Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004
Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004
Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen © Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor? Svaret er ganske givet de såkaldte Rossby-bølger, der blæser i 10 km`s højde, som en kraftig jetstrøm i en bølgende bevægelse. Polarfronten Året igennem findes der en grænsezone mellem varme tropiske luftmasser mod syd og kold polarluft mod nord. I et samspil med atmosfærens overordnede tryk- og vindsystemer bugter denne frontzone sig rundt om jorden sådan cirka på vores breddegrader. Polarfronten kaldes den. Lidt mod syd, lidt mod nord Om vinteren, mens solen har magt på den anden halvkugle, får den polare kulde overtaget og presser varmen mod syd. Over kontinenterne har den kolde luft generelt gode vilkår for at trænge langt mod syd, mens varme tropiske vinde lettere holder stand over lune havstrømme. Modsat er det om sommeren, når Solen opvarmer kontinenterne i vores nærhed. Her får tropiske vinde let spil og varmen breder sig langt mod nord over fastlandet., mens kølige havområder bremser ”sommerens” fremmarch. Forår og efterår passerer polarfronten typisk Danmark på vej hhv. nordover og sydover. Men er vinteren mild eller sommeren kølig, vil vi også have polarfronten som hyppig gæst. 1
- Page 2 and 3: Rossby-bølger Forskydning mod nord
- Page 4 and 5: Generelle overfladetryk i Juli 2004
- Page 6: Efterskrift Juli 2004 Som vejret ha
<strong>Jetstrømme</strong> <strong>og</strong> <strong>polarfronten</strong> <strong>giver</strong> <strong>våd</strong> <strong>sommer</strong> <strong>2004</strong><br />
Af Ove Fuglsang Jensen ©<br />
Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere<br />
eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?<br />
Svaret er ganske givet de såkaldte Rossby-bølger, der blæser i 10 km`s<br />
højde, som en kraftig jetstrøm i en bølgende bevægelse.<br />
Polarfronten<br />
Året igennem findes der en<br />
grænsezone mellem varme<br />
tropiske luftmasser mod syd<br />
<strong>og</strong> kold polarluft mod nord. I<br />
et samspil med atmosfærens<br />
overordnede tryk- <strong>og</strong><br />
vindsystemer bugter denne<br />
frontzone sig rundt om jorden<br />
sådan cirka på vores<br />
breddegrader. Polarfronten<br />
kaldes den.<br />
Lidt mod syd, lidt mod nord<br />
Om vinteren, mens solen har<br />
magt på den anden halvkugle,<br />
får den polare kulde overtaget <strong>og</strong> presser varmen mod syd. Over<br />
kontinenterne har den kolde luft generelt gode vilkår for at trænge langt mod<br />
syd, mens varme tropiske vinde lettere holder stand over lune havstrømme.<br />
Modsat er det om <strong>sommer</strong>en, når Solen opvarmer kontinenterne i vores<br />
nærhed. Her får tropiske vinde let spil <strong>og</strong> varmen breder sig langt mod nord<br />
over fastlandet., mens kølige havområder bremser ”<strong>sommer</strong>ens” fremmarch.<br />
Forår <strong>og</strong> efterår passerer <strong>polarfronten</strong> typisk Danmark på vej hhv. nordover<br />
<strong>og</strong> sydover. Men er vinteren mild eller <strong>sommer</strong>en kølig, vil vi <strong>og</strong>så have<br />
<strong>polarfronten</strong> som hyppig gæst.<br />
1
Rossby-bølger<br />
Forskydning mod nord <strong>og</strong> syd skaber ikke i sig selv det slagsmål mellem<br />
kolde <strong>og</strong> varme luftmasser, som <strong>giver</strong> anledning til den indledende<br />
vejrudsigt eller vejrvarslerne. Derimod er frontzonens bølgebevægelser, de<br />
såkaldte Rossby-bølger, afgørende.<br />
2
Skønt teorien om disse storskala-bølger i vejrsystemernes bevægelser rundt<br />
om jorden, først blev påvist af den<br />
svenske meteorol<strong>og</strong> Carl-Gustaf<br />
Rossby i mellemkrigsårene, var en af<br />
effekterne kendt meget før.<br />
Fra den tidlige kolonitid i Grønland har<br />
man vidst, at der ofte var et system i<br />
vejret. Når vestkysten af Grønland<br />
havde varme perioder, var vejret<br />
generelt koldt i Danmark <strong>og</strong> omvendt.<br />
På engelsk kaldet ”The Seesaw effect”.<br />
Først efter Rossbys opdagelse <strong>og</strong><br />
specielt under anden verdenskrig, blev<br />
vejret på Grønland af stor betydning for europæiske meteorol<strong>og</strong>er.<br />
Atmosfæren bølger<br />
N<strong>og</strong>le gange er der kun fire bølger, <strong>og</strong> så står de næsten stille, måske med en<br />
bølgetop ved Vestgrønland <strong>og</strong> en bølgedal over Danmark. Det sender lun<br />
luft op mod Grønland <strong>og</strong> kold luft ned over Danmark. Alt imens blæser<br />
”vestenvindene” oppe i<br />
atmosfæren med stor<br />
hastighed langs den<br />
bølgende frontzone. Den<br />
polare jetstrøm, der <strong>giver</strong><br />
medvind til fly, der skal<br />
østpå, <strong>og</strong> modvind til dem<br />
der skal vestpå – <strong>og</strong> urolig<br />
luft med turbulens til dem<br />
alle sammen – blæser her i<br />
ca. 10 km`s højde med<br />
flere hundrede kilometer i<br />
timen. Til andre tider er<br />
der 6-7 bølgetoppe <strong>og</strong> dale,<br />
<strong>og</strong> så vandrer bølgerne af sted fra vest mod øst som bugterne på et tov, der<br />
svirpes op <strong>og</strong> ned.<br />
3
Generelle overfladetryk i Juli <strong>2004</strong><br />
Ved jordens overflade<br />
Nede ved jord- <strong>og</strong> havoverfladen følger grænsezonen mellem kold <strong>og</strong> varm<br />
luft i store træk dette bølgende mønster. Samtidig er grænsezonen <strong>og</strong>så der,<br />
hvor lufttrykket er lavest, midt mellem de polare højtryk <strong>og</strong> de subtropiske<br />
højtryk. På den varme side blæser vindene i samme retning som højere oppe<br />
i atmosfæren, altså generelt fra vest mod øst. I koldluften blæser vindene ud<br />
fra det polare højtryk <strong>og</strong> retningen er derfor generelt mod vest.<br />
Kilde: Helge Faurby: Vejret har fire hjørner<br />
4
Fra hjemmesiden USA TODAY<br />
<strong>Jetstrømme</strong> er som ”floder” af luft<br />
Som en strømmende ”flod” af luft, vandrer jetstrømmene af sted med 2-300<br />
km/t oppe i stratosfæren 10 km over jordoverfladen. <strong>Jetstrømme</strong>ne blæser<br />
ikke jævnt lige, men bugter sig i svingninger op, ned <strong>og</strong> til siderne. Hvis<br />
jetstrømmene bremses op <strong>og</strong> løber sammen (convergence = konvergere), vil<br />
luft hobes op <strong>og</strong> danne et højtryk. Hvis jetstrømmene ”flyder” hurtigt væk<br />
fra et område (divergence = divergere), vil der dannes et lufttomt rum – et<br />
lavtryk.<br />
5
Efterskrift Juli <strong>2004</strong><br />
Som vejret har været indtil dato midt i juli <strong>2004</strong>, har der været regn i lange<br />
perioder – <strong>og</strong>så under vores kapflyvninger. At dette skyldes Rossbybølgerne<br />
er der ingen tvivl om. Som et eksempel kan nævnes, at der under<br />
den kongelige families besøg i Vestgrønland i <strong>sommer</strong>, har været et dejligt<br />
vejr, <strong>og</strong> omvendt her i Nordeuropa. Under afsnittet Atmosfæren bølger,<br />
nævnes denne situation direkte. Vi må bede til at Rossby-bølgerne flytter<br />
sig, således vi igen kan få godt flyvevejr.<br />
WWW.BREVDUESPORT.DK<br />
6
Change language