Donor Nyt - Bloddonorerne i Danmark

O R I E N T E R I N G T I L B L O D D O N O R E R N E
Donorliv i Uummannaq
Læs side 4-5

LEDEREN
Donor Nyt
2
December 1999
Unge indenfor
Redaktionen har lovet sig selv, at årtusindskiftet IKKE skulle være tema
for dette nummer af Donor Nyt. Men det vil ikke forhindre os i at åbne
dørene til fremtiden - stærkt inspireret af alletiders landsmøde i
september.
Efter blodbanklægernes vurdering får vi de næste år brug for ca. 30.000
flere donorer, samtidigt med at den gennemsnitlige tappehyppighed skal
sættes ned. Dette er for at have en uudnyttet “reserve” i tilfælde af en
akut situation. Det bliver altså vigtigt at have donorer, der står til rådighed
for landets sygehuse, når og hvor der er et tappebehov.
De nye donorer skulle også helst være yngre. Donorernes gennemsnitsalder
stiger, og mange donorer vil i de kommende år falde fra på grund
af alder.
Vi må derfor investere i ungdommen, så den kan stå til rådighed i fremtiden.
Vi ved, at nogle unge mennesker er mindre stabile donorer (på
grund af rejser, tatoveringer, piercinger etc.), men det er alligevel vigtigt
at få dem tidligt ind. Når de er blevet tappet nogle gange, er der en
langt større chance for, at de kommer tilbage efter at have været i
karantæne - især hvis tappestedernes service overfor de unge donorer
er helt i top (og dét er den langt de fleste steder - heldigvis).
Rekrutteringen af unge blev også drøftet på landsmødet, og der blev
taget flere initiativer til at hverve unge donorer. Vi skal have et markedsføringsudvalg
og et omrejsende “road show”, som kan bruges til festivaler,
koncerter, kræmmermarkeder, sportsbegivenheder, spejderlejre
o.s.v. Desuden skal der være mere fokus på vores hjemmeside. Som
noget nyt skal vi også lave undervisningsmaterialer, som skolerne kan
rekvirere sammen med informatører, som kender bloddonorarbejdet
indefra.
Også Donor Nyt skal rettes mere imod unge mennesker med et indhold
og et udseende, som ikke jager unge mennesker væk - og gerne med en
særlig ungdomsside. Vi modtager meget gerne forslag til en ungdomsside,
og det bedste forslag vil blive belønnet med en rejse til den internationale
ungdomsdonorkonference i Italien i år 2000.
Vi håber på at modtage en masse gode forslag til ungdomssiden i det
nye år - og takker samtidigt for de mange breve, kort og venlige ord, vi
har modtaget i det gamle.
Vi ønsker alle landets bloddonorer et godt nytår og takker for en samfundsnyttig
indsats til gavn for mange patienter over hele landet.
Niels Mikkelsen
Ansvarshavende redaktør
Foto: Ditte Isager/ Schiller
Blod på nettet
Bloddonorerne er også på internettet. På landsorganisationens
hjemmeside kan man finde en
masse informationer om blodgivning og blandt
andet læse alle vores pjecer. Man kan også læse
bloddonorernes nyhedsbreve, der udkommer ca. en
gang om måneden, og blive sat på en elektronisk
mailingliste, så man selv kan modtage dem. Man
kan finde relevante navne, adresser og telefonnumre
til donorkorps og blodbanker. Og sidst, men
ikke mindst, kan man melde sig som donor, direkte
på hjemmesiden.
Adressen er www.bloddonor.dk
Også Bloddonorerne i Storkøbenhavn er på nettet,
deres adresse er www.bloddonorerne.dk
Svenskerne og englænderne har også to flotte
hjemmesider på henholdsvis www.geblod.nu og
www.blooddonor.org.uk.
UNGDOMSSIDE
Vi vil gerne have nogle gode idéer til vores nye side for
ungdommen i Donor Nyt.
Har du en idé til en Ungdomsside?
Så mail til os på
donor-nyt@bloddonor.dk
eller send et brev til
Donor Nyt, Bjerregårdsvej 8, 2500 Valby
Har du rejst
i Tyrkiet?
Kortet, som vi bragte i sidste nummer af Donor Nyt
i artiklen om rejsekarantæne, var desværre for
unøjagtigt med hensyn til Tyrkiet. Der går en grænse
på skrå gennem Tyrkiet, hvor man øst for linjen
IKKE må have rejst og vest for godt må have rejst.
Følgende byer må man ifølge Rigshospitalet for
eksempel godt have rejst i: Istanbul, Bursa, Ankara,
Samsun, Cesme, Izmir, Kusadasi, Bodrum og Marmaris.
Byer, man IKKE må have rejst i er: Antalya, Side,
Alanya, Konya, Adana, Kayseri og Diyarbakir.
På vores hjemmeside - www.bloddonor.dk - kan man
se Rigshospitalets vejledning om, hvor man ikke
må have rejst, og hvor man godt må have rejst i forbindelse
med blodgivning. Det er dog ALTID den
læge, der er ansvarlig for tapningen, der tager den
endelige beslutning, om man må tappes eller ej.

Lykkens Gudinde
Tretusindsekshundrede! Det var antallet af
deltagere i konkurrencen i sidste Donor Nyt.
Vinderne blev udtrukket af Lykkens Gudinde -
i skikkelse af skuespiller Jytte Abildstrøm. Men
også de deltagere, der ikke vandt præmier, kan
glæde sig over at have støttet et godt formål.
Læs her hvilket.
Interessen for at deltage i konkurrencen på bagsiden af sidste
nummer af Donor Nyt, nemlig tipskuponen “Tip en Trettener”, var
overvældende. Vi druknede nærmest i de i alt 3.600 postkort,
e-mails, breve og faxer fra donorer, der ønskede at være med.
Den folkekære skuespiller Jytte Abildstrøm indvilgede i at agere
Lykkens Gudinde og trække vinderne af konkurrencen. De 30
vindere - der vandt poloshirts, sweatshirts og paraplyer - har fået
direkte besked, og en liste med deres navne kan ses på vores
hjemmeside www.bloddonor.dk.
De 13 rigtige var for øvrigt: 221 XX1 112 X12X.
Jytte Abildstrøm er aktuel med det musikalske juleeventyr “De
Underjordiske”. Forestillingen, der er for hele familien, spiller for
sjette år i træk og kan opleves indtil den 19. december.
Bloddonorerne har fået en henvendelse fra et Sct. Georgs Gilde i
Taastrup, som nu har modtaget de mange frimærker. De er nemlig
med i en konkurrence internt i Gilderne om, hvem der kan samle
flest frimærker, fortæller Dory Madsen, der er leder for det lokale
gilde.
Blodtyper
I sidste udgave af Donor Nyt var der en artikel, “Hvordan arver vi
vores AB0 blodtype?”. Artiklen var ledsaget af et skema, der har givet
anledning til nogle misforståelser. Vi håber at tydeliggøre blodtypernes
arvegang ved at bringe denne tegning, hvor man kan se forældrenes
blodtype og de forskellige muligheder, børnene har for at arve blodtyper.
Er der yderligere spørgsmål, bør man spørge i den lokale blodbank.
Alle frimærkerne sælges ved konkurrencens afslutning, og
pengene går til Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond, der kan sende
beløb rundt i verden i tilfælde af katastrofer.
På den måde kan de 3.600 bloddonorer, der har deltaget i
konkurrencen, i hvert fald glæde sig over, at de har støttet en
god sag - hvad end de har vundet eller ej...
Af Thomas Oldrup
Foto: Ditte Isager/Schiller
Jytte Abildstrøm, alias Lykkens Gudinde, trak vinderne af vores konkurrence
i sidste nummer af Donor Nyt. Hun er aktuel i juleforestillingen “De Underjordiske”
og er her fotograferet badende i de mange breve på trappen ved
“Riddersalen” på Frederiksberg, hvor forestillingen spiller.
Donor Nyt
December 1999 3

Donorliv i Uummannaq
Vi befinder os på en lille ø ved Nordvestgrønland,
kaldet Uummannaq, der ligger ca. 500 km
nord for polarcirklen. Øen er domineret af det
karakteristiske Hjertefjeld, og Uummannaq
betyder “det hjerteformede”. Det var for øvrigt
her, at julekalenderen “Nissebanden i Grønland”
blev optaget. I disse dage er det præcis ti år
siden, de første afsnit rullede over skærmen.
Efter “Nissebanden i Grønland” stod den opførte hytte tom, men
som et forsøg indrettede man hytten, sådan som man troede, at julemanden
ville bo i sommermånederne, så den kunne anvendes som et
turistmål. Nu står hytten så indrettet med juletræ og møbler. Hytten
er aflåst, men man kan mod et beskedent beløb låne en nøgle, så
man kan komme ind og se hytten. Turen til hytten varer ca. 1 time,
hvad enten man går over land eller over isen i vintermånederne.
Mange børn lægger deres sutter til julemanden der, så han kan se,
at de har været artige.
Byen på øen hedder også Uummannaq, og der bor ca. 3.000 mennesker
i kommunen. Kun ca. halvdelen bor i byen, mens de resterende bor i
kommunens syv bygder, som ligger mellem 40 og 125 km væk. Man
har normalt kun to muligheder for at komme til Uummannaq, nemlig
med helikopter eller skib.
I byen Uummannaq ligger kommunens sygehus, hvor der arbejder
ca. 40 mennesker, både grønlandske og danske. Sygehuset minder
om et almindeligt dansk sygehus, bare i et mindre format. I princippet
kan alle sygdomme behandles her, men alvorligt syge overføres til
Nuuk (Godthåb) eller Rigshospitalet i København.
Har været donor i flere år og endnu ikke tappet
Der er 53 bloddonorer tilknyttet sygehuset, og de bor alle i selve
Uummannaq. At have donorer i bygderne kan ikke lade sig gøre på
grund af afstandene. At være donor her er en del anderledes end i
Danmark. Man bliver kun tappet, når der er behov for blodet. Det vil
sige, at man kan risikere at blive tilkaldt på alle tider af døgnet og at

skulle komme med det samme. Til gengæld bliver man ikke tappet
så tit. Der kan nemt gå et år eller mere mellem tapningerne. Men
mindst én gang om året skal der tages kontrolblodprøver - hvis der
altså er personale til at klare denne opgave.
- Nu har jeg været donor i flere år og er endnu ikke blevet tappet,
siger Naja, en af blodbankens donorer. Hver gang det har været min
tur, er det blevet aflyst i sidste øjeblik. Hendes blodtype er A Rhesus
positiv, så det er en almindelig type, hun har.
Som at være donor i Danmark for 20 år siden
Når der så endelig er brug for donorerne, kan det godt være svært
at få fat i det ønskede antal. Befolkningen lever nemlig primært som
fangere og fiskere. Men det lykkes nu alligevel. Donorerne er nemlig
meget villige, når det gælder. De kommer lige så hurtigt, de kan, og
smider gerne alt, hvad de har i hænderne. De ved, at når der bliver
kaldt, gælder det om liv eller død. Det er også et så lille samfund, at
alle kender alle, og donorerne er altid klar til at hjælpe en bekendt.
Blodet bliver som regel kun brugt i akutte situationer, det vil sige
ved operationer eller lignende.
På flere måder kan man sige, at donorlivet her ligner donorlivet i
Danmark for måske 20 år siden. Dels det akutte, men også at man
her bruger fuldblod. Blodet bliver i første omgang heller ikke testet
for alt, inden det gives. Man laver en “lyntest” for HIV og syfilis.
Der sendes derefter blodprøver af sted til Nuuk og Danmark for HIV
(af juridiske årsager), HbsAg, HCV, anti HBS og WR. De små kystsygehuse
har ikke mulighed for denne testning og heller ikke for at frak-
I Grønland er der ca. 55.000 indbyggere, og der tappes i alt ca. 2.000 portioner
blod om året. Den ene halvdel kommer fra byerne langs kysten. Den anden halvdel
stammer fra Nuuks godt 300 donorer. Til sammenligning blev der sidste år i
Danmark tappet 372.000 portioner blod.
tionere blodet. Med mindre blodet opbevares i et standardiseret
blodbankkøleskab, er det kun holdbart i tre døgn. Derfor tapper man
kun i akutte situationer.
Moderne blodbank i Nuuk
Chefbioanalytiker Inge-Lise Kleist fra blodbanken i Nuuk fortæller,
at blodtyperne i dag har samme fordeling i Grønland som i Danmark.
Dog kan der i små bygder i yderdistrikterne være en skævdeling
afhængig af familieskabet. Blodbanken i Nuuk, der er opbygget fuldstændig
som en dansk blodbank, udfører blodtypebestemmelser og
screeninger for hele Grønland på deres helt nye og moderne udstyr.
Kun hvis det er er meget specielle blodtyper, bliver blodet sendt fra
Rigshospitalet med kurérpost.
Tekst og fotos af Marianne Kristiansen, tidligere bioanalytiker i Uummannaq

Foto: FOCI
Donor Nyt
6
Kunstigt blod
Er det muligt at lave kunstigt blod?
De første kliniske afprøvninger er allerede i gang, og nye
generationer af kunstige blodpræparater er under udvikling.
Men de hidtidige erfaringer viser tydeligt, at der er store
vanskeligheder forbundet med at udvikle blot en dårlig kopi
af rigtigt blod.
Kunstigt blod vil først og fremmest være af værdi ved den
akutte behandling af mennesker, som har mistet en betydelig
mængde blod, og som er ved at gå i kredsløbschok.
Blodet optager ilt fra indåndingsluften i lungerne og transporterer
det ud til de fjerneste dele af legemet, hvor ilten
bruges til at lave energi til stofskiftet. De røde blodlegemer er
fyldt med hæmoglobin, som er det iltbindende stof. 280 millioner
hæmoglobin-molekyler findes der i hvert eneste røde blodlegeme.
Et menneske har i alt ca. 25 billioner røde blodlegemer
i kredsløbet og danner tre millioner nye pr. sekund.
At blodets hæmoglobin binder ilt i lungerne og afgiver det igen
ude i vævene lyder meget simpelt, og de fleste former for kunstigt
blod forsøger da også at erstatte netop hæmoglobin. Men ilttransporten
er i praksis en meget kompliceret kemisk mekanisme,
som er vanskelig at efterligne.
Man står stadig overfor det problem, at præparater med frit
hæmoglobin nedbrydes meget hurtigt og kun virker i 12-24
timer. Til sammenligning kan røde blodlegemer gennemsnitligt
holde i 40-60 dage efter en transfusion.
Tilsyneladende fungerer disse kunstige røde blodlegemer, som
har en diameter på 1/50 af de naturlige blodlegemer. I et forsøg
fik mus udskiftet 90% af deres blod med det kunstige blod,
uden at dyrene tilsyneladende blev påvirket. Den væsentligste
ulempe er nok prisen, for indtil videre er det efter alt at dømme
for dyrt at masseproducere de kunstige blodlegemer.
December 1999
Når en nilkrokodille som denne dykker, behøver den kun at
trække vejret én gang for at holde sig under vandet i en hel
time. Forklaringen er, at krokodillens blod er meget bedre til
at frigive ilt ude i vævene. Måske er krokodillernes evner et
tip til forskerne om, hvordan man kan lave kunstigt blod?
Hvidt blod
En anden mulighed er at anvende såkaldt “hvidt blod”. Det består
af syntetiske stoffer af typen perfluorokarboner, som oprindeligt
er et affaldsprodukt fra fremstillingen af teflon til belægning på
køkkengrej.
Perfluorokarboner indsprøjtes i blodbanen og samles her til små
partikler, som kan transportere ilt. Dog ikke nær så godt som
hæmoglobin. Men på den anden side er det hvide blod billigt og
nemt at fremstille. I øjeblikket afprøves det blandt andet på hjertepatienter
i en række lande, men der har været problemer med
bivirkninger. Navnet skyldes i øvrigt, at dette kunstige blod er lige
så hvidt som mælk. Der er i øvrigt mistanke om, at perfluorokarboner
misbruges til doping af blandt andet professionelle
cykelryttere.
Grise som blodfabrikker?
En anden måde at fremstille kunstigt blod på kan være at gøre
grise til blodfabrikker. Tanken er, at grisene allerede på fosterstadiet
får indsat generne for menneskets hæmoglobin. Efter
fødslen indeholder griseblodet både menneske-blodlegemer og
grise-blodlegemer. Så tappes grisene for blod, og de to typer
blodlegemer adskilles i en såkaldt ion-bytter, hvorefter rent
menneskeblod er klart til brug.
Eller måske ligger løsningen hos krokodillerne. En krokodille
behøver kun trække vejret én gang for at holde sig under
vandet i en time. Forklaringen er, at krokodillens blod er meget
bedre til at frigive ilt ude i vævene. En evne som skyldes en
forskel på opbygningen af menneskets og krokodillens iltbærende
hæmoglobin. Måske kan denne kemiske forskel overføres
til kunstigt hæmoglobin.
Så sammenfattende sker der en betydelig forskning på dette
område, og en række forskellige bud på kunstigt blod afprøves
i kliniske forsøg. Endnu er det dog for tidligt at afgøre, om
kunstigt blod ender med at blive en god nyhed for os, og
dermed en dårlig nyhed for vampyrer...
Af Jerk W. Langer, fra “Hospitalslaboranten” nr. 7/98 (nu “Danske Bioanalytikere”)

Fotos: Ditte Isager/Schiller
Donor Nyt har besøgt Kirsten Krebs, der i 32
år har arbejdet i Danmarks ældste blodbank.
Over en kop kaffe fortæller hun historier om
Bispebjerg og deres donorer.
- Der var én, han kyssede mig forleden dag! Det var lige før, jeg
skulle ud i brusebadet bagefter! Dét må de ikke. Det har han
åbenbart syntes, at han skulle, for nu har han kendt mig i så
mange år. Men han er sgu’ nok ligeså flov, som jeg er...
Kirsten Krebs griner højt. Vi sidder i et lille hyggeligt lokale i
Bispebjerg Hospitals Blodbank i København. Bioanalytiker Kirsten
Krebs - normalt blot kaldt “Krebs” - er 57 år og har arbejdet her i
de sidste 32 år. Hun har tappet ca. 15 donorer om dagen, ca. fire
dage om ugen i disse år. Det må i alt være over 90.000 tapninger.
Det lyser langt ud af hende, at hun er glad for sit job, og fortællingerne
fra tre årtier i tappelokalet er mange.
- Det var midt under en meget interessant og vigtig fodboldkamp
for mange år siden, jeg ved ikke hvilken. Vi ringede til donorerne og
sagde: Kan du ikke komme og hjælpe os, vi mangler 10 poser A
positiv? Nej, åh gud, der er denne her meget vigtige fodboldkamp,
der jo skulle komme. Og så blev der sagt: Jamen, vi har fjernsyn
her. Nå, men hvis jeg må se kampen, så vil jeg godt. Vi satte så et tv
op i tappehallen. Så lå der fire donorer og blev tappet, og pludselig
blev der scoret! Og vi nåede lige at få flået nålene ud af armene
på dem, før de sprang op for at se målet i slowmotion.
- Efter de var blevet tappet, kunne de ikke nå at komme hjem til
resten af fodboldkampen. Så vi rullede fjernsynet ind i laboratoriet
og satte donorerne op på en række. Det var en meget hyggelig
aften. Tænk, jeg begyndte næsten at interessere mig for fodbold!
Blodbanken er smadderhyggelig
Bispebjerg Blodbank er Danmarks første og ældste blodbank. De
har en donor, der har givet blod 152 gange, alle gange på Bispebjerg,
hvilket er rekorden. Og i kartoteket er der mange, der
nærmer sig de 150, og som stadig har nogle år foran sig.
- Bispebjerg Blodbank er nogle gamle barakker. Jeg tror, de er fra
1952. Men jeg ville jo synes, det var forfærdeligt, hvis jeg ikke
skulle gå ind af den dør, hvis de rev barakkerne ned. Men jeg ved
også godt, at de ikke kan få lov til at blive stående for altid. Det
trækker lidt hist og pist, og det regner lidt ind. Men mange kan
godt lide det, fordi de måske i virkeligheden er lidt bange for et
hospital. Ja, her er ikke superpænt, men her er smadderhyggeligt.
Det er en god arbejdsplads, synes jeg.
Krebs mener også, at der er noget ganske særligt ved Bispebjergs
bloddonorer.
- Vores donorer er meget specielle, de er meget fasttømrede. Der er
personer, der slet ikke bor i nærheden. De kommer for eksempel
helt fra Køge, men vil under ingen omstændigheder skifte blodbank.
KAFFESNAK er en ny artikelserie, vi har startet i
Donor Nyt. Det er hyggelige og uformelle interviews
med ansatte i blodbanker landet over. Vi starter i
Bispebjerg Blodbank i København.
Der er ikke nogen dage,
der er ens
- Jeg har også nogle donorer, hvor jeg kan mærke på dem, at jeg
er den eneste, de har snakket med den dag, og jeg også er den
eneste, de kommer til at snakke med. Sådan én kan jeg altså ikke
bare vippe af og sige “Ka’ du ha’ det godt!” Jeg bli’r nødt til lige
at høre, hvad de har lavet, og høre om den ferie, de var på og den
bustur og sådan. Det er mennesker, der er lidt ensomme.
Udover den sociale og hyggelige hjælp, har Krebs bestemt også
fået vigtigheden af sin tjeneste ind på sit eget liv.
- Jeg har selv en søn, der har fået over 100 portioner blod, så jeg
er meget tilfreds med, at der er nogen, der vil hjælpe til at redde
menneskeliv. Dengang han kom til skade og fik alt det blod,
tænkte jeg: Hver gang jeg tapper en A positiv, så tror jeg, jeg vil
kysse det menneske! Det skulle jeg jo pludselig bruge en masse
af... Og de 100 portioner MÅ jeg have tappet siden.
Kong Frederik og Fru Fuldblod!
- Det var dengang, hvor man enten skilte blodet ad eller brugte
det som fuldblod. Da har jeg så en kollega, som skal kalde ind, og
som tager kortet, og på en stor seddel står der Fuldblod. Så
råber hun ud: “Fru Fuldblod!” Der var ikke nogen, der reagerede,
og hun fatter egentlig ikke, at hun har gjort det, så hun siger en
gang til “FRU FULDBLOD!” Og så opdager hun det! Vi andre kunne
høre det, og vi var ved at gå i latterkrampe. Jeg springer op og
overtager det her kort og får damen ind. Jeg fortæller hende så,
at der er noget, der hedder fuldblod. Så kigger hun på mig og
spørger: “Synes du, det er sjovt?” Og så må man holde masken,
for det kunne hun slet ikke se det komiske i!
- Jeg kan også huske, da Kong Frederik lå for døden inde på
Kommunehospitalet. Der havde stået i avisen, at han var meget
syg, men at man prøvede at holde ham i live. Så tappede vi om
aftenen, og alle donorer var overbeviste om, at det var Kong
Frederik, de skulle give blod til. Næsten uanset typen. De sagde:
“Åh, bare vi nu hjælper ham lidt!” “Hvem?” “Kong Frederik.”
“Tror du, han skal ha’ det her?” “Ja, skal han ikke? Han er jo
meget syg?” Som om det var det eneste menneske, der var sygt
på det tidspunkt.
- Der var en, der sagde: “Hvordan får I blod til Kong
Frederik, når han får blod?” “Hvad mener du?”
“Jamen, det er da ikke så mange, der har blåt
blod i årene.” Det var sagt i ramme alvor! Så
der måtte ikke grines... Jeg håber, hun har fået
det at vide senere. Vi kan nemlig godt afsløre
her, at vores kongehus også har rødt blod i
årene!
KAFFESNAK
December 1999 7
Donor Nyt
Af: Thomas Oldrup

Hvis uheldet sker
Donor Nyt
8
Som bloddonor skal du vide, at der er en lille risiko for, at der kan
ske uheld i forbindelse med en tapning.
Retfærdigvis bør du også vide, at risikoen er minimal. Statistisk
set skal du tappes ca. 7.000 gange, før du løber ind i et uheld. De
fleste af disse uheld er “småting”, såsom forbigående utilpashed
eller mindre blodansamlinger.
Du skal også vide, at du som donor har et sikkerhedsnet under
dig. Hvis noget skulle gå galt, er du dækket af patientforsikringsloven
og Bloddonorernes Sikringsfond.
Fondens formål er at yde støtte til bloddonorer (samt knoglemarvsog
organdonorer), der har været ude for uheld i forbindelse med
indsatsen som donor. Hjælpen - der også kan ydes som lån - beror
på en vurdering i hver enkelt sag.
Herudover hjælper vi gerne med vejledning og praktisk støtte,
hvis uheldet skulle ske. Du kan altid henvende dig til Bloddonorerne
i Danmark på tlf. 7013 7014.
Bloddonorernes Sikringsfond arbejder tæt sammen med Patientforsikringen.
Det er Patientforsikringen, der efter reglerne i patientforsikringsloven
og erstatningsansvarsloven vurderer, om der kan
gives erstatning, og i givet fald hvor stor den skal være.
Donorer kan få erstatning for de skader, der er en direkte følge af
tapningen, men også ulykkestilfælde i forbindelse med transport til
og fra en aftalt tapning er dækket - medmindre erstatning opnås fra
anden side.
Man kan få erstattet:
• Helbredsudgifter
for eksempel til medicin, fysioterapibehandling
og hjælpemidler
• Tabt arbejdsfortjeneste
• Svie og smerte
(ved sygemelding er det p.t. 80 kr. pr. oppegående
dag og 160 kr. pr. sengeliggende dag)
• Varige mén
på 5% eller derover
• Erhvervsevnetab
på 15% eller derover
Sikringsfonden dækker herudover i ganske særlige tilfælde
betydelig tingskade (men ved mindre tingskader - for eksempel
rensning af tøj - er det tappestedet, der må betale).
Hvis man har gener efter en tapning eller kommer ud for et uheld,
skal man hurtigst muligt kontakte det sted, hvor man blev tappet.
Sammen med donor udfylder tappestedet en anmeldelse, som indsendes
til Bloddonorerne i Danmark. Donoren kontaktes, og først
efter aftale videresendes anmeldelsen til Patientforsikringen, der
- afhængig af skadens omfang - undersøger sagen og træffer
afgørelse om erstatning.
Hvis man er utilfreds med Patientforsikringens afgørelse, kan man
klage til Patientskadeankenævnet. Hvis skaden ikke er anmeldt
indenfor fem år, efter at man har fået kendskab til denne, taber
man retten til erstatning.
December 1999
Af Bloddonorerne i Danmark og Patientforsikringen
Foto: Ditte Isager/Schiller
Skulle man komme til skade under en tapning, kan
Bloddonorernes Sikringsfond træde til og hjælpe. Det
sker meget sjældent, men det sker. Blandt andet for
den 34-årige Inge Godiksen, der fik smerter efter en
tapning i sommer. Men skaden gik hurtigt over, og hun
har det fint i dag. Så fint at hun kan dyrke sin fritidsinteresse
i højsæsonen: Vinterbadning! Hun er her
fotograferet ved Helgoland på Amager.
Sikringsfondens
formål
At yde økonomisk hjælp til frivillige
bloddonorer, samt knoglemarvs- og
organdonorer, som i forbindelse
med deres donorgerning har lidt
direkte eller indirekte personskade.
Sådan hjælp skal endvidere kunne
ydes en donors pårørende, hvis stilling er blevet forringet af den
donor overgåede personskade.
I ganske særlige tilfælde kan fonden tillige yde hjælp, hvor en
frivillig donor i forbindelse med sin donorgerning har lidt betydelig
tingsskade.
Fondens hjælp skal fortrinsvis ydes i tilfælde, hvor skadelidte ikke
kan opnå erstatning andet steds fra, hvor en erstatning ikke
skønnes tilstrækkelig eller endnu ikke er trådt i virksomhed.
(Fra Sikringsfondens vedtægter)

Donortips
• Drik rigeligt og spis inden
en tapning
• Mød aldrig op, hvis du
føler dig utilpas
• Gør personalet opmærksom
på, hvis du får det
skidt
Fonden hjælper, hvis noget går galt
34-årige Inge Godiksen kom til
skade under en tapning. Her fortæller
hun om, hvad der skete og
hvordan hun blev behandlet. Bloddonorerne
har nemlig en Sikringsfond,
der tager sig af den slags
uheld. Hvert år kommer ca. 70
mennesker til skade ved en tapning.
Det var i starten af juli i år. Det var Inge Manuela
Godiksens 15. tapning, hun var i gang med i Bispebjerg
Hospitals Blodbank. Tapningen var forløbet helt normalt, indtil
nålen blev fjernet fra Inges arm, og hun rejste sig fra briksen.
Så følte Inge, at noget ikke var, som det skulle være. Når hun
strakte sin arm, strammede det voldsomt. Det var, som om det
gav “albuestød,” som når man slår albuen ind i noget. Det føltes,
som om der sad noget indeni armen, eller som om senerne gik
over hinanden.
Inge sagde det straks til personalet i blodbanken. De tilkaldte en
læge, der kom hurtigt. Lægen henviste hende til skadestuen, hvor
de undersøgte hende. Her fik hun armen i en slynge og fik at
vide, at hun skulle holde armen i ro i tre dage. Der blev udfyldt en
blanket til Patientforsikringen og Bloddonorernes Sikringsfond.
De næste tre dage blev Inge hjemme fra arbejde. Hun arbejder
som socialpædagog i en vuggestue og løfter derfor meget i det
daglige.
- Jeg følte, at jeg blev behandlet virkelig godt, fortæller Inge
Godiksen. - Hende, der stak forkert, var meget omsorgsfuld. Det
var virkelig god service. Der var to forskellige personer - en fra
Rigshospitalet og en fra Sikringsfonden - der ringede mig op og
hørte, hvordan det gik. Jeg var meget positivt overrasket over, at
det var DEM, der tog kontakt til MIG. De tilbød mig fysioterapeut
og var generelt meget interesserede i mig, siger Inge.
Generne gik dog hurtigt over. Inge masserede selv armen, og
smerterne holdt op. Efter de tre sygedage har hun siden klaret
sit arbejde uden problemer. - Det gør overhovedet ikke ondt
mere, heller ikke selvom jeg løfter meget.
- Jeg er i det hele taget meget rørt over behandlingen. Jeg
modtog en check på 500 kr. fra Sikringsfonden for en slags “svie
og smerte”. De penge brugte jeg til flot undertøj og is i sommerperioden!
Jeg skrev også et postkort til landskontoret og takkede
dem for pengene og fortalte, hvad de var gået til.
Inge Godiksen er ikke blevet afskrækket
fra at være donor. Hun er helt overbevist
om, at hun vil fortsætte.
- Jeg føler det som en slags “renselse”,
og jeg er ikke i tvivl om, at det er sundt for
kroppen. Jeg synes også, at det er rart at
kunne følge med i min blodprocent.
Vores våben er vores hurtighed
Sikringsfonden blev oprettet i 1963. Dens formål er - kort fortalt -
at yde økonomisk hjælp til frivillige donorer, som i forbindelse
med deres donorgerning har lidt personskade. (Se faktaboks).
Men som udgangspunkt er det vigtigste at forsøge at hjælpe
donorerne af med de gener, de måtte have efter tapningen, siger
Hanne Göth fra landskontoret, der til dagligt sidder med administrationen
af Sikringsfonden. Vores bedste “våben” er, at vi kan
reagere hurtigt. Så snart donoren formulerer noget, vi kan hjælpe
med, kan vi gøre det med det samme.
Om hvordan “forretningsgangen” er, når der sker noget unormalt,
fortæller Hanne Göth: - Når der sker et uheld i forbindelse med
en tapning, må donoren henvende sig til personalet på tappestedet
eller måske nærmeste blodbank. I blodbankerne har de
anmeldelsesskemaer liggende. Disse skal underskrives af en
læge, som ved samme lejlighed også undersøger donor.
- Egentlig er anmeldelsen til Patientforsikringen, men der er indgået
aftale om, at Bloddonorerne i Danmark må forbehandle
sager, der vedrører donorer, der har fået en eller anden gene i
forbindelse med tapning.
- Når vi modtager anmeldelsen her på kontoret, tager jeg telefonisk
kontakt til donor, siger Hanne Göth. Jeg hører, hvordan de har
det, om de er i behandling for den opståede gene og hvis ikke,
opfordres de eventuelt til at gå i blodbanken og sige, at de stadig
har ondt. Jeg opfordrer dem til at få at vide af blodbanklægen,
om der er en behandlingsmulighed, der kan afhjælpe de gener,
de har. Fysioterapi kan ofte løse op for generne. Jeg opfatter, at
fondens formål er at drage omsorg for tilskadekomne donorer -
inklusive den økonomiske del. I mange tilfælde er en del af omsorgen
også at “sparke lidt” til donoren...
Yngre kvinder besvimer oftest
- I 1998 fik vi anmeldt 64 skader til Sikringsfonden, fortæller
overlæge Jan Jørgensen fra fondens bestyrelse. Det drejer sig
hovedsageligt enten om skader forårsaget direkte af stikket, eller
om besvimelse og utilpashed. Der var 46 stikskader i form af en
blodansamling under huden (hæmatom) eller af jag ned i arm og
hånd, hvis en nerve bliver ramt ved indstikket. Disse skader optræder
lige hyppigt hos kvinder og mænd og er uafhængig af
alder. Almindeligvis går generne over efter en uges tid.
- I 17 tilfælde drejede det sig om besvimelse eller utilpashed i
sværere grad. Disse gener er kun kortvarige, normalt en halv til
en hel time. Det viste sig, at hovedparten af disse skader opstod
hos yngre kvinder. Vi ved ikke helt hvorfor, men måske er det,
fordi de ikke havde fået nok at spise og drikke, inden de mødte i
blodbanken. Yngre kvinder vil, med deres mindre vægt, være
mere følsomme over for væsketab i forbindelse med en tapning,
hvis de i forvejen mangler væske.
- For at undgå at blive utilpas i forbindelse med en tapning, er
det vigtigt, at man har spist og drukket almindeligt i timerne
inden. Man må altså ikke være fastende, måske på grund af en
slankekur. Det er specielt vigtigt at huske at få drukket rigeligt
om sommeren, når det er meget varmt.
December 1999 9
Donor Nyt
Af: Thomas Oldrup

Donor Nyt
10
Landsmøde ‘99
Rejsebrev fra mit første landsmøde
Lørdag den 4. september 1999 tog jeg med stor forventning til Landsmøde med
Bloddonorerne på Hotel Nyborg Strand for første gang. Med mig havde jeg vores
formand for det lokale donorkorps, Alice Homøe, som havde deltaget flere gange.
Da vi ankom til hotellet, blev vi godt modtaget af nogle meget søde mennesker
fra Bloddonorerne, som udstyrede os med materiale til weekendens møder. I
mødet deltog også gæster fra Estland, Litauen og Norge. Ved mødets start bød
Nyborgs borgmester velkommen til Hotel Nyborg Strand og Nyborg by. Ligeledes
var der indlæg af sundhedsminister Carsten Koch og landsformand Børge
Stjernholm. Stemningen blandt deltagerne var meget afslappet og god. Efter en
spændende formiddag blev der serveret frokost.
Om eftermiddagen var der gruppearbejde omhandlende forskellige emner
vedrørende donorernes trivsel rundt om i blodbankerne. Emnerne var mange og
ligeledes svarene. Det gælder jo om at servicere donorerne på bedste måde, da
vi absolut ikke kan undvære disse i det danske sygehussystem. Efter endt gruppearbejde
og fremlægning af hver gruppes konklusion, var der spørgsmål til et panel.
Nu var dagen næsten gået - og dog. Indtil kl. 19 kunne man disponere selv.
Nogle benyttede sig af en dukkert i Storebælt, andre nød det gode vejr på terrassen.
Kl. 19 var der middag med efterfølgende underholdning og dans. Underholdningen
var hentet fra Nyborg Voldspil, hvor tre unge mennesker gav os et udsnit af
operetten “Oklahoma”. Og kl. 0:30 var der én, som var meget træt efter en
spændende, lærerig og hyggelig dag.
Søndag formiddag kl. 10 var der arrangeret en rundtur i Nyborg By for de deltagere,
som ikke skulle være med til landskomitémødet. I bus blev vi kørt til Torvet, hvor
borgmesteren og formanden for lokalhistorisk arkiv tog imod os. Her blev vi delt
op i to hold, idet gæsterne fra Estland og Litauen skulle guides rundt på engelsk.
I to timer vandrede vi i den gamle bydel og fik en hel del at vide om de gamle
spændende bygninger og Nyborg Slot.
Efter hjemkomsten til hotellet blev der serveret frokost, og vi kunne derefter
tage afsked med vores “værter”, kollegaer samt gæster fra udlandet. Mit første
møde med Bloddonorerne i Danmark var slut, men jeg håber ikke, at det bliver
det sidste. Det har givet stof til eftertanke og nye idéer at arbejde videre med i
blodbanken. Til slut en stor tak til arrangørerne for det gode landsmøde.
Med venlig hilsen
Bioanalytiker Bente Berg
Blodbanken i Køge
December 1999
Uddrag fra en sang, der blev omdelt
under middagen.
Melodi: I en kælder sort som kul.
Første gang jeg sku’ gi’ blod,
var jeg bleg og bange,
tænkte kun på sprit og jod,
nål og gummislange.
Men så sa’ jeg til mig selv:
Gør det nu alligevel!
Ta’r de, som de plejer,
gi’r de nok en bajer!
Sygeplejersken var fiks,
havde smut i øjet;
pluds’lig lå jeg på en briks
uden overtøjet.
Mærked kun et lille prik,
da jeg fik det sidste stik -
hele angstneurosen
drypped’ ned i posen!

Fotos: Per Hemmingsen, Axel Leversen, Erling Lundemann og Niels Mikkelsen
Arbejdsgruppernes meldinger:
Demokrati i landsorganisationen
Der var udpræget enighed om, at landsmødet
burde have besluttende myndighed
på i hvert fald to punkter: Valg af landsformand
og ændring af vedtægter.
Bloddonorerne i år 2005
- og behovet for blod
Målene var at nå op på et antal donorer
mellem 280.000 og 350.000, at donorerne
bliver tappet 1-11/2 gang om året, at
bevare tappesteder og at organisere
blodbankerne bedre.
Et mål var, at den enkelte donor kunne
blive tappet over hele landet, alt efter
hvad der passede vedkommende.
Donorservice i blodbankerne
Donorhensigtsmæssige åbningstider.
Det skal være bekvemt for donor,
og kun sekundært for personalet. Veluddannet
personale. Modtagelsen skal
udstråle venlighed og hygge, der skal
være rent miljø og mulighed for private
samtaler. Nok parkeringspladser (især
ved hospitaler) og evt. mulighed for
transport til og fra tapning. Kortere
ventetid. Større interesse for donors
helbred på dennes præmisser, f.eks.
check af kolesteroltal.
Internationalt samarbejde
Danmark har en stor erfaring
med frivillig blodgivning, og man må
uden for Danmark gerne trække på
denne viden.
EU’s bedste blodforsyning
Uddrag af
sundhedsminister
Carsten Kochs tale:
Hjælp til andre lande
- Kendskabet til den unikke danske blodforsyningsordning
skal bredes ud - også
uden for landets grænser. Det glæder
mig derfor meget, at jeg i dag kan ønske
frivillige bloddonorer fra Litauen, Estland
og Norge velkommen til Bloddonorernes
landsmøde. - Jeg ønsker jer et godt,
hyggeligt og lærerigt ophold i Danmark.
- EU-Kommissionen har givet udtryk for, at vi i Danmark har EU’s
bedste blodforsyningsordning.
- Kommissionen forbereder i øjeblikket et forslag om kvalitet og sikkerhed
ved blod, hvor der er tale om krav til den tekniske håndtering af
blodet.
- Fra dansk side ønsker vi naturligvis, at reglerne omkring blod
bygger på et meget højt beskyttelsesniveau, og i den forbindelse
er det vigtigt at holde fast i, at bestemmelsen i artikel 152 også
indebærer, at de enkelte medlemslande kan fastsætte strengere
krav på området, end der følger af EU’s regler. Det følger også af
bestemmelsen, at det fortsat er det enkelte land, der suverænt fastsætter
regler om donation af blod og anvendelsen af blod.
Pluk fra debatten
“Der er ikke nogen modsætning mellem et
“landsdækkende blodbanksystem” og “fortsat
regional blodforsyning”. En centralisering af
blodbankvæsenet kan faktisk betyde en styrkelse
af de mindre korps.”
“Vi skal have omkring 25.-30.000 flere donorer.
Hvor skal de skaffes henne?”
“Vi skal være heldige, hvis vi bliver tappet
hver andet år. Endda meget heldige. Så hvis
der er nogen, der mangler blod, så vil vi meget
gerne tappes noget mere nede hos os i Assens.”
“Tak for alle indlæg. Alt vil blive overvejet. Og
det var jo et løfte, jeg afgav på spejderære, så
ved alle heromkring, hvad det betyder.”
Børge Stjernholm, formand.
Donor Nyt
December 1999 11

Donor Nyt
12
December 1999
En bakterie gjorde mig syg
På Birthe Rasmussens fødselsdag
blev hun pludselig så syg,
at hun måtte indlægges omgående.
Lægerne fandt først
sent ud af, hvad der var galt,
men én ting var sikkert: Uden
de portioner blod hun modtog,
havde hun ikke overlevet.
- Det mest underlige var nok, at jeg følte mig
som tilskuer til min egen sygdom. Denne udtalelse
kommer fra Birthe Rasmussen på 58
år fra Viby J. Hun har indvilliget i at fortælle
sin historie om den dag i 1998, hvor hun
pludselig blev indlagt svævende mellem liv
og død, men blev reddet af donorblod.
- Jeg glemmer aldrig dagen, søndag den 19.
april, det var nemlig min fødselsdag. Jeg
opdagede om morgenen til min store forbløffelse,
at jeg havde blod i urinen, men
ønskede ikke at ødelægge min fødselsdag.
Det gik nok væk. Jeg havde tidligere haft en del problemer med
maven og fået behandling for det. Men senere på dagen fik jeg
det værre, og min familie og jeg blev enige om, at vi hellere
måtte kontakte lægevagten. En yderst sympatisk lægevagt ankom
og skønnede, at min almen tilstand var så dårlig, at jeg skulle
indlægges. Jeg var i løbet af dagen blevet meget gul i huden,
hvilket også foruroligede ham.
- Jeg husker ikke meget, efter at jeg var blevet indlagt - det var
ligesom om, jeg var ved siden af mig selv. På Århus Amtssygehus
fik jeg taget en del blodprøver, og i første omgang troede
man, at jeg havde leukæmi, blandt andet på grund af at min
blodprocent var meget lav, fortsætter Birthe Rasmussen.
Fotos: Søren Holm
Ret hurtig forværredes Birthes tilstand, og hun blev overført til
intensivafdelingen. - Stadig uden at man vidste, hvad der var i
vejen. Blodprocenten faldt hele tiden, og til sidst blev situationen
så kritisk, at man fik rekvireret blod til en blodtransfusion. Hele
tre portioner fik jeg, og havde jeg ikke fået dem, sad jeg ikke
her i dag! Det var ret frustrerende ikke at vide, hvad jeg fejlede
- specielt, når jeg var så syg, at jeg var nødt til at ligge på en
intensivafdeling, kommenterer Birthe Rasmussen.
Bakterien Helicobacter
- Efter ti dage blev jeg udskrevet, stadig uden at vide hvad jeg
fejlede på trods af ihærdige forsøg fra lægernes side. I marts
1999, altså 11 måneder efter indlæggelse, fik jeg taget en blodprøve
hos min praktiserende læge, og her konstaterede man,
at jeg havde haft en bakterie ved navn Helicobacter, og det
formentlig havde været denne bakterie, der nær havde slået
mig ihjel. Det er underligt at tænke sig, at en lille bakterie kan
lave så megen ravage, fortsætter Birthe Rasmussen.
- Jeg havde helt mistet fornemmelsen for tid og sted og var
meget diffus under indlæggelsen, men jeg husker dog, at min
datter tilbød lægerne at donere sit blod til mig her og nu. Det
kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre, men det var en pæn
tanke. I sådanne situationer tror jeg, at man vil gøre alt for sin
familie, men det burde ikke kun være i de situationer. Det har
helt sikkert givet min familie stof til eftertanke.
- At give blod er en opgave, man bør påtage sig, når man nu
engang selv ønsker at modtage blod. Jeg kan i al fald ikke
takke nok for, at danske bloddonorer har reddet mit liv med
deres blod, slutter Birthe Rasmussen. Af Morten Haase
Helicobacter
Helicobacter pylori er en bakterie, der kun findes hos
mennesker og som lever i mavesækken. Bakterien
stimulerer produktionen af mavesyre og kan forårsage
mavesår.
30% af alle danskere har denne bakterie i kroppen.
Af danskere født før 2. verdenskrig har 60% bakterien.
Den ligger i en form for “dvale” og skal stimuleres
til at være virksom, for eksempel gennem stress og
lignende.
I ulandene har 90% af befolkningen denne bakterie.
Det eneste, man med sikkerhed ved om smittevejene,
er, at det sker fra forældre til børn. I ulandene sker
det også gennem forurenet vand.
I Danmark er der 50.000 nye tilfælde af mavesår om
året. 80-90% af alle mavesår skyldes denne bakterie.
(Kilde: Leif Percival Andersen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet)

I december vil der i de amerikanske medier
dukke historier op om, at blodbankerne er
ved at løbe tør for blod, og de vil appellere
til befolkningen om at melde sig og gi’ blod
- straks! Hvordan kan det være? Og hvorfor
sker den slags ikke i Danmark?
Appellerne, der udsendes fra central instans, dukker op to
gange om året, så præcist at man næsten kan sætte sin
kalender efter dem: Første gang er i løbet af sommeren, mellem
slutningen af maj og tidlig september, og anden gang er nu,
mellem november og januar.
Medierne går troligt med, men hvor længe? Det er som historien
om Peter og Ulven. Hvis Det Amerikanske Røde Kors, der står
for de fleste tapninger i USA, råber “Ulven kommer” to gange
hvert år, hvor seriøst vil amerikanerne så tage nødråbene?
Det er Joyce Williams, der er ‘special assistant to the President
of American Red Cross’, som beslutter, hvornår pressen skal
kontaktes med en offentlig appel. Naturligvis kan der forekomme
situationer, hvor man har brug for så meget blod, at man må
udsende en såkaldt “emergency appeal”. I USA har de for
eksempel flere situationer end i Danmark, som de ikke kan
gardere sig imod. Som eksempler nævner Joyce Williams vejrkatastrofer,
ulykker og terrorisme. Men at de i USA er nødt til
at lave disse “appeals” regelmæssigt, er et udtryk for, at de
har en meget “ujævn” blodforsyning.
Vejrkatastrofer, ulykker og terrorisme er en af årsagerne til, at den amerikanske
blodforsyning er mere ujævn end den danske, og at de derfor får brug for at råbe
“Ulven Kommer” oftere. Dette dramatiske foto er af en amerikansk tornado fra 1989.
Foto: FOCI
Når ulven kommer to gange om året
Det er forbundet med mange ulemper, når der er store udsving
i tappefrekvensen. Virker det ikke useriøst, at det kan komme
bag på dem hver gang? Er det i det hele taget en nødsituation,
når man ved det i forvejen?
Når en appel lykkedes for godt, så får blodbankerne FOR meget
blod, hvilket gør, at noget i sidste ende må kasseres. Der kan
opstå køer og lange ventetider - og heraf følgende dårlig
service - når mange donorer pludselig strømmer til.
- Appeller er ikke uundgåelige, fortæller Joyce Williams. Der er
nogle regioner af Amerikansk Røde Kors, der aldrig udsender
offentlige appeller. Disse regioner har en god planlægning, der
resulterer i tilstrækkelig blodforsyning, på trods af årstider og
katastrofer. De regioner skulle være modeller for os alle sammen.
De har tid tilovers til at bruge på bedre oplevelser for donorerne.
De beviser, at cirklen kan brydes.
Få katastrofer i Danmark
Overlæge Henning Sørensen, der er chef for H:S Blodbank
(Hovedstadens Sygehusfællesskab), understreger, at der er store
forskelle mellem den danske og den amerikanske organisation
og forsyningssituation.
- Vi har før kendt til de samme svingninger som i USA. I det Storkøbenhavnske
område har vi tidligere haft svære problemer,
både sommer og vinter, fortæller dr. med. Henning Sørensen. Der
har været holdt katastrofemøder mellem de Storkøbenhavnske
blodbanker, og jeg har da også stillet mig frem i tv og vist
tomme hylder frem.
- Men efter blodbankerne i Storkøbenhavn er blevet lagt sammen
i samarbejdet H:S, går det meget bedre. Vi kan bedre “jonglere”
med beholdningen og guide blodet derhen, hvor der er brug for
det. Før samlingen var det meget sværere at organisere. Efter
H:S Blodbanken blev startet, har vi faktisk ikke haft forsyningsproblemer.
Traditionelt set er Danmark forskånet for katastrofer i det
samme omfang som USA. Men - hvad nu hvis...?
- Det ville formentlig forløbe uden problemer, for grundlæggende
er den danske forsyning mere stabil. Dels fordi USA er langt
mere plaget af naturkatastrofer etc., og dels fordi amerikanerne,
målt på hvor meget blod der bliver tappet pr. indbygger, kun har
ca. halvt så meget blod at gøre godt med, svarer Henning
Sørensen.
Af Thomas Oldrup
Donor Nyt
December 1999 13

Succes på Danmarks Smukkeste Festival
SKANDERBORG: Bloddonorerne i Århus blev ikke skuffet, da de for første gang vendte hjem fra Danmarks Smukkeste Festival og gjorde regnskabet op.
800 navne blev det til. På festivalgængere, der enten gerne ville melde sig som donorer med det samme, eller som gerne ville have ekstra information først.
- Det var en meget stor oplevelse at mærke, at de fleste mennesker på festivalen var positive overfor os. Mange er måske lidt afventende og bange for at blive
stukket, men når de får et lille venligt skub bagi, så er de parate til at hjælpe, fortalte Jan Jørgensen, overlæge i Skejbys Blodbank, til Århus Stiftstidende.
Han er overbevist om, at korpset også er med næste år.
Minde fra ølstrejken
GRENÅ: - Jeg har det nu sådan, at når jeg bliver tappet, så er det
allerbedst med en kold øl og en chokoladeskildpadde. Da jeg var 16,
var der ølstrejke. Da sagde man, at det eneste sted man kunne få en
rigtig menneskeøl - ja, det var i blodbanken, hvis man altså var donor.
Så var jeg jo nødt til at melde mig, men da jeg ikke var fyldt 18, kunne
jeg ikke blive donor endnu, og jeg fik derfor ingen øl.
Et par år gik og jeg havde fuldstændig glemt, at jeg havde meldt mig
som donor, da der kom besked fra blodbanken. Men nu kunne jeg jo
ikke rigtig løbe fra det, så derfor nyder jeg hver gang min øl.
Af Alice Majken Jensen, Grenå
Foto: Jan Jørgensen
Donorhistorier søges
Har du en historie fra blodbanken om at være donor, så hører vi gerne fra
dig. Send historien til os - på adressen Donor Nyt, Bjerregårdsvej 8,
2500 Valby (mærk kuverten “Donoranekdote”) eller på e-mail:
donor-nyt@bloddonor.dk - så honorerer vi de bedste historier med en poloshirt
og offentliggør dem her på disse sider i Donor Nyt.
Hvis I får to kopier af
Donor Nyt i husstanden
Vi er glade for, at der i mange
hjem er mere end én bloddonor.
Men vi er også opmærksomme
på, at man derfor får tilsendt
mere end ét eksemplar af
Donor Nyt. Vi gør vores bedste
for at sortere disse "dobbelte"
fra i vores store database, men
får givetvis ikke alle med. Så
modtager man mere end ét
eksemplar, vil vi foreslå, at man
giver de overskydende videre til
venner, familie, bekendte eller
kollegaer, som eventuelt kunne
være interesserede i at melde
sig som bloddonor. Kuponen på
bagsiden kan bruges til
tilmelding.
✂
Er du sund og rask, mellem 18 og 60 år
og vejer du over 50 kilo, kan du blive bloddonor.
Messe i Forum
KØBENHAVN: I dagene 1.-3. oktober var Bloddonorerne i
Storkøbenhavn og H:S Blodbank fælles om en informationsstand
på Sundhedsmessen i Forum. Som det ses af billedet,
var de besøgendes interesse meget stor.
Foto: BiS
Bloddonorerne
i Danmark
Bjerregårdsvej 8
+++ 6046 +++
2500 Valby

GIV BLOD
Donornyt
Postbesørget blad nr. 50551
(9020 ABC)
“ Ta’ det helt roligt, Jensen. Det gør næsten ikke ondt.
Og beholderen skal jo kun fyldes halvt op!”
DONORTILMELDING
Stilling/Navn
Gade
Postnr. By
Personnr./Fødselsdato Telefonnr.
Arbejdssted Telefonnr./lokalnr.
Har du tidligere
givet blod ? Ja Nej Hvor
Evt. bemærkninger
Ønsker at blive tappet i
(stednavn)
Dato Underskrift
Illustration: Zdenko Santini, 1999
Evt. blodtype
FIND
✂
5
FEJL
Donor Nyt nr. 57
30. årgang
december 1999
Udgivet af:
Bloddonorerne i Danmark
Bjerregårdsvej 8
2500 Valby
Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010
E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk
www.bloddonor.dk
Ansvarshavende redaktør:
Niels Mikkelsen
Redaktion:
Svend Berthelsen
Signe Borup
Kristian Broberg
Hanne Bøjlén
Morten Haase
Brith Lund Jørgensen
Thomas Oldrup
Per Hemmingsen Ramsing
Malou Rode
Lægefaglige konsulenter:
Jan Jørgensen
Ellen Taaning
Grafik og tryk: DataGraf Auning AS
Forsidefoto: Ole Laasby/FOCI
Trykt på svanemærket papir
Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad
er tilladt med kildeangivelse.
Oplag: 250.000
ISSN nr.: 0902-2643
Næste udgivelse: Marts 2000