Etisk Forum for Unge 2005 - Det Etiske Råd

Udtalelse
om stamceller og etik
Etisk Forum for Unge 2005
ET UNDERVISNINGS- OG DEMOKRATIPROJEKT
TILRETTELAGT AF DET ETISKE RÅD
DEN 7. OG 8. MARTS 2005 var 17
udvalgte unge fra landets 9. og 10.
klasser samlet i et Etisk Forum for
Unge 2005 for at diskutere etik.
Medlemmerne af Etisk Forum for
Unge 2005 var udvalgt blandt de
mange, der har beskæftiget sig med
Det Etiske Råds undervisningsmateriale,
”Den tjekkede tvivl. Om stamceller
og etik.” Mere end 20.000
elever landet over har modtaget
dette materiale.
De etiske spørgsmål, som er til debat
i ”Den tjekkede tvivl” – og som medlemmerne
af Etisk Forum for Unge
2005 diskuterede – er blandet andet
følgende:
• Hvad kan man tillade sig at gøre
med tidligt, menneskeligt liv?
• Kan muligheden for væsentlige
forbedringer af sygdomsbehandling
retfærdiggøre brugen af stamceller
fra menneskelige fosteranlæg,
der dermed går til grunde?
• ”Reservedelsbørn”: Er det etisk
acceptabelt at udvælge fosteranlæg
med en bestemt vævstype
for at kunne behandle et allerede
eksisterende, sygt barn?
I to intense dage udfordrede medlemmerne
af Etisk Forum for Unge
2005 sig selv og hinanden til at tage
stilling til spørgsmålene om stamceller
og etik. De afprøvede deres
argumenter i dialog med hinanden.
De skærpede deres argumenter.
De kom i tvivl. Eller de blev overbeviste.
Denne udtalelse er resultatet.
Udtalelsen er sendt til alle landets
folkeskoler og til Folketingets politikere.
Udtalelsen kan i øvrigt læses på
Det Etiske Råds hjemmeside,
www.etiskraad.dk, hvor også undervisningsmaterialet
”Den tjekkede
tvivl” kan læses i sin helhed.

TEMA 1
Sygdomsbehandling kontra respekten
for fosteranlaeggets liv
ETISK FORUM FOR UNGE 2005 har
taget stilling til spørgsmålet om,
hvorvidt muligheden for forbedringer
af sygdomsbehandling kan retfærdiggøre
brugen af stamceller fra
menneskelige fosteranlæg, der dermed
går til grunde. I sin stillingtagen
har Etisk Forum for Unge 2005 diskuteret
et fosteranlægs etiske status
og afvejet hensynet til respekt for
fosteranlæggets liv overfor hensynet
til de personer, som kunne få
gavn af forskning i dets stamceller.
Etisk Forum for Unge 2005 er delt i
sin holdning til spørgsmålet om,
hvorvidt det er etisk acceptabelt at
forske i stamceller fra menneskelige
fosteranlæg.
FOR forskning i stamceller fra
menneskelige fosteranlæg
Nogle medlemmer af Etisk Forum for
Unge 2005 er for forskning i stamceller
fra menneskelige fosteranlæg,
for så vidt som disse fosteranlæg er
blevet til overs fra kunstig befrugtningsbehandling
og alligevel skulle
have været destrueret. Og for så vidt
som ”forældrene” har givet samtykke
til at bruge fosteranlæggene til
forskning.
Disse medlemmer af Etisk Forum for
Unge 2005 mener, at et op til 6 dage
gammelt fosteranlæg ikke har fuld
etisk status. Medlemmerne er af den
opfattelse, at et fosteranlæg ikke
har samme etiske status som et
foster, som igen ikke har samme etiske
status som et født menneske.
Der er ikke enighed om, præcist
hvornår et fosteranlæg får en sådan
etisk status, at forskning, der indebærer
dets destruktion, ikke længere er
etisk acceptabelt. Men der er enighed
om, at grænsen ligger efter 6 dage
efter befrugtningen. Der blev i diskussionen
blandt andet fremført følgende
synspunkter:
• ”Når barnet kan føle og sanse, bliver
det et liv, man skal passe på.”
• ”Man kan forske indtil fosteret får
bevidsthed.”
• ”Når fosteret får menneskelignende
træk: Det er der, det skiller.”
• ”Et fosteranlæg er et liv, hvis forældrene
synes, at det er et liv.”
• ”Det er et liv, når der er en følelsesmæssig
binding.”
• ”Så snart fosteranlægget er i livmoderen,
har det etisk status.”
Medlemmerne lægger vægt på, at
forskningen i stamceller fra fosteranlæg
sigter på at udvikle behandlinger
af alvorlige sygdomme. Blandt disse
medlemmer mener nogle, at der bør
udarbejdes en positivliste over sygdomme,
der er ”alvorlige nok” til at
kunne legitimere stamcelleforskning.
Der blev i diskussionen blandt andet
fremført følgende synspunkter:
• ”Et særligt nedsat råd bør udarbejde
en positivliste. Den bør revurderes
med jævne mellemrum.”
• ”Et særligt nedsat råd bør tage stilling
fra sag til sag/fra forskningsprojekt
til forskningsprojekt.”
• ”Der bør laves en positivliste, der
ikke går på de enkelte sygdomme,
der kan legitimere stamcelleforskning,
men på grupper af sygdomme
– eller områder, som det vurderes
nødvendigt og værdigt at gøre til
mål for stamcelleforskning.”
• ”Der bør laves en positivliste, der
sikrer, at der kun udføres forskning
på stamceller fra fosteranlæg, hvis
forskningen sigter mod at helbrede
dødelige eller alvorligt invaliderende
sygdomme, som f.eks. Alzheimers.”
Andre medlemmer mener derimod,
at det ikke er muligt at lave en etisk
forsvarlig positivliste. Der blev i diskussionen
blandt andet fremført følgende
synspunkter:
• ”Det er umuligt at vurdere, hvad der
er en alvorlig sygdom, og hvad der
ikke er.”
• ”Alle er enige om, at kræft er en
alvorlig sygdom. Men det kan allergi
også være. Hvis allergi ikke kommer
med på listen over alvorlige
sygdomme, vil man opleve det som
uretfærdigt.”
• ”Hvis man kan blive syg af lak og
maling eller af kosmetik, så er det i
orden at farve- og lakindustrien og
kosmetikindustrien bruger stamceller
fra fosteranlæg til forskning.”
Alle medlemmer, der går ind for
forskning i stamceller fra fosteranlæg,
er enige om, at der bør være
stram kontrol med forskningen og en
lovgivning, der sikrer, at forskningen i
stamceller fra fosteranlæg er væsentlig
og lødig. Medlemmerne er
desuden enige om, at der skal gælde
samme regler for offentlig og privat
finansieret forskning.
IMOD forskning i stamceller fra
menneskelige fosteranlæg
Andre medlemmer af Etisk Forum for
Unge 2005 er imod forskning i stamceller
fra menneskelige fosteranlæg.
Disse medlemmer mener, at menneskeligt
liv begynder ved undfangelsen,
og at der ikke er nogen forskel i
etisk status mellem et fosteranlæg,
et foster og et født menneske. Forskning
i stamceller, der betyder, at
fosteranlæg går til grunde, er derfor
etisk uantageligt. Der blev i diskussionen
blandt andet fremført følgende
synspunkter:
• ”Livet har mistet sin værdi, hvis vi
bruger fosteranlæg til forskning.”
• ”Man kan ikke bestemme over et
andet liv.”
• ”Vi skal ikke røre ved livet på den
måde. Vi skal ikke blande os i alting,
bare fordi vi kan.”
• ”Hvis et fosteranlæg først er liv, når
vi bestemmer, at det er liv, hvad er
det så inden?”
• ”Forskning i stamceller fra fosteranlæg
er en tingsliggørelse af livet. Vi
gør menneskeligt liv til en vare.”
• ”Fosteranlæg er ikke en genstand, vi
kan teste kosmetik på.”
• ”Forskning i stamceller fra fosteranlæg
bliver en etisk glidebane.”

Udvaelgelse af fosteranlaeg/
Menneskeligt liv som reservedelslager
ETISK FORUM FOR UNGE 2005 har
taget stilling til spørgsmålet om,
hvorvidt det er etisk acceptabelt at
udvælge et fosteranlæg med henblik
på at kunne behandle et allerede
eksisterende, sygt barn. I sin stillingtagen
har Etisk Forum for Unge 2005
afvejet hensynet til det syge barn og
dets familie, hensynet til det kommende
barn og hensynet til fosteranlæggets
liv.
Etisk Forum for Unge 2005 er delt i
sin holdning til spørgsmålet, om det
er etisk acceptabelt at udvælge
fosteranlæg.
FOR udvælgelse af fosteranlæg
Nogle medlemmer af Etisk Forum for
Unge 2005 er for udvælgelse af
fosteranlæg for så vidt, som der er
tale om udvælgelse, der sker med
henblik på at afhjælpe livstruende
sygdom. Men blandt disse medlemmer
er det forskellige argumenter,
der har vejet tungest i den endelige
stillingtagen.
Alle de medlemmer, som er for muligheden
for at udvælge fosteranlæg,
mener, at et op til 6 dage gammelt
fosteranlæg ikke har fuld etisk status.
Medlemmerne er af den opfattelse,
at et fosteranlæg ikke har samme
etiske status som et foster, som igen
ikke har samme etiske status som et
født menneske. Medlemmerne mener
derfor, at det er etisk forsvarligt at
udvælge fosteranlæg, selvom det
betyder, at andre fosteranlæg vælges
fra og går til grunde. Der blev i diskussionen
blandt andet fremført følgende
synspunkter:
• ”Vi er sat i verden for at hjælpe hinanden.”
• ”Ikke alene er det forsvarligt at
foretage ægsorteringen, det er
uetisk ikke at gøre det, hvis det kan
hjælpe det syge barn.”
• ”Der er noget større end os selv.
Hensynet til én selv skal ikke være
det største.”
• ”Det er ikke uværdigt at slå et
fosteranlæg ihjel. Det er uværdigt
ikke at hjælpe syge.”
Medlemmerne har diskuteret de
psykologiske konsekvenser, der kan
følge af at være et donorbarn. Der
blev i diskussionen blandt andet
fremført følgende synspunkter:
• ”Det er en ære at være et donorbarn.”
• ”Det er en gave at kunne redde et
andet menneske.”
• ”Et donorbarn er ikke et reservedelslager,
men en redningsmand.”
• ”Det kan give donorbarnet stolthed
at have en særlig status.”
• ”Det kan give en helt særlig og
værdifuld samhørighed mellem de
to søskende.”
• ”Selvom det måske ikke gør donorbarnet
stolt, er det i hvert fald ikke
værre at være et donorbarn, end
det er at være et adoptivbarn eller
et almindeligt IVF-barn. Der findes
så mange ”skæve” børn.”
Medlemmerne har blik også for de
problemer, det kan give at være født
som donorbarn, men mener ikke, at
der er grund til at antage, at disse
problemer er af en sådan karakter, at
det kan betinge at være imod at
skabe donorbørn. Ikke desto mindre
anbefaler medlemmerne, at der lovgivningsmæssigt
bliver gjort en indsats
for at søge at mindske risikoen
for sådanne problemer. Der var enighed
om følgende:
• ”Ægsortering skal kun tilbydes forældre,
der virkeligt ønsker sig et nyt
barn – og ikke kun ønsker sig en
donor.”
• ”Forældrepar, der ønsker at gøre
brug af ægsortering, skal rådgives
om de psykologiske risici, der er
forbundet med at skabe et donorbarn.”
Det blev i denne forbindelse diskuteret,
hvorvidt ægsortering kun skal
tilbydes forældre, der på forhånd er
vurderet at have en vis forældreegnethed.
Dette var der ikke enighed
om. Der blev i diskussionen fremført
blandt andet følgende synspunkter:
• ”Ægsortering skal kun tilbydes forældre,
som vurderes at kunne tackle
de psykologiske komplikationer,
som det kan medføre, at familien
har sat et donorbarn i verden.”
• ”Det bør overvejes at etablere et
særligt råd, der skal have som sin
opgave at vurdere ”forældreegnetheden”.”
• ”Det bør overvejes, at det offentlige
fortsætter kontakten med familien
efter fødslen af donorbarnet
med henblik på at kunne afhjælpe
eventuelle problemer i familien.”
• ”Selektion af forældre vil give et
Hitler-samfund.”
• ”Forældre, der gerne vil have et
barn mere, er gode forældre. Ingen
skal ind og vurdere forældreegnethed.”
• ”Ægsortering bør være et tilbud til
alle. På linie med abort. Man må
have tillid til forældrenes selvbestemmelse.”
Det blev yderligere diskuteret, hvorvidt
forældre til et donorbarn er
etisk forpligtede til at være åbne
overfor donorbarnet om den måde,
hvorpå barnet er blevet skabt. Nogle
medlemmer mener ikke, at det er
etisk acceptabelt at forholde donorbarnet
viden om et så vigtigt forhold.
Andre medlemmer mener, at
en sådan afgørelse må afhænge af
den enkelte situation: Åbenhed er
mindre vigtigt, hvis der ”kun” har
været tale om donation af navlestrengsblod,
og der ikke er udsigt til
et vedvarende donor-modtager forhold
mellem de to søskende.
IMOD udvælgelse af
fosteranlæg
Andre medlemmer af Etisk Forum for
Unge 2005 er imod udvælgelse af
fosteranlæg. Men medlemmerne
har lagt vægt på forskellige argumenter
i deres stillingtagen.
Nogle medlemmer betoner, at udvælgelse
af fosteranlæg helt grundlæggende
er etisk uacceptabelt. Der
blev i diskussionen blandt andet
fremført følgende synspunkter:
• ”Menneskeligt liv begynder ved
undfangelsen. Der er ingen forskel i
etisk status mellem et fosteranlæg,
et foster og et født menneske.”
• ”Teknologier, der indebærer destruktion
af fosteranlæg, er derfor
ikke etisk acceptable.”
• ”Vi gør os til Herre over livet og bliver
for meget Gud.”
Andre medlemmer betoner, at en
sådan udvælgelse er en tingsliggørelse
af fosteranlægget, hvilket
medlemmerne finder etisk uacceptabelt.
Der blev i diskussionen fremført
blandt andet følgende synspunkter:
• ”Det er en krænkelse af væsentlige
etiske værdier at skabe menneskeligt
liv som reservedele. Det er en
begrænsning af den personlige frihed.”
• ”Det er en grum tanke at blive født
med ét formål – og kun ét formål.”
• ”At udvælge fosteranlæg svarer til
at skabe børn som medicin”.
Atter andre betoner, at en udvælgelse
af fosteranlæg kan få alvorlige
psykologiske konsekvenser for det
syge barn, for donorbarnet og for
deres indbyrdes relation. Selvom
medlemmerne har blik også for de
eventuelle positive konsekvenser af
donationen, finder medlemmerne
ikke desto mindre, at de negative
vejer tungest. Der blev i diskussionen
blandt andet fremført følgende
synspunkter:
• ”Der er risiko for, at donorbarnet
lider psykologisk ved at skulle fungere
som donorbarn. Der er risiko
for, at barnet vil føle vrede og
angst over det ansvar, der er forbundet
med at være donorbarn.
Særligt hvis donationsforholdet
strækker sig over lang tid, og ikke
kun bliver et spørgsmål om at
donere navlestrengsblod.”
TEMA 2
• ”Der er risiko for, at det syge barn
føler skyld over at måtte udsætte
sin mindre søskende for ubehag og
smerte i forbindelse med en vedvarende
donation.”
• ”Der kan udvikle sig et usundt “siamesisk
tvillingeforhold” mellem
de to søskende.”
• ”Det er ikke rigtigt at sige, at det er
en gave for donorbarnet at kunne
hjælpe. Et donorbarn har ikke selv
valgt at give sin gave.”
Alle medlemmer, der er imod udvælgelse
af fosteranlæg deler en bekymring
for, at tilladelse til at udvælge
fosteranlæg vil føre til en
”etisk glidebane”, således at flere og
flere forældre benytter sig af teknologien.
F.eks. forældre uden et aktuelt
behov for ægsortering, som blot
for en sikkerheds skyld ønsker at
sikre sig vævsforligelighed mellem
deres børn. Medlemmerne finder, at
risikoen for en sådan glidebane er
reel og et yderligere argument imod
anvendelsen af ægsortering.
Alle de medlemmer, som er imod
udvælgelse af fosteranlæg, fremhæver,
at der bør forskes intensivt i at
finde alternativer til sygdomsbehandling,
der kræver udvælgelse og
destruktion af fosteranlæg: ”Donorbørn
kan ikke være fremtiden.”

Deltagere i Etisk Forum for Unge 2005
Anja Kruse Christensen, Brande
Astrid F. Harboe, Broager
Eline Hulsrøj Peterson, Middelfart
Julie Weber, Jægerspris
Kristian G. Pedersen, Velssø
Lasse Quang Rasmussen, Horsens
Louise Kaiser-Nielsen, Vedbæk
Mads Beck, Viborg
Marie Bjergkvist, Sorø
Mathias Geisler, Odense
Mille Kirstine Nielsen, Veksø Sj.
Nikolaj Lillelund Ovesen, Herning
Oliver A. Waterstradt, Brøndby
Philip Westh Guldager, Smørum
Sacha Tekla Runa, København
Sarah Mariegård, Risskov
Therese Hjorth, Ålborg
Deltagere fra Det Etiske Råd
Nikolaj Henningsen
(tidligere medlem af Det Etiske Råd)
Thomas G. Jensen
Anette R. Nissen
Kit Louise Strand
Deltagere fra Det Etiske Råds sekretariat
Thomas Laursen
Anna Skyggebjerg
www.etiskraad.dk
Etisk Forum for Unge 2005
Den tjekkede tvivl
- udtalelse om stamceller og etik
ISBN: 87–91112–53-2
Udgivet af: Det Etiske Råd
Grafisk tilrettelæggelse: Peter Waldorph
Fotografier: Thomas Laursen
Tryk: Schultz Grafisk
Publikationen er gratis.
Den kan bestilles hos:
Danmark.dk’s netboghandel
på det firecifrede telefonnummer 1881
eller via bestillingssiden på
Det Etiske Råds hjemmeside:
www.etiskraad.dk
Udtalelsen er udarbejdet af
Thomas Laursen og Anna Skyggebjerg,
projektledere ved Det Etiske Råds sekretariat
DET ETISKE RÅD
Ravnsborggade 2-4
2200 København N
Tlf.: 35 37 58 33
Fax: 35 37 57 55
E-mail: info@etiskraad.dk
Hjemmeside: www.etiskraad.dk