FHM 4502, Lindegård Mose - Moesgård Museum

More documents

Recommendations

Info

En øgning af pollenakkumulationen kunne bl.a. vidne om en periode med øget pollenproduktion for allerede etablerede arter (Hicks, 1999), – en ændring til arter med relativt højere pollenproduktion (Åby, 1988), – en generel øgning af pollenproducerende vegetationen indenfor pollenkildeområdet (Sugita, 1999) eller en ændring af vegetationer ned mod pollenopsamlingsoverfladen, der letter pollentransportvejen for den øvrige pollenproducerende vegetation (Jacobsen & Bradshaw, 1981). Zoneinddeling For at danne et overblik over de største ændringer i perioden, som pollenprocentdiagrammet repræsenterer, er der lavet en biostratigrafisk zonering. Udover en Clusteranalyse, foretaget med programmet CONISS (se dendrogram i pollenprocentdiagrammet fig. 3, yderst til højre), ønskedes prøverne også analyseret udelukkende på baggrund af de numeriske værdier for typerne i prøverne, og kun begrænset af den indbyrdes tidsmæssige fordeling. Dette blev gjort ved en numerisk zonering af pollenprofilet med adskillelsesmetoden: “optimal splitting by information content” som anvender dissimilaritetskoeffitienten “information statistic” (Prentice, 1980). Der blev brugt alle pollentyper og sporer med en middelhyppighed på ≥ 0,1. Metoden finder den stærkest variansreducerende zonegrænse. Derefter analyseres hele dataserien igen, og de 2 (tilsammen) mest variansreducerende zonegrænser lokaliseres osv., indtil et tidligere fastsat antal zonegrænser er opnået. Det er ikke nødvendigvis de tidligere fundne zonegrænser, der går igen i det endelige optimale resultat. Herved bliver der fundet de steder at placere zonegrænser, hvor disse tilsammen resulterer i størst mulig reduktion af varians i dataserien som helhed (Bennett, 1996). Den numeriske zoneringsmetode er en teknik, hvis resultat kan sammenlignes med en “broken stick” fordeling (MacArthur, 1957). Programmet psimpoll (Bennett, 1992) blev benyttet til zoneringen af pollenprofilet fra Lindegård Mose. Dette program modstiller resultaterne fra zoneringen med 999 Monte Carlo permutationer (Broken stick model). Kun zonegrænser, som resulterede i en større variansreduktion i dataserien end alle 999 permutationer, blev inkluderet i zonediagrammet (bilag 1). Den numeriske zonering resulterede i én signifikant zonegrænse. Den fandtes i den relative dybde på 116,5 cm under overfladen. Denne zonegrænse ses også som første deling i resultatet fra Clusteranalysen og vil herefter blive betegnet som eneste signifikante zonegrænse. Zoneinddelingen fandt 2 signifikante zoner, som herefter tildeles navnene PAZ-1 og PAZ-2 (Pollen Assemblage Zones, Birks 1980). Ordination Der blev dannet en multivariat matrice, da tællingerne blev opgjort i (y) prøver med et variabelt antal pollen af (x) typer. Denne dataserie kan analyseres med multivariate ordinationsanalyser. Dette gøres for at finde et mønster, der kan beskrive variationen imellem prøverne. Længden af gradienten, dvs. den der udgør dataseriens største forskel mellem prøverne, er afgørende for hvilken metode, der giver det optimale resultat. Ved en gradientlængde på mindre end 2 s.d. (standard units i DCA) anbefales en PCA analyse (ter Braak, 1987). Gradientlængden for dataserien fra Lindegård Mose blev målt til 1,494 s.d. 3
For bedst mulig resultat af en PCA ordinationsanalyse, som er en egenvektorbaseret metode, er det en fordel at stabilisere variansen, dvs. at data bliver tilnærmelsesvis normalfordelte. Især kan resultaterne af PCA ordinationen blive misvisende, hvis data er ’skewed’, da kan dannes komponenter, der udtrykker variansen i de få punkter, hvor frekvensen er ekstra høj i stedet for at udtrykke variansen af hele dataserien (ter Braak, 1987). Derfor blev alle variable kvadratrodstransformeret inden analysen. Denne transformering bidrager også til højere vægtning af de mindre hyppige typer (Legendre & Legendre, 1998). Der ses i den grafiske fremstilling af PCA ordinationen, at prøverne fordeler sig i planen mellem 1. og 2. aksen i tre afgrænsede grupper (fig. 1). Disse svarer til prøverne i de to PAZ samt en tredje gruppe. Denne gruppe inkluderer de yngste prøver fra prøve x664,10 og opefter. Disse prøver har til fælles, at de kulturpåvirkede urter stiger generelt, og der ses en højere diversitet i denne gruppe. PCA-akse 2 -1.0 1.5 x664,6 x664,8 x664,7 x664,4 PAZ-2 PAZ-1 x664,3 Zone 3 x664,10 x664,14 x664,12 -1.0 PCA-akse 1 1.5 Figur 1. Resultatet af PCA ordination foretaget i programmet CANOCO (ter Braak og Smilauer 2002). Data er forinden kvadratrodstransformeret. Figuren er en grafisk fremstilling af prøvernes fordeling mellem 1. og 2. aksen. Fordelingen af prøverne langs PCA ordinationens 1.-akse forklarer 43,8% af hele variationen i dataserien. Fordelingen i planen mellem 1.- og 2.-aksen forklarer 80,5% af variationen i hele dataserien. Yderst til højre i pollenprocentdiagrammet fig. 3 ses dendrogrammet, som er resultatet af en clusteranalyse foretaget med programmet CONISS (program indlagt i TG-View). Det ses, at der fremkommer en deling ved ca. 2,1 tss (total sum of squares), som svarer til den tidligere fundne signifikante zonegrænse mellem PAZ-1 og PAZ-2, og der ses endnu en deling ved 1,5 tss. Denne deling foreslår en zonegrænse, som adskiller den sidste Zone 3 fra PAZ-2, og det er derfor sandsynligt, at der her sker et naturligt skift i vegetationen, selvom denne zonegrænse ikke blev fundet signifikant ved den numeriske zonering. Da også ordinationen viste, at der er momenter i typesammensætningen, der adskiller Zone 3 fra PAZ-2, vil denne gruppe blive behandlet som en adskilt zone videre i beskrivelsen og tolkningen. 4
Page 1 and 2: Moesgård Museum FHM 4502, Lindegå
Page 3: Pollenprøvenummer Relativ dybde La
Page 7 and 8: Ved overgangen fra PAZ-1 til PAZ-2
Page 9 and 10: har dannet højskoven. Elm ses ogs
Page 11 and 12: x664,14 x664,12 x664,10 x664,8 x664
Page 13 and 14: Litteratur Aaby, B. 1988: The cultu
Page 15 and 16: Appendix 2: Lindegård Mose procent

FHM 4502, Lindegård Mose - Moesgård Museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?