Mad med X-faktor - Bloddonorerne i Danmark
Mad med X-faktor - Bloddonorerne i Danmark Mad med X-faktor - Bloddonorerne i Danmark
Mad med X-faktor side 8-9 Knoglemarv redder Kristian side 4-6 En stikskade gør ondt og skal behandles hurtigt side 7 Pandemi uden panik side 10-11 nr. 94 • april 2010
- Page 2 and 3: DONOrkluMMEN Min personlige vampyr
- Page 4 and 5: Lynet kan ramme TO gange Det er eft
- Page 6 and 7: ➜ - Men det er nok kun sammenlign
- Page 8 and 9: Mad med Tekst: Mikkel Dybtved Ander
- Page 10 and 11: Blodbankerne sikkert igennem pandem
- Page 12 and 13: 29,5 mm 40 mm 12 Donor Nyt • apri
- Page 14 and 15: Unge er med, hvor det sker Bloddono
- Page 16: DN 94/2010 Et blodigt studie Tekst:
<strong>Mad</strong> <strong>med</strong><br />
X-<strong>faktor</strong><br />
side 8-9<br />
Knoglemarv redder Kristian<br />
side 4-6<br />
En stikskade gør ondt<br />
og skal behandles hurtigt<br />
side 7<br />
Pandemi uden panik<br />
side 10-11<br />
nr. 94 • april 2010
DONOrkluMMEN<br />
Min<br />
personlige<br />
vampyr<br />
Om det er mine små beretninger<br />
tværs over middagsbordet, der har<br />
fået min ene knægt til at melde sig<br />
som donor og den anden inklusive<br />
kæreste til seriøst at overveje det<br />
– det ved jeg såmænd ikke. Jeg<br />
tror dog, at mine ord har været<br />
<strong>med</strong> til at fjerne visse fordomme<br />
om monstrøse rum, enorme nåle<br />
og svulmende sygeplejersker, som<br />
praktiserer en disciplin, der mest af<br />
alt minder om spydkast.<br />
Jeg har, som tusindvis af andre,<br />
en fast aftale om at sætte en<br />
portion blod i banken hver tredje<br />
måned. Det er et beskedent<br />
indskud, jeg hjertens gerne giver,<br />
fordi udbyttet er så højt: Jeg<br />
hjælper andre og kan samtidig<br />
forlade den røde bank <strong>med</strong> en<br />
sjælden god samvittighed. Sådan<br />
har jeg det ikke altid <strong>med</strong> min<br />
rigtige bank.<br />
Der er nu også andre grunde<br />
til, at jeg har det så godt <strong>med</strong> at<br />
komme derover – i mit tilfælde på<br />
Ovenstående tekst er den første<br />
i en kommende serie af input fra<br />
Donor Nyts læsere. Teksterne vil<br />
skildre donorernes dagligdag,<br />
2 Donor Nyt • april 2010<br />
Gentofte Hospital. Jeg føler mig<br />
som en kær gæst og altid meget<br />
velkommen – og har i tidens løb<br />
fået min – næsten – helt personlige,<br />
søde vampyr.<br />
Når taxien har afleveret mig,<br />
og jeg har udfyldt det sædvanlige<br />
skema, prøver jeg diskret at gøre<br />
opmærksom på min eksistens; der<br />
er som regel ”bid”, når jeg højlydt<br />
har rømmet mig nogle gange. Efter<br />
et knus er vi begge i stand til at<br />
genoptage den samtale, vi måtte<br />
afslutte tre måneder tidligere – lidt<br />
imponerende, synes jeg. Det kan<br />
være hændelser i familien, et<br />
overstået valg, jobbet eller noget<br />
helt fjerde – engagerede mennesker<br />
som vi kommer skam vidt<br />
omkring. Og mens snakken går,<br />
klarer hun <strong>med</strong> sikker hånd det,<br />
hun skal – eneste aberdabei er, at<br />
tapningen går alt for hurtigt. Vi når<br />
ligesom ikke at blive helt færdige<br />
<strong>med</strong> vores emner; drønirriterende,<br />
når vi ved, at der minimum går tre<br />
sjove episoder i blodbanken,<br />
særlige begivenheder og meget<br />
andet, som donorerne oplever<br />
og føler.<br />
Hvor var det,<br />
vi kom fra?!<br />
måneder, før vi kan tage tråden op<br />
igen.<br />
Sidst jeg var på besøg derovre,<br />
skred tidsplanen imidlertid lidt. Min<br />
vampyr havde nemlig tilladt sig at<br />
holde en lille ferie, da jeg forrige<br />
gang ville sætte blod i banken, og<br />
det betød, at vi nu skulle indhente<br />
et halvt års hændelser på den<br />
korte tid. Da familie og job var<br />
klaret, engagerede vi os bl.a. i en<br />
snak om øjensygdomme og linser,<br />
hvor jeg fik et fint input, der skal<br />
prøves af. Vi måtte dog stoppe, da<br />
en af hendes <strong>med</strong>vampyrer pænt<br />
spurgte, om hun måtte låne ”min”<br />
briks til en tapning. Der var nemlig<br />
fuldt hus den morgen.<br />
Well, jeg tror nu også, vi blev<br />
nogenlunde færdige <strong>med</strong> emnet.<br />
Ellers må vi tage det op om små<br />
tre måneder – jeg glæder mig<br />
egentlig allerede.<br />
Med venlig hilsen<br />
Peter Skodsborg, bloddonor<br />
Har du en god historie til<br />
”Donorklummen”, så send den<br />
til donor-nyt@bloddonor.dk.<br />
Illustration: Mette Walsted
lEDEr<br />
Tak for denne gang<br />
Hvert år går omkring 11 procent<br />
af donorbefolkningen på pension.<br />
Ikke nødvendigvis pension fra<br />
det rigtige arbejdsmarked,<br />
men de kommer derimod ikke<br />
længere i blodbanken. Mange<br />
af disse eks-donorer falder for<br />
aldersgrænsen eller bliver syge,<br />
så de ikke længere må komme i<br />
blodbanken. Det er altid ærgerligt,<br />
når man skal tappes for sidste<br />
gang - specielt, hvis man kun<br />
har få gange tilbage inden et<br />
”jubilæum”. Sidste år kom der<br />
dog nye aldersgrænser, så de lidt<br />
ældre donorer nu kan fortsætte<br />
frem til dagen, før de fylder 67.<br />
Heldigvis finder donorkorpsene<br />
sædvanligvis hurtigt en ny afløser<br />
for den frafaldne donor.<br />
Faktisk kom der sidste år<br />
omkring 30.000 nye donorer til de<br />
danske blodbanker, og mange af<br />
dem var nok spændte på, hvad det<br />
nu var for noget, de havde rodet<br />
sig ud i. Måske specielt de helt<br />
unge. For 2009 blev også året,<br />
hvor de 17-årige måtte lægge sig<br />
på briksen.<br />
Med de mange nye donorer<br />
i blodbankerne ser det ud til,<br />
at <strong>Danmark</strong> fortsat vil være<br />
<strong>med</strong> i toppen af lande <strong>med</strong> en<br />
stabil blodforsyning. Det skal<br />
det samlede korps på omkring<br />
230.000 donorer nok sørge for.<br />
Et nyt ansigt til<br />
organisationen<br />
udover de mange nye folk i<br />
blodbankerne har <strong>Bloddonorerne</strong> i<br />
<strong>Danmark</strong> også den store fornøjelse<br />
af at kunne byde velkommen til et<br />
helt nyt design.<br />
Bladet, du sidder <strong>med</strong> i hånden,<br />
er således den første publikation<br />
<strong>med</strong> nye farver og streger, og vi<br />
håber, at du tager vel imod det.<br />
Organisationens ansigtsløftning<br />
kan også ses på vores hjemmeside<br />
bloddonor.dk, som også er<br />
præget af det lette og mere<br />
moderne design.<br />
I løbet af den kommende tid<br />
vil det nye design også brede<br />
sig til brevpapir og brochurer.<br />
Vi har lavet en lille præsentation<br />
af designet på side 12 i dette<br />
nummer af Donor Nyt.<br />
Skift på landskontoret<br />
Sammen <strong>med</strong> det nye design<br />
kan jeg også byde velkommen<br />
til Mikkel Dybtved Andersen som<br />
ny ansvarshavende redaktør på<br />
Donor Nyt. Mikkel er i forvejen<br />
<strong>med</strong>arbejder på <strong>Bloddonorerne</strong>s<br />
landskontor.<br />
udskiftningen på redaktørposten<br />
kommer sideløbende <strong>med</strong> vores<br />
afsked <strong>med</strong> generalsekretær<br />
Niels Mikkelsen. Niels har valgt<br />
at lade yngre kræfter komme til i<br />
<strong>Danmark</strong> for at kunne hellige sig<br />
det internationale donorarbejde i<br />
den Internationale Sammenslutning<br />
af Bloddonororganisationer.<br />
<strong>Bloddonorerne</strong> i <strong>Danmark</strong> vil<br />
igangsætte en proces, der skal<br />
identificere en ny generalsekretær.<br />
I efteråret 2010 vil vi tage formel<br />
afsked <strong>med</strong> Niels Mikkelsen som<br />
generalsekretær ved et arrangement.<br />
Så jeg vil benytte lejligheden til<br />
at sige mange tak til alle jer, der<br />
har tjent donorsagen igennem<br />
mange år, og velkommen til alle<br />
de nye kræfter.<br />
Med venlig hilsen<br />
Valdemar riis Søndergaard<br />
landsformand<br />
Donor Nyt • april 2010<br />
3
Lynet kan ramme<br />
TO gange<br />
Det er efterår, og den kolde, grå<br />
danske kulde blandet <strong>med</strong> en<br />
heftig vind rusker i træerne på<br />
villavejen i Charlottenlund nord<br />
for københavn. Inde bag en af<br />
ruderne er der ulideligt varmt, for<br />
her sidder den alvorligt syge far til<br />
fire, kristian Cordtz:<br />
– En af de store bivirkninger ved<br />
den her sygdom er, at man bliver<br />
så ufatteligt kuldskær, siger han<br />
stille og sætter sig til rette i en stol<br />
tæt ved to radiatorer.<br />
Falder på badeværelset<br />
kristian er 63 år, men har de<br />
sidste 18 år været på pension<br />
efter en akut hjernesvulst tilbage<br />
i 1992. Det i sig selv er meget<br />
alvorligt, men kristian kom sig<br />
igen, og nød sin tilværelse i<br />
familiens hus.<br />
Den rolige tilværelse blev dog<br />
<strong>med</strong> et slag ændret for to år siden,<br />
4 Donor Nyt • april 2010<br />
Langt de fleste mennesker kommer ikke i kontakt<br />
<strong>med</strong> sygehusene, før de er godt oppe i alderen,<br />
men døden har allerede banket på hos Kristian<br />
to gange. Sidste gang blev han reddet af en<br />
masse blod samt knoglemarv fra en dansk donor.<br />
Tekst: Mikkel Dybtved Andersen<br />
Foto: Privat<br />
da han natten mellem en fredag<br />
og lørdag i marts 2008 faldt om<br />
på badeværelset:<br />
– Hvad pokker var det, det er<br />
da irriterende, erindrer kristian at<br />
tænke, mens han lå på badeværelsesgulvet:<br />
– Man tænker slet ikke på kræft,<br />
fortæller han.<br />
Hurtigt på sygehus<br />
Den efterfølgende uge går<br />
kristian til læge, og lige så hurtigt<br />
bliver han sendt til undersøgelse<br />
på Herlev Hospital, hvorefter<br />
weekenden går <strong>med</strong> at vente på<br />
prøvesvarene.<br />
De kommer allerede tirsdag<br />
og viser, at kristian lider af akut<br />
myeloid leukæmi. Han bliver<br />
indlagt tirsdag eftermiddag og får<br />
den første gang kemoterapi.<br />
– Når det virkelig kniber,<br />
arbejder sygehusvæsnet faktisk<br />
AkuT MyElOID lEukæMI<br />
Opstår i celler, som under<br />
normale forhold ville blive til<br />
modne hvide blodlegemer af den<br />
type, som cirkulerer i blodet. De<br />
rigtig hurtigt, konstaterer kristian<br />
<strong>med</strong> henvisning til, at der kun gik<br />
halvanden uge, fra han faldt om,<br />
til han var i behandling.<br />
Jeg får ikke tilbagefald<br />
Da lægerne fortalte kristian, at han<br />
havde leukæmi, var den første tanke:<br />
– ”Javel”, og da snakken faldt<br />
på behandling og tilbagefald, var<br />
tanken bare, at det da kun er de<br />
andre, der får tilbagefald, siger<br />
kristian, der i den kommende<br />
måned var indlagt til kraftig<br />
kemobehandling:<br />
– Jeg flygtede lidt fra de grimme<br />
tanker ved at læse en masse<br />
krimier, fortæller kristian, der var<br />
glad for, at indlæggelsen ikke<br />
varede længere:<br />
– Jeg blev ærligt talt lidt træt af<br />
krimier, siger han <strong>med</strong> et smil.<br />
Efter den første tur på sygehuset<br />
så prøvetallene fine ud, og i det<br />
syge celler vil fortrænge de raske,<br />
hvilket er dødeligt, hvis det ikke<br />
bliver behandlet. læs mere på<br />
cancer.dk
Øverst til venstre ses den livredende knoglemarv, som Kristian får via et drop. Personalet på sygehuset kom <strong>med</strong><br />
dannebrog, hvilket gjorde dagen endnu mere højtidelig.<br />
kommende år var der prøvetagning<br />
hver sjette uge.<br />
En flaske vin<br />
Den 30. juni 2009 var kristian på<br />
sit sædvanlige kontrolbesøg på<br />
sygehuset:<br />
– Vi vil gerne se dig i morgen,<br />
for dine prøvetal er ikke pæne,<br />
sagde lægen, der herefter sendte<br />
kristian hjem <strong>med</strong> beskeden om<br />
at dele en flaske god vin <strong>med</strong><br />
hustruen gennem 27 år, lise lotte.<br />
kristian får endnu en gang kemo,<br />
og efter ti dage er han egentlig<br />
klar til at blive udskrevet. Men en<br />
infektion har bredt sig, og hospitalet<br />
beholder ham i endnu seks<br />
uger, hvor han kun evnede at sove<br />
godt, når familien var på besøg:<br />
– Det var en vild periode, for<br />
blandt andet brugte jeg hele<br />
nætter på at forberede en tale til<br />
min datter Saras bryllup – og det<br />
kNOGlEMArVSDONOr<br />
Der er altid brug for flere<br />
knoglemarvsdonorer, og kun<br />
bloddonorer kan blive skrevet op<br />
i registeret. Man kan tilmelde sig i<br />
selv om der på ingen måde er<br />
gifteplaner i udsigt, fortæller<br />
kristian om sine febervilde tanker.<br />
Wagner i ørerne<br />
En rørende episode fandt sted,<br />
da en læge en dag kom <strong>med</strong> en<br />
gammel musikafspiller. Den tilhørte<br />
lægens datter, som havde fået den<br />
i konfirmationsgave. Nu var den<br />
fyldt op <strong>med</strong> Wagner-musik:<br />
– Jeg havde tidligt i forløbet<br />
snakket musiksmag <strong>med</strong> netop<br />
den læge, og at han så senere<br />
kommer <strong>med</strong> en musikafspiller fyldt<br />
<strong>med</strong> god musik, synes jeg er helt<br />
fantastisk, siger kristian om en af<br />
de gode episoder i forløbet.<br />
På jagt efter knoglemarv<br />
Efter de seks uger <strong>med</strong> feber blev<br />
kristian igen sendt hen på patienthotellet,<br />
hvor kemobehandlingen<br />
fortsatte. Denne gang i en mildere<br />
forbindelse <strong>med</strong> en tapning. Selv<br />
om man står som knoglemarvsdonor,<br />
er chancen for at blive<br />
udvalgt meget lille. Det skyldes, at<br />
dosis, så ikke hele immunforsvaret<br />
skulle blive slået i stykker.<br />
Samtidig begyndte lægerne<br />
at lede efter en egnet knoglemarvsdonor,<br />
da kristians egen<br />
knoglemarv ikke kunne producere<br />
nok raske celler til at holde<br />
sygdommen i ave.<br />
kristian tilbragte en stor del af<br />
ventetiden <strong>med</strong> at snakke <strong>med</strong> de<br />
andre kræftpatienter:<br />
– Det var befriende, at vi kunne<br />
snakke og grine sammen, da vi<br />
alle kunne sætte os ind i hinandens<br />
situationer, tænker kristian tilbage.<br />
I august bliver kristian udskrevet,<br />
og der går ikke lang tid, inden<br />
lægerne har fundet en egnet<br />
knoglemarvsdonor.<br />
Nedtælling til transplantation<br />
Fysisk har kristian det fremragende<br />
efter at være kommet hjem fra<br />
sygehuset: ➜<br />
der skal være meget stor forligelighed<br />
mellem donor og patient.<br />
Donor Nyt • april 2010<br />
5
➜<br />
– Men det er nok kun sammenlignet<br />
<strong>med</strong>, at jeg havde det så<br />
dårligt hen over sommerferien,<br />
vurderer han.<br />
På grund af anonymiteten<br />
mellem patient og donor, kan<br />
Donor Nyt ikke skrive, præcist<br />
hvornår kristian fik at vide, at<br />
der var fundet en donor. Ej heller<br />
hvornår transplantationen fandt<br />
sted. Men sikkert er det, at<br />
kristian i efteråret 2009 gik og<br />
talte dage til transplantationen.<br />
Et nyt liv begynder<br />
I dagene op til transplantationen<br />
har kristian det rigtig skidt og<br />
bliver indlagt. Det skyldes blandt<br />
andet, at kroppens immunforsvar<br />
er slået helt i bund frem mod transplantationen.<br />
Fordi kristian skulle<br />
have en såkaldt minitransplantation,<br />
var isolation ikke nødvendigt.<br />
Transfusionen tager omkring to<br />
timer, og kristian er meget taknemmelig<br />
over den anonyme donor,<br />
der har hjulpet ham.<br />
På dagen, hvor transplantationen<br />
fandt sted, var der en ophøjet<br />
stemning i hele familien:<br />
– Der var pyntet op <strong>med</strong> dannebrogsflag,<br />
personalet kom og<br />
sagde tillykke, og alt i alt var<br />
det en bevægende og helt særlig<br />
dag, fortæller datteren Sara.<br />
6 Donor Nyt • april 2010<br />
Kristian hjemme i sin stue<br />
omkring fire måneder efter sin<br />
minitransplantation. Alle celletal<br />
ser stadig fine ud, og Kristian<br />
får det bedre og bedre.<br />
MINITrANSPlANTATION<br />
Behandlingen går ud på at<br />
erstatte patientens immunforsvar<br />
<strong>med</strong> en anden persons via<br />
knoglemarv, så det nye immunforsvar<br />
opfatter leukæmicellerne<br />
som frem<strong>med</strong>e og bekæmper dem<br />
Bedring på vej<br />
I forhold til kræft er det aldrig til<br />
at vide, om man får et tilbagefald,<br />
men to uger efter transplantationen<br />
viste blodprøverne, at den nye<br />
knoglemarv var begyndt at virke<br />
efter hensigten. Og en uge senere<br />
viste en test, at 70 procent af<br />
de nye blodlegemer i kristians<br />
krop var produceret af den nye<br />
knoglemarv.<br />
I øjeblikket er han dog stadig<br />
meget træt oven på sygdomsforløbet,<br />
men det er helt normalt i<br />
<strong>med</strong> samme midler, som kroppen<br />
normalt bekæmper infektion.<br />
Der er dog en risiko for, at<br />
det nye immunsystem ikke bare<br />
bekæmper leukæmien, men alle<br />
væv, hvilket kan være dødeligt.<br />
lang tid efter en transplantation:<br />
– Jeg ser frem til at få det endnu<br />
bedre, men reelt set kan jeg jo ikke<br />
selv gøre så meget, siger kristian.<br />
Men der er håb forude, og<br />
specielt datteren Sara glæder<br />
sig over faderens bedring:<br />
– Jeg har en rigtig sej far, og<br />
det er imponerende, at vi aldrig<br />
har hørt dig snerre eller sige noget<br />
surt under hele forløbet, siger en<br />
bevæget Sara, der nu håber på<br />
at få mange flere gode stunder<br />
sammen <strong>med</strong> sin far.<br />
Minitransplantation tilbydes<br />
derfor kun til særligt syge<br />
patienter, der har været igennem<br />
flere behandlinger <strong>med</strong> kortvarig<br />
eller utilstrækkelig effekt.
Av for en stikskade<br />
Donorskader er heldigvis meget sjældne i <strong>Danmark</strong>, og langt<br />
de fleste gange får donorerne ikke mén – og den hurtige<br />
skadesagsbehandling er <strong>med</strong> til at mindske uheldige eftervirkninger.<br />
Tekst: Mikkel Dybtved Andersen<br />
Illustration: Annette Carlsen<br />
I løbet af 2009 indløb der 134<br />
skadeanmeldelser til <strong>Bloddonorerne</strong>s<br />
Sikringsfond, der hjælper<br />
donorer, der er kommet til skade i<br />
forbindelse <strong>med</strong> en bloddonation.<br />
De 134 skader skal ses i forhold til<br />
det samlede antal tapninger, der<br />
sidste år var på omkring 350.000<br />
og på niveau <strong>med</strong> tidligere år.<br />
Få hurtig hjælp<br />
I <strong>Danmark</strong> er der et princip<br />
om, at alle bloddonorer, der<br />
kommer til skade i forbindelse<br />
<strong>med</strong> en tapning, skal have hurtig<br />
hjælp:<br />
– Hvis en donor får en skade<br />
eller smerter efter en tapning,<br />
skal han eller hun henvende sig<br />
i blodbanken, så der kan blive<br />
sat en behandling i gang, siger<br />
Elsebeth krag-Jensen fra <strong>Bloddonorerne</strong>s<br />
Sikringsfond. Netop<br />
den hurtige behandling af donorskaderne<br />
aftegner sig i statistikken<br />
over, hvor mange donorer, der<br />
får mén.<br />
Blå mærker gør ondt<br />
I forbindelse <strong>med</strong> tapninger sker<br />
det ret ofte, at der kommer et blåt<br />
mærke. Disse mærker kan være<br />
meget små, men kan også brede<br />
sig til større dele af armen. Skaden<br />
sker, hvis der trænger blod ud i<br />
det omkringliggende væv.<br />
Et blåt mærke kan gøre armen<br />
øm og hævet, og der kan også<br />
komme en prikkende fornemmelse<br />
i fingrene. Sædvanligvis forsvinder<br />
et blåt mærke helt af sig selv efter<br />
et par dage, men er der tale om et<br />
større blåt mærke, kan blodbanken<br />
henvise til vurdering og eventuel<br />
behandling.<br />
En anden også ret harmløs<br />
skade er besvimelsestilfældene.<br />
Det er ikke rart at besvime, men<br />
det <strong>med</strong>fører meget sjældent<br />
alvorlige skader.<br />
Alvorlige skader<br />
langt mere alvorligt er det, hvis<br />
tappepersonalet kommer til at<br />
ramme en nerve i forbindelse <strong>med</strong><br />
tapningen. Oftest sker det, hvis<br />
tappepersonalet retter på nålen<br />
eller stikker flere gange i samme<br />
arm. Derfor er personalet instrueret<br />
i kun at stikke én gang i hver arm.<br />
rammes en nerve, vil man<br />
<strong>med</strong> det samme få symptomer<br />
så som smerter eller føleforstyrrelser<br />
i armen eller i fingrene,<br />
og derfor skal donorerne være<br />
opmærksomme, hvis tapningen<br />
føles anderledes end sædvanligt.<br />
Man skal også huske at sige til,<br />
hvis der opstår en sovende eller<br />
prikkende fornemmelse i armen<br />
eller i fingrene under tapningen.<br />
Generelle råd<br />
Hvis man har ondt i armen efter<br />
tapningen, og der eventuelt<br />
er en sovende fornemmelse i<br />
armen eller fingrene, skal man<br />
kontakte blodbanken. Personalet i<br />
blodbanken vurderer så, om man<br />
skal undersøges af en læge, eller<br />
om man kan se tiden an nogle<br />
dage endnu.<br />
Har man symptomer mere end<br />
syv dage efter tapningen, skal<br />
blodbanken kontaktes, så der kan<br />
udfyldes en anmeldelsesblanket<br />
til <strong>Bloddonorerne</strong>s Sikringsfond.<br />
Anmeldelsen foretages af hensyn<br />
til en eventuel erstatningssag<br />
samt for at sikre, at donorerne får<br />
hjælp, til deres sag er afsluttet.<br />
Kontakt altid<br />
Blodbanken, hvis<br />
såret bløder, hvis der<br />
kommer en blodudtrædning,<br />
eller hvis<br />
armen gør ondt.<br />
Donor Nyt • april 2010<br />
7
<strong>Mad</strong> <strong>med</strong><br />
Tekst:<br />
Mikkel Dybtved Andersen<br />
De færreste donorer er nok klar<br />
over, at de ved hver donation<br />
mister i omegnen af 225 milligram<br />
jern. Men endnu færre ved, at<br />
kroppen kun kan optage mellem<br />
tre og tyve procent af det jern,<br />
man spiser, og kun i mængder<br />
op til cirka tre milligram jern om<br />
dagen.<br />
Derfor er det for donorer vigtigt<br />
at spise korrekt, så de får tilstrækkeligt<br />
<strong>med</strong> jern. Specielt hvis de<br />
bliver tappet hver tredje måned.<br />
Kød er en fremragende<br />
jernkilde<br />
En rød bøf indeholder knap to<br />
milligram jern per 100 gram,<br />
men donorer skal have omkring<br />
35 milligram jern om dagen for<br />
at kunne optage nok jern til at<br />
bibeholde alle depoter på et<br />
fornuftigt niveau.<br />
Fordøjelsessystemet kan kun<br />
optage omkring 25 procent af<br />
jernet fra eksempelvis kød, mens<br />
det tilsvarende tal for grøntsager<br />
er maksimalt 15 procent.<br />
8 Donor Nyt • april 2010<br />
X-<strong>faktor</strong><br />
At spise er uhyre vigtigt, og for bloddonorer<br />
kan den rette kost gøre forskellen på en<br />
vellykket tapning <strong>med</strong> efterfølgende velvære<br />
kontra en uge <strong>med</strong> lavere energiniveau.<br />
Kød gør forskellen<br />
Da jern generelt er svært at<br />
optage, og det er de færreste,<br />
der spiser meget store mængder<br />
kød, er det vigtigt at spise andre<br />
jernholdige fødevarer.<br />
kroppen har sværere ved at<br />
optage jernet fra grøntsager, og<br />
derfor skal der også spises ret<br />
store mængder grønt for at opnå<br />
et tilfredsstillende jernniveau i<br />
kroppen.<br />
Dog viser det sig, at jern-<br />
optaget fra grøntsager kan<br />
forbedres kraftigt, hvis man<br />
samtidig spiser en lille smule<br />
kød. Alt kød indeholder nemlig<br />
en såkaldt kød<strong>faktor</strong>, der gør,<br />
at kroppen meget nemmere kan<br />
udvinde jernet fra grøntsagerne:<br />
– Vi ser, at selv et indtag på<br />
omkring 50-75 gram kød kan<br />
være <strong>med</strong> til at forbedre jernoptaget<br />
fra de grønne fødevarer,<br />
forklarer forsker klaus Bukhave<br />
fra Institut for Human Ernæring.<br />
Det er sparsomt <strong>med</strong> viden om<br />
kød<strong>faktor</strong>en, men forskerne har<br />
fundet ud af, at <strong>faktor</strong>en udligner<br />
virkningen af blandt andet fytinsyre,<br />
der ellers gør det mere<br />
vanskeligt at optage<br />
jern fra kosten.<br />
Jern smides ud<br />
Det er ikke muligt for<br />
kroppen at optage<br />
for meget jern, <strong>med</strong><br />
mindre man lider<br />
af hæmokromatose, der er en<br />
sygdom, hvor patienterne optager<br />
for meget jern fra kosten.<br />
Hvis en rask person spiser<br />
for meget jern, vil kroppen selv<br />
justere, hvor meget af jernet, der<br />
bliver optaget. Det overskydende<br />
jern passerer blot gennem mavetarmsystemet,<br />
så derfor er der ikke<br />
store risici forbundet ved at spise<br />
meget jernholdig kost.<br />
Øg jernoptaget<br />
For at øge jernoptaget mest muligt<br />
peger klaus Bukhave på følgende<br />
kosttyper, der hæmmer eller øger<br />
kroppens evne til at udnytte jernet<br />
fra kosten:<br />
Kød<br />
Alle typer kød indeholder en<br />
jerntype, som kroppen har let<br />
ved at optage. Derfor er kød,<br />
specielt de røde typer, gode til at<br />
få opbygget et fornuftigt jernniveau<br />
i kroppen. rødt kød indeholder<br />
mere jern end lyst kød, og specielt<br />
hjerte og lever indeholder store<br />
mængder jern.<br />
kødet indeholder også den<br />
såkaldte kød<strong>faktor</strong>, der fremmer<br />
kroppens optag af jern fra grøntsager.<br />
Fisk<br />
Indeholder ikke specielt meget<br />
jern, men det, der er, er letoptageligt.<br />
Dertil kommer, at også fisk<br />
indeholder kød<strong>faktor</strong>.
Broccoli og ærter<br />
Begge er potentielle vidundergrøntsager,<br />
når det gælder jernniveau.<br />
Broccoli indeholder omkring 1,2<br />
milligram jern per 100 gram,<br />
mens ærter har knapt et milligram<br />
jern per 100 gram. Især sammen<br />
<strong>med</strong> kød, hvor kød<strong>faktor</strong>en kan<br />
komme i spil, er disse grøntsager<br />
meget gode for opretholdelsen af<br />
kroppens jernniveau.<br />
Spinat og rabarber<br />
Disse grøntsager indeholder en del<br />
jern, men desværre også oxalsyre<br />
og fytinsyre, der binder jernet,<br />
så det nærmest er umuligt for<br />
kroppen at gøre nytte af det store<br />
jernindhold. Også her hjælper det<br />
at spise noget kød eller fisk for at<br />
øge jernoptaget fra grøntsagerne.<br />
Juice, bær og frugt<br />
Det er generelt sundt at spise<br />
disse fødevarer, og mange af<br />
dem indeholder også C-vitamin,<br />
der fremmer jernoptagelsen. Dog<br />
indeholder mange frugter også<br />
polyfenoler, der hæmmer jernoptagelsen,<br />
så den reelle virkning<br />
ved frugtspisning kendes ikke.<br />
Mælk<br />
En af de store myter på kostområdet<br />
er, at mælkeprodukter<br />
hæmmer optagelsen af jern,<br />
men det ikke korrekt. Faktisk<br />
viser det sig, at Cultura, A38<br />
og lignende produkter skaber et<br />
lokalt surt miljø, som fremmer<br />
optagelsen af<br />
jern.<br />
Kaffe, te<br />
og kakao<br />
Disse<br />
drikkevarer<br />
indeholder<br />
en række polyfenoler, der binder<br />
jernet, og derfor er det ikke en<br />
god idé at drikke dem før og efter<br />
et måltid:<br />
– reelt set bør man ikke drikke<br />
dem i fire timer før og efter et<br />
måltid, men da det nok er et<br />
urealistisk krav til den danske<br />
befolkning, så vil jeg råde til, at<br />
man holder sig fra dem i en til to<br />
timer før og efter et måltid. På den<br />
måde minimerer man den negative<br />
virkning, forklarer klaus Bukhave.<br />
Brød<br />
Indeholder en hel del fytinsyre,<br />
der er <strong>med</strong> til at hæmme<br />
jernoptagelsen. I kerner<br />
er der dog et enzym,<br />
der nedbryder<br />
fytinsyren. Dette<br />
enzym frigives ved<br />
at sætte kernerne<br />
i blød natten over,<br />
hvorefter de kan<br />
bruges til at bage et<br />
fuldkornsbrød <strong>med</strong>.<br />
Rødvin<br />
Det nytter ikke at drikke rødvin,<br />
hvis man har et lavt jernniveau i<br />
kroppen. Vinen indeholder nemlig<br />
mange polyfenoler, der hæmmer<br />
optagelsen af jern.<br />
Jerntabletter<br />
Tabletter af 100 milligram <strong>med</strong><br />
tilsat C-vitamin giver et fint<br />
dagsoptag af jern. Der<br />
er dog ikke nogen<br />
grund til<br />
at spise<br />
jerntabletter,<br />
<strong>med</strong>mindre<br />
blodbanken<br />
opfordrer donorerne<br />
til at gøre det.<br />
Der er i øvrigt ikke nogen<br />
umiddelbar sammenhæng mellem<br />
prisen for jerntabletter og deres<br />
virkning i kroppen. Depottabletter<br />
<strong>med</strong> jern er dyre og virker dårligt,<br />
da depotvirkningen gør, at jernet<br />
fra tabletten først bliver frigivet<br />
længere nede i tarmen, hvor<br />
tarmsystemet har svært ved<br />
at optage jernet.<br />
Donor Nyt • april 2010<br />
9
Blodbankerne<br />
sikkert igennem<br />
pandemien<br />
Tekst:<br />
Sanne Bunch-Nielsen<br />
Sundhedsstyrelsen vurderer, at<br />
op imod 200.000 danskere indtil<br />
videre har været syge <strong>med</strong> influenza<br />
A, som sygdommen hedder<br />
i folkemunde. Det store antal<br />
smittede har øget presset på det<br />
danske sundhedsvæsen, som har<br />
måttet indlægge flere patienter<br />
end normalt. De danske blodbanker<br />
har fulgt udviklingen<br />
10 Donor Nyt • april 2010<br />
I juni 2009 erklærede Verdenssundheds-<br />
organisationen, WHO, at H1N1-influenzaen nu<br />
blev betragtet som en pandemi. <strong>Danmark</strong> blev<br />
også ramt, men blodbankerne kom sikkert<br />
gennem stormen.<br />
af pandemien tæt for at kunne<br />
vurdere dens indvirkning på<br />
blodbankerne.<br />
Værste scenarium<br />
Inden pandemien for alvor ramte<br />
Europa havde European Blood<br />
Alliance, EBA, der arbejder<br />
for et sikkert blodsystem over<br />
hele Europa, vurderet, at en<br />
influenzapandemi ville resultere i<br />
et øget sygefravær af personale<br />
i blodbanken og i en betydelig<br />
reduktion af tilgængelige donorer<br />
på grund af sygdom. Det var også<br />
forventet, at antallet af tappeklare<br />
donorer ville falde markant, da<br />
karantæneperioden for influenza<br />
som regel er to uger efter raskmelding.<br />
Denne karantæneregel<br />
beskytter både donor, hvis immunforsvar<br />
er svækket efter sygdom,<br />
og modtager, da der er en risiko<br />
for, at en eventuel virusinfektion<br />
i donors blod kan overføres til en<br />
patient.
For at kunne opretholde det<br />
normale serviceniveau og sikre<br />
en normal blodforsyning under<br />
og efter pandemien var det<br />
derfor nødvendigt for de danske<br />
blodbanker at forberede sig på de<br />
eventuelle følger af en influenzapandemi.<br />
EBA vurderede, at<br />
blodbankerne i værste tilfælde ville<br />
opleve en reduktion i tappeklare<br />
donorer på op til 15 procent.<br />
Ingen panik her<br />
I alle landets blodbanker blev<br />
pandemiens udvikling fulgt tæt, så<br />
blodbankerne kunne reagere hurtigere<br />
på en eventuel tilspidsning af<br />
situationen. Nu, hvor pandemien<br />
er afblæst, melder blodbankerne<br />
dog alle om normale tilstande<br />
igennem hele pandemien, og<br />
ingen af de adspurgte blodbanker<br />
kunne melde om flere tilfælde af<br />
influenzarelateret sygdom hos<br />
personalet end under en normal<br />
influenzasæson.<br />
Det viste sig hurtigt, at EBAs<br />
opstillede ”værste scenarium” ikke<br />
blev aktuel. Blodbankerne tegner<br />
i dag, efter pandemien er blevet<br />
afblæst, et ganske andet billede:<br />
– På baggrund af <strong>med</strong>ier og<br />
myndigheder i ind- og udland<br />
bedømte vi, at der var tale om en<br />
mild influenzaepidemi, der ikke<br />
ville give flere syge end andre<br />
influenzaepidemier i løbet af de<br />
sidste 30 år. Det viste sig at være<br />
rigtigt, siger Jørgen Georgsen,<br />
ledende overlæge ved blodbanken<br />
i Odense.<br />
Normal lagerbeholdning<br />
I både Århus, Odense og københavn<br />
melder blodbankerne om<br />
normal lagerbeholdning under<br />
pandemien. Ifølge EBA vil man<br />
ofte se, at behovet for blod<br />
ligefrem kan falde i forbindelse<br />
<strong>med</strong> en influenzapandemi. Det<br />
skyldes, at der i perioder <strong>med</strong> stor<br />
fokus på behandling og forebyggelse<br />
af influenza er et fald i<br />
antallet af planlagte operationer og<br />
andre mindre akutte behandlinger,<br />
der kan begrænses eller udsættes,<br />
indtil pandemien er overstået.<br />
Jørgen Georgsen forklarer:<br />
– Vi så et fald i blodforbruget i<br />
årets sidste måneder, hvor influenzaen<br />
toppede. Havde der været<br />
tale om en alvorligere epidemi<br />
eller pandemi, er det vores<br />
bedømmelse, at blodforbruget ville<br />
være faldet betydeligt. Der ville<br />
ikke være personale til at udføre<br />
planlagte operationer, og mange<br />
kronisk syge patienter, som bruger<br />
hovedparten af blodet, kunne være<br />
blevet syge af influenzaen.<br />
Fulgte den rigtige strategi<br />
De danske blodbanker påvirkes<br />
hele tiden af, hvordan kapaciteten<br />
på det enkelte sygehus fordeler<br />
sig. De er derfor vant til at<br />
håndtere spidsbelastninger, og<br />
de adspurgte blodbanker siger<br />
da også, at de ville reagere på<br />
samme vis ved en ny pandemi.<br />
Til spørgsmålet om, hvorvidt<br />
donorerne kan være ekstra<br />
opmærksomme på at hjælpe<br />
i lignende situationer, svarer<br />
blodbankoverlæge Niels Grunnet<br />
fra Århus:<br />
– Donorerne skal ikke henvende<br />
sig på andre måder end sædvanligt.<br />
Men man skal tænke på<br />
sit ansvar som donor over for<br />
blodbanken. Hvis man bliver syg<br />
inden en tapning, skal man ringe<br />
og melde afbud og vente <strong>med</strong> at<br />
besøge os, til man er blevet rask.<br />
HVAD Er EN<br />
INFluENzAPANDEMI?<br />
En influenzapandemi finder<br />
sted, når et influenzavirus<br />
(normalt fra fugle eller andre<br />
dyr) udvikles, og størstedelen<br />
af befolkningen i verden ikke<br />
er immun over for det. Det<br />
betyder, at virusset hurtigt kan<br />
sprede sig og smitte et stort<br />
antal mennesker.<br />
Donor Nyt • april 2010<br />
11
29,5 mm<br />
40 mm<br />
12 Donor Nyt • april 2010<br />
September 2009<br />
75 mm<br />
ø 33 mm<br />
AllErGi<br />
Blod i<br />
mors mave<br />
Doreen <strong>med</strong> August,<br />
en af <strong>Danmark</strong>s yngste<br />
blodmodtagere.<br />
Et rutinetjek i forbindelse <strong>med</strong> en<br />
forkortet livmoderhals blev startskuddet<br />
til et par måneders bekymring hos en lille<br />
familie på Nørrebro i København.<br />
i<br />
i<br />
i<br />
i<br />
i<br />
I<br />
i i<br />
i i<br />
i<br />
i<br />
I<br />
i<br />
i i<br />
i<br />
i<br />
i<br />
i<br />
i<br />
Tekst og foto<br />
Mikkel Dybtved Andersen<br />
kontakt til Merle Romose på merle@givblod.dk hurtigst muligt.<br />
Det er efterår, og lille August det begyndte at aftage, og det vide, at de skal overflyttes til<br />
navle strengen får August tilført en 1.645 gram, men til gengæld har Inden længe har den lille purk det<br />
render rundt lejligheden kun gjorde mig virkelig bekymret. barselsgangen på Rigshospitalet,<br />
god portion blod.<br />
han takket være blodtransfusionen dog så godt, at han og for ældrene<br />
et stenkast fra Rigshospitalet<br />
København. Ud over at være en<br />
Doreen bliver helt rutinemæssigt<br />
scannet, og scanningen viser, at<br />
hvor de bliver modtaget af en<br />
syge plejerske.<br />
Lægerne vidste dog ikke helt en hæmo- globinværdi på 5,6<br />
på forhånd, hvordan det ville gå, mmol/L, hvilket<br />
kan blive udskrevet.<br />
Den 13. februar er familien til<br />
7<br />
smule agtpågivende over for den livmoderhalsen er ved at finde sit Resten af dagen bliver Augusts<br />
og de havde derfor gjort klar til dog stadig er den lave ende. et rutinetjek på sygehuset, hvor<br />
frem<strong>med</strong>e mand stuen, så laver normale leje, så Doreen må faktisk hjerterytme og puls målt automa-<br />
kejsersnit, hvis det hele skulle gå Efter fødslen bliver den lille August blandt andet skal have<br />
August, hvad toårige er bedst til, gerne tage hjem igen<br />
tisk, og natten falder på.<br />
galt.<br />
familie overflyttet til neonatalaf- dryppet øjne:<br />
nemlig at kigge lidt på Bamse og Sygeplejersken vælger også<br />
Den særprægede blodtransfusion delingen, der tager sig af de for – Mens vi var på sygehuset, holdt<br />
Kylling fjernsynet, spise en kiks at scanne August – bare for en Blod giver liv<br />
går fint, og straks efter viser tidligt fødte børn. Også her må han pludselig op <strong>med</strong> at trække<br />
og hænge op ad mors og fars ben sikkerheds skyld.<br />
Næste morgen bliver Doreen sendt<br />
målinger, at August nu har det August have et par ekstra portioner vejret, siger Rune og forklarer, at<br />
– alt sammen naturligvis på skift. – Jeg kunne se lille August på til scanning igen, og der er tydeligt<br />
blod, han har behov for. to dage blod, for at hæmoglobin værdien den store genoplivningsindsats<br />
Han ænser slet ikke, at vinteren er skærmen og smilede – men smilet bevis for en massiv blodmangel<br />
er alt, som det skal være.<br />
kan komme ordentligt vejret. blev sat gang.<br />
på vej, og at han snart fylder to år. stivnede brat, erindrer Doreen om hos August.<br />
Det viser sig, at Augusts – Han lå respirator en uge,<br />
episoden, hvor sygeplejersken<br />
Designmanual_<strong>Bloddonorerne</strong>.indd Rutinetjek 7 udbryder:<br />
Hæmoglobinværdien er helt<br />
nede på livstruende 1,8 mmol/L,<br />
Håbet brister<br />
blødning skyldtes huller moder- hvorefter der gik yderligere 14<br />
Fredag morgen får lægerne igen kagen. Der<strong>med</strong> passerede Augusts dage, før vi endelig kunne komme<br />
14/12/09 21:45:59<br />
forvandlet til mareridt<br />
– Det er altså ikke sjovt, for der er hvor den normalt skal være på<br />
bekymrede miner, da det viser blod over Doreen.<br />
hjem igen, fortæller Doreen. Denne<br />
Historien om August begynder noget helt galt her!<br />
over 7 mmol/L.<br />
sig, at August nu igen har mistet<br />
gang var det ikke blodmangel, der<br />
for to år siden. Det er den 18. Sygeplejersken vurderer<br />
Lægerne vil forsøge at give<br />
en masse blod. Der er ingen vej Pludseligt vejrtrækningsstop nær havde slået August ihjel, men<br />
december 2007, og Augusts umiddelbart, at Augusts hjerte er August donorblod via en kanyle<br />
tilbage, og denne fredag, den 21. begyndelsen af det nye år bliver derimod en influenza virus.<br />
mor, Doreen Bbaale på 23 år, forstørret, og at han har et højt ind navle strengen. På den måde<br />
december 2007, kommer August August overflyttet til Hvidovre<br />
er gravid 31. uge. Der<strong>med</strong> har tryk inde kraniet. Det kan være et kan Augusts hæmoglobinværdi<br />
til verden ved kejsersnit ni uger for Hospital, hvor han igen får et par Krudtuglen vokser op<br />
hun omkring to måneder tilbage, tegn på, at blodet er alt for tyndt komme vejret, uden at han<br />
tidligt.<br />
blodportioner, hvilket er meget Oven på sin turbulente start på<br />
inden hun skal føde, da hun bliver forhold til normalen. Lægerne behøver at blive født lige <strong>med</strong> det<br />
Den lille velskabte fyr vejer kun normalt for for tidligt fødte børn. livet har August dog ikke mistet<br />
indlagt på Hvidovre Hospital på bliver tilkaldt.<br />
samme:<br />
grund af en for kortet livmoderhals<br />
– Jeg følte mig lidt som en<br />
og tegn på, at en fødsel er nært August er ved at dø<br />
forsøgskanin, da blod- transfusion<br />
forestående.<br />
Lægerne vurderer, at der er tale på denne måde ikke rigtigt<br />
FAKTA<br />
Doreen er lidt bange og nervøs om kraftig blodmangel, og det er beskrevet nogen steder,<br />
over graviditeten:– Jeg kunne sætter mange tanker gang hos smiler Doreen. Den alternative<br />
Blod er et levende biologisk menneskes vægt, og heraf udgør bliver sorteret fra blodprodukterne<br />
ikke længere mærke så meget Doreen:<br />
blod transfusion finder sted senere<br />
produkt, der består af røde de røde og hvide blodlegemer og bliver der<strong>med</strong> ikke brugt til<br />
liv, fortæller hun og fortsætter: – – Jeg mistede al kontrol, og på dagen, og ved hjælp af en<br />
blodlegemer, hvide blodlegemer cirka 45 procent af blod-<br />
patientbehandling.<br />
Tidligere kunne jeg føle masser jeg blev virkelig bange. Hun tynd nål ind igennem Doreens<br />
samt blodplader, der flyder rundt mængden.<br />
af liv, specielt om aftenen, men og kæresten Rune Holt får at mave skind og videre ind en væske kaldet plasma. Blodet Plasma udgør de resterende 55 Læs mere om Dansk Transfusions-<br />
udgør omkring 7 procent af et procent. De hvide blodlegemer database på dtdb.dk<br />
6 Donor Nyt • februar 2010 Donor Nyt • februar 2010 7<br />
Donornyt_nyt_design.indd 6-7 27/01/10 11.13<br />
De første to produktioner <strong>med</strong><br />
<strong>Bloddonorerne</strong>s nye design er<br />
dette nummer af Donor Nyt samt<br />
hjemmesiden bloddonor.dk.<br />
læserne af Donor Nyt kan<br />
blandt andet se, at de tidligere ret<br />
massive bjælker er fjernet, og at<br />
designet i stedet indeholder lettere<br />
streger. På side tre, hvor lederen<br />
vil være fremover, ses også et af<br />
de elementer, som kommer til at<br />
gå igen på alle publikationer fra<br />
10 mm<br />
20 mm<br />
<strong>Bloddonorerne</strong> får<br />
et nyt ansigt<br />
Tekst:<br />
Mikkel Dybtved Andersen<br />
97 mm<br />
NYHEDSBrE<br />
Primære farver<br />
43 mm<br />
nyhedsbrev<br />
Nyhedsbrev<br />
Str.a4<br />
forside PjECEr<br />
farverne bruges i b<br />
alle logoer og er d<br />
farver Primære på alle publ far<br />
farverne brug<br />
alle logoer og<br />
nr. 91 • oktober 2009<br />
BLODDONORERNE I DANMARK • NR. 91 • Oktober 2009<br />
Brevhovedet har farverne rød og grå:<br />
rød: C: 0 M: 100 Y: 80 K: 30<br />
farver på alle<br />
Tilmeldingerne strømmer ind til Nu er der igen kommet en del<br />
Tilmeldingerne strømmer ind til <strong>Bloddonorerne</strong>s <strong>Bloddonorerne</strong>s landskontor • se side nye kampagneartikler 2<br />
www.bloddonor.dk<br />
Pantone: 187<br />
Nu er der igen kommet en del nye kampagneartikler se side 2 • >> se bagsiden se bagsiden >><br />
Str. a5 Donor-rød grå: C: 20 M: 20 Y: 40 Donor-grå K: 40<br />
29,5 mm<br />
CMYK Primære 0/100/80/30 farver Pantone: 8003 20/20/40/40<br />
Svineinfluenza H1N1-virus<br />
forside Pantone farverne 187 Må bruges ikke i fylde bladhovedet, mere end 8003 97 mm fra den røde<br />
Sekundære farve<br />
En eventuel kommende massespredning af<br />
Billedet skal rgB være alle 177/13/40 logoer relateret streg. og er til de vigtigste 134/122/111<br />
farverne kan brug<br />
H1N1-virus i den danske befolkning vil<br />
pjecens tema. farver Donor-rød på alle publikationer. Donor-grå<br />
Donor Nyt, hvor de<br />
Nikkelallergi<br />
ORDFORKLARING<br />
næppe påvirke det danske blodsystem i<br />
CMYK 0/100/80/30<br />
Ved nikkelallergi udelukkes du fra<br />
Cirkel nederst til venstre Brevhovedet har en placeres 20/20/40/40<br />
valgte billeder. No<br />
tapningaf hensyn til dig selv, hvis Allergen<br />
højere grad. De danske blodbankslæger har<br />
Pantone 187<br />
der er opblussen af symptomerne i Et stof, der kan fremkalde allergi<br />
diameter på 33 mm. Heri 3 mm pla- fra den lodrette røde 8003 streg.<br />
udbestemt Sekundære til småst<br />
længe forberedt situationen <strong>med</strong><br />
forbindelse <strong>med</strong>tapning pga. nikkel i ved dannelsen af allergi-antistoffer i<br />
rgB 177/13/40<br />
134/122/111<br />
farverne kan<br />
tappekanylen.<br />
kroppen.<br />
ceres et billede/enkelt element<br />
udenlandske kollegaer og vurderer, at der<br />
Den røde og grå streg er 1 pt tykkelse.<br />
Donor Nyt, hv<br />
Hyposensibilisering<br />
Astma<br />
fortsat vil være blod til de patienter, der har<br />
som også er relateret til pjecens<br />
Kaldes også for allergen-specifik En kronisk betændelsestilstand i<br />
Nr. og tid (nr 91 · oktober 2009)<br />
valgte billede<br />
immun-terapi. Udføres ved indsprøjt- lungerne <strong>med</strong> gentagne anfald af<br />
behov for det.<br />
Donor-rød<br />
Donor-grå tema.<br />
ning i under-huden af meget små åndenød, hoste og hvæsende vejr-<br />
Skrifttype: futura Book 10/12 pt<br />
udbestemt til s<br />
mængder af det allergen, man er trækning.<br />
Det er dog vigtigt at huske, at man ved CMYK 0/100/80/30<br />
20/20/40/40 Tekst rundt om cirkel er farve: som grå: C: 20 M: 20 Y: 40 K: 40<br />
overfølsom overfor. Mængden af Astma kan udløses af de stoffer, man<br />
allergen øges ganske lang-somt over er allergiskoverfor. Astmaanfald kan<br />
influenzasymptomer ikke skal møde op i Pantone 187<br />
8003<br />
brødtekst. futura Sekundære book 10 farver pt. Pantone: 8003<br />
en periode. På den måde bliver- desuden frem-provokeres af stoffer,<br />
blodbanken. Dels fordi kroppen har brug for rgB kroppen vant 177/13/40<br />
til stoffet, og manfår der virker uspecifiktirriterende Donorer skal 134/122/111<br />
ikke komme på i luft- blodbanken, hvis de er Tekst til højre for farverne cirkel Prik kan er mellem futura bruges nr. til artikler og måned i er altid rød.<br />
færresymptomer. Giver karantæne i vejene og syge. af infektioner Og de skal iluftvejene. også huske at melde det til blod-<br />
hvile for at komme sig hurtigst muligt oven Donorer tre døgn skal efter ikke hver komme dosis. i blodbanken, hvis banken, de hvis er de syge. bliver Og syge de en uge skal efter også en tapning. huske book 20 pt Donor Nyt, rød: hvor C: de 0 M: passer 100 til Y: de 80 K: 30<br />
Allergisk chok<br />
på sygdommen, og dels fordi man skal at melde det til blodbanken, hvis de bliver syge en uge efter en tapning.<br />
Vil du vide mere?<br />
En akut reaktion i kroppen, der viser<br />
CMYK valgte 0/63/91/0 billeder. Pantone: Nogle farver 187 70/70/80/5 er for-<br />
24/0/0/43 80/20/0/30<br />
undgå at smitte andre raske donorer og ansatte i Du blodbanken. kan læse mere om Bliver astma og en donor sigved syg lavt blodtryk i den og første hurtig puls uge efter en Pantone udbestemt 158 til småstof i Donor Warm Nyt. gray 11 5425<br />
7468<br />
Svineinfluenza<br />
allergi på Astma-Allergi Forbundets og førertil, at man besvimer. Kan i<br />
Bagside<br />
donation, er det vigtigt, at donor henvender sig i blodbanken.<br />
hjemmeside: www.astma-allergi.dk meget svære tilfælde have et dødeligt<br />
rgB 24/125/48 104/90/76 120/149/164 0/120/167<br />
forløb. Kan udløses af f.eks. insektstik<br />
I toppen placeres et billede som<br />
Karantænen efter en mulig smitte <strong>med</strong> H1N1-virus er to uger efter raskmelding. (især bier og hvepse), latex, læge-<br />
H1N1-virus<br />
midler og fødevarer. Kaldes også<br />
er relateret til pjecens tema.<br />
for kredsløbschok, anafylak-tisk chok<br />
Vaccinen for H1N1-influenza giver i <strong>Danmark</strong> ikke karantæne. Der er dog flere forskellige vacciner på<br />
En eventuel kommende mas- at man ved eller influenzasymptomer<br />
en anafylaktisk reaktion.<br />
CMYK 0/63/91/0 70/70/80/5 24/0/0/43 80/20/0/3<br />
sig i blodbanken. Karantænen<br />
markedet, så en vaccine modtaget i udlandet kan sespredning give karantæne.<br />
af H1N1-virus i den ikke skal møde op i blodbanken. efter en mulig smitte <strong>med</strong> H1N1-<br />
danske befolkning vil næppe Dels fordi kroppen har brug for virus er to uger efter raskmelding. I bunden Pantone står afsender 158 <strong>med</strong> Warm gray 11 5425<br />
7468<br />
påvirke det danske blodsystem i hvile for at komme sig hurtigst mu- Vaccinen for H1N1-influenza giver<br />
højere grad. De danske blodbankligt oven på sygdommen, og dels i <strong>Danmark</strong> ikke karantæne. Der er logo. rgB 24/125/48 104/90/76 120/149/164 0/120/167<br />
slæger har længe forberedt situa- fordi man skal undgå at smitte dog flere forskellige vacciner på<br />
tionen <strong>med</strong> udenlandske kollegaer andre raske donorer og ansatte i markedet, så en vaccine modtaget<br />
Glem ikke valget<br />
og vurderer, at der fortsat vil være blodbanken. Basiskursus Bliver en donor syg i i udlandet om kan to give karantæne. uger adressetekst: futura book<br />
blod til de patienter, der har behov den<br />
Vesterbrogade<br />
første uge efter<br />
191<br />
en donation,<br />
· 1800 Frederiksberg C<br />
Den 17. november er der 34,5 mm<br />
for det. Det er dog vigtigt at huske, er det Tlf. Unge vigtigt, 7013 7014 at informatører, donor · Fax henvender 7013 7010 der endnu ikke har 9/10,8 pt<br />
kontor@bloddonor.dk · www.bloddonor.dk<br />
en fremragende mulighed<br />
CMYK 0/63/91/0 været på 70/70/80/5<br />
kursus, har nu en 24/0/0/43 80/20/0/30 100/10/40/20 95/45/85/5<br />
for at komme ud og hverve 20 mm Pantone 158<br />
enestående Warm mulighed gray 11 for at komme 5425 på<br />
7468<br />
322<br />
342<br />
Cirklen her er ø 19 mm <strong>med</strong><br />
en masse friske donorer.<br />
rgB 24/125/48 besøg i Rigshospitalets 104/90/76 Blodbank, 120/149/164<br />
hvor<br />
0/120/167 0/132/138 0/112/81<br />
Den dag er der nemlig valg<br />
<strong>Bloddonorerne</strong> holder basiskursus den samme billede som på forsiden.<br />
til kommunalbestyrelserne<br />
samt til regionsrådene. Pjece<br />
Uden tilladelse er det dog<br />
forbudt at stille sig op ved valgstederne, da det kan forstyrre<br />
24. oktober.<br />
Nyhedsbrev Deltagerne hører om arbejdet i de Donor-grå streg over afsender<br />
lokale korps, om det landsdækkende 1 pt. Det samme under billede<br />
Designmanual_<strong>Bloddonorerne</strong>.indd 4<br />
netværk af unge frivillige, hvad en i toppen.<br />
Farvepalletten<br />
valghandlingen. Derfor skal korpset søge om lov hos den lokale<br />
valgbestyrelse, der er en kommunal instans. Vi anbefaler, at korpset<br />
informatør oplever på de forskellige<br />
opgaver samt noget om<br />
1<br />
søger om tilladelse til at hverve nye donorer ved udgangene fra karantænereglerne.<br />
valgstederne.<br />
Kurset er forbeholdt informatører, som<br />
En skabelonansøgning kan Designmanual_<strong>Bloddonorerne</strong>.indd rekvireres på andersen@bloddonor.dk.<br />
11 er mellem 17 og 30 år gamle. Designmanual_<strong>Bloddonorerne</strong>.indd 4<br />
14/1<br />
Tidligere år har det været rigtig givtigt at være ude på valgstederne,<br />
så landskontoret opfordrer alle korps til at være aktive denne dag.<br />
Man kan eventuelt benytte de særlige ”bloddonor-valgkort”<br />
(207110), samt de sorte polo Designmanual_<strong>Bloddonorerne</strong>.indd T-shirts (210045-210049), 4 så man<br />
ikke bliver forvekslet <strong>med</strong> folk fra et bestemt parti.<br />
Det er gratis at deltage, og deltagerne<br />
får ud over frokost også betalt togeller<br />
busbillet til og fra kurset. Kurset<br />
starter klokken 10 og slutter klokken<br />
cirka 16.30.<br />
Korps, der vil deltage i arrangementet, inden for regionH, bør tage Tilmelding kan ske til<br />
malou@bloddonor.dk.<br />
Donor Nyt<br />
I fremtiden vil det blodrøde i <strong>Bloddonorerne</strong>s<br />
design være tonet ned til fordel for et lettere<br />
og mere rent udtryk.<br />
<strong>Bloddonorerne</strong> i <strong>Danmark</strong>. Det<br />
drejer sig om dråben, der ligger<br />
i baggrunden i højre side. Denne<br />
stregdråbe skal sammen <strong>med</strong><br />
det nye logo skabe den genkendelighed,<br />
som <strong>Bloddonorerne</strong><br />
i <strong>Danmark</strong> ønsker i forhold til<br />
omverdenen.<br />
Designet rammer alt<br />
At skabe et design til <strong>Bloddonorerne</strong><br />
i <strong>Danmark</strong> er en<br />
Hjemmeside<br />
opgave <strong>med</strong> mange mindre<br />
opgaver indlejret, og designet vil<br />
i den kommende tid blive bredt<br />
ud, så det rammer alt, hvad der<br />
kommer fra organisationen. Det<br />
drejer sig om plakater, pjecer,<br />
nyhedsbreve, brevpapir, visitkort<br />
<strong>med</strong> mere. På siden her ses<br />
eksempler på det nye design,<br />
og vi håber, at alle tager godt<br />
imod det.
SPørGSMÅl OG SVAr<br />
Jeg nyser<br />
Endnu engang nærmer sommeren<br />
sig, og jeg går en frygtelig tid i<br />
møde. øjnene løber i vand, næsen<br />
og øjnene klør – for slet ikke at tale<br />
om de mange nys, jeg hver dag<br />
skal overleve. Jeg spiser diverse<br />
piller, bruger næsespray samt<br />
øjendråber, og i den forbindelse<br />
kunne jeg godt tænke mig at vide,<br />
hvilken karantæne det giver i<br />
blodbanken?<br />
Venlig hilsen Pia<br />
kære Pia<br />
Det lyder, som om du er ramt af<br />
en voldsom høfeber ganske som<br />
en meget stor andel af danskerne.<br />
Heldigvis findes der en lang række<br />
Jeg er en frisk ung mand, som tit<br />
har tænkt på at blive bloddonor,<br />
da der jo er mange fordele i den<br />
forbindelse. Blandt andet ser jeg<br />
det som positivt, at man bliver<br />
testet for diverse sygdomme og<br />
får målt sit blodtryk, hver gang<br />
man giver lidt blod. På den måde<br />
slipper man for at involvere sin<br />
egen læge, når det for eksempel<br />
har været en god tur i byen. Mit<br />
spørgsmål er, hvad man reelt<br />
bliver testet for i blodbanken?<br />
Hilsen Brian<br />
kære Brian<br />
Jeg må som det første advare<br />
mod at bruge blodbanken som<br />
testcenter for diverse sygdomme.<br />
gode præparater, som du kan<br />
tage, så du ikke hele tiden skal<br />
tænke på din høfeber.<br />
rent karantænemæssigt kan du<br />
roligt bruge øjendråber samt næsespray<br />
før et besøg i blodbanken.<br />
Men husk, at du skal være fri for<br />
symptomer, inden du møder op<br />
til tapning. Hvis du spiser piller<br />
for at blive fri for symptomer, får<br />
du karantæne i blodbanken, og<br />
karantæneperioden afhænger<br />
af præparatet, du spiser. Du<br />
kan slå din <strong>med</strong>icintype op på<br />
<strong>med</strong>icin.dk, hvor der står, hvor<br />
lang tid du får karantæne.<br />
Med venlig hilsen<br />
Mikkel Dybtved Andersen<br />
kommunikations<strong>med</strong>arbejder<br />
Blodbanken<br />
som testcenter<br />
For selv om blodet hver gang<br />
bliver testet for smitsomme<br />
sygdomme, så kan der selv <strong>med</strong><br />
de mest avancerede test ske fejl. Er<br />
du for eksempel blevet smittet <strong>med</strong><br />
HIV i løbet af weekenden, er det<br />
ikke sikkert, at det bliver opdaget i<br />
blodbanken om mandagen. Derfor<br />
risikerer du at bringe andres liv<br />
i fare. Har du udsat dig selv for<br />
smitterisiko, skal du derfor gå til<br />
din egen læge for at få taget de<br />
relevante prøver.<br />
Hvis du ikke har lyst til at gå til<br />
din egen læge, kan du henvende<br />
dig hos en af de særlige klinikker,<br />
hvor du kan blive testet anonymt.<br />
læs mere om karantæneregler for<br />
risikoadfærd på vores hjemmeside<br />
bloddonor.dk.<br />
Som svar på dit reelle spørgsmål<br />
kan jeg fortælle, at blodbanken<br />
tester for HIV-1/2, leverbetændelse<br />
B og C (samt HTlV I/II ved førstegangsdonorer).<br />
Derudover måler<br />
blodbanken din hæmoglobinværdi<br />
og laver en blodtypebestemmelse.<br />
Det er ikke altid, blodtrykket bliver<br />
målt, det varierer fra blodbank til<br />
blodbank.<br />
Slutteligt vil jeg sige, at man kun<br />
skal give blod, hvis man har lyst til<br />
at hjælpe andre mennesker – og<br />
bestemt ikke for at få et sundhedstjek,<br />
for det får man alligevel ikke i<br />
en blodbank.<br />
Med venlig hilsen<br />
Mikkel Dybtved Andersen<br />
kommunikations<strong>med</strong>arbejder<br />
Donor Nyt • april 2010<br />
13
Unge er <strong>med</strong>, hvor det sker<br />
<strong>Bloddonorerne</strong> i <strong>Danmark</strong> har hele tiden<br />
brug for flere unge informatører, der vil være<br />
<strong>med</strong> til at skaffe nye bloddonorer. På landsbasis<br />
skal der hvert år findes 25.000 nye<br />
donorer, og derfor er alle korps i <strong>Danmark</strong><br />
ude på gader og stræder for at finde nye<br />
<strong>med</strong>lemmer.<br />
unge informatører er en uundværlig del af<br />
hverveaktiviteten, da de er gode til at kom-<br />
me i kontakt <strong>med</strong> andre unge mennesker.<br />
kunne du tænke dig at gøre en forskel og<br />
er mellem 17 og 30 år, så kig forbi<br />
bloddonor.dk/ung og læs mere.<br />
14 Donor Nyt • april 2010<br />
Et ægte blodbad<br />
Nye ferieglade donorer<br />
Selv om sneen hober sig op<br />
udenfor, kan man sagtens drømme<br />
sig hen til varme lande. Det udnyttede<br />
GivBlod fra københavn, da<br />
der var feriemesse i Bella Center<br />
sidst i januar.<br />
Sammen <strong>med</strong> ni frivillige stod den<br />
på hvervning blandt de feriehungrende<br />
danskere, og det blev til i alt<br />
365 nye donorer.<br />
Der er dog altid brug for endnu<br />
flere donorer, så giv kuponen på<br />
bagsiden af Donor Nyt til en ven,<br />
som du synes skal gøre en forskel.<br />
De lokale korps er mestre i gode idéer, og således<br />
gik Silkeborg Bloddonorkorps nye veje for at<br />
kapre flere donorer.<br />
Til en håndboldkamp i efteråret fik de overtalt det<br />
lokale eliteherrehold fra Bjerringbro-Silkeborg til at<br />
stille op til kamp i røde trøjer mod de sædvanlige<br />
sorte spillerdragter. kampen stod i ligaen mod<br />
holdet fra lemvig, og Bjerringbro-Silkeborg vandt<br />
<strong>med</strong> hele 14 mål. udover farveskiftet i spillertrøjerne<br />
havde <strong>Bloddonorerne</strong> også prydet midten<br />
af banen <strong>med</strong> en stor bloddråbe.
Fra Næstved til Klaksvik<br />
I forbindelse <strong>med</strong> renoveringen af blodbanken ved<br />
Næstved Sygehus er meget af det gamle inventar blevet<br />
overflødigt.<br />
I stedet for at smide det hele på lossepladsen gik<br />
formanden for <strong>Bloddonorerne</strong> i Næstved, Valdemar riis<br />
Søndergaard, i gang <strong>med</strong> at finde en egnet modtager.<br />
Målet i første omgang var at få sendt udstyret til<br />
Hviderusland, men det var ikke muligt at finde<br />
penge til transporten. Så Valdemar riis<br />
Søndergaard kontaktede <strong>Bloddonorerne</strong><br />
i Færøerne, som gerne ville betale for<br />
fragten mod at få udstyret i bytte.<br />
På den måde har blodbanken i klaksvik<br />
nu fået, om ikke nyt, så nyere udstyr til<br />
deres blodbank.<br />
Donor Nyt nr. 94<br />
41. årgang · april 2010<br />
Udgivet af:<br />
<strong>Bloddonorerne</strong> i <strong>Danmark</strong><br />
Vesterbrogade 191<br />
1800 Frederiksberg C<br />
Tlf. 7013 7014<br />
Fax 7013 7010<br />
donor-nyt@bloddonor.dk<br />
www.bloddonor.dk<br />
Ansvarshavende redaktør:<br />
Mikkel Dybtved Andersen<br />
Redaktion:<br />
Sanne Bunch-Nielsen<br />
Marie-louise Frederiksen<br />
Michael Bach Ipsen<br />
karen leidesdorff <strong>Mad</strong>sen<br />
karin Magnussen<br />
Steffen Nielsen<br />
Malou rode<br />
Ane rønn-Poulsen<br />
Folk tog et valg<br />
lANDET ruNDT<br />
I forbindelse <strong>med</strong> valget til kommunalbestyrelserne og<br />
regionsrådene i efteråret var flere bloddonorkorps ved<br />
valgstederne for at hverve nye donorer. Alle melder om<br />
stor succes, og blandt andet Århus fik 186 tilmeldinger,<br />
Hillerød 81 og Nordkysten 51.<br />
Mange andre korps var også på gaden denne dag, så<br />
det samlede resultat er væsentligt højere.<br />
Lægefaglige konsulenter:<br />
karin Magnussen og Ellen Taaning<br />
Design og tryk: Datagraf<br />
Trykt på svanemærket papir<br />
Forside: <strong>Bloddonorerne</strong> i <strong>Danmark</strong><br />
Gengivelse af Donor Nyt er velkomment<br />
<strong>med</strong> kildeangivelse.<br />
Oplag: 225.000<br />
ISSN nr: 0902-2643<br />
Næste udgivelse: Juni 2010<br />
Donor Nyt • april 2010<br />
15
DN 94/2010<br />
Et blodigt<br />
studie<br />
Tekst:<br />
Mikkel Dybtved Andersen<br />
I de kommende måneder vil bloddonorerne<br />
i region Midtjylland og<br />
i region Hovedstaden blive spurgt<br />
om endnu en tjeneste, når de kommer<br />
i blodbanken.<br />
Ikke sådan forstået, at der nu skal<br />
afgives ekstra blod til banken, men<br />
derimod om et tilsagn om opbevaring<br />
af nogle af blodprøverne, der allige-<br />
vel ville blive smidt ud efter de<br />
obligatoriske smittetest.<br />
✂<br />
* Normal SMS-takst, Noteme.dk<br />
Enormt studie<br />
Hvis bloddonorerne siger ja til at<br />
yde ekstra i blodbanken, skal de<br />
udfylde et ekstra spørgeskema i<br />
forbindelse <strong>med</strong> tapningen.<br />
Dette spørgeskema vil sammen<br />
<strong>med</strong> en lille blodprøve blive opbe-<br />
varet til brug for Det Danske Bloddonorstudie.<br />
Alle oplysninger vil blive anonymiseret,<br />
og <strong>med</strong> tiden er det<br />
meningen, at i alt 250.000<br />
personer skal registreres. Således<br />
vil hele landet blive inddraget i<br />
løbet af de kommende år.<br />
donortilmelding<br />
Er Du sund OG rask, MEllEM 17 OG 60 år OG VEJEr MINDST<br />
50 kilo, kAN Du BlIVE BlODDONOr. BruG DENNE kuPON, SEND EN SMS<br />
MED TEkSTEN Blod TIl 1299*, EllEr MElD DIG TIl PÅ Bloddonor.dk<br />
C<br />
Navn<br />
Gade<br />
FrEDErIkSBErG<br />
Postnr. By<br />
1800 • 191<br />
E-mail<br />
CPR-nr. Telefonnr.<br />
Dato Underskrift VESTErBrOGADE<br />
CPR-krypteret tilmelding kan ske på bloddonor.dk<br />
Som bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra <strong>Bloddonorerne</strong> på din hjemmeadresse.<br />
Mange muligheder<br />
Det er frivilligt at <strong>med</strong>virke i Studiet,<br />
som vil bidrage til sundhedsfremmende<br />
tiltag samt hjælpe patienter<br />
gennem forskning i folkesundhed,<br />
sygdomsårsager, diagnostik og<br />
behandling.<br />
På den måde kan donorerne slå<br />
to fluer <strong>med</strong> et smæk. ud over at give<br />
blod til trængende patienter kan<br />
donorerne hjælpe alle patienter i<br />
<strong>Danmark</strong> – ikke direkte, men bestemt<br />
indirekte i forhold til den kommende<br />
forskning, som Bloddonorstudiet vil<br />
danne grundlag for.<br />
Sendes ufrankeret<br />
<strong>Bloddonorerne</strong><br />
betaler portoen<br />
<strong>Bloddonorerne</strong> i <strong>Danmark</strong><br />
+ + + 11387 + + +<br />
0893 Sjælland uSF B