Danske helse-samfunns-økonomiske ske helse-samfunns ...

Danske helse-samfunns-økonomiske 

ske helse-samfunns-økonomiske 

rskningsresultater vedrørende 

Per Sjøgren, Sj gren, 

Tværfagligt Tv rfagligt Smertecenter 

Rigshospitalet, København, K benhavn, Danmark 

Januar 11, 2008

Epidemiology 

of chronic 

non-cancer 

pain 

Working at 

the Edge?? 

(Jørgen Eriksen 1942-2005)

Epidemiology of chronic pain 

“Epidemiology Epidemiology of chronic pain is hampered by the 

problems of case definition and identification, and 

epidemiological research on pain has to rely on self- 

report and on rather simple measures as pain 

location, intensity, temporal characteristics incl. 

duration and quality of the pain” pain 

(Smith et al., 1996; Crombie, Crombie, 

1997)

National smerteepidemiologi 

Den af Statens Institut for Folkesundhed i 2000 

gennemførte gennemf rte Sundheds- Sundheds og sygeligheds-unders 

sygeligheds undersøgelse gelse 

(SUSY) blev suppleret med følgende f lgende spørgsm sp rgsmål: l: 

Har De langvarige/kroniske smerter, der har varet i 6 

måneder neder eller mere? 

Føler ler De Dem tilstrækkeligt tilstr kkeligt undersøgt unders gt for Deres 

langvarige/kroniske smertetilstand? 

Føler ler De Dem tilstrækkeligt tilstr kkeligt behandlet for Deres 

langvarige/kroniske smertetilstand?

Sample 

N = 16,684 

↓ 

Completed interview 

N = 12,333 

↓ 

Completed postal 

questionnaire and 

interview 

N = 10,458 

↓ 

Study population 

N = 10,066 

SUSY 2000 

Flow chart – prævalens studie baseret på SUSY 2000 

(Response rate: 74%/63%) 

Eriksen et al. Pain 2003 

→ 

→ 

→ 

Non-responders 

N = 4,351 

Not completed postal 

questionnaire 

N = 1,875 

Lost due to cancer or 

irrelevant answering 

of questionnaire 

N = 392

Variabler 

Alle deltagere 

Mænd 

Kvinder 

Alder 

16-24 år 

25-44 år 

44-66 år 

> 66 år 

Samlivsstatus 

Gift 

Samboende 

Skilt/separeret 

Enke/enkemand 

Ugift 

Uddannelse 

< 10 år 

10-12 år 

> 12 år 

Fysisk jobbelastning 

Stillesiddende 

Let 

Moderat 

Høj 


Smerteprævalens, odds ratios and 95% sikkerhedsintervaller (CI) i 

forskellige sociodemografiske grupper i Susy 2000 


Langvarig/kronisk smerte 

Prævalens % (n) 

19 (1,871) 

16 (781) 

21 (1.090) 

9 (126) 

13 (496) 

23 (854) 

29 (395) 

19 (1.051) 

16 (262) 

27 (147) 

31 (188) 

12 (211) 

29 (77) 

21 (1.027) 

14 (739) 

12 (295) 

14 (270) 

12 (224) 

21 (57) 

Odds ratio 

(95 % CI) 

1.00 

1.40 (1.3-1.6)* 

1.00 

1.47 (1.2-1.8)* 

2.96 (2.4-3.6)* 

3.90 (3.1-4.9)* 

1.00 

1.17 (1.0-1.4) 

1.46 (1.2-1.8)* 

1.22 (1.0-1.5) 

0.92 (0.9-1.1) 

1.91 (1.7-2.2)* 

1.58 (1.4-1.8)* 

1.00 

1.00 

1.13 (0.9-1.4) 

1.08 (0.9-1.3) 

2.19 (1.6-3.1)*

Variabler Susy 2000 

Prævalens Pr valens i smertegruppen (%) 

Selvvurderet helbredstilstand 

God 

Dårlig rlig 

14-dages 14 dages symptomer 

Muskuloskeletale 

Gastrointestinale 

Psykologiske 

Hovedpine 

Langvarige sygdomme 

Muskuloskeletale 

Infektioner 

Mave-tarmsystemet 

Mave tarmsystemet 

Traume/skade 

Urogenital systemet 

Psykiatri 

BMI 

10-19 10 19 

20-24 20 24 

25-29 25 29 

> 29 


Smerteprævalens i forbindelse med forskellige sundhedsforhold 

Smerte lokalisation 

Arme/ben/hænder/kn 

Arme/ben/h nder/knæ 

Ryg/lænderyg 

Ryg/ nderyg 

Skulder/nakke 

Hoved 

Mave 


10 

51 

50 

43 

40 

37 

57 

51 

47 

45 

40 

35 

17 

16 

20 

28 

43 

37 

34 

25 

39

Variabler 

Smertegruppe 

% (n) 

Ikke tilfreds med 

undersøgelser 

unders gelser 

% (n) 

Ikke tilfreds med 

behandling 

% (n) 

Alle svarere Køn 

19 (1.871) 33 (622) 40 (752) 

Mænd nd 

42 (782) 

33(257) 

42 (325) 

Kvinder 

Alder 

58 (1.090) 

33 (365) 

39 (427) 

16-24 16 24 år 

7 (126) 

39 (49) 

49 (62) 

25-44 25 44 år 

27 (496) 

38 (188) 

44 (216) 

45-66 45 66 år 

46 (854) 

33 (279) 

41 (352) 

> 66 år 

Uddannelse 

21 395) 

27 (106) 

31 (122) 

< 10 år 

26 (482) 

31 (151) 

34 (165) 

10-12 10 12 år 

33 (620) 

35 (218) 

44 (275) 

> 12 år 

Selvvurderet 

helbred 

40 (739) 

33 (241) 

41 (299) 

Godt 

45 (850) 

30 (251) 

34 (287) 

Dårligt rligt 

55 (1.020) 

36 (370) 

46 (464) 



Spørgsmål vedr. undersøgelse og behandling af den 

langvarige/kroniske smertetilstand

National epidemiologi Samfundsøkonomi 

Variabel 

Aktivitetsindskrænkning 

> 6 måneder 

Opgivet sit arbejde 

af helbredsårsager 

Fravær fra arbejde af 

sygdomsårsag 

indenfor de sidste 14 

dage 


Susy 2000 

(n) 

PG (n = 1.871) 

CG (n = 8.194) 

PG (n = 1.475) 

CG (n = 7.124) 

PG (n = 130) 

CG (n = 5.187) 

Prævalen 

s 

% (n) 

21 (392) 

2 (190) 

28 (412) 

5 (328) 

17 (130) 

10 (511) 

Odds ratio 

(95% CI) 

9.9 (8.2-12) 

1 

7.3 (6.2-8.6) 

1 

2.0 (1.6-2.4) 

1 

Gennemsnit 

-lige 

antal dage 

0.8 (0-10) 

0.4 (0-10)

National epidemiologi: Brug af sundhedssystemet 

Kontakter til sundhedssystemet i en periode på 

3 måneder før interview i forbindelse med Susy 2000 

Contact (overall) 

GP 

Practicing medical specialist 

Outpatients clinic 

Hospitalized 

Doctor on call 

Another doctor 

Emergency room 

Occupational Health service 

Eriksen et al., Pain 2003 

0 10 20 30 40 50 60 70 

% 

PG 

CG


Brug af analgetika i populationen, der rapporterer langvarig/kronisk smerte 

Variabler Susy 2000 

Analgetika 

Non-opioider 

Non opioider 

Opioider 

Svage 

Stærke St rke 

Undersøgelses 

Unders gelses- 

population 

N = 10,666 

9% 

9% 

3% 

2% 

1% 

Smertegruppe 

n = 1,871 

30% 

30% 

12% 

9% 

3% 

Kontrolgruppe 

n = 8,019 

4% 

4% 

1% 

1% 

0% 

Anxiolytika 1% 3% 1% 

Antidepressiva 2% 4% 2% 

Intet forbrug af 

analgetika 


91% 70% 96%

Epidemiology of SUSY 2005 

Flow chart – prævalens studie baseret på SUSY 2005 

(Response rate: 66.6%/50.9%) 

Sample 

N = 10,916 

↓ 

Completed interview 

N = 7,275 

↓ 

Completed postal 

questionnaire and 

interview 

N = 5,552 

↓ 

Study population 

N = 5,292 

Sjøgren et al. Submitted to Eur J Pain 

→ 

→ 

→ 

Non-responders 

N = 3,641 

Not returned postal 

questionnaire 

N = 1,723 

Excluded due to 

cancer (present or 

former) 

N = 260

SUSY 2005 

Prævalens Pr valens af kroniske smerter: 20.2% (M: 17.7%; K: 22.4%) 

Smerte prævalencen 

pr valencen er høj h j og uændret u ndret fra år r 2000 til 2005 

Muskuloskeletale smerter er hyppigst 

Kronisk smerte stiger med alder og BMI 

Fraskildte, Fraskildte, 

separerede og enker rapporterede hyppigere 

smerter end gifte (OR: 1.35; 95% CI: 1.06-1.67) 1.06 1.67) 

Kroniske smerter var associerede med lavere uddannelses 

niveau 

Kroniske smerter var associerede med dårligt d rligt helbred og 

helbredsrelateret livskvalitet 

Sjøgren Sj gren et al., Submitted to Eur J Pain

SUSY 2005: Forbrug af sundhedsydelser 

% OR 1 

95% CI n 

Contact with a general practitioner 

Chronic pain and using opioids 68.4 3.48 (2.31-5.24) 120 

Chronic pain and not using opioids 54.0 1.99 (1.71-2.30) 953 

No chronic pain 35.7 1 4,114 

Contact with a practising medical specialist 




Contact with a physiotherapist 




1 Adjusted for sex, age and education

SUSY 2005: Tandstatus 

Table 4. Results from multivariate logistic regression analyses showing the 

association between chronic pain and teeth status. 

% OR 1 

95% CI n 

No teeth left 




All teeth left 





SUSY 2005: Cigaret rygning 


association between chronic pain and smoking behaviour. 

% OR 2 

95% CI n 

Daily smoker 




Heavy smoker 




1 

1 15 or more cigarettes per day 


SUSY 2005: Alkohol forbrug 


association between chronic pain and alcohol behaviour. 

% OR 3 

95% CI n 

High alcohol intake 

Chronic pain and using opioids 10.8 0.71 (0.39-1-31) 119 



1 

Binge drink at least once a month 




2 

Consume alcohol less than once a month 




1 Weekly intake: men:>21 drinks; women:>14 drinks; 

2 Five drinks or more on one occassion 


Smertecenter epidemiologi 

“In In general, patients referred to specialized pain units are 

highly selected and are more likely to have work-related 

work related 

accidents, to complain of constant pain and to have greater 

levels of disability than the ‘normal normal’ pain patient seen by the 

GPs. Social Social 

and psychological problems are prevailing and 

they are accounting for significant health care costs” costs 

“However, However, they may represent the top of the iceberg” iceberg 

Eriksen et al., Pain 2003


Variabler 

Smertecenter 

ptt. 1994/95 

(Becker et al., 

1997), % (n) 

Smertecenter 

Venteliste 

(Upubl. data) 

2000/02, % (n) 

Smertegruppen 

Susy 2000 

(Eriksen et al., 

2003), % (n) 

Antal 150 417 1,871 

Køn 

Mænd 

Kvinder 

Alder 

18-24 år 

25-44 år 

45-64 år 

> 64 år 

Samlivsstatus 

Gift/samboende. 

Skilt./enke(mand) 

Ugift 

Beskæftigelse 

I arbejde 

Arbejdsløs 

Pension 

Andet/ukendt 

Uddannelse 

< 10 år 

10-12 år 

> 12 år 

35% (52) 

65% (98) 

1% (2) 

21% (31) 

39% (58) 

39% (59) 

47% (70) 

30% (45) 

23% (34) 

38% (35) 

8% (7) 

45% (41) 

9% (8) 

Ingen data 

37% (154) 

63% (263) 

1% (4) 

29% (121) 

52% (217) 

18% (75) 

52% 

20% 

24% 

14% 

23% 

56% 

7% 

25% (92) 

41% (152) 

23% (85) 

42% (1.090) 

58% (781) 

7% (126) 

26% (496) 

46% (854) 

21% (395) 

57% (1.051) 

18% (335) 

25% (473) 

42% (777) 

5% (94) 

15% (282) 

38% (718) 

4% (77) 

56% (1.027) 

40% (739)


Brug af sundhedssystemet 

Patienter henvist til Smertecentret i 1994/96 

havde årligt rligt 11.4 hospitalsliggedage. Normal 

befolkningen havde 2.4. 

(Becker et al. Pain 1997; Eriksen et al., 2004) 

Patienter henvist til Smertecentret i 1997/99 

havde årligt rligt 6-7 6 7 hospitalsliggedage 

(Thomsen et al. Eur J Pain 2002)

100 

80 

60 

40 

20 

0 

National og smertecenter epidemiologi 

Helbredsorienteret livskvalitet 

SF-36 scoringer fra Susy 2000 og fra smertecenter patienter 

BP GH MH PF RE RP SF VT 

CG – Kontrolgruppe Susy 2000 

PG – Smertegruppe Susy 2000 

PC – Smertecenter patienter 

CG-2000 Survey 

PG-2000 Survey 

PC-2000/02 

PC-1994/95 

Eriksen et al. Pain 2003; 106: 221 

Becker et al.. Pain 1997; 73: 393 

Upubl. Upubl. 

data

Variabel 

Primær Prim r sektor 

Alm. prakt. prakt. 

læge l ge 

Speciallæge 

Speciall ge 

Andet 

Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet 

Samfundsøkonomisk relateret vurdering af behandlingsindsats 

6 måneder m neder før f r 

henvisning til SMC 

Omkostn./m 

Omkostn./måned 

ned 

per pt. (DKK) 

N = 131 

306 

33 

22 

4 måneders m neders ventetid 

før r indkaldelse til SMC 

Omkostn./m 


ned 

per pt. (DKK) 

N = 131 

214 

34 

15 

10 måneders m neders 

behandling i SMC 

Omkostn./m 


ned 

per pt . (DKK) 

N = 131 

116 

66 

124* 


opfølgningsperiode 

opf lgningsperiode 

efter afslutn. afslutn. 

fra SMC 

Omkostn./m 


ned 

per pt.. (DKK) 

N = 122 

Total prim. Sektor 361 263 306 254 

Sekundær Sekund r sektor 

Hosp. Hosp. 

sengedage 

Ambulatoriekons 

Smertecenter 

1435 

379 

- 

1.173 

173 

- 

1.142 

137 

821 

114 

61 

79** 

1.082 

169 

- 

Total sek.. Sektor 1.814 1.346 2.100 1.251 

Total 

sundhedssektor 2.175 1.609 2.406 1.505 

Thomsen et al. Eur J Pain 2002

Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet - 

Samfundsøkonomisk relateret vurdering af behandlingsindsats 

Variablel 

6 måneder m neder før f r 

henvisn. til SMC 

Omkostn./m 


ned 

per pt. (DKK) 

N = 131 

4 måneders m neders ventetid 

før r indkaldelse til 

SMC 

Omkostn./m 


ned 

per pt. (DKK) 

N = 131 


behandlings-periode 

behandlings periode 

i SMC 

Omkostn./m 


ned 

per pt. (DKK) 

N = 131 


opfølgningsperiode 

opf lgningsperiode 

efter afslutn, afslutn, 

fra SMC 

Omkostn./m 


ned 

per pt. (DKK) 

N = 122 

Kontanthjælp 

Kontanthj lp 1.351 1.542 1.431 837 

Sygedagpenge 1.932 1.227 1.075 327 

Pension 136 199 134 118 

Total 3.419 2.968 2.640* 1.282* 


Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet - 

Samfundsøkonomisk relateret vurdering af 

behandlingsindsats 

Udgifterne på p Tværfagligt Tv rfagligt Smertecenter, Righospitalet, Righospitalet, 

til et 

gennemsnitligt tværfagligt tv rfagligt behandlingsforløb behandlingsforl b på p 10 mdr er 

ca. 8000 D.kr D. kr (år r 2000) 

Tværfaglig Tv rfaglig smertebehandling i privat regi koster 23.600 D.kr D. kr 

for et behandlingsforløb 

behandlingsforl 


Konklusion 

Prævalensen Pr valensen af kroniske smerter i DK er fra 2000 til 2005 

høj j og uændret u ndret 

Kroniske smertepatienter i den danske befolkning er 

”storforbrugere 

storforbrugere” store dele sundhedsvæsenet 

sundhedsv senet 

Kroniske smertetilstande i den den danske befolkning – især is r 

i forbindelse med opioidbehandling - er associeret med høj h j 

smerte intensitet, lavt funktionsniveau og livskvalitet 

Kroniske smertetilstande i den den danske befolkning – især is r 

i forbindelse med opioidbehandling - er associeret stort 

forbrug af sundheds ydelser, dårlig d rlig tandstatus, øget get cigaret 

rygning, men lavere alkohol forbrug 

Kroniske smertepatienter henvist til smertecentre 

repræsenterer repr senterer en særligt s rligt stigmatiseret population 

Specialiseret smertebehandling synes at være v re omkostnings 

effektiv

Danske helse-samfunns-økonomiske ske helse-samfunns ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?