Ekstra dansk litteratur

Eksemplariske analyser af tekster i dansk
litteratur til brug for flexkursister
En ældre tekst: ”Knokkelmanden” af Henrik Pontoppidan
Et eventyr: Prins Hvidbjørn
En novelle: ”Dolken” af Tove Ditlevsen
Du finder et link til teksterne i denne mappe ”Supplerende
materiale”.
Dette vejledende afsnit indeholder forslag til nogle forskellige tekstanalyser
inden for Litteratur.
Vi har valgt 3 forslag der dækker nogle forskellige aspekter af faget: En
litteraturhistorisk periode, et eventyr og en novelle
Forslag 1: Ældre tekst fra perioden: Realismen
Perioden realismen rækker fra slutningen af 1800-tallet og ind i starten af
1900-tallet. Den er præget af et opgør med Gud, konge og fædreland.
Samfundsmæssige problemer sættes til debat, og nye befolkningsgrupper
begynder at få indflydelse i samfundet.
Fra land til by
I den sidste del af 1800-tallet foregår der en kraftig industrialisering i landet. I
byerne skyder flere og flere fabrikker op, og det kræver mere arbejdskraft.
Samtidig sker der ude på landet en mekanisering af landbruget, og det betyder
at der ikke er brug for så mange landarbejdere mere. Resultatet er en massiv
vandring fra land til by.
Nederlaget i 1864
Politisk set er denne periode præget af nederlaget i 1864. Indtil 1849 var
Danmark præget af enevælde, dvs. kongen havde magten i landet. Med
Grundlovens indførelse i 1849 får vi formelt demokrati. Valgret gives til
selvstændige mænd over 30 år. Efter det første frie valg overtages
regeringsmagten af de nationalliberale, som især vælges blandt det
københavnske borgerskab.
1

I forbindelse med Grundlovens indførelse ønsker slesvig-holstenerne at løsrive
sig fra Danmark, og dette fører til den første slesvigske krig fra 1848-50.
Krigen ender uafgjort efter indblanding fra stormagterne. Den nationalliberale
regering i Danmark opfatter det som en sejr, og mange er opsat på at følge op
på ”ånden fra 48” – for Gud, konge og fædreland. Dette resulterer i 1864 i den
anden slesvigske krig, som ender katastrofalt for Danmark. Vi må afstå både
Slesvig og Holsten, og den ny grænse går nu ved Kongeåen syd for Kolding.
Først ved genforeningen i 1920 lægges grænsen fast som vi kender den i dag.
Nederlaget i 1864 fører til at de nationalliberale ikke længere tages alvorligt.
Deres drømme om et stærkt Danmark havde ikke hold i virkeligheden.
Grundloven revideres, således at godsejerne igen får større magt, og i perioden
op til 1901 kæmper især to partier om magten i Danmark: Højre
(godsejerpartiet) og Venstre (bondepartiet). Der opstår en magtkamp fordi
partiet Højre med kongens hjælp regerer uden om Folketinget, hvor partiet
Venstre har flertal. Konflikten ender med det såkaldte systemskifte i 1901,
hvor kongen udnævner en regering der støttes af et flertal i Folketinget, og
Danmark derfor får sin første ”bonderegering”.
Bondebevægelsen
For samfunds- og kulturlivet betyder alle disse økonomiske og politiske
ændringer at der sker et nybrud. Bøndernes indflydelse i samfundet er stærkt
stigende, især pga. andelsbevægelsen. Inden for bondebevægelsen sker der dog
hurtigt en splittelse mellem storbønder og småbønder. Det ender med at
småbønder og husmænd i 1905 organiserer sig i et selvstændigt parti, Det
Radikale Venstre.
Arbejderbevægelsen
I byerne vokser antallet af fabriksarbejdere. De begynder at slutte sig sammen i
fagforeninger for at kæmpe for bedre arbejds- og lønforhold. I årene op til 1899
er arbejdsmarkedet præget af hårde magtkampe mellem arbejderne og
fabriksejerne. For arbejderbevægelsen bliver sammenhold og solidaritet den
vigtigste forudsætning for at få indflydelse. Kampen føres som nævnt dels
igennem fagbevægelsen, dels igennem arbejdernes politiske parti,
Socialdemokratiet.
Selvom Socialdemokratiet repræsenterer en meget stor del af befolkningen, får
partiet ikke mange mandater i Folketinget, for Grundloven af 1849 gav kun
valgret til en begrænset del af den voksne befolkning. Hverken kvinder eller
tjenestefolk havde valgret, og det samme gjaldt for folk der havde modtaget
fattighjælp. Først efter grundlovsændringen i 1915, hvor antallet af vælgere
blev næsten tredoblet, sker der for alvor en større ændring. Herefter danner
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre den første regering sammen.
2

Den realistiske litteratur
Den ny tids forfattere forholder sig kritisk til samfundet. Opgøret med den
nationalliberale politik fører til et opgør med Gud, konge og fædreland.
Forfatterne opfatter ikke længere den eksisterende samfundsorden som
indstiftet af Gud. Samfundet er menneskeskabt, og det kan derfor udsættes for
kritik og ændres. Men hvis man ønsker at ændre samfundet, må man vide
hvordan det virkeligt ser ud. I stedet for at beskrive en idealiseret, forskønnet
verden ser forfatterne det nu som deres opgave at beskrive virkeligheden som
den er, for derigennem at lægge op til en kritik af det bestående samfund. Det
betyder at de lægger vægt på at beskrive de barske og ofte urimelige livsvilkår
for samfundets nederste grupper. Den nye litteratur er præget af småbønder,
husmænd og landarbejdere, og historierne har ikke nogen lykkelig slutning
hvor alt bliver godt til sidst. De er med andre ord realistiske.
En af de banebrydende forfattere er Henrik Pontoppidan, som sætter sig for at
beskrive og dermed kritisere de dårlige forhold som de svagere grupper i
samfundet lever under. Pontoppidan er selv præstesøn, men efter ham følger en
helt ny gruppe af bondeforfattere, som selv er vokset op på landet. Det er
forfattere som Johan Skjoldborg og Jeppe Åkjær. Begge disse forfattere ønsker
at skildre livsvilkårene for småbønder og tjenestefolk, og især hos Åkjær kan
man finde en stærk samfundskritik. Også arbejderklassen i byerne får en stor
forfatter: Martin Andersen Nexø. I hovedværket Pelle Erobreren skildrer han
arbejdernes lange kamp for ændrede livsvilkår.
Den realistiske skrivemåde er dominerende i flere perioder af 1900-tallet, og
den bruges stadig i dag. Især i 1930’erne bruger forfattere som Hans Kirk og
Harald Herdal den realistiske genre, og også Tove Ditlevsen anvender denne
form i mange af sine romaner. I 1970’erne kommer en ny realistisk bølge, især
præget af arbejder- og kvindelitteratur, men også af almindelig
hverdagsrealisme hos fx Anders Bodelsen, Christian Kampmann og Leif
Panduro. I nyere tid har især Martha Christensen konsekvent skrevet om
samfundets svage grupper og deres problemer.
Også inden for filmverdenen er den realistiske form stærkt repræsenteret. Flere
af de store romaner er blevet filmatiseret, fx Nexøs Pelle Erobreren, som er
filmatiseret af Bille August i 1988. Og filminstruktøren Per Fly har i 2001 fået
et gennembrud med sin nyrealistiske film, Bænken, om de udstødte mennesker
i nutidens Danmark.
3

Tekstlæsning
Under første gennemlæsning af den enkelte novelle understreges ord der
kræver en nærmere forklaring. Dem vil der ofte være nogle stykker af i ældre
noveller. Samtidig noteres hvilke afsnit novellen falder i – som en hjælp til at
finde novellens opbygning el. komposition.
Herefter analyseres novellen mht. sprog, opbygning, tid, sted, miljø, personer,
synsvinkel, tema, budskab, perspektivering.
Det følgende afsnit er et eksempel på hvordan man kan læse, analysere og
fortolke novellen ”Knokkelmanden” af Henrik Pontoppidan.
Læsning af "Knokkelmanden"
Resume
Novellen handler om et ægtepar, Ane og Simon, som bor i udkanten af en
landsby på Sjælland. Som børn var de forældreløse og kom derfor i pleje
forskellige steder, hvor de måtte arbejde hårdt for føden. Deres fælles store
ønske er at blive uafhængige og få deres eget sted, og efter mange års slid er
det lykkedes for dem at spare sammen til udbetalingen på et lille hus.
Vi følger dem i novellen mens de flittigt arbejder videre fra morgen til aften for
at klare afdragene til banken. Undervejs får de en datter, Eulalia, og midtvejs i
novellen oprinder den store dag da de bliver gældfrie. Deres livsstil ændrer sig
ikke meget herefter, de fortsætter med at arbejde som de plejer, men nyder
bevidstheden om at have deres eget sted.
Efter nogle år begynder Ane at føle sig sløj, og hverken lægebesøg eller kloge
koner hjælper hende. Det ender med at Simon og hun beslutter at konsultere en
professor i København for at få svar på hvad hun fejler. Det viser sig at hun
lider af en alvorlig sygdom, sandsynligvis kræft, og at den er så fremskreden at
hun ikke kan helbredes.
Den sidste del af novellen handler om hvordan de to nu forbereder sig til den
uundgåelige slutning, og novellen ender med at Ane til sidst bukker under for
sygdommen og dør. Simon bringer hendes kiste hjem fra hospitalet, og til
hendes begravelse holder præsten en tale om Guds nåde.
Ordforklaring
Kun de ord der er vigtige for forståelsen, er medtaget. Sidetal henviser til den
udgave af Knokkelmanden der er trykt i ”Fra Hytterne”, Gyldendal, 1982.
4

Knokkelmanden: et gammelt udtryk for døden, afbildet som et skelet
overdrevet: uopdyrkede områder der lå uden for landsbyen
voldgrøft: dige med grøft på den ene side
boelsted: en lille landejendom, mindre end en bondegård
boelsfolket: dvs. de mennesker der har et boelsted
trældom: slaveri, dvs. at tjene hos andre mennesker
sognepleje: fattige børn blev sat i pleje hos folk som blev betalt af kirkesognet
at bære: her brugt i betydningen at være gravid
kanonadresse: en underskriftindsamling i 1885 til støtte for øget forsvar
skæver: skæv tarm, tarmslyng
modersot: gulsot eller blegsot
faldende syge: sygdom med balanceproblemer
englefedt: fedtafkog af urten englerod
Sprog og synsvinkel
Det meste af novellen er almindelig fortællende stil, præget af en del lange
sætningskæder og ældre ord og begreber. Nogle steder forekommer der direkte
tale med præg af sjællandsk dialekt (”Nå, ja ja, her sitter vi, Ane” og ”Det er
kanske helt skidt?”) Der er en alvidende fortæller, som dels beskriver stedet og
personerne, dels fortæller selve handlingsforløbet.
Opbygning
Novellen er opbygget i tre overordnede dele. Der fortælles kronologisk med
enkelte tilbageblik i starten af novellen.
Først bliver vi præsenteret for sted og personer. Der er et tilbageblik hvor der
gøres rede for Simons og Anes baggrund. Dernæst følger en beskrivelse af
Anes og Simons dagligdag, og vi følger den gode tid da de har betalt huset ud.
Herefter er der et spring i tid, og novellen går nu over til at handle om Anes
sygdomsproblemer: Om husråd, lægebesøg og kloge koner. Denne del af
novellen kulminerer med besøget hos professoren i København.
Derefter kommer det andet, meget markante spring i novellen: ”Det var
døden”. Resten af novellen handler om Simons og Anes forberedelser til den
uundgåelige afslutning. Novellen slutter med en oplysning om præstens ord
ved begravelsen.
Tid, sted og miljø
Novellen foregår i en sjællandsk landsby fire mil fra København i sidste
halvdel af 1800-tallet. Vi får indtryk af et samfund med stor forskel på folk.
Forældreløse, fattige børn bliver udnyttet som gratis arbejdskraft.
Distriktslægen beskæftiger sig ikke meget med fattigfolk, men vil hellere spise
frokost med herremanden. En undtagelse er tilsyneladende den københavnske
5

professor, som er villig til at behandle folk gratis. Også mht. boligforhold er
der forskel. De to hovedpersoner bor i udkanten af byen, der hvor jorden er
dårlig og stenet. Det er det sted de har haft råd til at købe for deres opsparede
penge.
Selve novellens handling strækker sig over de 8 år der er gået siden Ane og
Simon købte deres hus. Der er som tidligere nævnt også et kort tilbageblik til
deres barndom og ungdom 20 år tidligere. De første år i eget hus skildres ret
hurtigt. Derefter bliver fortælletempoet langsommere, med fokus på det sidste
halve år fra høsten hvor Ane begynder at føle sig syg, hen over vinter hvor de
besøger professoren, og til foråret hvor Ane til sidst bukker under.
Personer
Novellen har to hovedpersoner: Ane og Simon. De karakteriseres direkte af
fortælleren. Vi får blandt andet at vide at Simon har en lidt skrøbelig forstand,
og at Ane er den der tager beslutningerne. I beskrivelsen af dem er der lagt
vægt på deres opvækstforhold, som har været barske. Dette ses fx på Simons
skikkelse: Han er sammensunken, forslæbt og skæv. Men trods den hårde
opvækst har de alligevel haft stædighed og udholdenhed nok til at kæmpe sig
opad i samfundet. De har et fælles mål: at blive frie folk på fri jord.
Undervejs i fortællingen får vi indtryk af et par flittige, nøjsomme, men også
målbevidste og udholdende mennesker, som har arbejdet sig ud af fattigdom og
udnyttelse og er blevet selvstændige. Deres indbyrdes forhold er meget
harmonisk. Den behandling de tidligere har været udsat for fra andre
mennesker, har været med til at styrke deres sammenhold. Samtidig har det
betydet at de har vænnet sig til at holde sig for sig selv.
I fortællingens anden del møder vi personerne i modgang igen, denne gang
ikke mod social undertrykkelse, men mod sygdom og død. Vi får her indtryk af
hvorledes de begge er i stand til at overvinde håbløsheden og forberede sig på
det uundgåelige. De sætter sig og taler roligt om sagen, Ane accepterer døden
uden at klage, og den sidste nat ligger de tavse og holder hinanden i hånden.
De har talt ud om alt.
Tema og budskab
Novellen har flere temaer: Dels handler den om social uretfærdighed, om
forskel på rig og fattig, om udnyttelse af fattige børn og unge. Men den handler
også om det mere overordnede: menneskets forhold til livet og døden.
I novellen kan man mærke en stærk sympati for de undertrykte i samfundet.
Der tales om kummerlige tjenester, selvfornægtende slid, utrolige
selvopofrelser. At Ane og Simon har klaret sig godt, er udelukkende deres egen
fortjeneste. Ingen andre har hjulpet dem, tværtimod. Man mærker en sviende
kritik af et samfund som accepterer udnyttelse af forældreløse børn.
6

Som tidligere nævnt er der en alvidende fortæller. Denne fortæller har lagt
vægt på at beskrive de to personer i deres daglige miljø, og igennem denne
beskrivelse får vi et meget positivt indtryk af to personer, som nok har været
igennem fattigdom og undertrykkelse, men som har beholdt værdigheden og
selvrespekten.
På den ene side har forfatteren igennem denne novelle gjort opmærksom på
nogle meget kritisable samfundsforhold, nemlig udnyttelsen af de svage. På
den anden side har han også vist at de svage ikke blot er nogle stakkels ofre,
men at de er mennesker med stor værdighed og styrke.
Et andet gennemgående tema er som nævnt menneskets forhold til livet og
døden. Efterhånden som novellen skrider frem, bliver dette tema mere og mere
fremherskende, og det er da også dette tema vi finder i novellens titel:
knokkelmanden, dvs. døden.
Undervejs møder vi forskellige livsanskuelser. Der er den religiøse holdning,
som fx i starten hvor det omtales at mange mener at Guds velsignelse hviler
over Anes og Simons hus. Dette modsiges dog straks af tilbageblikket hvor vi
hører om det menneskeskabte slid der ligger bag det lille paradis. Simon og
Ane er ikke videre religiøse – de går i kirke til jul, påske og pinse, det er alt.
Derimod er Ane villig til at afprøve mange forskellige råd præget af almindelig
overtro. Lægen er tilsyneladende uduelig, i hvert fald over for fattigfolk. Den
eneste person udefra som er skildret med sympati, er professoren i København.
Han er veluddannet og har desuden en social indstilling. Det er fra ham de får
den sande diagnose. Da først denne sandhed er gået op for Ane og Simon,
møder vi hos dem en meget jordnær og fatalistisk livsanskuelse: Man skal bære
sin skæbne uden at klage. I novellens slutning møder vi igen en religiøs
grundholdning. Det er præstens ord som slutter fortællingen: Herrens nåde er
over al måde. På baggrund af Anes og Simons livshistorie har man som læser
meget svært ved at se meningen med disse ord, og man mærker da også
tydeligt en ironisk holdning fra fortælleren. At præsten kan tale om Herrens
nåde, viser blot at han intet kendskab har til Anes liv.
Igennem denne fortælling får vi således et indtryk af at der ingen højere
retfærdighed findes. Der er ingen Gud som holder hånden over os, vi må klare
os selv. Man kan spørge sig selv om Ane måske kunne have været reddet hvis
hun i tide var blevet undersøgt af professoren. Under alle omstændigheder må
man konstatere at religion og overtro ikke kan hjælpe mennesker til et bedre
liv.
Perspektivering
Novellen er et typisk eksempel på en af de realistiske tekster der gør op med
den religiøse livsholdning og sætter samfundsmæssige problemer til debat.
Hovedpersonerne kommer fra et af de underste lag i samfundet, og deres liv
skildres i denne novelle på godt og ondt. En romantisk præget fortælling ville
7

have haft en lykkelig slutning, men denne realistiske novelle slutter barsk og
uundgåeligt med døden, uden forsonende træk.
Litteraturliste
I de følgende bøger kan du finde tekster fra flere forskellige perioder. Nogle af
bøgerne har tekster og oplysninger om flere perioden, andre er ”rene”
tekstantologier el. samlinger. Til slut nævnes en litteraturhistorie, som ikke
indeholder tekster, men har en gennemgang af den danske litteraturs historie.
Pontoppidan, Henrik: Fra Hytterne. Gyldendal 1982.
Noveller fra 1880’erne.
Werner, Rita: Strejflys. Dansklærerforeningen, 1992.
Flere perioder.
Johannsen, Nis og Sjøberg, Flemming: Litterære arbejdsmønstre. Gyldendal,
1984. Tekster og oplysninger om flere perioder.
Andersen, Annamette: Dansk Litteratur. Gads forlag, 1992.
Noveller sammensat efter tema og periode, specielt s. 104-180.
Lassen, Steen og Jensen, Lars: Dansk Læsebog. Systime, 1994.
Antologi med tekster fra middelalder til nutid.
Nyord, Peter: Litteraturhistorisk læsebog. Dansklærerforeningen, 1995.
Flere perioder. Indeholder også fortolkning af teksterne.
Aabenhus, Jørgen: Litteraturhistorie for folkeskolen. Dansklærerforeningen,
1993. Bind 1 er en antologi fra oldtid til nutid, bind 2 er en litteraturhistorie.
Hagen, Jimmy Sander: Søjler af sol. Munksgaard, 1993.
Litteraturhistorie.
www.e-poke.dk
En internetside med oplysninger om litteraturhistorie, perioder, forfattere mm.
www.kb.dk/elib/lit/dan
En internetside under Det kongelige Bibliotek. Siden hører til Dansk
nationallitterært arkiv og er en samling af tekster fra middelalderen frem til
1900.
8

Forslag 2: Eventyr
I dette afsnit vil du blive præsenteret for gennemgang af genren ”eventyr” og
en præsentation af eventyrtræk, aktantmodellen og psykologiske begreber og
symboler. Du vil få demonstreret hvordan man eventuelt kan fortolke et
eventyr, og få en liste over de spørgsmål som du kan bruge i en analyse. Til
sidst vil du få en litteraturliste over bøger som eventuelt kunne have videre
interesse.
Eventyr er en genre der hører til folkedigtning. Man finder eventyr i alle
kulturer, og det er en meget gammel fortælleform. De ældste eventyr man
kender til, er fra Egypten og er omkring 4000 år gamle. Eventyr er altså ikke
noget specielt dansk. Eventyrene tilhører en mundtlig fortælletradition og er
først og fremmest beregnet til at fortælle højt, måske i de lange vinteraftner før
der var noget der hed bøger og tv.
Når man studerer eventyr i forskellige kulturer, finder man ud af at der er
bestemte træk der går igen. Man mener, at dette netop er fordi der er tale om en
mundtlig tradition. Ved at lave opbygningen så forholdsvis statisk er man bedre
i stand til at huske historien når den skal fortælles.
I 1800-tallet begyndte bl.a. brødrene Grimm at indsamle mange af disse
mundtlige fortællinger og skrive dem ned. Dette arbejde blev til det vi i dag
kender som Grimms Eventyr. Det var altså ikke brødrenes egne, opdigtede
historier, men andre fortælleres, som de samlede og renskrev. Om de selv
digtede med og ændrede historierne, kan vi naturligvis ikke vide ret meget om.
Man ved dog at slutningen på nogle eventyr blev lavet om så de blev bedre
egnet for de små børn i borgerskabets hjem. Der var altså engang hvor
slutningen på de eventyr vi kender i dag, fx ”Den lille rødhætte”, var betydeligt
mere barsk og grum.
Når vi taler om eventyr opdeles de i to forskellige slags - folkeeventyr og
kunsteventyr.
Folkeeventyr = et eventyr med en mundtlig overlevering. Det er den slags
eventyr som brødrene Grimm indsamlede. Et folkeeventyr er præcist hvad
ordet siger – et eventyr opstået blandt folk og viderefortalt fra mund til mund.
Derfor kan vi ikke vide noget om hvor gamle eventyrene egentlig er.
Kunsteventyr = et eventyr skrevet af en navngiven forfatter, fx H.C.
Andersen. Disse eventyr er opdigtede og skrevet ned af den samme person.
H.C. Andersen tog afsæt i folkeeventyrene, men han digtede sine egne
historier. Derfor er disse eventyr også meget mere lig noveller end
folkeeventyrene er det. Disse eventyr er beregnet til at læse og har derfor ikke
samme statiske opbygning som de mundtlige fortællinger.
9

Når man skal sammensætte et tema om eventyr, er det vigtigt at man gør sig
klart at de kan læses og fortolkes på mange måder. Man kan se på eventyr med
forskellige ”briller”, fx samfundsmæssigt, fra en kvindesynsvinkel, fra en
historisk vinkel eller fra en psykologisk vinkel. Det sidste er der skrevet mange
bøger om. Nogle af disse vil blive foreslået i litteraturlisten i slutningen af
denne temapakke. Så kan du evt. studere videre hvis du får interesse for
området. Du kan også bruge pakken som afsæt for en projektopgave.
Inden vi går i gang, er der nogle redskaber som du kan bruge i læsningen af et
hvilket som helst eventyr – eventyrtræk, aktantmodellen og psykologiske
begreber/symboler.
Eventyrtræk
Eventyrtræk forekommer i de fleste folkeeventyr og bruges også i visse
kunsteventyr. Det drejer sig om følgende:
En tidløs indledning ( Der var engang….)
En harmonisk afslutning ( De levede lykkeligt …..)
Handlinger og prøvelser gentages ofte 2 eller 3 gange (husketeknik)
Talmagi – tallene 3 og 7 forekommer ofte (3 søstre, 7 ravne, 7 dværge etc. )
Ofte tydelige modsætninger (god/ond, smuk/grim, klog/dum, yngst/ældst,
lille/stor etc. )
Bagvægt – den sidste, yngste, dummeste, svageste, mindste er ofte i
virkeligheden helten.
Personerne er ”typer” og indgår i bestemte roller (se aktantmodellen)
Der forekommer overnaturlige hændelser og skikkelser (trolde, hekse,
pludselige skift i tid og sted, gudeverdener etc. )
Aktantmodellen
Denne model kan bruges på andre former for fortællinger end eventyr. Den
skal ikke bruges alt for slavisk, men kun til at danne sig et overblik over de
forskellige personer i fortællingen samt deres indbyrdes roller. Den fortæller
også noget om de konflikter og modsætninger der kommer til udtryk.
10

Den ser således ud:
Giver → Genstand → Modtager
↑
Hjælper → Helt ← Modstander
Genstand = den eller det som helten ønsker at få. Det kan være en person, en
ting eller en tilstand.
Giver = den som giver genstanden bort.
Modtager = den som modtager genstanden. Denne er ofte lig med helten.
Helt/heltinde = hovedpersonen, den aktive.
Hjælper = den eller det som hjælper helten med at få gennemført sit projekt.
Modstander = den eller det som forsøger at hindre helten i at få gennemført sit
projekt.
Som det ses af modellen er der tre akser. Den første går fra giver til modtager.
Denne kaldes transport-aksen. Den anden går mellem helt, hjælper og
modstander. Denne kaldes konflikt-aksen. Det er her den væsentlige konflikt i
fortællingen optræder. Den sidste går mellem helten og genstanden. Denne
akse kaldes for begær-aksen.
Psykologiske begreber og symboler
Eventyr kan være en måde at forstå både livet og os selv på. Derfor er man i
nyere fortolkning af eventyr tyet til psykologien for at kunne tolke eventyrenes
symbolsprog. Eventyr handler om mere end det der umiddelbart kan læses. Her
følger nogle begreber og symboler som kan være nyttige hvis du vil give din
fortolkning en psykologisk vinkel. Begreberne er hentet fra Freud og Jungs
forståelse af det psykiske. I litteraturlisten kan du finde yderligere materiale.
OBS: Om man vil bruge disse begreber og symboler i sin eventyrtolkning,
er selvfølgelig helt frivilligt. Man kan godt nøjes med at forholde sig til
eventyrtræk og selve handlingen.
Personlighedsstruktur:
11

Ifølge Sigmund Freud findes der tre lag i personligheden – Det, Jeg og
Overjeg.
Det´ et skal forstås som det ”underste” lag, hvor vores drifter, behov,
instinkter, lyster og fortrængninger er lagret. Dette er hovedsageligt ubevidst
materiale, og derfor kan det styre os på måder som vi ikke helt forstår. Jeg´ et
er vores selvopfattelse, vores rationelle og fornuftige forholden os til verden
omkring os. Overjeg´ et er den del af personligheden der er funderet i vores
opdragelse – vores normer, værdier, moral, leveregler, påbud og samvittighed.
Alle disse tre instanser kan være repræsenteret i et eventyr. Fx kan en person (
prins/prinsesse) være fanget i en konflikt mellem lyst og moral. Det er så jeg´
et der skal kunne løse konflikten. Det bliver så i sidste ende en måde at blive
voksen på – at gå fra barndommen til voksentilværelsen.
Det ubevidste:
En anden af Freuds fortjenester er hans klargøring af vores bevidsthedsplaner.
Han mener at vi hele tiden befinder os på tre bevidsthedsplaner – det ubevidste,
det førbevidste og det bevidste. Disse planer kan også være repræsenteret i et
eventyr, fx kan det ubevidste ( som for en stor del består af materiale fra det´et)
være repræsenteret ved store uberørte naturområder som skov og hav.
Eventyrene kan derfor også være et billede på hvordan vi bliver mere og mere
bevidste som mennesker.
Selvet:
Carl Gustav Jung ser lidt anderledes på udviklingen af personligheden. Jung
beskæftiger sig med et begreb han kalder Selv´ et. Det er mere omfattende end
Freuds Jeg. Eventyr handler i hans forståelse om de problemer der møder os i
vores voksne tilværelse når vi skal udvikle vores Selv. I denne voksne
udvikling støder vi på tre begreber fra Jungs psykologi som kan være nyttige i
forhold til eventyrfortolkning – Skyggen, Anima og Animus. Alle tre er i
første omgang ubevidste, men deres funktion i personligheden kan gøres
bevidst.
Skyggen er de sider af vores personlighed som vi har fortrængt. Det vil ofte
være vore dårlige, negative og ligefrem onde sider. Vi har dem, men vil ikke
vide af dem. Det kan også være gode eller kreative sider der bliver fortrængt til
en skyggetilværelse. I eventyrene vil disse sider af os være repræsenteret ved
personer, fx ond/god søster eller flittig/doven søn. Eventyret kan således
komme til at handle om at få de fortrængte skyggesider frem i lyset og få dem
overvundet.
Jung mener yderligere, at alle mennesker er i besiddelse af en
modsatkønnethed. Det betyder at kvinder inderholder noget mandligt, og mænd
indeholder noget kvindeligt. Også disse sider af personligheden kan vi
12

fortrænge fordi vi ikke forstår dem, eller de gør os bange. Jung kalder det
kvindelige for Anima og det mandlige for Animus. I eventyret kan
modsatkønnetheden være repræsenteret ved den tabte halvdel, som
helten/heltinden drager ud for at finde.
Symboler:
Helt/heltinde: Jeg´ et eller Selv´ et.
Ældre mandefigur: ( Gud, konge, djævel, trold) positive eller negative
faderskikkelser. De kan også være repræsentanter for overjeg´ et.
Ældre kvindefigur: ( Dronning, kælling, stedmor, heks) positive eller negative
moderskikkelser. De kan også være repræsentanter for overjeg´ et.
Skov og hav: Det vilde naturområde hvor man kan fare vild og opsluges, men
hvor der også gemmer sig store værdier og muligheder. Kan være en
repræsentant for det ubevidste.
Dyr: Drifter og/eller uerkendte sider af eller personlighedstræk ved Selvet.
Bosteder: ( Slotte, huse, huler, gårde) positive eller negative symboler på
beskyttelse, fristeder, ind- og udgange eller indelukkethed.
Metaller og redskaber: Er ofte i relation til magiske evner, der kan hjælpe med
at nå målet. Det enkelte metal eller redskab kan tillige have en speciel funktion
i det enkelte eventyr, fx en nøgle (symbolsk åbner) eller en stok (maskulint
symbol).
Ring eller cirkel: Det evige, det fuldendte, en grænse.
Søvn: Symbolsk død.
Legemsvæsker: ( Blod, tårer, spyt, mælk) har magisk evne for helbredelse. Kan
også være symbolet på et indvielsesritual eller noget sjæleligt/åndeligt.
Fisk: Frugtbarhed eller indsigt.
Fugl: Frihed, længsel, ånd.
Frugt, træ, plante, urt: Udvikling, det kvindelige, forvandling, frugtbarhed,
kundskab.
Farvesymbolik:
Hvid og sort: Modsætning mellem fx ond/god, sand/falsk, uskyld/synd.
13

Rød: Kærlighed, det farlige, kvindelig seksualitet, forførelse, ubevidsthed.
Blå: Mandlig seksualitet, fornuft, lykke, bevidsthed.
Grøn: Det sande, en hjælper, vækst, liv, håb.
Gul: Destruktion, negative følelser (fx jalousi).
Der findes talrige andre symboler end de vi har medtaget her. Der findes også
andre fortolkninger af dem. Se litteraturlisten for yderligere information.
Ud over ovenstående begreber og tilgange kan det være en god idé at se på
hovedkonflikten i eventyret. Hvor og hvornår optræder der en (eller flere)
begivenheder som ændrer historiens gang. Hvor går det galt for vores
helt/heltinde og hvorfor? Besvarelsen af disse spørgsmål vil indeholde en af
nøglerne til fortolkning.
Disse begreber og symboler kan også med held bruges i fortolkning af noveller
og digte. Man skal blot gøre sig klart at man derved giver teksten en decideret
psykologisk tolkning.
Læsning af et folkeeventyr.
Vi skal nu se på en mulig fortolkning af et folkeeventyr. Vi understreger, at
dette ikke er et facit, men kun et forslag. Derfor har vi valgt at kalde
gennemgangen for en læsning i stedet for en fortolkning.
Prins Hvidbjørn: Læst i Højland, Mogens og Kieler, Benedicte: Supplerende
tekster til Litterære arbejdsmønstre, Gyldendal, 1983.
Referat.
Eventyret handler om en prinsesse der bor hjemme hos sin far sammen med
sine to søstre. En dag kommer der en bjørn, som den ældste søster prøver at
jage bort med en kæp. Bjørnen vil gerne have at prinsessen sidder op på dens
ryg, men det vil hun absolut ikke. Dette gentager sig næste dag med søster
nummer to, men da turen kommer til den yngste prinsesse, siger hun ja og rider
med bjørnen ud i skoven. Der bor hun med den i to år.
En dag får prinsessen at vide at hendes ældste søster skal giftes. Hun får lov til
at tage med til brylluppet mod at love bjørnen at hun ikke vil prøve at tænde lys
for at se på den om natten. Det lover hun og holder løftet selv om hendes søster
prøver at overtale hende til det modsatte. Dette gentager sig to år senere med
bryllup for søster nummer to.
Så går der igen to år, og nu får prinsessen at vide at hendes far har fødselsdag.
Den vil hun gerne med til og aflægger samme løfte som før. Men denne gang
14

kan hun ikke holde det. Da hun kommer hjem til bjørnen, tænder hun lys om
natten og ser at han er en smuk prins. Næste dag sender han hende væk og
siger at hun skal besøge hans tre søstre.
Prinsessen vandrer nu gennem skovene til hun kommer til prinsens tre søstre.
Her får hun nogle redskaber - en guldtén, en guldhaspe og en guldrok. Dem
tager hun med på sin videre færd, hvor hun kommer til nogle store glasbjerge.
Hun får den lokale smed til at lave jernsko til hendes hænder og fødder, og med
dem klatrer hun over bjergene.
Hun kommer nu til et slot hvor der sidder en gammel heks udenfor. Heksen vil
gerne have de fine guldting som prinsessen har fået af prinsens tre søstre. Det
må hun gerne, på betingelse af at heksen vil sørge for at prinsessen kan sidde
på trappen foran bjørnens værelse. Bjørnen befinder sig nemlig inde i slottet.
Det lover heksen, og prinsessen sætter sig på trappen og synger for bjørnen.
Men han kommer ikke ud, for heksen har givet ham en sovedrik. Det samme
gentager sig næste dag, men på tredjedagen er der en tjener på slottet der
fortæller bjørnen om prinsessens sang. Han tager ikke sovedrikken denne nat
og mødes med prinsessen. Heksen falder død om, og bjørnen er forvandlet til
den dejlige prins han er. De to lever nu lykkeligt på slottet den dag i dag.
Eventyrtræk
I eventyret optræder følgende eventyrtræk.
En tidløs indledning. Der var engang……
En harmonisk afslutning: …..hvor de endnu bor den dag i dag.
Bjørnen kommer til slottet tre gange for at bede om en prinsesse. Der foregår
tre familiebegivenheder på slottet - to giftermål og faderens fødselsdag. Heksen
kommer til prinsessen tre gange for at bedrage hende. Prinsessen synger for
prins Hvidbjørn to gange
Ud over begivenhederne ovenfor optræder tallet tre flere gange. Der er tre
prinsesser, bjørnen (prinsen) har tre søstre som forærer prinsessen tre redskaber
– en guldten, en guldrok og en guldhaspe, og prinsessen bliver afkrævet et løfte
af bjørnen tre gange.
Prinsessen skal kunne udholde at se på bjørnen i 7 år inden fortryllelsen kan
ophæves. Det klarer hun som bekendt ikke.
Der er en modsætning mellem de to ældste søstre som ikke vil væk hjemmefra,
og den modige lillesøster som rider af sted på bjørnens ryg. Der er også en
modsætning mellem den onde heks der forsøger at snyde, og den gode
prinsesse. Det er i dette eventyr også den yngste der er heltinden – altså
bagvægt.
15

Der forekommer overnaturlige hændelser. Bjørnen bliver forvandlet til en
prins. Der optræder en heks som dør idet hun ser på solen.
Aktantmodellen.
Prins → Prins → Prinsesse
↑
Prinsens søstre → Prinsesse ← Prinsessens søstre
Smeden Heksen
Tjeneren Prinsessens egen
nysgerrighed
Ud fra ovenstående model kan vi se at dette eventyr handler om en prins der
forsøger at give sig selv væk. Han kan imidlertid ikke fremstå som han i
virkeligheden er, men prinsessen vil gerne have ham alligevel. For at dette
projekt skal lykkes, får vores heltinde hjælp fra hans familie, de tre søstre. Hun
får senere hjælp fra samfundets mere almindelige lag, smeden og tjeneren.
Projektet lykkes ikke uden modstand, som kommer fra hendes egen familie, fra
en heks og fra prinsessen selv.
Symboler.
Der optræder en positiv, om end lidt ubetydelig, faderskikkelse – den gamle
konge. Heksen er symbolet på en moderskikkelse der ikke ønsker hverken
prinsen eller prinsessen vel. Bjørnen bor ude i skoven, symbolet på det
ubevidste og det uudforskede. I dette tilfælde gemmer der sig store
udviklingsmuligheder for prinsessen i denne skov.
Slottet hvor faderen og de to søstre bor, kan være symbolet på det
overbeskyttede barndomshjem, og hulen hvor bjørnen bor, kan være det nye
fristed for prinsessen.
Der optræder tre redskaber – alle af ædelt metal. Det er brugsgenstande der
viser kvindelig flid, og de skal være med til at hjælpe prinsessen med at opnå
sit mål. Ligeledes får hun jernsko på fødderne, der skal vise sig som symbolet
på hendes udholdenhed.
Prinsen får en sovedrik der symboliserer heksens modvilje mod at lade ham
leve rigtigt.
Endelig kan bjørnen være et symbol på drifter der kan forvandles til kærlighed.
16

Hovedkonflikten.
Hovedkonflikten optræder der, hvor prinsessen fraviger sit løfte til bjørnen.
Hun har lovet at hun ikke vil tænde lys og se på den om natten når den sover.
Hvis hun kan holde dette løfte i syv år, så er han frelst og kan være en prins,
også om dagen. Dette løfte bryder hun, og de kastes derved ud i en række
prøvelser.
Forslag til tolkning
Når vi ser på ovenstående analyse, kan vi forsøge os med en tolkning. Dette
eventyr kunne handle om det at forlade sit barndomshjem og blive voksen.
Prinsessen har en far der egentlig er villig nok til at lade hende flytte. Men
vores heltinde har endnu ikke de fornødne personlighedsegenskaber der kan
gøre hende fuldt moden. Disse egenskaber lever i skyggen, men er parat til at
komme frem med lidt hjælp. I eventyrets begyndelse demonstrerer hun viljen
til at blive voksen. Hun er ikke bange for bjørnen eller for den mørke skov.
Hun er med andre ord ikke bange for sine drifter og sit eget ubevidste. Hun
tager hjem to gange uden at lade sig lokke af søstrene. Men tredje gang går det
galt for hende. Hendes lyst bliver større end fornuften, og hun bryder sit løfte
til bjørnen. Heller ikke han er parat til at lade sig se som prins. Derfor, fortæller
eventyret, er der nogle kriser som disse to mennesker skal igennem før de kan
få et ordentligt samliv sammen.
Prinsessen tager ikke hjem til sin familie, men får i stedet hjælp fra prinsens
søstre. Hun får her nogle redskaber der symboliserer at hun endnu ikke har
tilegnet sig de færdigheder som en kvinde bør have. Disse færdigheder har med
flid og dyd at gøre. Disse redskaber skal hun bruge for at vinde sin lykke
tilbage. Det viser sig at hun er en modig og udholdende pige, og hun kommer
igen helt tæt på sin udkårne. Her møder hun dog den sidste og største
forhindring – en moderskikkelse (heksen) som ikke ønsker at se prinsen gift.
Hun vil beholde ham for sig selv. Med lidt hjælp lykkes det prinsessen at snyde
heksen. Eventyret fortæller os at heksen dør. Det vil sige at hendes indflydelse
helt skal fjernes. Først nu kan bjørnen forvandle sig til en prins, og prinsessen
få det som hun ønsker sig - modenhed, seksualitet og en familie sammen med
den mand som hun elsker.
Spørgsmål til eventyranalyse
1. Hvilket slags eventyr er dette?
2. Find alle eventyrtrækkene i teksten.
3. Find de dramatiske højdepunkter og konflikterne i teksten.
17

4. Lav en aktantmodel over handlingen.
5. Er der symboler i teksten? Hvilken betydning kan de have?
6. Sker der en udvikling med nogle af personerne?
7. Forsøg dig nu med en overordnet fortolkning af eventyret. Hvad mon det
egentlig kunne handle om?
Litteraturliste
Der findes mange bøger om eventyranalyse. Her er nogle forslag, hvis du vil
studere videre.
Arndal, Vibeke: Heksen i håret. Lindhardt & Ringhof, 1985.
Arndal, Vibeke: Eventyrenergi. Lindhardt & Ringhof, 1990.
Høeg, Carsten: Eventyr Leksikon. Munksgaard, 1996.
Skogemann, Pia: En karl var min mor, en fisk var min far. Lindhardt og
Ringhof, 1998.
Værum, Peter: Frøer og farisæere. Klitrose, 1992.
Wentzel, Knud: Den kongelige familie. Odense Universitetsforlag, 1998.
Forslag 3: En novelle
Vi vil nu gennemgå en novelle som eksempel på hvordan du kan gribe en
analyse og fortolkning an. Vi har valgt Dolken af Tove Ditlevsen til denne
eksemplariske gennemgang.
Du kan nu vælge at bruge den store analysemodel, der ligger i værktøjskassen,
hvor du gennemgår de enkelte punkter og laver en samlet analyse til sidst.
Husk også gennemgangen af symboler i afsnittet om eventyr. I dette afsnit kan
du hente megen inspiration til analyse af litteratur i det hele taget.
18

Du kan også få ”hul” på en tekst på andre måder. Du kan bruge et skema, der
hedder Hoels notatark. Ved at bruge dette skema vil du komme igennem
mange væsentlige punkter, som vil åbne teksten for dig. Skemaet ser sådan ud:
19

Hoels Notatark
A
B
E
C
D
20

Rubrikkerne udfyldes således:
Ad A: Øverste rubrik udfyldes med titel, sider i lærebog, dato m.m.
Ad B: Venstre del af arket er beregnet på notater og stikord. Her kan du lave
stikord om personer, miljø, fortælleteknik, synsvinkel m.m.
Ad C: Højre del af arket er delt i to: i øverste del skriver du personlige
kommentarer og umiddelbare reaktioner ved læsning af teksten.
Ad D: I nederste del skriver du de spørgsmål som bør diskuteres, noget der
undrer dig.
Ad E: Nederst på arket er der plads til et, evt. flere citater fra teksten som du
synes illustrerer budskab og fortolkning.
Du kan selvfølgelig kopiere arket og bruge det som det er. Du kan også bruge
de enkelte punkter som en måde at komme igennem teksten på. Det vil vi nu
gøre med henblik på Dolken.
Eksemplarisk læsning af ”Dolken”
A. Teksten er en novelle skrevet af Tove Ditlevsen. Den er fra 1963 og hedder
”Dolken”.
B. Novellen foregår over 1 dag i en families liv. Der er indbygget tilbageblik
således at vi får et indtryk af faderens barndom. Der er anvendt en 3. persons
fortæller med indre syn. Vi ser derfor begivenhederne hovedsageligt fra
faderens synsvinkel. Det er hans tanker vi følger.
Novellen begynder med at vi følger familien i deres morgenritual. Vi får at
vide at faderen betragter både sin kone og sit barn som uansvarlige og svage
mennesker. Sønnen er 5 år og efter faderens mening alt for bundet til sin mor.
Faderen føler sig uden for deres verden. Han forsøger derfor at opdrage på
dem.
Faderen har givet sin søn en dolk. Det er en dolk han selv har fået af sin far. Vi
får nu at vide hvordan faderen som barn har været bange for sin far og hvordan
dolken har givet ham mod og kraft i forhold til sine jævnaldrende. Den fik ham
til at føle at han var noget særligt. Vores hovedperson spørger nu til dolken og
får at vide at sønnen er kommet til at smide den væk.
Vi følger nu faderen på kontoret hvor han hele dagen tænker over hvordan han
skal straffe både drengen og sin kone. Han virker helt oplivet over endelig at
kunne få hævn over et eller andet.
21

Han tænker også på hvordan han nu skal vriste drengen fra sin mor. Da han
kommer hjem, er dolken imidlertid fundet. Drengen er kisteglad, men faderen
er skuffet. Nu sidder han tilbage med alle disse tanker og følelser som han ikke
kan komme af med.
C. Dolken er et ”fallossymbol”. Fallos betyder lem. Det vil sige at den er et
maskulint symbol. Et symbol på manddom og avlekraft. Her i novellen går
dolken videre fra far til søn. Der er altså noget som gives videre. Det faderen
giver videre, er ikke blot en ting, det er også en identitet. Sønnen bliver som
faderen. I novellen her forsøger moderen at trække i den modsatte retning.
Drengen bliver fanget i midten.
Det er som om faderen nogle gange har svært ved at kende forskel på fantasi
og virkelighed. Fx da han som barn danner en magisk cirkel omkring sig selv i
sin leg. De andre børn forstår slet ikke hvad han vil. Vi forstår også at han
synes at han er lidt særlig i forhold til de andre børn. Da han sidder på sit
kontor, har han ligeledes voldsomme fantasier om hvad han vil gøre ved sin
søn. Vi har altså her med en mand at gøre, som ikke forstår hvordan han skal
omgås og være sammen med de mennesker der står ham nærmest. Det har han
ikke lært i sin egen barndom.
D. Hvorfor tror vores hovedperson, at han er så særlig?
Hvorfor betragter han sin familie som en fjende?
Ville faderen egentlig helst have, at sønnen kom til at smide
dolken væk?
Hvilken rolle spiller moderen i denne historie?
Hvorfor hedder novellen Dolken?
Hvordan mon dette far/søn forhold kommer til at udvikle sig?
E. Følgende citater er værd at fremhæve:
”De var som skygger i ham selv, tankefostre han ikke kunne
slippe af med, produkter af en svaghed i ham, han af al magt
søgte at overvinde.” (s. 1)
” Nu faldt noget til bunds i ham med svimlende hast, et håb
måske. Ingenting var forandret, måske fandtes der ingen
mulighed for forandring.” ( s. 8)
Disse to citater viser, at vores hovedperson bærer på en byrde
som han desperat forsøger at komme af med. Han forsøger at
give sin byrde videre til sin søn, men sønnen er alt for lille,og
han forstår det selvfølgelig ikke.
22

Samlet fortolkning
Novellen ”Dolken” handler om en familiekonflikt mellem en mand, en kone og
deres lille søn på 5 år. Moren og faren er helt uenige om hvordan deres søn skal
opdrages. Faren vil gerne gøre drengen til en ”rigtig” mand. Moren vil gerne
beskytte sin søn og lade ham være sig selv. Hun har dog ikke modet til at tage
et opgør med faren om dette. Hun forsøger i stedet for at glatte ud.
Faren forstår ikke helt selv hvad det er han egentlig vil med sin søn. Vi får et
tilbageblik på farens egen barndom. Han fik ikke megen opmærksomhed fra
sin far (den lille drengs bedstefar). Vi får at vide at denne bedstefar var
uberegnelig og gådefuld. Bedstemoren tav og var måske også bange for sin
mand. Det som bedstefaren dog havde givet sin søn, var en dolk. En dolk fra
Finland.
Denne dolk bliver nu en slags symbol på den manddom der skal gives videre
fra far til søn. Den lille dreng i novellen kommer til at smide dette kostbare
symbol væk. Nu kan vi endelig få taget hul på konflikten, tror hans far. Hele
dagen går han og pønser på hvordan han nu kan få vendt familiesituationen
derhjemme. Drengen skal lide og bagefter tilgives. Så skal han nok begynde at
holde mere af sin far. Så skal faren nok blive herre i sit eget hus.
Faren er meget optaget af sig selv i sine tanker. Han skulle været blevet til
noget stort. Det drømte han allerede om som barn. Andre kunne ikke forstå
eller nå ham, inden for hans magiske cirkel. Han var noget særligt. Det ville
sønnen også snart forstå.
Vi aner, at han har noget i sit sind som ikke er færdigudviklet. Noget fra sin
egen barndom som aldrig er blevet voksent. Dette ”noget” tror han, at hans lille
søn måske kan overtage så han selv bliver fri. Derfor giver han dolken videre
da sønnen har næsten samme alder som han selv havde da han fik den af sin
far. Nu da drengen har smidt denne dolk væk, kan der måske ske en forandring.
Nu kan han blive fri for sin egen snærende barndom.
Men sådan skal det ikke gå. Drengen finder dolken og tror dermed at hans far
nu vil blive glad for ham. Dette er dog en stor skuffelse for faren. Alt det som
han nu troede ville ske i forholdet til hustuen og sønnen, kan ikke mere lade
sig gøre. Der er måske ingen mulighed for forandring mere.
Novellen handler om det vi kalder – den sociale arv, at give noget videre til
sine børn på et socialt og psykisk plan. Hvilket faderbillede mon denne lille
dreng vil vokse op med? Mon ikke at han som voksen vil tænke på sin far som
netop uberegnelig og gådefuld?
23

Litteraturliste.
Du vil her få titlerne på nogle bøger som du kan bruge til selv at sammensætte
et tema. Du kan købe dem eller låne dem på biblioteket eller den skole hvor du
er tilknyttet. Dette er slet ikke en udtømmende liste, blot til inspiration. Du kan
i princippet bruge al slags litteratur, specielt antologier, til at sammensætte dit
tema med. Også film kan drages ind i et tema. Brug din viden, interesse og
fantasi.
Andersen, Annamette: Dansk Litteratur, Gads Forlag, 1992
Aabenhus, Jørgen: Litteraturhistorie for Folkeskolen – tekster,
Dansklærerforeningen, 1993
Isaksen, Jytte og Olesen, Kirsten: Til Dansk, Grundbog, Gads Forlag, 2000
Jensen, Thorkild B.: Digternes Stemmer, Dansklærerforeningen,1996
Keinicke, Marianne og Nielsen, Jonna B.: Novelleveje Dansklærerforeningen,
1997
Lassen, Steen og Jensen, Lars: Dansk Læsebog (2. udg.), Systime, 1994
Litterære Arbejdsmønstre nr. 1, 2 & 3, Gyldendal, 1984
Nyord, Peter: Litteraturhistorisk Læsebog, Dansklærerforeningen, 1995
Werner, Rita: Strejflys, Dansklærerforeningen, 1992
24