Historik

1665
Kongeloven og
Enevælden
Historikskema
Kongeloven blev til, da man i 1660 indførtes enevælden i Danmark, og den varede faktisk
frem til 1849..
Med enevælden i 1660 indførtes også arvekongedømmet, hvilket betød at kongemagten
automatisk blev nedarvet fra generation til generation, ganske som vi kender det i dag.
Som tiden gik, blev enevælden sat under pres rundt omkring i Europa. Det førte til
enevældens fald i Frankrig i 1789 med den franske revolution og siden hen i 1830 og i
1848. I Rusland blev det dog først i 1917, hvor bolsjevikkerne med Lenin i spidsen
fjernede Zaren fra tronen og indførte Sovjetstaten. Det gik mange steder meget voldsomt
og blodigt til. Især i Frankrig og i Rusland.
I Danmark skete forandringen fra Enevælde til folkestyre dog i fred og fordragelighed.
Årsagen var at Christian den 8. døde og den ikke helt tilregnelige Frederik den 7. kom til
tronen, dette sammenholdt med revolutionen i Paris gjorde en liberal forfatning til en
nødvendighed og nok også en mulighed for Frederik til at holde ro i landet.
Den internationale sammenhæng bag de borgerlige revolutioner i første halvdel af
århundredet indgår i ideologien til Grundloven. Flere af bestemmelserne er snarere
afskrift af udenlandske forbilleder end bygget på egne erfaringer (side 57)
1848 I forlængelse af den industrielle udvikling begyndte industriarbejderne at organisere sig.
Organisation var nødvendig for at forholdene for industriarbejderne kunne forbedres, for
dermed at kunne skabe politisk indflydelse.
1848 politisk uroligt år hvor der skete flere revolutionsforsøg.
I den periode arbejdede Karl Marx, med organisation af fagbevægelsen
Vi har været i krig med vores sydlige naboer - treårskrigen 1848-1850 og det gik godt.
I Januar dør Christian 8. og Frederik 7. bliver konge, han udnævner liberale ministre.
1848/1849 Grundloven dannes.
1850´erne og
1860´erne
Der var to vigtige grundprincipper i grundloven af 1849. Det første er et princip, blev
udtænkt af Montesquiue. Han ville have magten 3-delt for at undgå for meget
magtmisbrug. Det drejede sig om den udøvende magt (regeringen/kongen), den
lovgivende magt (Rigsdagen) og endelig den dømmende magt (domstolene).
Det andet princip er udtænkt af Rousseau. Han talte om en samfundspagt. Altså noget for
noget. Det betød, at borgerne, altså dem med stemmeret, gav magt til de folkevalgte, altså
dem, de havde stemt ind i rigsdagen, mod til gengæld at få nogle rettigheder bl.a. de
såkaldte frihedsrettigheder, som handler om ytringsfrihed, trykkefrihed, forenings- og
forsamlingsfrihed og boligens ukrænkelighed
Stærk vækst, samt udbygning af jernbane nettet fører til en skærpet konkurrence der
medfører en krise i 1870’erne i form af faldende profitter.
Lene Rosengaard Side 1 24-08-2009

Historikskema
1864 Vi havde endnu engang været i krig med vores sydlige naboer - og det gik gruelig galt, for
vi fik mange bank, og vi mistede hertugdømmerne Holsten og Slesvig og ikke nok med
det, også Sønderjylland til Konge åen. Danmark var blevet væsentlig mindre,
1866 Efter slaget i 1864 stod Danmark tilbage med 2 forfatninger og 2 lovgivende
forsamlinger. Der opstod politisk kamp og denne vandt de konservative kræfter, der fik
held til at splitte de liberale bondepartier.
1. ændring til Grundloven – Den blev kaldt den gennemsete Grundlov. Den blev kaldt et
tilbageskridt for de demokratiske kræfter, idet den medførte en kraftig indskrænkning af
de liberale valgregler til Rigsdagens Landsting. Den blev underskrevet af Christian IX den
28. juli 1866.
Denne Gennemsete Grundlov blev årsagen til den forfatningskamp der fulgte de næste 35
år, og blev først sluttet ved system skiftet i 1901 med anerkendelsen af parlamentarismen.
1870-1890 Krise Den stærke vækst fra 1850’erne og 1860’erne, førte til en skærpet konkurrence der
medførte en krise i 1870’erne i form af faldende profitter.
1890 – 1914
Vækst på ny
Virksomheder indgår karteller. Kapital spredes gennem indførelse af aktiekapital.
Brugen af dampskibe og jernbaner muliggjorde billig import af korn fra Rusland og USA
hvilket førte til en landbrugskrise.
Omlægning af produktion til smør og bacon i Danmark.
Emigrations bølge til USA som følge af krisen.
Svageste virksomheder elimineret.
Industristater gennem nye kolonier forstærket deres tilgang til råstoffer.
Konkurrence om at sikrer sig kolonibesiddelser medfører oprustning, imperialisme og
militarisme.
1. verdenskrig: 1914 – 1918
1901 Det lykkedes for venstre at danne regering for første gang. Man taler om systemskiftet fra
Konservative og om, at det var her, at det moderne folkestyre, som vi kender det, blev
indført
Parlamentarisme (Systemskifte)
1914 - 1918 1. verdenskrig bryder ud.
1915
Træder først i
kraft i 1918 pga.
Verdenskrigen.
Systemskiftet – Parlamentarismen indføres.
Ændring i Grundloven, Der blev talt om demokratiets sejr og tilbage til Junigrundloven af
1849. Grunden til dette var, at denne nye grundlov omsider lagde låg på
forfatningskampen, hvor landstinget umuliggjorde det folkevalgte folketings arbejde
Lene Rosengaard Side 2 24-08-2009

Historikskema
(1870-1901), idet bestemmelserne for valg til landstinget blev ændret, således, at der blev
lige valgret. Til gengæld blev valgretsalderen til landstinget sat op til 35 år
1. Kvinder og tjenestefolk får valgret
2. grundlovsændringen skulle bekræftes ved en folkeafstemning
3. indført forholdstalsvalg i stedet for enkeltmandsvalg
1920’erne Lenins revolutionære socialisme betyder demokratisk centralisme med et eliteparti med
høj partidisciplin
Højkonjunktur og hurtige omskiftelser fører til børskrakket i 1929 og efterfølgende krise.
Små håndværkere og bønder støtter lov og orden politik under krisen. Føler at
kommunistisk agitation og revolutionær propaganda forstærker krisen.
Krise giver fascismen grobund.
Påskekrisen. Kongen udpeger regering udenom rigsdagen.
Nordslesvig bliver igen dansk.
1920 Ændring i Grundloven, I 1920 fik vi en ændring af grundloven af 1915. Denne ændring
skyldtes, at Tyskland var blandt taberne af Første Verdenskrig. Derfor blev det besluttet,
at Tyskland blandt andet skulle afstå Nordslesvig til Danmark. Med andre ord fik vi
Sønderjylland tilbage. Men som følge af de nye regler om grundlovsændringer skulle det
til folkeafstemning
1920-40 Fascismen får tag i Italien, Portugal, Spanien og Tyskland. Social uro som følge af
økonomisk krise løses ved en ”1ov- og orden-politik", der for byder strejker og dikterer
lønninger.
Indgreb i frihedsrettigheder under henvisning til sikring af lov og orden. Nationale
forestillinger, herrefolks forestillinger og andre myter trives
2. verdenskrig: 1939 – 1945.
1945-1952 FN dannet i 1945,
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder i 1948 skal sikrer global standard for
menneskerettigheder
NATO dannes: 1949.
Kul- og Stålunionen dannes: 1952 (forløberen for EF / EU)
1953 Ændring i Grundloven
1. § 1 for at tilkendegive, at Grønland, der tidligere havde haft status som koloni, er
en ligestillet del af riget.
2. § 15, parlamentarismen anerkendes, hvorved at landstinget afskaffes og ”magten”
flyttes fra regent til FT.
3. Ombudsmandsinstitutionen
4. Proceduren for grundlovsændringer blev vedtaget, således at det i dag kun er 40 %
af de stemmeberettigede, der skal stemme ja
Lene Rosengaard Side 3 24-08-2009

Historikskema
1945-89 Demokrati og menneskerettigheder bliver den vestlige verdens kodeord.
Forskellige forsøg på at undgå protektionisme (told og handelshindringer).
Blokprotektionisme afløser enkelt-landsprotektionisme.
Kolonier vinder selvstændighed. Polarisering mellem en kapitalistisk (social-liberal) og en
kommunistisk styreform (USA - Sovjet).
Lene Rosengaard Side 4 24-08-2009