove jensen, København - 14/8 2011. 

Pernille jespersen, Aarhus - 13/8 2011. 

Kjeld ove johnsen, Aarhus - 16/8 2011. 

anne Bækkel Kjær, København - 5/9 2011. 

Kamilla Keth Kristensen, Aabenraa - 1/9 2011. 

martin nicolai Kyst, København - 10/8 2011.

søren hofman Laursen, København - 2/9 2011. 

mikkel holm nielsen, København - 1/9 2011. 

Pia møller Permin, Hellerup - 7/9 2011. 

thea Lund Præstmark, København - 1/9 2011. 

jakob Brunse rasmussen, Aarhus - 2/9 2011. 

rebecca vikjær sandholt, København - 8/8 2011. 

Palle sandorff, Ballerup – 24/8 2011. 

finn schwanenflügel, Holte - 16/8 2011. 

torben svejstrup, Rudkøbing - 5/9 2011. 

Kresten trolle, Aarhus - 1/9 2011. 

thomas vestergaard, Ballerup - 25/8 2011. 

Lene vesth, København - 17/8 2011. 

ole vojdeman, Faaborg - 1/9 2011. 

MØDERET FOR lANDSRET 

jacob Brandt, København – 5/9 2011. 

Klaus Kristian Dreyer, København - 25/8 2011. 

martin frøkjær, Herning - 23/8 2011. 

svend-Erik hjortskov, Hellerup - 13/9 2011. 

Peter holm Larsen, København - 13/9 2011. 

anne mortensen, Hillerød - 13/9 2011. 

henrik selchau Poulsen, København - 23/8 2011. 

jeppe reipurth, København – 30/8 2011. 

jesper Ebbesen fredslund schmidt, Skjern – 1/9 2011. 

tanja Lykke stougaard, Aarhus - 13/9 2011. 

tina Darre ortega vestersten, København - 13/9 2011. 

MØDERET FOR HØJESTERET 

Elin Lassen andersen, Ebeltoft - 24/8 2011. 

susanne graffmann, Køge - 29/8 2011. 

martin Plum juul, Ikast – 24/8 2011. 

mikkel Bensby nøhr, København - 12/9 2011. 

Hæv dine salærindtægter 

- eller sænk dine omkostninger 

Kampagnepris i 2011 

kr. 620,- 

ved 5 brugere 

Med en WeDo§Advokat løsning fra Datamann A/S kan du 

typisk halvere dine omkostninger til IT, og samtidig få en af 

markedets mest omfattende og stabile IT-løsninger. 

ASP, SaaS, Cloud-Computing - Til daglig kalder vi det blot 

problemfri drift, hostet og serviceret af os, på vores servere. 

Løsningen er tilgængelig fra en hvilken som helst PC - bare der 

er adgang til internettet. 

En komplet løsning til advokatkontoret koster kr. 735,- pr. 

bruger pr. måned. Er I mere en 5 brugere slipper I med kr. 

620,- pr. bruger pr. måned. 

Datamann A/S har leveret advokatløsninger til den danske 

advokat-branche i mere end 25 år. Det giver tryghed når 

mere end 150 advokat-kontorer anvender en integreret 

WeDo§Advokatløsning - hver dag. 

Kontakt os på 

telefon: 39 53 75 34 

eller via email: wedo@datamann.dk 

Se mere på www.datamann.dk 

ADVOKATEN 08/11 49

www.domstol.dk 

Advokatkonstitutioner 

To stillinger som konstitueret landsdommer i 

Vestre Landsret (advokatkonstitutioner) er 

ledige til besættelse i 2012. 

Ansøgninger skal være modtaget senest den 24. 

november 2011. 

Du kan læse hele stillingsopslaget, herunder de 

formelle krav og proceduren for ansættelse, og 

søge stillingerne på www.domstol.dk 

Kontorfællesskab – København K 

Vi har 6 advokat-/og fuldmægtigkontorer, sekretariat 

og 2 mindre kontorer ledige i velegnede, velbeliggende 

lejemål ved Kultorvet, og søger kollegaer, som vil 

indgå i kontorfællesskab. 

Vi har pænt mødelokale, kantine/køkken, teknikrum, 

cabling, edb-, telefon-, kopi- og scaningsanlæg m.v. 

Huslejen er netop forhandlet til et meget rimeligt niveau. 

Hvis der særligt er en yngre advokat – helst med (L) 

– som f.eks. vil starte selvstændigt og assistere os med 

inkassosager og bobehandling, kan vi tilbyde yderligere 

sager, et møbleret kontor, deltagelse i bogføring og edb. 

PETER RUD 

Advokat (h) – mediator 

Købmagergade 62, 2., 1150 København K 

Tlf. 3315 9315 – mail: advokat@rud.net 


K o n t o r f l l e s s k a b K b e n h a v n K 

2 6 . s e p t e m b e r 2 0 1 1 0 7 : 5 2 : 4 3 

Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til 

justitsministeren om besættelse af dommer- 

stillinger. Yderligere oplysninger om rådet og dets 

arbejde findes på www.domstol.dk/ 

dommerudnaevnelsesraadet. 

Betænk dyrene i testamentet! 

Dansk Dyreværn Århus 

kan afgiftsfrit modtage arv og gaver 

kan - efter aftale - tage sig af Deres efterladte dyr 

hjælper gerne med oprettelse og registrering af testamente 

betaler udgiften i forbindelse med oprettelsen, 

hvis foreningen er indsat som enearving. 

Adressen er: 

Dansk Dyreværn Århus 

Tingskoven 5 

8310 Tranbjerg J 

tlf. 8733 4440 

For nærmere oplysninger: 

Kontakt venligst 

Administrationen Annemarie Loft, tlf. 8733 4441 

eller formand Lissy Fisker, 

Frydenlunds Allé 75, 8210 Århus V. tlf. 8615 6852 

SPANSK 

ADVOKATKONTOR 

ZAFO LAW er et internationalt orienteret advokatkontor med 

skandinavisk og spansk uddannet personale placeret i både 

Alicante og Barcelona. 

Læs mere på zafolaw.com eller kontakt abogado og cand.jur. 

Lars Hovmand Mikkelsen på lhm@zafolaw.com. 

Alicante: Avda. Maisonnave, 3 - 4º | 03003 Alicante | Spanien | T: (0034) 965 929 709 

Barcelona: Avda. Diagonal 415, 2º | 08008 Barcelona | Spanie | T: (0034) 932 389 300

Fik du ikke 

Advokaten? 

Hvis du ikke modtager 

Advokaten, eller du 

modtager bladet for sent, 

så ring til Advokatsamfundet 

på 33 96 97 76, eller 

send en mail til Vibeke 

Sejer Mølbæk på 

vsm@advokatsamfundet. 

dk. 

Advokatens næste 

udgivel sesdato er 21.-22. 

november 2011. Aftalen 

med distributøren er, at du 

skal modtage bladet senest 

dagen efter udgivelsesdatoen. 

vil du 

Annoncere 

i AdvokAten? 

annoncer kan tegnes hos: 

frontmedia 

høgevej 5d 

3400 hillerød 

telefon 48 22 44 50 

Camilla Bonne schjelde 

advokaten@frontmedia.dk 

www.frontmedia.dk 

ü 

ü 

ü 

ü 

ü 

Tlf. 70 27 47 00 

Outsourcing 

Dagligt 

Effektivt 

Professionelt 

Online 

Få ro i sindet, 

følg reglerne 

og få lavet din 

bogføring dagligt. 

Slut med det sårbare 

bogholderi – vi er der hver 

dag hele året rundt. 

Vi henvender os primært til 

advokatvirksomheder med 

1-7 jurister. 

info@advokat-bogholderi.dk 

Mobilpakker 

TDC Mobil 

TotalPro 

FRI 

tale 

10 GB 

Fri SMS + MMS 

Fri Kollega 

TDC Play 

429,-/md. 

TDC Mobil 

MaxPro 

15 

timers tale/md. 

herefter 65 øre/min. 

2 GB 

Fri SMS + MMS 

Fri Kollega 

TDC Play 

329,-/md. 

PS: Oprettelsen koster 75 kr. Har du et CVR nummer, 

kan du få et abon. i TDC Mobil Pro porteføljen. Hvis du har 

brugt den inkl. taletid koster opkald 65 øre/minut. Opkaldsafgift 

er 0 kr. Hvis du har brugt den inkl. data er der 

herefter nedsat hastighed. Du skal beholde produkterne 

i 12 måneder, men gerne længere. Fri Kollega gælder 

ubegrænset tale til 0 kr./min. til ansatte i samme virksomhed, 

der også har Fri Kollega (numre skal tilmeldes). 

Opkald over 3 timer med Fri Kollega koster 0,65 kr./min. 

Forudsætter betaling via Automatisk Kortbetaling, ellers 

koster det 4,03 kr./regning via BS eller 39,20 kr./regning 

via manuel betaling. Alle priser er ekskl. moms. 

80 80 80 90 • tdc.dk/cvr • TDC Butik 

Endnu bedre 

mobilpakker 

til alle os med 

eget CVR-nr. 

TDC Mobil 

MedioPro 

7 



200 MB 

Fri SMS + MMS 

Fri Kollega 

TDC Play 

229,-/md. 

TDC Mobil 

MiniPro 

3 



100 MB 

0,20 kr./sms 

2,40 kr./mms 

Fri Kollega 

TDC Play 

429,-/md. 329,-/md. 229,-/md. 129,-/md. 

129,-/md. 


11343 Soho ann. 90x232 Dame.indd 1 19/09/11 12.50 

11343

DEn siDstE højEstErEtssagførEr - FlipMaker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?