Gaddisijn nr.2 august 2009 - DOF Bornholm

DOF- 

NYT 

Bornholm 

August 2009 

30. årgang nr. 2 

PERLEUGLEUNGE I KASSEN

Formand for DOF-Bornholm: 

Per C. Pedersen 

Strandvejen 65 

3700 Rønne 

Tlf. 56 95 58 28 

e-mail: bornholm@dof.dk 

DOF-Bornholms formål: 

At arbejde for beskyttelse af fuglene og 

deres levesteder på Bornholm, at udbrede 

kendskabet til fuglene samt at indsamle 

viden om øens fugleliv. 

GADDISIJN udkommer 3 gange årligt, 

plus 1 årsrapport. Udsendes til ordinære, 

junior- og seniormedlemmer. 

Man kan abonnere separat på 

”Gaddisijn”, ved at indbetale 100,- kr. 

årligt til foreningens kasserer: 

Kåre Kristiansen eller indsætte beløbet 

på vor konto i Danske Bank: 

Reg.nr. 4720 kontonr. 4720 435233. 

Observationer indsendes til: 

Carsten Andersen 

Bagå 1, 3790 Hasle 

Tlf. 56 96 22 40 eller e-mail 

carstenogannette@post.tele.dk 

Indslag til Gaddisijn sendes til: 

Redaktør: 

Lis Clemmensen 

Pæretræsdalen 27, 3700 Rønne 

e-mail: l.m.clemmensen@gmail.com 

Tlf. 56 91 02 23 

Tryk: 

Søe Knudsen, Offset-Kopiering 

Hammeren 5 

7850 Stoholm 

Gaddisijn 

2 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Fugle i landbrugsørkenen Side 3 

Hasle Klinkefabrik Side 4 

4 Perleugleunger Side 5 

Kursus i ænder og gæs Side 9 

Fra Kanivska til Hasle Side 10 

Turreferater Side 11 

Fra pæretræ til stæretræ Side 17 

Vidste du? Side 18 

Sæt X i kalenderen Side 19 

Siden sidst Side 22 

Kære fuglevenner. 

Nu blev dette blad så færdigt. Håber det 

er en fornøjelse at læse og at I kan nyde 

de dejlige billeder, som vi har fået plads 

til i bladet. Vi har faktisk fået rigtig mange 

flotte fotos. 

Det er jo nyt at Gaddisijn ikke er det eneste 

formidlingsredskab DOF-Bornholm 

har længere, men den ny tilkomne hjemmeside 

og dette blad kan forhåbentlig 

supplere hinanden. Vi håber derfor at I 

kære læsere vil blive ved med at sende 

bidrag og billeder ind til bladet. 

Det er spændende hvad efteråret har af 

naturoplevelser til os og næste blad. 

Eilif Bendtsen og Lis Clemmensen 

www.dof-bornholm.dk 

Forsidebillede: 

Perleugleunge kikker ud. 

Foto: Johanna M. Hartmann 

Deadline for Gaddisijn: 

1. Marts 1. Aug. 1. Nov.

FUGLE I LANDBRUGSØRKENEN 

HAR TRANGE KÅR 

Grøfter rørlægges eller fyldes op, våde 

pletter på markerne slettes ved pålægning 

af jord og markskel sløjfes alt til 

gavn for en mere rationel landbrugsdrift. 

Der sker i disse år en storstilet omlægning 

af markarealerne til skade for det 

åbne lands dyreliv. Fuglene er tydelige i 

deres respons på det moderne landbrugs 

driftsformer. For nylig kunne man i P4- 

Bornholm høre flg. udtalelse fra en førende 

forsker fra DMU : 

”Der er stor forskel på, hvor mange 

agerhøns der er de forskellige steder på 

Bornholm. Egentlig ville det være mere 

logisk, hvis antallet af agerhøns var 

spredt jævnt ud. Men det er ikke tilfældet, 

fortæller seniorrådgiver ved Danmarks 

Miljøundersøgelser under Kalø, 

Johnny Kahlert: - Vi har i 2008 registreret 

agerhøns på to bornholmske områder. 

I Klemensker var antallet 6,6 par 

per kvadratkilometer og i Åkirkeby 1,7. 

På landsplan er tallet i gennemsnit 3,0, 

så der er en ret stor forskel, siger han. 

- Vi kan ikke sige noget om forskellene 

på Bornholm, men på landsplan tyder 

meget på, at agerhønsene har det svært 

med moderne landbrugsdrift”, udtaler 

Johnny Kahlert. DMU, Århus Universitet 

til P4-Bornholm den 22. maj 2009. 

Men det kunne være anderledes. Forsøg 

i England har vist at man med små midler 

kan genskabe vigtige livsmiljøer for 

det åbne lands fugle. Man laver såkaldte 

”lærkepletter”, hvor man løfter såmaskinen 

nogle steder på markarealet ved såningen. 

Man har således skabt nye muligheder 

for levesteder for bl.a. viber, 

agerhøns og lærker på de ellers naturfat- 


3 

tige markarealer. Nogle landmænd forsøger 

heldigvis at efterleve dette med en 

naturvenlig driftsform, der tilgodeser 

artsdiversiteten i det åbne land. Desværre 

oplever vi også det modsatte, hvor 

markskel pløjes op og der pløjes til kanten, 

uden hensyntagen til andet end 

markudbyttet. 

Brakophøret i 2007 gjorde det muligt, at 

der alene her på øen blev oppløjet 1600 

ha braklagt jord! Arealer, der kunne huse 

adskillige par agerhøns. Imens raps- 

og majsmarkerne breder sig udover de 

oppløjede brakarealer, venter vi spændt 

på udmøntningen af regeringens planer 

for ”Grøn Vækst”, som er iværksat for 

at imødegå naturforringelserne i det åbne 

land. 

Men vi tvivler på, at regeringens planer 

for ”Grøn Vækst” kan rette op på naturforringelserne 

i det åbne land. 

DOF-Bornholm mener, at der bør laves 

om på landbrugsstøtten til gavn for flora 

og fauna i landskabet. Det opnås ved at 

dyrke natur på større dele af landbrugsarealerne, 

at landbrugserhvervet tager 

behørigt hensyn til vandløb, at der udlægges 

dyrkningsfrie zoner i randområder, 

at man undlader opfyldning af våde 

pletter på markarealerne osv. 

Selvfølgelig er vi godt klar over, at det 

koster penge for et i forvejen trængt 

landbrug. Med en omlægning af EUlandbrugsstøtten, 

bør dyrkningsomlægninger 

tilgodeses således, at vi får en 

varieret mosaik med mange afgrødetyper 

og småbiotoper mellem hinanden. 

Dette vil være med til, at også fuglene i 

det åbne land vil få det bedre. 

Per C. Pedersen 

Lokalformand DOF-Bornholm 

www.DOF-Bornholm.dk

LIVET ER VENDT TILBAGE TIL 

HASLE KLINKEFABRIK 

Der er efterhånden gået over ti år siden 

Hasle Klinkefabrik ophørte sin produktion 

i skoven nord for Muleby. Nu er 

livet vendt tilbage for alvor – i form af 

flere spændende ynglefugle. Der har hele 

tiden været Husrødstjerter i de gamle 

haller (1-3 par årligt). De seneste par år 

er Lille Præstekrave imidlertid flyttet 

ind på de uplejede arealer vest for fabrikken. 

Dette til trods for, at der om 

sommeren ikke er en dråbe vand i området, 

der nærmest er som en halvørken 

på denne årstid. Arten holder jo ellers 

normalt til ved sø- og flodbredder. Fuglene 

er i forsommeren meget stille, og 

man let kan gå tur i området uden at registrere 

dem. I slutningen af juni er der 

dog udklækket unger, og forældrefuglene 

er helt anderledes højlydte. Lige så 

snart nogen viser sig på området, går 

alarmen, og kommer man for tæt på, 


De gamle tørrelænger. Foto: Carsten Andersen. 

4 

kan man risikere at møde en fugl, som 

ser ud til at have brækket vingen. Så hvis 

du besøger Klinkefabrikken på denne 

årstid, skal det foregå på behørig afstand 

og gerne med teleskop! 

Af andre sjove arter kan nævnes Rødstjerten, 

som har været fast sommergæst i 

en årrække. I år oven i købet med tre par 

inden for et overskueligt område. Skovsnepperne 

er talrige med tre til fem 

”pistende” fugle i skumringen. Efter at 

klinkeproduktionen er ophørt, har en bysvalekoloni 

desuden etableret sig under 

taget på fabrikshallen. Her er mellem ti 

og tyve reder årligt. Endelig har vi i 2009 

kunnet glæde os over et par Hedelærker, 

som har valgt det uplejede areal ved siden 

af de små præstekraver som ynglelokalitet. 

Hannens sang har lydt stort set 

hele døgnet i foråret. 

Efter yngletiden er de mange vilde planter 

et godt spisekammer for diverse frøædere, 

så her er ofte noget spændende at 

opleve. 

Carsten Andersen

4 PERLEUGLEUNGER BLEV 

ÅRETS UGLESUCCES 

2009 blev året, hvor det blev dokumenteret, 

at perleuglen stadig yngler på 

Bornholm. Ikke færre end 4 unger blev 

udruget i en redekasse, som blev sat op i 

en af de bornholmske skove i efteråret 

2007 af perleuglegruppen i DOF- 

Bornholm. Gruppen består af følgende: 

Anders Hartmann, Johanna Hartmann, 

Thomas Christensen, Else Steffin, 

Vibeke F. Madsen, Klaus Hermansen, 

Mogens T. Kofod, Sune Riis Sørensen, 

David Nestved og Hanne Tøttrup. 

Perleuglen har tidligere med sikkerhed 

ynglet her på øen i 1979, 1980 og 1987 

og frem til 2009 er der så godt som 

hvert år hørt en eller flere syngende perleugler, 

men beviset for en succesfuld 

ynglen har manglet. Der skulle altså gå 

22 år, før vi igen har kunnet glæde os 

over, at denne lille ugleart stadig har 

fodfæste på Bornholm. 

Perleuglen yngler i sortspættehuller, 

men benytter sig også gerne af redekasser, 

og efter sortspættens katastrofale 

nedgang i de senere år på Bornholm, er 

opsætningen af disse kasser blevet af 

stor betydning for at afhjælpe bolignøden 

hos perleuglerne. 

Indtil videre er der opsat 29 kasser af 

forskellig type på Bornholm. 18 kasser 

er fremstillet af brædder og de øvrige 11 

er træstammestykker på ca. en halv meters 

længde, der er udhulet med kædesav 

og forsynet med indflyvningshul. 

Hængt op på en træstamme, får de derved 

karakter af naturlige sortspættehuller. 

Det var en kasse af sidstnævnte model, 

perleugleparret havde valgt som redested. 


5 

Perleuglegruppen har i 2008 anskaffet 

et lille kamera med infrarødt lys, som 

anbragt på en lang stang, skånsomt kan 

afsløre, om der er liv i kassen eller sortspættehullet. 

Det var brugen af dette kamera, 

der gjorde, at ynglefundet blev 

dokumenteret. 

Ved de tidligere 3 ynglefund i halvfjerdserne 

og firserne blev alle unger ringmærkede 

(1979: 5 unger, 1989: 2 unger 

og 1987: 2 unger) og også i år blev der 

foretaget ringmærkning af de 4 unger af 

Klaus Dichmann, Sønderborg, der har 

stor erfaring med håndtering og ringmærkning 

af små ugler. Klaus Dichmann 

er formand for DOF’s uglegruppe 

og ringmærker under Zoologisk Museum 

i København. Klaus har ringmærket 

adskillige kirkeugler, men det var med 

det bornholmske kuld perleugleunger 

første gang, han skulle sætte ring på 

perleugleunger. 

Dagbog 

Den 7. april. Anders Hartmann leder efter 

uglegylp i skoven. Han laver i den 

forbindelse en kradseprøve (et grenris 

føres op og ned af træstammen) på et af 

de træer, hvor der er ophængt en perleuglekasse, 

hvorved en perleugle kigger 

ud af hullet. Dette var ret overraskende, 

da der overhovedet ikke havde været 

nogen som helst sangaktivitet på stedet 

tidligere på året. Samme aften er Anders 

igen på lokaliteten fra kl. 20.00 – 21.15. 

20.22 Hannen nærmer sig kassen samtidig 

med at han udstøder nogle woodwood 

lyde, hvorefter han afleverer føde 

til hunnen i kassen. 

20.31 Hunnen kigger ud af hullet i 1-2 

minutter. Hun flyver ud og udstøder 

wood-wood lyde.

20.43 En af uglerne, sandsynligvis hunnen, 

flyver tilbage i kassen. 

Foto: Johanna M. Hartmann 


6 

Den 9. april. Ophold på lokaliteten 

20.00 – 21.05. Ingen aktivitet 

overhovedet. 

Den 17. april. Thomas Christensen 

bruger hulkameraet for 

første gang kl. 17.36 og ser en 

rugende perleuglehun på billederne. 

(foto til venstre Red.) 

Perleuglegruppen vedtager, at 

der skal være ro på ynglestedet 

i rugeperioden og at INGEN 

siger noget om ynglefundet nogen 

som helst steder. Dog får 

DOF-Bornholms formand, Per 

C. Pedersen, og artskoordinator, 

Klaus Dichmann, information 

om fundet. 

Den 7. maj. Perleugle ses i vejrabatten 

tæt ved redestedet kl. 21.35. 

Fodring kl. 21.55, hvor perleugle ses i 

kassehullet ½ - 1 minut. Stedet forlades 

kl. 23.00, uden at der er sket yderligere.

Den 9. maj. Thomas 

bruger hulkameraet kl. 

08.17 og på billedet 

ses 3 unger. 

Dette sendes til vurdering 

hos ugleeksperten 

Hans Dieter Martens i 

Schleswig-Holstein og 

tilbagemeldingen er 

klar: Ungerne skal 

ringmærkes inden for 

den følgende uge. 

Om aftenen ophold på 

lokaliteten 20.55 – 

22.30. Perleugle sidder 

i kassehullet 21.10 

– 21.14. 21.23 lyder 

der kontaktkald: wood 

-wood fra ugle i skoven 

tæt ved kassen og der fodres kl. 

21.25. 

Der bliver nu travlhed med at tilrettelægge 

ringmærkningen. Undertegnede 

står for dette og Klaus Dichmann, der 

indtil videre er den eneste i Danmark, 

der må ringmærke perleugler, bliver 

kontaktet. Heldigvis er han i stand til at 

komme til Bornholm fredag d. 15. maj, 

hvor ringmærkningen følgelig planlægges 

at skulle foregå. 

Derudover skulle der tages stilling til 

formidlingen af nyheden. Hvornår og 

hvordan skulle dette foregå? 

Oluf Lou fra TV2-Bornholm, der er en 

af personerne bag det månedlige naturprogram, 

”Ekko”, har på et tidligere 

tidspunkt sagt til mig, at han selvfølgelig 

ville være interesseret i at optage et 

indslag til naturprogrammet, hvis der 

kunne blive noget spændende at vise 

om perleugler. Dette program vidste jeg 


7 

skulle gå i luften allerede mandag d. 18. 

maj! 

Jeg talte med de øvrige i gruppen samt 

Per C. Pedersen og Klaus Dichmann om 

ovenstående stillingtagen og nåede frem 

til, at nyheden godt kunne komme ud et 

par dage efter ringmærkningen, men at 

der selvfølgelig ikke skulle nævnes eller 

antydes noget som helst om ynglelokaliteten. 

Strategien bliver, at Thomas Christensen 

sætter nyheden på DOF-Bornholms 

hjemmeside søndag d. 17. maj, at Tine 

Stampe fra Fuglenes Hus sender pressemeddelelse 

til Ritzaus Bureau og Bornholms 

Tidende mandag d. 18. maj samt 

at nyheden samtidigt kommer på DOF’s 

hjemmeside. Mandag bliver ringmærkningen 

sendt i ”Ekko” og torsdag bliver 

pressemeddelelsen fra Fuglenes Hus 

sendt ud til ca. 4000 medlemmer, der 

abonnerer på DOF’s nyhedsbreve.

Den 12. maj. Ophold på lokaliteten 

20.45 – 22.15. Intet sker de første 50 

minutter. Vi beslutter os for at bruge 

hulkameraet. Der er ingen adulte i kassen, 

men derimod 4 store unger! 22.14 

er der kontaktkald fra en af de adulte og 

fodring sker kl. 22.15, hvor forældrefuglen 

kortvarigt er inde i kassen for 

derpå at flyve ud igen. 

Den 15. maj. Ringmærkning finder sted 

kl. 14.00 og denne bliver optaget til naturprogrammet 

”Ekko” i TV2- 

Bornholm. Ungerne bliver taget ned i 

bomuldsposer og vejet. Ungerne er 

utrolig velnærede og vejer henholdsvis 

121 g, 136 g, 141 g og 146 g. 

(Gennemsnitsvægten for en adult han er 

på 101 g og for en adult hun 167 g). 

Ringmærkningen forløber planmæssigt 

og ungerne bliver sat tilbage i kassen 

igen. 


20.45 – 21.30. En adult udstødende 

wood-wood kald flyver hen over hovederne 

på os kl. 21.32 og sætter sig på en 

gren ca. 7 m fra os i højde med kassen. 

Fodring finder sted. 


20.50 – 21.20. Fra 20.50 – 21.05 sidder 

en perleugleunge i redekassehullet og 

kigger rundt, nedad, opad og til siderne. 

Den flytter sig lidt opad i hullet, blinker 

først med det ene øjenlåg, dernæst med 

begge. 

Den 22. maj. Hulkameraet benyttes om 

formiddagen og der er kun 2 unger i 

kassen. 


8 

Den 24. maj. Hulkameraet benyttes om 

formiddagen og der er kun 1 unge i kassen. 

Desuden ophold på lokaliteten 21.50 

– 23.05. Der høres wood-wood kald, 

uden at der bliver fodret, men en unge 

kommer frem i redehullet. Kl. 22.20 flyver 

en adult tæt hen forbi hullet, uden at 

sætte sig hen i redekassehullet. Dette er 

måske et forsøg på at lokke ungen ud! 

22.45 – 23.05 høres små lyde fra kassen. 

Den 25. maj. Der sidder om aftenen stadig 

1 unge i kassehullet. 

Den 27. maj. Sidst på eftermiddagen er 

der intet i hullet i kassen og ej heller om 

a fte ne n fra 21.45 – 23.00. 

”Påfugleagtige”, mjavende lyde høres 

flere gange V/SV for kassen. Der gøres

forsøg på at lokalisere disse lyde yderligere, 

men det er for ufremkommeligt og 

mørkt til at kunne komme på tættere 

hold. 

Den 29. maj. Alle perleugleunger har 

med sikkerhed forladt kassen. Thomas 

Christensen foretager et kassecheck 

med hulkameraet og der ligger kun muselig 

tilbage i kassen. 

Æglægningstidspunkt. 

Æggene bliver lagt med 2 dages mellemrum 

og rugningen starter, så snart 

det første æg er lagt. Rugeperioden er 

på 26-28 dage og ungerne opholder sig 

gennemsnitlig 32 dage i reden inden udflyvning. 

Går vi ud fra, at sidste unge i kassen, 

jvf. ovenstående dagbogsnotater, forlader 

reden d. 25. maj og regner 32 dage 

tilbage, er denne unge blevet udklækket 

d. 23. april. Trækker vi igen 27 dage fra 

for rugeperioden, når vi tilbage til d. 27. 

marts. Tidspunktet for det først lagte æg 

har altså været ca. 21. marts. 

Pardannelsen for dette ynglepar er altså 

foregået allerede i februar/marts. Hannen 

må derfor have haft en meget kort 

sangperiode. I litteraturen står, at en 

perleuglehan i nogle tilfælde kun behøver 

at synge et enkelt døgn. Finder en 

hun hannen med det samme og hun er 

tilfreds med hannens fremvisning af redested 

og byttedyr, stopper hannen med 

at synge. Dette må være forklaringen 

på, at vi slet ingen sang har hørt på ynglelokaliteten, 

selv om vi i perleuglegruppen 

hyppigt har været på samtlige 

steder, hvor der er ophængt kasser. 

Hanne Tøttrup 

Billedet på side 8 er fotograferet 

af Johanna M. Hartmann 


9 

ÆNDER OG GÆS 

Kursus med Klaus Malling Olsen 

Nu er det efterhånden blevet en tradition: 

Vi kan lokke Klaus Malling Olsen 

til at afholde et tre-dages efterårskursus 

her på Bornholm. 

Første år lærte vi om måger. Sidste år 

var emnet pibere og vipstjerter. I år bliver 

det om ænder og gæs, men selvfølgelig 

tager vi alle de fugle med, som vi 

ser på turene. 

Klaus Malling Olsen er blandt de største 

kapaciteter indenfor fuglebestemmelse 

og er samtidig en blændende formidler. 

Hans bøger er velkendte blandt rigtig 

mange af jer, men alle kan være med, 

der er noget at hente for alle. Det fine 

ved Klaus Mallings kurser er, at han 

formår at give noget til alle. Uanset om 

du ny fuglekigger eller (gammel og) 

garvet, er der noget at lære. Der kommer 

rigtig mange gode tips, som du ikke 

bare lige kan læse i bøgerne. 

Hvis vejret ellers bliver som vi ønsker, 

ser planen sådan ud: Første dag torsdag, 

er der "kun" teori med gennemgang af 

billeder og tegninger. Fredag og lørdag 

starter med ekskursioner til gode lokaliteter 

dagen igennem og slutter efter aftensmaden 

med teorigennemgang. Søndagen 

forløber med ekskursion frem til 

midt på eftermiddagen. Alt i alt 3 dage 

med masser af fugleture og 3 aftener 

med tilhørende teori. 

De foregående 2 års deltagere har efter 

kurset været meget bedre til at bestemme 

fugle, glade, men også lidt trætte, 

for der sker meget på de 3 dage... 

Kåre Kristiansen 

Se annonceringen af turen under ”ture og møder”.

FRA KANIVSKA TIL HASLE PÅ 

TRE MÅNEDER 

28. august 2005 fortæller en af klienterne 

på dyreklinikken mig, at de i går så 

en stor grå fugl i vandkanten ved Kultippen 

syd for Hasle. Fuglen – som vist var 

en gås af en slags – var død, men bar en 

metalring. Ringen vakte min interesse 

og dagen efter gik vi en tur til Kultippen. 

Her lå ganske rigtig en ringmærket 

fugl ilanddrevet for nyligt. Det var dog 

ingen gås – men en ung larus-måge. Ingen 

tvivl om, at det var en ungfugl fra i 

år – men arten var jeg knapt så sikker 

på. Ungmåger har bare aldrig rigtig været 

min kop te. Nærmere studier af ringen 

viste, at fuglen var mærket i Ukraine! 

Jeg fik ringen af og meldt fundet til 

Zoologisk Museum via deres hjemmeside. 


10 

I går kom der så endelig svar. Fuglen var 

en Levantmåge (nyt navn for mig) også 

kaldet Larus cachinnans cachinnans. Den 

var mærket som redeunge sydøst for Kiev 

27. maj samme år. På koordinaterne 

N49.46-Ø31.28 og et sted som hedder 

Kanivska. Her kan man på Google-earth 

se et vådområde midt inde i Ukraine. 

Fuglen havde med andre ord tilbagelagt 

1282 km. på mindre end tre måneder, blot 

for at omkomme i Østersøens bølger. 

En trist skæbne for den unge Levantmåge, 

men et godt eksempel på, at det kan 

betale sig at indberette ringmærkede fugle. 

Selv om svaret godt kan være flere år 

undervejs. 

Carsten 

(Det har desværre ikke været muligt at 

finde et foto af en Levantmåge. Red.)

FUGLETUR TIL HAMMEREN 

Lørdag den 11. april var der 18 deltagere 

til en frisk formiddagstur til nordbornholm. 

Ole Leegaard og undertegnede 

var ledere. Der var deltagere fra bl.a. 

Kolding og Næstved, så det var ikke så 

dårligt. Vi gik langs østkysten til bornholms 

nordligste punkt, nemlig Hammerodde. 

Også kaldet "Arne Møllers 

Point", idet han i hundredevis af timer 

har observeret fugle herfra. 

Det blev til ca. 40 fuglearter denne 

aprildag. Udover de almindelige blev 

set ringdrossel, enkeltbekkasin, blå kærhøg 

og en masse misteldrosler. Sidstnævnte 

voldte flere af deltagerne problemer, 

idet de over 50 fugle fløj meget 

højt, men de hvide felter ved vingebasis 

og den karakteristiske stemme var de 

bedste kendetegn. Vi obsede, spiste, 

drak kaffe m.v., pjattede og hyggede os 

i ca. ½ time på et lille plateau ved gangstien 

100 meter vest for fyret. Lokaliteten 

har jeg ubeskedent opkaldt efter mig 

selv, nemlig "Eilifs Plads". Her er der 

nemlig meget bedre udsyn end ved selve 

Hammerodde. 

Herfra så vi (naturligvis) alk og lomvie, 

havlit m.v. Da vi gik op "i højderne" oplyste 

Ole, at en han for ca. 20 år siden 

havde set et par ringdrosler ved en sti, 

hvorfor han kaldte den for "Ringdrossel 

-alleen". Interessant idet Hanne Tøttrup 


11 

netop herfra observerede dages 2 ringdrosler! 

Engen neden for Hjortebjerg kunne opvise 

en Blå Kærhøg og en Enkeltbekkasin, 

som Klaus Hermansen fandt til os. Ellers 

blev der set en del småfugle, hvoraf Lille 

Korsnæb vel var den sjoveste. Alt i alt en 

meget fin fugletur i den bornholmske natur. 

EILIF. 

Mit bedste foto af en af årets (2009) vandrefalkeunger 

- med et hovedløst bytte og ring på venstre 

ben. Carsten Andersen

KOSTALD, ENG, ÅDAL OG SLØR- 

UGLER 

Det var titlen på den invitation, som 

DOF Bornholm modtog fra Åbent 

Landbrug, Bornholm. Vi (20 deltagere) 

besøgte gården Munkhøj syd for Pedersker 

den 10. maj fra kl. 1900 til 2130. 

Gårdejer Andreas Ipsen og frue modtog 

os ved gårdens store parklignende have. 

Herefter blev vi orienteret om moderne 

landbrug med løsdriftsstald, automatisk 

malkeanlæg m.v. Ret interessant, selv 

om en del mente, at det var synd for 

kreaturerne, der aldrig kom på græs, 

men levede inden døre hele livet. 


12 

I stalden er der opsat en sløruglekasse, 

der næsten hvert år er beboet. Vi har før 

ringmærket ugleunger på stedet. Men 

denne aften var der kun få, der fik en 

gammel fugl at se. I plantagen op til gården 

er der en ynglende Duehøg, der hver 

dag forsyner sig med rågeunger i nærheden. 

Men det er naturens gang, som Andreas 

sagde. I det hele taget driver han 

gården naturvenligt, idet han ikke pløjer 

for tæt på veje, hegn og vandløb. Engen 

bliver heldigvis ikke drænet, så her holder 

af og til en del ænder og vadefugle 

til. 

Rundt om gården var der mange Grå-og 

Skovspurve, Landsvaler og andre småfugle. 

Skovsnepper overflyver hver aften 

stedet, ligesom fasanerne 

kalder i krattet. Så der er 

faktisk mange fugle omkring 

gården, der er på små 

100 tdr. land. 

Efter en fin gåtur rundt om 

nogle marker var der sandwich 

og drikkevarer i den 

stor garage. En konsulent 

fra Bornholms Landbrug 

fortalte om landbruget i 

vore dage. Desværre bliver 

gårdene større og større, 

for ellers er det svært at få 

det hele til at løbe rundt, 

afsluttede han. 

Fremover må det så være 

DOF Bornholms opgave at 

skrue en fugletur sammen 

til bønderne. Det kan blive 

interessant. 

EILIF. 

Askers første Aftenfalk 

Foto: Mogens T. Kofod

DOF-TUR TIL ØLAND 21. TIL 24. 

MAJ 

”Over det solsvedne ølandske alvar 

sejler den elegante hedehøg på sin 

jagt efter smådyr” 

Sådan skriver Klaus Malling Olsen i sin 

bog Rovfugle i felten. Det var også den 

oplevelse 23 bornholmske fuglekiggere 

fik, da vi i Kristi Himmelfarts-ferien tog 

til Øland. 

Vi kørte i tre minibusser, men vi nåede 

ikke længere end til Stenshoved, før vi 

måtte ud og se nærmere på den svenske 

natur. Der var mange sangfugle, og en 

træløber, hvis tå-længde gav debat, men 

det var usikkert om det var en kort-tået, 

så den fandt derfor ikke vej til listen 

over tur-arter, en liste der i løbet af de 

fire dage nåede op på 127 arter i alt. 

Allerede her så vi en stor botanisk interesse 

hos de to Jens´er – Christensen og 

Lund, der som troldmanden og hans ivrige 

lærling gik med næsen mod jorden. 

Det skulle senere vise sig, at hele selskabet 

ikke kunne undgå at blive begejstret 

og betaget af de mange planter på 

Øland. 

Første stop på Øland var Gråborg – en 

gammel slotsruin med en tilhørende 

”slotters äng”, og her så vi orkideerne i 

fuldt flor og i stor mængde. Det var meget 

smukt. Det var også her vi så grønspætten. 

Vi skulle bo på et økologisk vandrerhjem. 

Der var en gammel herskabelig 

bygning, som vi fik til vores rådighed. I 

stueetagen var der en stor spisesal med 

vægge i ”marmor”, der var malet direkte 

på det rå puds. Her var også et herreværelse 

og et kvinde-gemak med plads 


13 

til fire personer i hvert værelse. Desværre 

var der tre herrer og fem damer, så 

Mogens blev mere og mere fortvivlet. 

Det viste sig, at Vebse indvilgede i at 

sove i løvens hule - hos de tre herrer. 

Men alderen taget i betragtning hos de 

tre, var risikoen nok også til at overse. 

Thomas og Else medbragte chili con 

carne, og efter indtagelsen af dette herlige 

måltid, tog vi en aftentur til Hørninge 

mose i selskab med millioner af myg. Vi 

hørte plettet rørvagtel og dobbeltbekkasinen 

i sin specielle sangflugt. 

Hanne og David sørgede for morgenmad 

fra kl. 06.00, således at vi kunne komme 

tidligt af sted til Beijershamn. Her havde 

man oprindeligt planlagt at anlægge en 

havn, men det blev ikke til noget, så i 

stedet opstod en lavvandet kyststrækning 

med masser af ænder, gæs, terner 

og vadere. Her var klyder, præstekraver, 

rødben og meget mere. Det var også her 

vi så den første havørn. 

Herefter gik turen til Mårbylånga, hvor 

der var nogle damme fra en gammel 

sukkerfabrik. I en af disse damme ynglede 

den nordiske lappedykker, og rundt 

om dammene fandt vi giftige planter 

som bulmeurt og skarntyde. 

Det var en dag på det sydlige Øland og 

da vi nåede Ottenby på sydspidsen, var 

der rigtig mange fugle og endnu flere 

ornitologer. Der var et sandt gedemarked 

med boder, hvor man kunne købe 

teleskoper, kikkerter og andet udstyr. 

Midt i det hele sad en natravn bag et 

gærde, tilsyneladende helt upåvirket, og 

i en have fløj mange små sangfugle 

rundt, med mange ornitologer som tilskuere. 

Vi sluttede besøget på sydspidsen 

med en vandretur i Ottenby Lund. 

Her hørte vi alle fire fluesnappere.

På vejen nordover standsede vi i Stenåsa, 

hvor vi kunne handle i naturbutikken. 

Størst udbytte fik Evy, der købte 

sig et nyt teleskop. 

Vi sluttede dagen med et besøg i Bårby 

Kær, hvor vi så pungmejsen, der fløj 

frem og tilbage til sin rede. Her så vi 

også hvepsevågen. 

Lørdag startede vi ved Haltorps Haga. 

Det var en skøn morgen med sol, og i 

strandkanten var mudderklirerne i gang 

med deres parringsleg. Vi hørte mindst 

fem hvidhalsede fluesnappere, og pludselig 

sad karmindompappen i toppen af 

et træ. En flot han sad længe og sang sit 

”how are you”. Jo tak, vi havde det faktisk 

rigtig godt. 

Inde i skoven stod en del rigtig gamle 

egetræer. De fleste var gået ud, men de 

stod som naturens egne skulpturer, bog- 


14 

stavelig talt med rødder fra en svunden 

tid. De gav nu ly til fuglene, og især den 

hvidhalsede fluesnapper sad meget ofte 

og sang i de udgåede træer. 

Ikke langt herfra skulle vi ud og lede 

efter fruesko. David fandt kun herresandaler, 

men pludselig fik Carsten øje på 

den smukke plante, og vi kunne alle se, 

hvorfra den havde sit navn. Ude på engen 

fandt vi ”krudtbrænder”. Den hedder 

også bakke-gøgeurt, men det lyder 

straks lidt mere kedeligt. 

I Knisa Mosse så vi rovterne. En stor og 

flot fugl, der gav opvisning lige foran 

os. Ude i vandet så vi en svømmende 

snog, og på den fugtige eng stod flueblomsten, 

hvis blomster ligner en gravehveps 

hun, således at planten kan lokke 

gravehvepse-hanner til sig, for at blive 

bestøvet.

I Sødviken var der megen varmedis, så 

her så vi ikke så meget, men i Sødre 

Greda så vi tre havørne og to dværgterner. 

På løvengen fandt vi alle fem arter 

af gøgeurt. 

Vi nåede lige forbi Petgärde Träsk hvor 

vi så pungmejsens rede, og vi sluttede 

eftermiddagen i Skedmosse museum, 

hvor der var en ugle-udstilling. 

Da vi kom hjem til vandrerhjemmet, 

blev vi som sædvanlig modtaget af den 

syngende rødhals ligesom den hvidhalsede 

fluesnapper ofte sang for os. Vi 

spiste middag i den økologiske cafe, og 

sluttede dagen med en fantastisk aftentur 

til Kapell Udden, hvor der var en 

masse ænder og vadefugle. På en høj 

pæl, sad en mosehornugle længe og kiggede 

på os med sine store gule øjne. 

Søndag var hjemrejsedag, men vi stoppede 

i Vickleby, hvor vi gik tur på Alvaret. 

Her så vi den lille gule plante Solvenda, 

som kun vokser her. Det er en 

meget spændende natur, og vi så igen de 

mange orkideer som Øland er så rig på. 

Nogle få hjejler sang, men den er gået 

meget tilbage i de seneste år. En engpiber 

viste sin elegante sangflugt. 

Frokosten spiste vi på havnen i Kristianopel, 

hvor Mogens fortalte om stedets 

historie, og sidste stop var Tosteberga 

enge, hvor der er mange stenpikkere. 

Vi nåede lige at høre gulirisken på 

Ystad havn, inden hjemrejsen, og det 

var en træt med glad forsamling af fuglekiggere, 

der tog hjem for at fordøje de 

mange indtryk. 

Tak til Mogens og Carsten for en rigtig 

god tur. 

Teksten er sakset fra 

www.DOF-Bornholm.dk 


15 

SVARTINGEDALEN 

Lørdag d. 25/4 havde DOF-Bornholm arrangeret 

en tur til Svartingedalen, som er 

en af Bornholms smukkeste sprækkedale 

og 11 deltagere mødte op for at opleve et 

sted, som de fleste ikke havde besøgt før. 

Dalen var et yndet udflugtsmål før krigen 

og her lå også en spejderhytte, der fungerede 

som vandrerhjem. Dengang var 

Svartingedalen en stor afgræsset klippeløkke, 

i dag er der træer overalt, mest 

løvtræer, og skovbunden var denne solbeskinnede 

lørdag på smukkeste vis oversået 

med hvide anemoner. 

Turen startede med en Rød Glente, der 

bevægede sig østover hen over Åhalsegård 

og ned gennem dalen hørtes karakterfuglene 

Gærdesmutte (15), Bogfinke 

(19), Sangdrossel (7) og Løvsanger (8). 

Et stykke nede i dalen blev alle imponerede 

over en kæmpe Jættebold, hvor sagnet 

fortæller, at den blev kastet mod Klemens 

Kirke af en svensk jætte. Undervejs 

blev der set hultræer og en af deltagerne 

fik da også øje på et musvitpar ved et redehul 

kun 20 cm over jorden. 

Efter kaffepausen ved en lille granplantage 

i den sydlige ende af dalen, hvor to 

Jernspurve lod sig høre og fem Tornirisk 

fløj omkring, gik turen tilbage til udgangspunktet, 

Åhalsegård. Her afsluttedes 

ekskursionen med turart nr. 30, en 

overflyvende Trane! 

Hanne 

Rugende Strandskade på side 14. 

Foto: Mogens T. Kofod 

Ottenby den 22. maj 2009

AFTENVADERNE VED NEXØ 

Overskriften hentyder til en dejlig 

fugletur til Nexø Sydstrand torsdag aften 

den 13. august. Ole Leegaard bød 

velkommen til 21 deltagere, der alle fik 

en fin fugleoplevelse. Ole startede ellers 

med at oplyse, at der desværre ikke var 

så mange fugle på stedet i dag, men heldigvis 

fik han ikke ret. 

Inden turen var slut efter 2½ time var 

der set over 40 fuglearter, hvoraf de 14 

var vadefugle. Det startede stille og roligt 

med nogle tinksmede og mudderklirer, 

men efterhånden viste der sig både 

lille kobbersneppe, temmincksryle, lille 

præstekrave og 2 flotte eksemplarer af 

den lidt sjældne kærløber. Der var 

2 side om side på 50 meters afstand i 

flot aftenmedlys. Det kunne jo ikke være 

bedre. 

Kærløber og Krikand. 

Foto: Mogens T. Kofod. 


16 

Usædvanligt mange grågæs rastede denne 

aften på stedet. Der var mindst 750, og 

det er usædvanligt på lokaliteten. Vi blev 

enige om, at forklaringen måske var de 3 

havørne, der p.t. huserer i Ølene og Udkæret. 

Diverse ænder, måger og småfugle 

blev spottet. En lille regnbyge fik deltagerne 

til at søge læ i 3 minutter, men ellers 

var vejret fint. 

Madpakkerne blev nydt, alt imens dagens 

observationer blev gennemgået og diskuteret. 

Ole lavede en lille konkurrence 

med gamle bornholmske fuglenavne. Ingen 

vindere, men Morten og undertegnede 

gættede en del af de sjove og snart 

glemte navne. 

Turen sluttede lidt dramatisk, for pludselig 

gik ænder, gæs og vadefugle på vingerne. 

En flot fiskeørn svævede hen over 

kystlinien lige forbi os, og til allersidst 

fik Hans Fæster øje på en strandhjejle. 

Successen var i hus, og Ole smilede da 

også underfundigt. Sådan en dag er 

det herligt at være ekskursionsleder. 

EILIF

FRA PÆRETRÆ 

TIL STÆRETRÆ 

Vi har i vores have 

et stort gammelt pæretræ. 

Pæretræet står 

mellem mark og en 

stor græsplæne. 

Det er åbenbart et 

rigtig godt sted for 

områdets stære. Så i 

takt med at træet efterhånden 

er gået 

helt ud er det blevet 

indtaget af stærene. 

Det tidligere så flotte 

pæretræ er nu blevet 

til et rigtigt stæretræ 

med flere boliger 

(stærekasser) til 

stærene. 

I år har stærene været tidligt på færde så 

der er blevet mulighed for to kuld. Det 

har vi ikke oplevet tidligere. 

Allerede i foråret blev der holdt lange 

møder i pære - øh nej - stæretræet om 

fordelingen af de til rådighed værende 

boliger. Der blev diskuteret flittigt i flere 

dage. 

Pludselig var det åbenbart aftalt, hvem 

der skulle bo hvor - så den megen 

"snak" blev afløst af flittig redebygnings 

aktivitet i dagtimerne. Om aftenen 

blev der stadig holdt møde i stæretræet. 

Gad vide hvad der nu blev diskuteret? 

Da der åbenbart var boligmangel fik vi 

også besøg af et stærepar i en af vore 

kviste - til stor fornøjelse for vores feriegæster. 

I vore syv stærekasser er der blevet udruget 

i alt ni kuld, hvoraf ca. tre unger i 


Foto: Thomas Christensen 

17 

hvert kuld er kommet på vingerne. Med 

stæreparret på kvisten er vi oppe på i alt 

ca. 33 unger - det er da ikke så dårligt. 

De unge stære har været svære for forældrene 

at få til at stå på egne ben. Frustrationen 

over at have store unger der 

skulle fodres konstant og som ikke var 

meget for at forlade den trygge kasse 

var tydelig blandt forældrefuglene. De 

prøvede ihærdigt at kalde for at lokke 

ungerne ud. Da det ikke lykkedes fløj 

de til hullet med en lækkerbid som ungerne 

næsten fik lov at sætte næbbet i - 

men alligevel var ungerne ikke meget 

for at komme ud i verden. 

Men selvfølgelig lykkedes det til slut og 

de unge fugle har efterfølgende deltaget 

flittigt i aftenmøderne i stæretræet. 

Else & Thomas

VIPSTJERT MED UNGER 

… at vi tit har set solsorten fortsætte 

med at fodre deres unger efter at ungerne 

har forladt reden. Den samme oplevelse 

har vi i øjeblikket fornøjelsen af 

med vipstjerten. 

De sidste dage har vi på græsplænen 

haft Hvid Vipstjert, som er travlt beskæftiget 

med at fodre sine unger, holde 

øje med dem, men også vise hvordan 

ungerne skal gøre. Løbe, hoppe, dreje 

rundt i luften samtidig med at der fanges 

insekter. Man bliver i godt humør af 

at se på dem – hvilken livsglæde de udtrykker. 

Den voksne så et, åbenbart ekstra 

lækkert insekt, som den ville have 

fat i. Den fløj efter insektet, fik til sidst 

fanget det og fløj hen til en af ungerne 

for at tilbyde lækkerierne. 

Else & Thomas 


. . . a t g å s e n p å R ø n n e Ha v n 

(Tundrasædgås) nu har holdt til på stedet 

i 1 år. Den bliver fodret af Niels 

Pihl, der er blevet så god en ven, at han 

kan håndfodre den. Fuglen har beskadiget 

venstre vinge, hvorfor den ikke kan 

flyve. Så nu må vi se, hvor mange år 

den kan overleve. Eilif 

...at smeden i Åkirkeby (Niels Dahl) 

kan kalde traner til sig ved at efterligne 

deres stemmer. Hans rekord er indtil videre 

at få dem ind på ca. 15 meters afstand. 

Han vil desværre ikke i fjernsynet 

med seancen. Han vil ikke have for megen 

trafik i området ved Udkæret. Der 

kommer i forvejen alt for mange fuglefolk, 

som han siger. Eilif 

...at gymnastiksalen på Chr.Ø ikke mere 

kan lejes, idet brandmyndighederne har 

lukket for denne overnatningsmulighed. 

Desværre. Ikke en gang fængslet kan 

bruges længere, så nu er der kroen med 

dobb.værelse til ca. 1000,- kr. pr. døgn 

og telt på campingpladsen. Så fremover 

er det mere eller mindre umuligt at lave 

fugleture med overnatning på Ertholmene. 

En æra er forbi. Får man en god 

snak med Chr.Ø overfarten er det muligt 

at blive 5 timer på øerne i stedet for 3. 

Så det vil vi nok gøre fremover. Vi prøver 

i sept. 

Eilif 

18

MØDER 

MINE FUGLE – DINE FUGLE 

Torsdag d. 5/11 kl. 19.00 på Bornholms 

Centralbibliotek (salen). Biologistuderende 

Vicky Knudsen vil fortælle om en 

tur til Afrika, hvor hun bl.a. besøgte Krüger 

Nationalpark. Herfra vises en del fotos 

af store dyr som løver, elefanter m.v., 

men også nogle fuglebilleder. Vicky vil 

også komme ind på en interessant rejse 

til Malta, hvor hun sammen med andre 

studerende forsøgte at påvirke de mange 

fuglejægere, der desværre stadig findes 

på øen. 

Medbring hvad du har af spændende ting 

fra fugleverdenen. Foreningen byder på 

kaffe/te og kage. 


19 

”FUGL OG FOTO” 

Onsdag d. 2/12 kl. 19.00 på Bornholms 

Centralbibliotek (salen). Fotografen, 

Karsten Rasmussen, kommer og fortæller 

om fuglefotografering. Både teknik 

og udstyr, såsom kamera og objektiver, 

vil blive berørt samt fotografering gennem 

spottingscope. Tag gerne dit eget 

fotoudstyr med. Hvis du har nogle rigtig 

gode pletskud, så tag også dem med, 

enten digitalt eller som udprint. Foreningen 

byder på kaffe/te og kage. 

Foto på begge sider: Thomas Christensen

TURE 

ENDAGSTUR TIL CHRISTIANSØ 

Fredag den 11/9 

Mødested: Gudhjem Havn 

Tid: kl. 09.30 præcis! 

Sejlplan ud: Afg. Gudhjem kl. 10.00 

Ank. Chr. Ø kl. 10.55. 

Hjem: Afg. Chr. Ø kl. 16.15. 

Ank. Allinge kl. 17.25. 

Ank. Gudhjem kl. 18.15. 

Pris: Pr. deltager 180,-kr. (Grupperabat). 

Ingen tilmelding! 

Som noget nyt arrangeres en endags efterårstur 

til Ertholmene. Vi kan opholde 

os på øerne i ca. 5 timer, hvorfor sejlturen 

forlænges via Allinge. Der skulle 

være mulighed for at se en del småfugle 

som diverse sangere, Blåhals, måske 

Hortulan og Karmindompap, sjove 


20 

Fluesnappere, Fiskeørn m.v. Det er altid 

spændende at komme til disse øer. Den i 

rygsækken medbragte mad nydes i Kongens 

Have. Turledere: Eilif S. Bendtsen, 

tlf. 56 95 80 04 og Jens Lund Hansen. 

TRÆKFUGLETUR TIL DUEODDE 

Lørdag den 26/9 

Mødested: Kl. 9. P-pladsen 

ved Dueodde Fyr. 

Lederne vil være der allerede fra kl. 7, så 

der er altså mulighed for at få morgentrækket 

med. Efterårstrækket af småfugle, 

rovfugle og havfugle er i fuld gang. 

Fuglene benytter Bornholms sydpunkt 

som afsæt til den videre færd mod syd, så 

der er mulighed for mange forskellige arter, 

hvis vejrforholdene er optimale. Turen 

er offentlig. Ledere: Per C. Pedersen, 

tlf. 56 95 58 28 og Hanne Tøttrup.

TRANETUR TIL NORDTYSKLAND 

Torsdag d. 15. til søndag d. 18. okt. 

Afrejse: Tors. 15/10 kl. 07.30 fra Rønne 

med færgen til Neu Mukran. 

Hjemkomst: Søn. 18/10 kl. 14.55. 

Pris: 1600,00 kr. Prisen inkluderer: 

Overnatning på vandrerhjemmet med 

halvpension (morgenmad og madpakker) 

samt transport i minibusser. 

Aftensmad er ikke inkluderet i prisen, 

men den køber vi på lokale, prisbillige 

spisesteder, så vi ikke er bundet af fast 

spisetid, men kan følge tranernes og 

gæssenes indflyvning til natkvarter. 

Medbring madpakke til frokost om torsdagen. 

Derudover skal I selv købe billet 

til færgen. Tilmelding: Bindende tilmelding 

sker ved senest 1. sept. at indbetale 

1600 kr. på DOF-Bornholms konto, 

reg.nr. 4720 kontonr. 4720 435 233. 

Husk at angive tydeligt navn og 

”Tyskland” på indbetalingen. Da antallet 

af deltagere skal passe til en eller to 

minibusser, kan vi desværre blive nødt 

til at sige nej til de sidst tilmeldte for at 

få det til at gå op. 

Vi skal først og fremmest opleve de 

mange tusinde rastende traner og gæs i 

området vest for Stralsund. Vi vil se 

dem flyve til natkvarter på Zingst og vi 

vil også få dem at se, når de søger føde 

på markerne i området i dagens løb. 

Derudover byder området vest for Stralsund 

omkring Barth og halvøen Zingst 

på udstrakte strandenge, rørsumpe og 

lavvandede fjorde, hvor der raster rigtig 

mange ænder, svaner, gæs og rovfugle, 

bl.a. havørn og vandrefalk. Da det er 

træktid, vil vi også møde mange rastende 

småfugle. I det hele taget er det et 

fantastisk spændende og fuglerigt område. 


21 

Vi skal overnatte på vandrerhjemmet 

ved Barth, og transporten i området foregår 

i minibusser. Ledere: Jens Christensen 

(tlf. 56 95 95 25) og 

David Nestved (tlf. 56 44 11 58). 

UD I DET GRÅ 

Lørdag den 14. nov. 

Mødested: Rutsker Kirke. 

Mødetid: Kl. 10.00. 

Vi kører ud i området ved Rutsker og 

Hasle for at se, om der er nogle spændende 

fugle. Turen varer ca. 3 timer. 

Turledere: Frank Pauch og Karsten Rasmussen, 

tlf. 56 96 52 27 

Lille Præstekrave 

Foto: Carsten Andersen

5 MÅNEDERS OBSERVATIONER 

Denne udgave dækker de tre forårsmåneder 

samt juni og juli. Marts var mild 

og grå, mens april var ekstrem tør med 

kun en mm. regn og samtidig varm og 

meget solrig. Maj blev ret varm med 

mere både sol og regn end normalt. Juni 

derimod var lidt under middel hvad 

temperaturen angår og vekslede mellem 

perioder med sol og regn. Juli var fem 

grader varmere og havde langt mere 

solskin. 

Fem forskellige steder blev der noteret 

Rørdrum: Baste-, Kras-, Svine- og Vallensgårdsmose 

og pludselig i juli desuden 

i Ølene. Specielt på førstnævnte lokalitet 

sås arten hyppigt og fra maj flere 

gange to fugle samtidigt. Det blev en 

god periode for Sølvhejre startende med 

nærmest daglige iagttagelser 14-25/3 fra 

Krasmose. Siden blev arten set først i 

Udkæret, siden i Ølene og 10+11/4 i 

Svinemose. Endelig 14-16/4 to fugle 

sammen i Bastemose! Får vi landets 

første ynglepar? Hvid stork ses efterhånden 

regelmæssigt, og foråret bød på 

tre fund fra hhv. Bodilsker, Sletteeng og 

Årsballe. En udtrækkende Sort stork sås 

28/4 over Tejn, mens en lavt overflyvende 

indrapporteredes 11/6 nær Muleby. 

Et enkelt stort rasttal i form af 4/4 

1350 Havlitter ud for Galløkken + 245 

Sorthat Strand skal nævnes. Ellers var 


22 

der ikke mange usædvanlige andefugle i 

foråret. 

5-6 Havørne lagde vejen forbi Bornholm, 

hvoraf den ene var en gammel fugl, som 

optrådte midt på øen i forsommeren. Fra 

26/7 huserede desuden et par omkring 

Almindingen. Forhåbentligt et potentielt 

ynglepar i nærmeste fremtid. En Sort 

glente 20/5 over Pedersker blev eneste af 

sin slags. Antallet af Lærke- og Aftenfalke 

kulminerede i første halvdel af maj 

med hhv. syv og to eksemplarer. Fra Bastemosen 

vedblev observationerne af 

Lærkefalke med at komme ind, og der er 

begrundet håb om, at vi her har et af landets 

få ynglepar. Et anderledes veldokumenteret 

ynglende falkepar, som gav 

mange positive oplevelser, var Vandrefalkene 

på Slotslyngens kystklipper. For 

tredje gang i nyere tid kom der unger på 

vingerne her. 

Det blev et rigtig godt år for Engsnarre 

på Bornholm med godt en halv snes 

crex’ende individer. På DOFbasen ligger 

mange interessante beretninger om mødet 

med disse fugle i sommernætterne. Her 

kan man også se præcis hvilke lokaliteter, 

de blev hørt på. Første notering var 30/5 

Dalslunde og endnu 11/7 kunne to høres 

ved Studeby. Det blev også til lidt kaldende 

Vagtler: 25/5 1 Holsmyrevej og 

11/6 2 nær Arnager. De lune forårsnætter 

gav også Plettede Rørvagtler med op til 

tre samtidigt syngende i Ølene fra 7/5 og 

måneden ud samt 15/6 1 Bastemose. Et

sparsomt tranetræk gik over øen den 

første uge af maj med godt hundrede 

fugle. 

I slutningen af perioden begyndte returtrækket 

af vadefugle at blive mærkbart 

med bl.a. 15+16/7 4 Temmincksryler og 

4+5/6 en Odinshane ved Salthammer 

Odde. Baltisk Sildemåge er en af øens 

specialiteter, og denne optrådte faktisk 

på otte lokaliteter med sammenlagt godt 

tyve fugle. På øens nordvestlige kyst 

nok tre par i år. Af måger kan i øvrigt 

nævnes en Ride som 1/5 forvildede sig 

forbi Årsdale. En mindre landsdækkende 

invasion af Hvidvinget Terne midt i 

maj gav her på øen anledning til 13/5 2 

Udkæret. 31/7 gæstedes samme lokalitet 

af endnu et eksemplar og en adult Sortterne 

sås for øvrigt også her 10/7. 


23 

Alkefuglene på Hammeren og Slotslyngen 

gav igen anledning til mange fine 

oplevelser. En af årets store nyheder 

var, at Lomvierne tilsyneladende står 

lige for atter at blive bornholmsk ynglefugl. 

Op til 35 fugle sås her, om end ingen 

sikre ynglefund blev gjort. I starten 

af maj taltes 68 Alke ud for Hammeren 

og 63 ved Mulekleven. Nu vi er ved arter 

med landskendte bestande på Bornholm, 

blev den sidste Perleugle hørt 

14/3 i Paradisbakkerne. Det skulle dog 

senere vise sig, at der blev udklækket et 

kuld her på øen senere på foråret! 

Et par interessante Natravne registreredes: 

Dalslunde fra starten af maj og et 

stykke tid frem samt en nær Lilleborg 

13/5. Trods det varme vejr blev vores 

BESØG NATURBORNHOLM! 

og mød bl.a. fuglenes fætter…

eneste Hærfugl set 11/4 i Rønne. En Isfugl 

på denne årstid er altid værd at notere, 

og 18/7 var en sådan til stede ved 

Smaragdsøen. Otte Vendehalse blev 

fundet mellem 14/4 og 8/5. Derimod 

endnu ingen Sortspætter i år. 

To Bjerglærker sås 6/3 ved lufthavnen. 

Et af forårets helt store hits blev dog 

30/4 en 2K Citronvipstjert han nær Dalegårdsbruddet. 

En af blot tre danske 

iagttagelser i første halvår 2009. Det var 

øens tredje individ – og samtidig det 

første forårsfund. Til gengæld blev det 

blot til tre Blåhalse i maj og juni. Af 

Ringdrosler i alt syv i perioden 11-21/4 

– heller ikke dette noget imponerende 

antal. 

Så kunne vi til gengæld glæde os over 

min. tre syngende Lundsangere: 

31/5+2/6 1 og 25/6 2 Galløkken samt 

22/6 1 Blåskinsdalen. April bød på fire 

Rødtoppede Fuglekonger, og siden blev 

det til et pænt antal Små Fluesnappere. 


☺ 

24 

14/5 den første på Galløkken som fulgtes 

af 20/5 1-2 Svenskehavn og 1-5/6 yderligere 

fire, hvoraf en ved Bagå var stationær 

en uges tid. Endelig 25/5 et sent eksemplar 

Svaneke. Blot to Hvidhalsede 

Fluesnappere blev set på landsplan i foråret; 

16/4 1 Almindingen var den ene. 

Heller ikke Skægmejserne gjorde meget 

væsen af sig. 5+11/7 1-2 Bastemose var 

nemlig alt. 

Heldigvis blev det et af de bedste år for 

Pirol med i hvert fald seks individer. To 

af disse endda meget sene: 2/7 1 syng. 

Rolfshøj sydlige Grusgrav og 25/7 en ditto 

Bagå. Vi fik vores første junifund af 

Stor Tornskade repræsenteret af 14/6 1 

Bastemose og to dage senere en Ølene, 

som måske er den samme fugl. Fem Gulirisk 

lod sig notere inkl. landets første 

12/3 1 trk. Hammeren og en potentiel 

ynglefugl 18/5 Rønne Nordskov. Endelig 

skal nævnes enkelte Laplandsværlinger: 

3/3 1 Salthammer og 22/4 2 Østermarie. 

Carsten

Gaddisijn nr.2 august 2009 - DOF Bornholm

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?